Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
EU-domme/EF-domme |
C-189/88, Cartorobica SpA mod Ministero delle Finanze dello Stato | Nettoprisen for en vare, som indføres til EU, kan fastsættes nøjagtigt og sikkert af EU-landenes toldmyndigheder. | |
C-667/11, Paltrade EOOD mod Nachalnik na Mitnicheskipunkt - Pristanishte Varna Pri Mitnitsa Varna | Registrering af importen - opkrævning af antidumpingtold - tilbagevirkende kraft. | |
C-3/2013, Baltic Agro mod Maksu - ja Tolliameti Ida maksu- ja tollikeskus | Fortolkning af TK, artikel 66 og artikel 220, stk. 2, litra b. Der kan efterfølgende foretages bogføring af antidumpingtold. Vurdering af reel modtager. Der skal være tale om den første uafhængige kunde i EU. | |
C-365/15, Wortmann mod Hauptzollamt | Når en medlemsstat har opkrævet skatter eller afgifter på grundlag af en EU-forordning, der er erklæret ugyldig eller ophævet af Unionens retsinstanser, har de berørte parter, som har betalt de pågældende skatter eller afgifter, ret til ikke alene at opnå tilbagebetaling af de opkrævede beløb, men også til at opnå renter af disse beløb. | |
Byretsdomme |
SKM2014.698.BR | Dommen tager bl.a. stilling til efteropkrævning af antidumpingtold, uden for den treårige forældelsesfrist i TK, artikel 221, stk. 3. Urigtig angivelse kan give anledning til retsforfølgning i medfør af TL § 76, stk. 1, jf. TK artikel 221, stk. 4. Der var tale om gentagne tilfælde af fejlagtig toldangivelse (varekode). Ordet systematisk blev anvendt i dommen. Antidumping på plastikposer importeret fra Thailand. | Forældelsen løber fra det tidspunkt, hvor Toldstyrelsen modtager bilag til fortoldningen. |
SKM2014.705.BR | Antidumping på plastikposer importeret fra Kina. Sagen handlede om, hvorvidt SKAT med rette havde opkrævet antidumpingtold af det sagsøgte selskab i sagen, som var erhvervsmæssigt beskæftiget med import af plastikposer fra Kina. Det var under sagen bestridt, om de pågældende plastikposer var omfattet af EU's forordning nr. 1425 af 25. september 2006 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse sække og poser af plast med oprindelse i Folkerepublikken Kina m.fl., og om selskabet var rette debitor for den opståede toldskyld. Retten fandt, at plastikposerne var omfattet af pligten til at betale antidumpingtold i henhold til EU's forordning nr. 1425 af 25. september 2006, og at selskabet var rette debitor for toldkravet. | Dommen er stadfæstet af Østre Landsret. Se SKM2017.104.ØLR |
| Sagen handlede om, hvorvidt toldmyndighederne kunne efteropkræve antidumpingtold iht. bestemmelse, som var gyldig på indførselstidspunktet, men som ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/278 af 26. februar 2016 blev ophævet, inden toldskylden blev opkrævet. Det sagsøgte selskab tog bekræftende til genmæle i sagen. Retten afsagde herefter dom efter Skatteministeriets påstande, og selskabet blev pålagt at betale antidumpingtolden. |