Dato for udgivelse
17 mar 2021 11:46
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
19 jan 2021 14:30
SKM-nummer
SKM2021.148.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-32739/2018
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Forhøjelse, skattepligtig indkomst, private udgifter, selskabsudgifter, regnskabsmateriale, bogføringsmateriale, dokumentation
Resumé

Sagen handlede om, hvorvidt det var berettiget, at SKAT (nu Skattestyrelsen) havde forhøjet sagsøgerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2011-2013. Forhøjelserne var sket på grundlag af en række hævninger foretaget fra konti tilhørende tre selskaber, som sagsøgeren enten var hovedanpartshaverog/eller ejer af. Skatteministeriet gjorde i sagen gældende, at de hævede beløb var anvendt til betaling af sagsøgerens private udgifter. Denne opfattelse var dels baseret på, at sagsøgeren i de omhandlede indkomstår havde haft et meget lavt privatforbrug, et privatforbrug der endog i 2013 havde været negativt, og dels på hævningernes karakter og hyppighed samt på det forhold, at sagsøgeren for Skatteankenævnet havde erkendt, at han tidligere havde overført penge fra selskaberne til sine egne konti til betaling af bl.a. ejendomsskatter og afdrag på realkreditlån. Det var sagsøgerens opfattelse, at de hævede penge var udtryk for driftsudgifter for de tre selskaber, idet han i de pågældende indkomstår havde arbejdet i reality branchen, og de hævede beløb var anvendt til promovering.

For to af de omhandlede selskaber forelå der ikke regnskaber eller bogføringsmateriale for de indkomstår, der var til prøvelse i sagen. For det tredje selskab blev SKAT ved sagens behandling for Skatteankenævnet præsenteret for noget regnskabsmateriale. Dette førte til, at SKAT godkendte en række hævninger som værende selskabsudgifter og ikke private, hvorved sagsøgerens skattepligtige indkomst var blevet nedsat.

Ved sin afgørelse lagde retten vægt på, at sagsøgeren ikke havde bestridt, at han havde foretaget hævningerne i selskabet, men alene havde anført, at disse vedrørte selskaberne. Da der ikke forelå nogen dokumentation for, at hævningerne vedrørte selskaberne, hvilket sagsøgeren bar ansvaret for, og idet der i øvrigt ikke var grundlag for at fravige fra kravet om sædvanlig dokumentation af udgiftsafholdelse, blev Skatteministeriet frifundet.

Reference(r)

Statsskattelovens §4

Henvisning

Den Juridiske Vejledning, 2021-1 C.A.3.1.1.1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning, 2021-1 C.A.2.2.1

Redaktionelle noter

Tidligere instans, Landsskatteretten, Ej offentliggjort

Appelliste
15-1964475

Parter

A

(advokat Bilal Andersen Khatib)

mod

Skatteministeriet Departementet

(advokat Janne Lind Thomsen)

Afsagt af byretsdommer

Ivan Larsen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 5. september 2018. Sagen vedrører skattemyndighedernes forhøjelse af A lønindkomst for årene 2011, 2012 og 2013.

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at A’ skattepligtige indkomst skal nedsættes med henholdsvis 410.469 kr. i indkomståret 2011, 728.991 kr. i indkomståret 2012 og 735.310 kr. i indkomståret 2013.

Subsidiært har A nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A’ skattepligtige indkomst skal nedsættes med et nærmere beløb efter rettens skøn.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, idet forklaring fra A ikke er gengivet i dommen.

Oplysningerne i sagen

A har forelagt sagen under henvisning til Skatteministeriets supplerende sagsfremstilling i svarskriftet og til Skatteankenævn Y2-bys begrundelse i afgørelse af 8. juni 2018.

Skatteministeriets supplerende sagsfremstilling i svarskriftet er sålydende:

"Denne sag handler om, hvorvidt hævninger i indkomstårene 2011-2013 fra selskaberne G1 ApS, G2 ApS og G3 ApS har karakter af skattepligtig indkomst (lønindkomst), jf. statsskattelovens § 4, litra a.

SKAT indledte nærværende sag, idet A og hans ægtefælle havde et usædvanligt lavt, og i 2013 endog negativt, privatforbrug, jf. bilag 1[Afgørelse fra Skatteankenævn Y2-by af 8. juni 2018], side 2 øverst:

Iflg R75 2011 2012 2013
A -109.622 kr.  3.395 kr.  -183.876 kr. 
Ægtefælle 282.018 kr.  35.194 kr.  - 138.616 kr. 
I alt 172.396 kr.  38.589 kr.  -322.492 kr. 

Parterne er enige om privatforbrugsopgørelsen, jf. bilag 1, side 2, 3. afsnit. SKAT konstaterede i den forbindelse, at der var foretaget hævninger på bankkonti tilhørende følgende selskaber, hvori A og/eller hans ægtefælle var hovedanpartshavere og/eller ejere samt direktører og/eller ansatte, jf. stævningens side 2, 3. afsnit og bilag 1, side 2 midtfor og nederst:

• G1 ApS (opløst pr. 28. november 2011). Selskabet beskæftigede sig med almindelig rengøring i bygninger.

• G2 ApS (opløst pr. 10. oktober 2013). Selskabet beskæftigede sig med anden rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler.

• G3 ApS. Selskabet beskæftiger sig med skønheds og hudpleje.

Hverken A eller hans ægtefælle var registreret som modtagere af løn fra disse selskaber, jf. bilag 1, side 2, sidste afsnit.

Herefter anmodede SKAT A om at kommentere hævningerne fra selskabernes konti. SKAT modtog ingen bemærkninger fra A, jf. bilag 1, side 3, 1. afsnit.

SKAT fandt på denne baggrund, at A var skattepligtig af de foretagne hævninger, og at disse udgjorde lønindkomst, jf. Bilag A.

Ved Skat og Skatteankenævnet opgjordes hævningerne som følger:

Ad G1 ApS

I indkomstårene 2011-2012 foretoges følgende hævninger fra G1 ApS’ konto, jf. kontoudskrift fra 2011-2012 for konto nr. 0001 (Bilag B), SKATs oversigt over hævninger fra G1 ApS (Bilag C) og bilag 1, side 1:

2011: 489.287 kr.

2012: 34.883 kr.

Hævningerne, som fremgår af SKATs oversigt, jf. Bilag C, er markeret med gult på kontoudskriften, jf. Bilag A.

De fleste af hævningerne fra G1 ApS’ konto har posteringsteksten "konverteret kortpostering". Herudover kan eksempelvis fremhæves følgende hævninger:

Dato Posteringstekst  Beløb (afrundet) Bilag 
28-01-2011 TV-shop  478 kr.

Bilag B, side 2 og 

Bilag C, side 3
01-02-2011 F1-bank 9874 kr. 

Bilag B, side 2 og 

Bilag C, side 3 
01-03-2011 XX Hotel  764 kr. 

Bilag B, side 3 og 

Bilag C side, 4 

Der foreligger intet regnskabsmateriale eller bilag for G1 ApS, jf. bilag 1, side 4, 1. afsnit

Ad G2 ApS’

I indkomstårene 2011-2013 foretoges følgende hævninger fra G2 ApS’ konto, jf. kontoudskrift fra 2011-2013 fra konto nr. 0002 (Bilag D), SKATs oversigt over hævninger fra G2 ApS (Bilag E) og bilag 1, side 1:

2011: 65.897 kr.

2012: 780.500 kr.

2013: 686.815 kr.

Hævningerne, som fremgår af SKATs oversigt, jf. Bilag E, er markeret med gult på kontoudskriften, jf. Bilag D.

De fleste af hævningerne fra G2 ApS’ konto har posteringsteksten "konverteret kortpostering". Herudover kan eksempelvis fremhæves følgende hævninger:

Dato  Posteringstekst Beløb (afrundet) Bilag 
07-06-2012 G5 450 kr. 

Bilag D, side 6 og 

Bilag E, side 8
18-09-2012 Butik- 1  4.422 kr. 

Bilag D, side 10 og 

Bilag E, side 13
30-04-2014 G6 7.266 kr. 

Bilag D, side 24 og 

Bilag E, side 28

Der foreligger intet regnskabsmateriale for G2 ApS, jf. bilag 1, side 4, 1. afsnit

Ad G3 ApS

I indkomståret 2013 foretoges følgende hævninger fra G3 ApS’ konto, jf. kontoudskrift fra 2013 fra konto nr. 0003 (Bilag F), SKATs oversigt over hævninger fra G3 ApS (Bilag G) og bilag 1, side 1 og 4:

2013: 241.353 kr.

Det bemærkes, at nogle af hævningerne fra G3 ApS blev dokumenteret via regnskabsbilag i løbet af sagens behandling hos Skatteankenævnet, jf. bilag 1, side 4 og ovenfor.

For Skatteankenævnet opgjorde hævningerne herefter som følger, jf. bilag 1, side 1 og 4:

2013: 83.481 kr.

De røde markeringer i den i Bilag G fremlagte oversigt viser således hævningerne, som herefter ikke er medregnet til A skattepligtige indkomst.

De øvrige hævninger som fremgår af oversigten, jf. Bilag G, er markeret med gult på kontoudskriften, jf. Bilag F. Disse hævninger er ikke dokumenteret via de af SKAT modtagne regnskabsbilag.

For Skatteankenævnet gjorde A gældende, at størstedelen af hævningerne fra G1 ApS’ konto udgjorde driftsomkostninger, og at alene hævningerne vedrørende pantebreve, ejendomsskat og realkredit udgjorde lønindkomst, i alt 144.715 kr. i indkomståret 2011, jf. bilag 1, side 8, 1. afsnit, og 9.886 kr. i indkomståret 2012, jf. bilag 1, side 8, 3. nederste afsnit.

Tilsvarende gjordes gældende for hævningerne fra G2 ApS’ konto, således at alle hævningerne i indkomståret 2011 udgjorde driftsomkostninger, jf. bilag 1, side 8, 2. afsnit, mens alene 76.506 kr. udgjorde lønindkomst i indkomståret 2012, mens de resterende hævninger udgjorde driftsomkostninger, jf. bilag 1, side 8, 2. nederste afsnit.

Hævningerne fra G3 ApS’ konto udgjorde ligeledes driftsomkostninger, jf. bilag 1, side 9, 3. nederste afsnit.

Skatteankenævnet stadfæstede SKATs afgørelse for hævningerne fra G1 ApS og G2 ApS, jf. bilag 1, side 10, 4. nederste afsnit.

For hævningerne fra G3 ApS nedsatte Skatteankenævnet - i overensstemmelse med SKATs indstilling, jf. bilag 1, side 4 A skattepligtige indkomst med 157.872 kr., idet disse hævningerne udgjorde dokumenterede driftsomkostninger, jf. bilag 1, side 10, 2. nederste afsnit samt ovenstående opgørelse."

Skatteankenævn Y2-bys begrundelse i afgørelse af 8. juni 2018 er sålydende:

Skatteankenævn Y2-bys afgørelse

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens §4. stk. 1.

Da klageren, som direktør og hovedanspartshaver i selskaberne G1 ApS og G2 ApS har haft rådighed over selskabernes konti, lægges det til grund, at hævningerne på kontiene er foretaget af klageren. Der er ikke fremlagt regnskaber ligesom klagere ikke har redegjort for de foretagne hævninger. Det lægges herefter til grund, at hævningerne på G1 ApS og G2 ApS konti er foretaget som opgjort af SKAT. Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningerne er medgået til betaling af selskabernes udgifter. Hævningerne anses herefter at være tilgået klageren som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens §4

Skatteankenævnet stadfæster derfor SKATs afgørelse vedrørende hævningerne fra G1 ApS samt G2 ApS

For så vidt selskabet G3 ApS har klageren fremlagt selskabets bilag som bogføring heraf. Af det indsendte bilagsmateriale ses, at en del af de hævede beløb er anvendt til betaling af udgifter vedrørende selskabet. Udgifterne vedrører køb og leasing af driftsmidler, betaling af husleje, varekøb, småanskaffelser mv. Det anses herefter for godtgjort, at hævningerne for samlet 157.872 kr. er medgået til betaling af selskabets udgifter, hvorfor klageren ikke skal beskattes af beløbet.

Der ikke dokumenteret, at hævningerne på samlet 83.481 kr. er medgået til betaling af selskabets udgifter. Hævningerne på 83.481 kr. anses herefter at være tilgået klageren som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens §4

Skatteankenævnet nedsætter derfor SKATs forhøjelse vedrørende hævninger på G3 ApS konto med 157.872 kr.

Parternes synspunkter

A har anført navnlig, at A er en kendis, der har forsøgt at udnytte kendisfactoren for at promovere sin forretning, bl.a. gennem udsendelsen i G4 " udsendelse-1", hvorved grænserne mellem privatliv og forretningsliv udlignes. Når privatlivet blev udstillet, var det med til at reklamere for A’ forretning.

A skal ligesom IL i Højesterets afgørelse af 19. august 2010 [refereret i UfR 2010.2913 H] indrømmes et delvist fradrag. IL fik fradrag for ca. halvdelen. Men der var nogle faktiske omstændigheder, som gjorde, at IL ikke fik medhold for de sidste 50 %s vedkommende.

Reality genren fordrer, at tilsyneladende private udgifter indgår i virksomhedsdriften. Der er ikke ved sagsbehandlingen hos skattemyndighederne taget stilling hertil i forhold til "udsendelse-1".

Det negative privatforbrug kan forklares ved, at A belånte fast ejendom betydeligt. Udgifter til hotel, billeje og fly havde at gøre med at der skulle hentes tøj i Y3-LAND, herunder 100 par bukser, ligesom der blev lavet tre film i Y3-LAND til promovering. Tøjfirmaet blev drevet i selskabet G1 ApS. Der er tale om udgifter, der er fradragsberettiget.

Skatteministeriet har anført navnlig, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage forhøjelserne på grundlag af en række hævninger vedrørende de tre selskaber. Hævningerne vedrørte ikke selskaberne, men var til betaling af private udgifter, og A skal godtgøre det modsatte, hvilket han ikke har gjort.

A og ægtefællen havde et meget lavt privatforbrug og derfor undersøgte SKAT de økonomiske forhold og kunne konstatere overførsler til konti og hævninger i de to rengøringsselskaber og skønhedsklinikken. A og ægtefællen var hovedanpartshavere og ejere af selskaberne og har haft bestemmende indflydelse.

A har anerkendt vedrørende nogle poster at have hævet og overført penge til egen konto og forbrugt penge fra selskaberne til private udgifter, herunder realkreditlån og ejendomsskatter. De hævede beløbs karakter og hyppigheden af hævningerne giver dem et privat præg, ligesom der er identificerbare hævninger til TV Shop, boksebilletter, lejet bil, flybilletter og hotel. Der foreligger ikke for de to rengøringsselskaber regnskaber eller bogføringsmateriale for skatteperioden, og det bærer A ansvaret for efter bogføringsloven. SKAT har tidligere i forløbet henvendt sig til A og A’ revisor for dokumentation, også mens materialet efter bogføringsloven fortsat skulle være til stede.

Da der fremkom regnskabsmateriale vedrørende skønhedsklinikken foretog Skatteankenævnet fradrag for udgifter, som SKAT konkret vurderede havde relation til selskabet.

Rettens begrundelse og resultat

A har ikke bestridt at have foretaget de hævninger i de tre selskaber, som har medført indkomstforhøjelsen, men har anført, at hævningerne vedrørte selskaberne, herunder til promovering.

Der foreligger ikke underliggende bilagsdokumentation for, at hævningerne vedrører selskaberne, og A havde ansvaret for den bilagsdokumentation, der måtte være. De to rengøringsselskaber er uden regnskaber for skatteårene. SKATs opfordringer fra skattesagens begyndelse til fremlæggelse af dokumentation har været ubesvaret.

Posteringsteksterne til hævningerne specificerer for langt hovedpartens vedkommende ikke, hvad hævningerne er brugt til. Nogle posteringstekster peger på, at hævningen ikke vedrører selskaber, hvilket stemmer med at enkelte private hævninger er erkendt. Andre hævninger kan efter posteringstekster vedrøre selskaberne, men kan også vedrøre privatforbrug. Hævningernes størrelse og hyppighed kunne tyde på hævninger til privatforbrug.

A har anført at have haft betydelige udgifter i forbindelse med salg af tøj og i forbindelse med optagelser af "udsendelse-1 ", og at udgifter hertil henset til reality genren har karakter af promovering, hvorfor hævningerne vedrører selskaberne. Retten finder ikke, at dette synspunkt medfører, at udgifterne og deres sammenhæng med selskaberne ikke skal dokumenteres på sædvanlig vis.

Herefter, og da A ikke ved sin forklaring kan blive undtaget fra at bevise, at hævningerne ikke har vedrørt ham privat, frifindes Skatteministeriet, da hævningerne må betragtes som løn.

A har opgjort sagens værdi til 1.253.916 kr. Hovedforhandling i sagen har været aflyst tre gange - to gange efter A’ forhold, en gang pga. Corona. Retten finder, at sagen må betragtes som usædvanligt enkelt. Herefter og henset til, at der alene er afgivet et processkrift fra hver side, fastsættes sagsomkostningerne til dækning af advokatudgift til 60.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 60.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.