Indhold 

Dette afsnit handler om de regler, der gjaldt før den 1. januar 2013, og som kun skal anvendes på sager, hvor anmodning om genoptagelse er modtaget i SKAT før den 1. januar 2013, eller hvor SKAT før den 1. januar 2013 har besluttet af egen drift at genoptage vurderingen.

De regler, der gjaldt før den 1. januar 2013, er i dette afsnit beskrevet i nutidsform.

Afsnittet indeholder:

• Hvilke vurderinger kan ændres ved genoptagelse
• Hvilke forhold kan ændres ved genoptagelse
• Hvilken myndighed kan genoptage
• Ordinær ansættelse og genoptagelse
• Ekstraordinær genoptagelse
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Hvilke vurderinger kan ændres ved genoptagelse

De vurderinger, der foretages er:

• De ordinære vurderinger, der finder sted hvert andet år
• Omvurderinger efter VUL §§ 3 og 4

Ejerboliger vurderes i ulige år, øvrige ejendomme i lige år. Se bekendtgørelse nr. 814 af 26. juni 2007 og vurderingsvejledningen afsnit A.3.1 med hensyn til afgrænsningen mellem ejerboliger og øvrige ejendomme.

Fra og med 2003 til og med 2006 blev der i året mellem to ordinære vurderinger foretaget en årsregulering, se dagældende VUL § 3 A. Bestemmelsen i § 3 A blev ophævet med virkning fra og med 2007, så året mellem to ordinære vurderinger er vurderingsfrie år.

Det vil således være muligt at få genoptaget:

• ordinære vurderinger
• omvurderinger efter VUL §§ 3 og 4
• årsreguleringer efter dagældende VUL § 3 A
• vurderingsfrie år.

At årsreguleringer kan genoptages følger af Højesterets dom SKM2011.1.HR.

Efter SKATs opfattelse gælder de hensyn, Højesteret lagde vægt på i nævnte dom, også for vurderingsfrie år, og dermed vil de vurderingsfrie år også kunne genoptages. Af SKM2013.755.HR fremgår, at der ikke er grundlag for genoptagelse af en årsreguleringsvurdering, når forbedringer foretaget siden seneste vurdering ikke inden nævnte årsregulering har resulteret i en omvurdering.

Hvilke forhold kan ændres ved genoptagelse

Hovedregel

Hensigten med at genoptage er, at stille ejeren som om vurderingen havde været foretaget ud fra de nu kendte oplysninger. Derfor kan der som hovedregel ændres på forhold, der ville have medført en ændret vurdering, hvis de havde været fuldt oplyste på vurderingstidspunktet. For andet end omvurderinger vil det sige forhold, der ikke i sig selv medfører omvurdering efter VUL §§ 3 og 4.

Undtagelser

Det følger af SFL § 14, at forhold ved en given vurdering, der har været behandlet af Skatterådet, Landsskatteretten eller et vurderingsankenævn, ikke kan ændres efterfølgende af SKAT. Hvis der fremkommer nye oplysninger, der kunne have medført en anden afgørelse, skal genoptagelse søges ved den instans, der senest har truffet afgørelse.

Ved genoptagelse af årsreguleringer og vurderingsfrie år er der yderligere begrænsninger for, hvilke forhold der kan ændres ved genoptagelsen. Det vil her være en betingelse, at det, der ændres, ville kunne have været ændret i vurderingsåret forud for årsreguleringsåret eller det vurderingsfri år, hvis dette vurderingsår ikke lå uden for fristen for genoptagelse. Se afgørelsen i SKM2013.53.VLR, der kom til samme resultat og ligeledes det nu ophævede styresignal SKM2011.272.SKAT.

Hvilken myndighed kan genoptage

Hovedregel

Som hovedregel er det efter SKATs opfattelse kun SKAT, der som vurderingsmyndighed kan foretage ordinære genoptagelser af vurderinger. Denne opfattelse støttes af en afgørelse, hvor Landsskatteretten pålagde den regionale vurderingsmyndighed at genoptage ansættelserne, se SKM2004.421.LSR.

Undtagelser

Der er to undtagelser, der begge giver kompetence til vurderingsankenævnet.

For det første er der givet vurderingsankenævnet mulighed for at gennemføre en ændring, når særlige betingelser er opfyldt, se dagældende SFL § 38, stk. 8.

Betingelserne er, at

• der skal være tale om klage over afslag på genoptagelse,
• ankenævnet skal finde genoptagelse berettiget og
• parterne skal være enige om ændringen.

For det andet har vurderingsankenævnet mulighed for efter anmodning at genoptage egne

afgørelser, se dagældende SFL § 39. Der er tale om samme forhold og betingelser, som skatteankenævnets beføjelser efter dagældende SFL § 37. Se afsnit A.A.10.2.5.

Ordinær ansættelse og genoptagelse

Ansættelse og genoptagelse på SKATs initiativ

Hovedregel

Hvis SKAT på eget initiativ vil foretage eller ændre en vurdering, skal SKAT inden den 1. juli i det andet kalenderår efter vurderingsårets udløb give ejer besked om, at det vil ske, se dagældende SFL § 33, stk. 1.

Vurderingen skal være gennemført inden den 1. oktober i samme år, se dagældende SFL § 33, stk. 1.

Undtagelse

En undtagelse herfra forekommer, når et vurderingsankenævn eller Landsskatteretten har truffet afgørelse om en vurdering. I den situation kan SKAT ændre efterfølgende vurderinger, hvis ankenævnets eller Landsskatterettens afgørelse giver anledning til det. Se SFL § 34.

Genoptagelse efter anmodning

Inden den 1. maj i det 4. kalenderår efter vurderingsårets udløb kan en klageberettiget bede om genoptagelse af en vurdering, se tidligere gældende SFL § 33, stk. 2.

Kredsen af klageberettigede fremgår af tidligere gældende SFL § 38, stk. 1. Se afsnit A.A.10.2.1.

Sammen med anmodningen om genoptagelse skal den klageberettigede fremlægge oplysninger om faktiske eller retlige forhold, der kan begrunde ændringen. Det skal dreje sig om oplysninger, der ville have medført en anden vurdering, hvis de havde dannet grundlag for vurderingen. Samtidig skal der være tale om forhold eller tilstande, der var opstået allerede på vurderingstidspunktet. Dog behøver forholdet ikke ubetinget at kunne have været konstateret på vurderingstidspunktet. Se TfS 1986, 268 ØLD. Vedrørende spørgsmålet om, hvornår en anmodning kan anses for modtaget, se SKM2010.785.VLR og SKM2013.45.LSR.

I SKM2016.376.LSR - var der ikke fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde en genoptagelse efter den dagældende § 33, stk. 2.

Det samme var tilfældet i SKM2019.329.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at der ikke var fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde en ændring af grundværdiansættelsen.

I en konkret sag havde en ejer i april 2006 anmodet om genoptagelse af 2002- vurderingen. Anmodningen var ubegrundet. I april 2007 - inden SKAT havde truffet afgørelse om den første anmodning - indsendte ejeren en ny anmodning, hvor i der blandt andet var oplysninger, som kunne begrunde den første ønskede ændring. SKAT anså den anden anmodning for modtaget for sent i forhold til ændring af 2002-vurderingen. Østre Landsret fandt, at de oplysninger, som ejeren fremkom med i den anden anmodning, skulle indgå i behandlingen af den første anmodning og dermed få virkning fra den 1. januar 2002, og ikke først fra den 1. januar 2003, som SKAT havde truffet afgørelse om. Østre Landsret lagde blandt andet vægt på den nære sammenhæng, der er mellem de enkelte elementer i ejendomsvurderingen, se SKM2014.538.ØLR. SKAT har udarbejdet et styresignal om konsekvenserne af dommen SKM2015.600.SKAT. Der er afsagt en række afgørelser med henvisning til dommen, se SKM2016.211.LSR, SKM2016.209.LSR, SKM2016.128.LSR, SKM2016.117.LSR, SKM2016.102.LSR, SKM2016.51.LSR og SKM2020.472.ØLR.

Ekstraordinær genoptagelse

Skatterådet kan efter indstilling fra SKAT foretage eller ændre en vurdering efter udløbet af fristerne for ordinær genoptagelse, se tidligere SFL § 33, stk. 3.

En klageberettiget kan anmode SKAT om at indstille til Skatterådet, at en vurdering genoptages ekstraordinært med henvisning til tidligere SFL § 33, stk. 3. Det beror dog udelukkende på et forvaltningsretligt skøn, om SKAT skal forelægge spørgsmålet for Skatterådet. Det er ikke noget retskrav for ejerne. Det har Landsskatteretten direkte udtalt i en begrundelse, se SKM2008.879.LSR.

Loven opstiller ikke betingelser for, i hvilke tilfælde der kan genoptages ekstraordinært. Praksis på området bygger derfor dels på lovforarbejder, dels på Skatterådets tilkendegivelser.

Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere SSL § 19, stk. 1. Lovmotiverne til denne bestemmelse henviser til den praksis, der blev fulgt af Ligningsrådet. Der findes også et ældre cirkulære, der knytter sig til den tidligere bestemmelse (cirk 1996 76 (TSS 1996-8)).

Der fremgår bl.a. følgende retningslinjer af cirkulæret:

"Efter indstilling fra Told- og Skattestyrelsen kan Ligningsrådet optage vurderinger til påkendelse og kan foretage ændringer deri (revisioner). Revisionsbeføjelsen udøves som led i tilsynet med, at vurdering af fast ejendom sker på behørig og ensartet måde over hele landet, jf. SSL § 12, stk. 1. Revisioner adskiller sig fra behandling af klager og begæringer om genoptagelser, jf. ovenfor punkt 2 og 3, ved at være iværksat på den tilsynsførende myndigheds foranledning. Revision forudsætter i almindelighed, at der foreligger væsentlige fejl eller afvigelser."

I forlængelse af nævnte cirkulære er det SKATs opfattelse at ekstraordinær genoptagelse ikke er en yderligere klagemulighed, der kan anvendes, hvis man har glemt at klage over en ældre vurdering.

Der skal være vægtige grunde til genoptagelsen. Det kan være tilfældet, hvis ejeren har været afskåret fra at klage tidligere fx på grund af undskyldelig uvidenhed om fejlen, manglende mulighed for at gennemskue fejlen eller ejer har været vildledt, så han ikke har benyttet sin klagemulighed til tiden.

Ved bedømmelsen af, hvilke sager der skal forelægges for Skatterådet, foretager SKAT en samlet individuel vurdering af forholdene, se om praksis nedenfor.

Ved SKATs praksis lægges der blandt andet vægt på, om der er tale om objektive fejl i vurderingerne og/eller myndighedsfejl, at ændringerne er væsentlige og/eller der foreligger særlige omstændigheder i øvrigt. Denne praksis blev senest stadfæstet ved SKM2019.35.HR - GLEG-sagen, hvor Højesteret fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt. Af SKM2019.180.VURDST fremgår, at det er Vurderingsstyrelsens opfattelse, at Højesteret med dommen har tiltrådt den i hidtidig praksis anlagte fortolkning af retsgrundlaget om ekstraordinær genoptagelse, og at det er grundejeren, der har bevisbyrden for, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt. Det er videre Vurderingsstyrelsens opfattelse, at dommen er konkret begrundet inden for rammerne af hidtidig praksis. Vurderingsstyrelsen vil derfor ikke foretage en fornyet gennemgang af samtlige sager i GLEG-komplekset, ligesom der ikke vil blive offentliggjort et styresignal.

I sagen SKM2014.328.SR blev det lagt til grund, at ejeren af ejendommen B, der oprindelig havde fået medhold i nedsættelse, havde repræsenteret ejer af ejendom A på samme vej, hvorfor A blev ekstraordinært nedsat.

I SKM2015.201.ØLR havde SKAT anvendt en områdepris, der var for høj, hvorfor retten fandt, at SKAT havde begået en objektiv fejl.

SKM2017.382.LSR: Landsskatteretten fandt, at en bebyggelse af en grund ikke i sig selv medførte, at der skulle ske omberegning af grundværdien i henhold til VUL § 33, stk. 17. En byggemodning af en grund ansås heller ikke for en ændret anvendelse. Da der ikke forelå en omberegningsgrund, blev SKATs afgørelse stadfæstet.

SKM2017.340.LSR: Landsskatteretten fandt, at der ikke havde været behov for ekstrafundering af grunden som følge af jordens beskaffenhed. De dårlige jordbundsforhold kunne henføres til tidligere bebyggelse på grunden. Landsskatteretten stadfæstede herefter grundværdiansættelsen for 2008 og 2010, og fandt ikke grundlag for at pålægge SKAT at genoptage grundværdiansættelsen for 2003, 2004 og 2006.

SKM2016.384.LSR: Det blev anset for at være med rette, at SKATs afgørelse om ekstraordinær genoptagelse var truffet efter reglerne i SFL § 33, stk. 3, som denne var udformet før den 1. januar 2013. Der fandtes endvidere ikke grundlag for at pålægge SKAT at fremlægge sagen for Skatterådet, idet det ikke ansås for dokumenteret eller sandsynliggjort, at der forelå væsentlige beløbsmæssige fejl ved ansættelserne af fradraget for forbedringer eller andre grunde til ekstraordinær genoptagelse.

SKM2016.377.LSR: En anmodning om ansættelse af fradrag for forbedringer var modtaget hos SKAT d. 23. februar 2014, og det ansås følgelig at være med rette at SKAT havde nægtet at genoptage ejendomsvurderingen og ansætte fradrag for forbedringer. For at blive behandlet efter de dagældende regler skulle anmodningen være modtaget før 1. maj 2013.

I SKM2013.738.SR havde SKAT, ved en omberegning, anvendt en forkert områdepris, hvilket betød, at grundlaget for den kommunale grundskyld havde været for højt. Skatterådet fandt, at der i den konkrete sag var tale om en så væsentlig fejl, at den omberegnede grundværdi blev genoptaget og ændret.

Som eksempler på objektive fejl eller myndighedsfejl kan nævnes forkert opmålte arealer, manglende strandbeskyttelsesnotering, bygninger der ikke er medtaget, eller der er medtaget for mange bygninger og byggeretter. Som eksempler på objektive fejl og myndighedsfejl, hvor der skete ændring i Skatterådet, kan henvises til SKM2013.747.SR , SKM2013.749.SR, SKM2014.20.SR, SKM2014.21.SR, SKM2014.22.SR, SKM2014.25.SR, SKM2014.26.SR, SKM2014.27.SR, SKM2014.92.SR, SKM2014.95.SR, SKM2014.96.SR, SKM2014.151.SR, SKM2014.155.SR, SKM2014.156.SR, SKM2014.222.SR, SKM2014.233.SR, SKM2014.234.SR, SKM2014.316.SR, SKM2014.318.SR, SKM2014.319.SR, SKM2014.327.SR, SKM2014.391.SR, SKM2014.395.SR, SKM2014.396.SR, SKM2014.443.SR, SKM2014.444.SR og SKM2014.445.SR.

Eksempel: Anvendt for høj leje og lejefaktor

SKM2015.103.SR: den årlige leje og lejefaktor, der var anvendt, var ansat for højt. Nedsættelse.

Eksempel: Betydningen af beregningsprincipper 

SKM2016.375.LSR: Landsskatteretten pålagde SKAT at genoptage ansættelse af ejendomsværdien pr. 1. oktober 2008. For så vidt angik ansættelse af grundværdien blev SKATs afslag på genoptagelse pr. 1. oktober 2008 stadfæstet. Det forhold, at SKAT havde anvendt kvadratmeterprincippet som beregningsprincip, kunne ikke i sig selv føre til genoptagelse.

Eksempel: Omberegning på grundlag af etagearealprincippet var ikke myndighedsfejl

Der var som følge af en ny lokalplan i henhold til etagearealprincippet sket omberegning af grundværdien for 2001. Retten anså det ikke for en myndighedsfejl, da anvendelse af etagearealprincippet alene kan anses for at være et vurderingsteknisk hjælpemiddel, ligesom det i øvrigt ikke var godtgjort, at denne anvendelse havde ført til, at grundværdiansættelsen ikke svarede til handelsprisen for grunden i ubebygget stand. Der var således ikke grundlag for at forelægge sagen for Skatterådet efter SFL § 33, stk. 3, se SKM2013.728.BR.

Der kan forekomme tilfælde, hvor fejlen ved vurderingen ikke beror på objektive fejl eller myndighedsfejl, men vedrører vurderingsskønnet. Som eksempel kan nævnes, at der er anlagt et forkert niveau for en større eller mindre gruppe af ejendomme eller en fejlagtig bedømmelse af individuelle forhold.

Der kan ikke gives noget eksakt mål for, hvornår en ændring er væsentlig. Hvor det drejer sig om objektive fejl/myndighedsfejl, vil ændringer på mindre end 10-15 % af vurderingen som oftest blive betragtet som uvæsentlige. I forbindelse med vurderingsskønnet må der forventes ændringer på mindst 30-35 %, før de betragtes som væsentlige. I væsentlighedskriteriet indgår ikke alene beløbsmæssige ændringer. Er der behov for ændring af et større antal ejendomme, vil dette i sig selv kunne betragtes som væsentligt. Det forekommer for eksempel, når alle eller de fleste af ejendommene i en hel udstykning ændres.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at beløbsmæssig væsentlighed ikke kan stå alene som begrundelse for ekstraordinær genoptagelse. Dette understøttes af SKM2019.35.HR - GLEG-sagen. Der kan dog henvises til SKM2013.803.SR, hvor Skatterådet nedsatte vurderingen angående en forretningsejendom, der var vurderet 41 % højere end Landsskatterettens vurdering for de efterfølgende år. I øvrigt kan henvises til afgørelserne i SKM2013.307.BR og SKM2013.308.BR. Ved sidstnævnte afgørelse fandt byretten yderligere, at ny ejer ikke havde større krav på ekstraordinær genoptagelse end gammel ejer havde på overtagelsestidspunktet. I en del klager over SKATs afvisning af at forelægge sager for Skatterådet, har man henvist til afgørelsen SKM2008.1049.SR som eksempel på ekstraordinær genoptagelse alene på grund af beløbsmæssig væsentlighed. Dette er ikke korrekt. Afgørelsen er desværre ikke gengivet fyldestgørende ved offentliggørelsen. Ud over en beløbsmæssig væsentlighed var der også tale om. at vurderingsmyndigheden havde begået en objektiv fejl med hensyn til, hvad grunden kunne anvendes til efter lokalplanen.

I en nyere afgørelse har Landsskatteretten fastslået, at man var enig i, at der var tale om beløbsmæssig væsentlighed, men her var det ikke alene tilstrækkeligt grundlag for ekstraordinær genoptagelse. I den pågældende sag havde ejer, men ikke vurderingsmyndigheden, haft kendskab til de forhold, der kunne begrunde ændring, siden 1991 og kendt til at forholdene kunne begrunde ændring. Alligevel havde man først anmodet om genoptagelse i 2005 og fremsendt dokumentation for ændringsbehovet i 2008. Landsskatteretten lagde også vægt på, at der ikke have været myndighedsfejl ved den oprindelige ansættelse. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afvisning, se SKM2010.754.LSR.

Skatterådet kan bestemme, fra hvilket tidspunkt ændringen skal følges ved beregningen af indkomstskat, ejendomsværdiskat og kommunale ejendomsskatter. Se tidligere SFL § 33, stk. 3.

Der kan således både blive tale om, at en ændring kun har virkning for fremtiden eller at den får skattemæssig virkning også for tidligere år.

Når der træffes afgørelse om skattemæssig virkning tilbage i tid, vil der blive skelet til forældelsesfristerne for de underliggende krav, se afsnit A.A.9 om forældelse. Se SKM2021.457.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at det skattemæssige virkningstidspunkt med udgangspunkt i de forældelsesretlige regler kunne beregnes til 3 år forud for anmodningstidspunktet.

Når Landsskatteretten har taget stilling til en vurdering, er Skatterådet afskåret fra at træffe afgørelse om det samme spørgsmål, se SFL § 14, stk. 1, nr. 4.

I forbindelse med ekstraordinær genoptagelse af én ejendom kan Skatterådet bemyndige SKAT til at ændre vurderingerne af andre ejendomme, hvor tilsvarende forhold gør sig gældende. Se tidligere SFL § 33, stk. 4. Senest 3 måneder efter at Skatterådet har givet SKAT bemyndigelsen, skal ejerne have fået besked om, at vurderingerne af deres ejendomme vil blive ændret.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretsafgørelser
SKM2022.603.LSR	Retten anførte, at klageren kunne have klaget over ansættelserne af fradraget for grundforbedringer inden for de almindelige klagefrister, hvilket klageren ikke gjorde, at klageren heller ikke efterfølgende bad om genoptagelse inden for de ordinære frister, og at klageren efterfølgende havde sagkyndig repræsentant, som havde grundlaget for at konstatere, om fradraget for grundforbedringer var ansat for lavt, men at klageren ikke havde taget initiativ til at få de tidligere år genoptaget ekstraordinært. Klager ikke berettiget til ekstraordinær genoptagelse.
SKM2021.457.LSR	Retten fandt, at det skattemæssige virkningstidspunkt med udgangspunkt i de forældelsesretlige regler kunne beregnes til 3 år forud for anmodningstidspunktet.