Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomstår 2014 Befordringsfradrag efter ligningslovens § 9C.	9.576 kr.	65.330 kr.	9.576 kr.
Indkomstår 2015 Befordringsfradrag efter ligningslovens § 9C.	9.348 kr.	64.549 kr.	9.348 kr.
Indkomstår 2016 Befordringsfradrag efter ligningslovens § 9C.	9.074 kr.	70.788 kr.	9.074 kr.

Faktiske oplysninger
Klageren (A) er polsk statsborger, men arbejder i Danmark. Klageren var indtil den 8. april 2011 ansat som ferieafløser hos H1 A/S, hvorefter han blev tilbudt fastansættelse i virksomheden. Det fremgår af virksomhedens hjemmeside, at virksomhedens adresse er adresse Y1, by Y1.

SKATs kontroloplysninger R75 viser, at klagerens løn var på henholdsvis 362.143 kr., 366.816 kr. og 308.437 kr. i indkomstårene 2014, 2015 og 2016. Det fremgår også, at klageren betaler til pension. Klageren bor på adressen, adresse Y2, by Y2. Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren også har bolig i Polen.

Klageren har fremsendt dokumenter hvoraf det fremgår, at klageren er gift og har to børn. Klagerens ægtefælle og børn bor i Polen. Klageren kører typisk til Polen enten fredage eller lørdage, og ellers når klageren har ferie.

Ifølge SKATs kontroloplysninger R75 for indkomstårene 2014-2016 har klageren 24 km til sin arbejdsadresse, i alt 48 km tur/retur. Klageren har angivet 190 arbejdsdage i Danmark. Endvidere fremgår det af R75 for indkomstårene 2015-2016, at klageren er ejer og bruger af en [bil].

Klageren har fremsendt materialer i form af blandt andet ansættelsesaftale, dokumenter på polsk, årsopgørelser for indkomstårene 2011 og 2015, kontoudskrifter samt oversigt over antal kilometer, klageren har kørt. De to sidstnævnte dokumenter vedrører indkomståret 2016.

Ved en tidligere afgørelse dateret 4. december 2013, truffet af Skatteankenævnet, […], vedrørende befordringsfradrag efter ligningslovens § 9C for indkomståret 2011, traf nævnet afgørelse om, at klageren ikke var berettiget til befordringsfradrag til Polen, da klagerens sædvanlige bopæl blev anset for at være i Danmark. Klageren fik dog befordringsfradrag for en enkel tur til Polen i den periode, klageren havde midlertidigt arbejde i Danmark. Afgørelsen er ikke blevet påklaget af klageren.

Det fremgår også af afgørelsen, at klageren siden den 27. april 2010 har været tilmeldt det danske folkeregister.

Klageren blev den 22. marts 2013 oplyst om, at han er registreret som fuld skattepligtig i SKATs system.

Ved afgørelsen dateret 4. december 2013 blev der ikke taget endelig stilling til, hvorvidt klageren var begrænset skattepligtig eller havde dobbeltdomicil.

Klagerens årsopgørelse nr. 6 for indkomståret 2011, udskrevet den 18. december 2013 og årsopgørelse nr. 3, udskrevet den 19. januar 2018 viser, at klageren står som begrænset skattepligtig.

SKATs afgørelse
SKAT anser klageren for at være fuld skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 med sædvanlig bopæl i Danmark. SKAT har ændret klagerens skatteansættelser således, at befordringsfradrag er forhøjet med henholdsvis 55.7754 kr., 55.201 kr. og 61.714 kr. for indkomstårene 2014, 2015 og 2016.

SKAT har som begrundelse herfor blandt andet anført følgende:

"(…) 

Begrundelse:
Du anses fortsat for at være fuld skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 stk. 1 nr. 1 med sædvanlig bopæl i Danmark.

Denne vurdering er taget med henvisning til afgørelsen fra skatteankenævnet af den 4. december 2013 vedrørende indkomståret 2011. Skatteankenævnet har truffet afgørelse om, at du ikke er berettiget til befordringsfradrag til Polen, da din sædvanlige bopæl er i Danmark. Skatteankenævnsafgørelsen er ikke påklaget.

Samtidig er der henset til, at de faktiske forhold for indkomstårene 2014-2016 er uændrede i forhold til skatteankenævnsafgørelsen. Du har boet på samme danske adresse siden 27. april 2010, hvor du blev tilmeldt dansk folkeregister. Du er fastansat hos H1 A/S og du opholder dig mest i Danmark. Det erhvervsmæssige tilhørsforhold er i Danmark og befordring til Polen sker fortrinsvis fredag/lørdag.

SKAT foreslår at ændre din årsopgørelse for 2014, 2015 og 2016, da du som følge af ovenstående ikke er berettiget til fradrag for befordring til Polen efter ligningslovens § 9 C, da din sædvanlige bopæl anses for at være adresse Y2, by Y2.

For at blive omfattet af grænsegængerreglerne skal man opfylde bestemmelserne i kildeskattelovens § 5A-D. Derudover skal man være begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2 eller anses som dobbeltdomicileret med skattemæssigt hjemsted i Polen, jævnfør kildeskattelovens § 1 og artikel 4 i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Polen og Danmark. SKAT anser dig som udgangspunkt for, at være fuld skattepligtig til Danmark på grund af bopæl jævnfør kildeskattelovens § 1 stk. 1 nr. 1, og på det foreliggende grundlag skattemæssig hjemmehørende i Danmark.

SKAT forslår [at] ændre følgende for indkomstårene 2014, 2015 og 2016:

2014:

Din skattepligt ændres fra begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2 til fuld skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 stk. 1 nr. 1. Nuværende grænsegængerbeskatning efter kildeskattelovens § 5A-D fjernes.

Felt 417 befordringsfradrag ændres fra 65.330 kr. til 9.576 kr.

24 km x 0 kr. 0 kr.
24 km x 2,10 kr. 50,40 kr.
0 km x 1,05 kr. 0 kr.

I alt 50,40 kr.

Du har 48 km tur /retur fra din sædvanlige bopæl i Danmark til din arbejdsgiver i Danmark. SKAT har givet dig befordringsfradrag for 190 arbejdsdag á 48 km tur/ retur for 2014 skønnet grundet samme forhold som 2016.

2015:

Din skattepligt ændres fra begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2 til fuld skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 stk. 1 nr. 1. Nuværende grænsegængerbeskatning efter kildeskattelovens § 5A-D fjernes.

Felt 417 ændres fra 64.549 kr. til 9.348 kr.

24 km x 0 kr. 0 kr.
24 km x 2,10 kr. 49,20 kr.
0 km x 1,03 kr. 0 kr.

I alt 49,20 kr.

Du har 48 km tur /retur fra din sædvanlige bopæl i Danmark til din arbejdsgiver i Danmark. SKAT har givet dig befordringsfradrag for 190 arbejdsdag á 48 km tur/ retur for 2014 skønnet grundet samme forhold som 2016.

2016:

Felt 417 ændres fra 70.788 kr. til 9.074 kr.

24 km x 0 kr. 0 kr.
24 km x 1,99 kr. 47,76 kr.
0 km x 1,00 kr. 0 kr.

I alt 47,76 kr.

Du har oplyst, at du har 48 km tur /retur fra din sædvanlige bopæl i Danmark til din arbejdsgiver i Danmark. SKAT har givet dig befordringsfradrag for 190 arbejdsdag á 48 km tur/ retur.

SKAT vurderer, at der kan ske genoptagelse af indkomstårene 2014 og 2015, da der er tale om helt tilsvarende forhold, jf. bekendtgørelse 2013-05-22 nr. 534 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, § 1, stk. 1, nr. 4 og skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

…

Sammenfatning:
SKAT kan ikke imødekomme din genoptagelsesanmodning fuldt ud. SKAT har ud fra en samlet vurdering af din sag og med henvisning til tidligere afgørelse fra skatteankenævnet vurderet, at du er fuld skattepligtig til Danmark, samt at den sædvanlige bopæl fortsat anses for at være i Danmark grundet uændrede faktiske forhold. Der henvises til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

SKAT er enig med dig i, at hvis livssituationen ændres skal skattepligten revurderes. Jævnfør. ovenfor er din arbejdssituation fortsat i Danmark, du er fortsat gift og har ægtefælle og børn i Polen.
Det er vurderet, at din livssituation og de faktiske forhold er uændrede, derfor mener SKAT, at der kan træffes afgørelse i overensstemmelse med skatteankenævnets afgørelse af den 4. december 2013 vedrørende indkomståret 2011. Afgørelsen anses som gældende, da denne ikke er påklaget.

Dine bemærkninger omkring beskatning som grænsegænger efter kildeskattelovens § § 5A-D har ikke ændret SKATs opfattelse. Vi anser dig som udgangspunkt for, at være fuld skattepligtig til Danmark på grund af bopæl jævnfør kildeskattelovens § 1 stk. 1 nr. 1, og på det foreliggende grundlag skattemæssig hjemmehørende i Danmark, hvorfor afgørelsen er i overensstemmelse med tidligere udsendt forslag.

Da din sædvanlige bopæl anses for at være i Danmark, kan du kun fratrække befordring mellem din bopæl i Danmark og din arbejdsplads efter ligningslovens § 9 C. Du er derfor ikke berettiget til befordringsfradrag mellem din bopæl i Danmark og Polen. Da du på det foreliggende grundlag ikke er anset som begrænset skattepligtigt eller dobbeltdomicileret med skattemæssigt hjemsted i Polen efter kildeskattelovens § 2 jævnfør artikel 4 i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Polen og Danmark.

(…)"

Endvidere har SKAT den 1. maj 2018 skrevet følgende i deres udtalelse:

"(…)

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Til bemærkning er der ikke truffet afgørelse i sagen udelukkende på baggrund af den tidligere afgørelse fra skatteankenævnet. SKAT har vurderet, at de faktiske forhold i sagen er uændret set i forhold til afgørelsen truffet af skatteankenævnet.
[…].

(…)"

Skattestyrelsen er kommet med følgende udtalelse til sagen:

"(…)

Skattepligt
Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager er fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da han har haft bolig til rådighed her i landet siden 2010 og ydermere har været tilmeldt det danske folkeregister.

Skattemæssigt hjemsted
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager har stærke og økonomiske og personlige forbindelser i både Danmark og Polen, men må anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til artikel 4, stk. 2, litra b i den dansk/polske dobbeltbeskatningsoverenskomst, da han har opholdt sig mere i Danmark end i Polen.

Befordringsfradrag
Efter bestemmelsen i ligningslovens § 9 C, er der kun en "sædvanlig bopæl". Begrebet sædvanlig bopæl er fastlagt gennem en lang praksis. I tvivlstilfælde, for eksempel hvor der er tale om flere samtidige bopæle, fastlægges det, hvilken der udgør den sædvanlige bolig. Denne fastlæggelse tages ud fra en vurdering af, hvor personen har centrum for sine livsinteresser. I vurderingen indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregistret.

Det er er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager må anses for at have sin bopæl i Danmark i relation til bestemmelsen om befordring i ligningslovens § 9 C.

Dette begrundes med følgende:

• At klager har boet i Danmark siden 2010 indtil nu.
• At klager har arbejdet for H1 A/S fra den 9. april 2010, først som ferieafløser og fra den 9. april 2011 som fastansat.
• At klager blev tilmeldt det danske folkeregister da han flyttede til Danmark i 2010.
• At klager fra den 27. april 2010 til den 27. juli 2018 har boet på den sammen adresse på adresse Y2, by Y2. Den 27. april 2018 er tilmeldt folkeregistret på adressen Y3, by Y1.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at har klager har sit erhvervsmæssige tilknytningsforhold og sine væsentligste økonomiske interesser i Danmark, da det er her, det indtægtsgivende arbejde er udført over en lang årrække.

Klagerens kørsel til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg må derfor anses som en privat udgift, som ikke berettiger til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9C.

Den omstændighed, at klager på grund af barsel har været oftere i Polen i 2013, 2017 og 2018 kan efter Skattestyrelsens opfattelse ikke tillægges betydning i forhold til vurderingen af sædvanlig bopæl i indkomstårene 2014-2016.

(…)"

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse skal tilbageføres således, at der gives befordringsfradrag efter ligningslovens § 9C på henholdsvis 65.330 kr. 64.549 kr. og 70.788 kr. for indkomstårene 2014, 2015 og 2016, og at klageren har dobbeltdomicil.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført følgende:

"(…)

Med nærværende skrivelse skal jeg hermed klage over SKATs afgørelse af 11. januar 2018 vedlagt som bilag 1, hvor SKAT har ændret min klients skatteansættelser for indkomstårene 2014, 2015 og 2016.
Der klages over, at SKAT anser min klient for fuld skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 med sædvanlig bopæl i Danmark, og at SKAT følgelig har nægtet fradrag for befordring mellem Polen og til arbejde.
Det er påstanden, at min klient har dobbeltdomicil, og at skatteansættelsen skal tilbageføres til det selvangivne for skatteansættelserne for 2014, 2015 og 2016, således at der opnås fradrag for befordring på kr. 65.330 for indkomståret 2014, på kr. 64.549 for indkomståret 2015 og på kr. 70.788 for indkomståret 2016.

Dobbeltdomicil

Selvom skatteyder skal anses for fuld skattepligtig, så kan han stadig benytte fradragsreglerne, hvis han har dobbeltdomicil. Hvis en person er fuldt skattepligtig til Danmark og samtidig er fuldt skattepligtig i et andet land, foreligger der en situation med dobbeltdomicil.

Det er påstanden, at skatteyder har dobbeltdomicil, idet han arbejder i Danmark, har bolig i både Polen og Danmark, har personlige og økonomiske interesser i Polen og har ægtefælle i Polen.

I henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomst af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen, så er skatteyder fuldt skattepligtig i Polen, men den danske indkomst skal beskattes i Danmark.

Herefter er der fuld skattepligt til Danmark, dobbeltdomicil og mulighed for fradrag for transport fra Polen og til arbejde.

Skatteyder arbejder for H1 A/S i by Y1, Danmark og har gjort dette siden 2010, hvor han første gang kom til Danmark. I starten arbejdede han som ferieafløser og fra april 2011 som fastsansat […], jf. bilag 2.

Jeg kan oplyse vedrørende skatteyders personlige og økonomiske interesser i Polen, at

• han er polsk statsborger og skattepligtig til Polen, jf. bilag 3.

• hans hustru (B) og 2 børn (C og D) bor i Polen. Som bilag 4 vedlægges dokumentation for ægteskab og som bilag 5ID på kone og børn.
  Det første barn er fra 2009 og det andet barn er fra 2013. I forbindelse med fødsel i 2013 var han på barsel i Polen i 10 uger. Han har efterfølgende også haft 3 ugers barsel i 2017 og 3 ugers barsel i 2018 i Polen.

• hans børn går i skole i Polen.

• han har bil i Polen, hvor han er registreret som ejer og bruger.

Han fik i 2013 også bil i Danmark, men kun fordi han ikke måtte benytte en polsk bil i Danmark. Han søgte på daværende tidspunkt om at få tilladelse til at benytte bil med polske nummerplader i Danmark, men fik afslag. Han var derfor nødsaget til at købe bil i Danmark.

• han har taget […]-uddannelse i Polen i perioden 2015-2016.

Undervisning foregik i Polen. Han kunne selv tilrettelægge at undervisningen kunne tages i weekender, og han har også måttet tage et praktik forløb i Polen for at afslutte uddannelsen. Diplom kan fremvises.

• han har bygget hus i Polen sammen med sin hustru. De flyttede ind i huset i 2012.

Hans bopæl i Danmark er en lejebolig i by Y2, hvor han bor til leje med 3 andre polakker.

• han har husførelse i Polen, og betaler regninger mv i Polen for sine udgifter dertil.

• han har oprindeligt arbejdet 40 timer om ugen i Danmark, men er nu gået ned på 32 timer om ugen, så der er mere tid til at tage til Polen.

• han tager altid minimum 2 gange til Polen om måneden i weekender. Alle ferier bruger han i Polen.

• han taler ikke dansk.

Befordring på kr. 65.330 for indkomståret 2014, på kr. 64.549 for indkomståret 2015 og på kr. 70.788 for indkomståret 2016 svarer til skatteyders befordring fra Polen til arbejdsstedet. Der er tidligere sendt posteringsudskrifter til SKAT fra skatteyders konto, der viser hævninger mv. i Polen der svarer til, at skatteyder har været i Polen således at det selvangivne fradrag kan opnås.
Posteringsudskrifter fra konto genfremsendes således ikke med denne klage, men Skatteankestyrelsen kan rekvirere dem hos SKAT - alternativt anmode skatteyder om disse. Ud fra bilag 6 kan ses, at der er 1.171 km fra skatteyders bopæl i Polen til arbejdsstedet. Yderligere dokumentation for befordringens rigtighed kan indsendes såfremt det ønskes, men det har ikke tidligere været en tvist i sagen.

Ud fra ovenstående er det min opfattelse, at det bør stå klart, at der er tale om dobbeltdomicil således, at de selvangive fradrag skal accepteres af SKAT.

Begrænset skattepligt og Skatteankenævnets afgørelse vedr. indkomståret 2011

Skatteyder har oprindeligt set sig selv som begrænset skattepligtig til Danmark, efter at han kom til landet i 2010. SKAT har også oprindeligt registreret ham som begrænset skattepligtig, og skatteyder har derfor ikke haft anledning til at tro andet.

Ud fra korrespondance mv i sagen kan jeg se, at SKAT fejlagtigt i mailkorrespondance af 22. marts 2013 oplyser, at skatteyder er registreret som fuld skattepligtig i systemet, jf. bilag 7, da det kan ses af årsopgørelse nr. 6 for 2011 udskrevet den 18. december 2013, jf. bilag 8- altså efter mailkorrespondancen - er påført teksten "begrænset skattepligtig". Desuden er årsopgørelsen for 2015 også påskrevet "begrænset skattepligtig", jf. bilag 9.

Derfor har skatteyder også flere gange anmodet om at blive beskattet efter grænsegængerreglerne, jf. bilag 10. SKAT ses at have accepteret skatteyders anmodning om beskatning efter grænsegængerreglerne i 2014 og 2015.

Skatteankenævnet har afgjort skatteyders sag for indkomståret 2011 ved afgørelse dateret 4. december 2013, jf. bilag 11, hvor skatteankenævnet ifølge SKAT traf afgørelse om, at skatteyder ikke var berettiget til befordringsfradrag til Polen, da skatteyders sædvanlige bopæl var Danmark.
Skatteankenævnsafgørelsen blev ikke påklaget. Dette er ikke ensbetydende med, at skatteyder er enig i afgørelsen. At skatteankenævnets afgørelse ikke blev påklaget har mere baggrund i procesøkonomiske årsager og ukendskab og forvirringer om de skatteretlige regler, jf. mere nedenfor.

Som nævnt tidligere, så er der på årsopgørelse nr. 6 for 2011, jf. bilag 8, udskrevet den 18. december 2013 påført teksten "begrænset skattepligtig" - og den blev lavet efter Skatteankenævnet havde truffet afgørelse i sagen, hvorfor min klient var af den opfattelse, at Skatteankenævnet ikke havde ændret på dette forhold. Dette er også baggrunden for, at skatteyder flere gange efterfølgende har anmodet om beskatning efter grænsegængerreglerne, jf. bilag 10.

Skatteankenævnet har i sin afgørelse vedrørende indkomståret 2011 umiddelbart ikke taget stilling til problematikken omkring dobbeltdomicil. Problematikken var umiddelbart, om der var mulighed for fradrag efter grænsegængerreglerne, som benyttes hvis man er begrænset skattepligtig. Sagen ses således ikke at være sammenlignelig med nærværende problemstilling om dobbeltdomicil.

I "sagsnotat udland", jf. bilag 12, fremgår også klart, at SKAT selv mener, at Skatteankenævnet ikke har taget stilling til problematikken omkring dobbeltdomicil.

Det er derfor betænkeligt når der i selvsamme notat, jf. bilag 12, på sidste side, er nævnt, at nærværende sag er vurderet i henhold til Skatteankenævnets afgørelse.

SKAT bør ikke kunne afgøre nærværende sag med henvisning til Skatteankenævnets afgørelse, når Skatteankenævnets afgørelse på ingen måde er relevant i forhold til nærværende sag.

Sagen har medført skattemæssige konsekvensændringer for A’s hustru. Såfremt der gives medhold i ovennævnte, så bedes der samtidig ske tilsvarende konsekvensrettelser ved skatteansættelserne for 2014-2016 hos A’s hustru.

Sagen ønskes behandlet af Landsskatteretten.

Der ønskes møde med en sagsbehandler i Skatteankestyrelsen.

(…)"

Landsskatterettens afgørelse
Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Landsskatteretten finder, at klageren som udgangspunkt er fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 som følge af, at klageren har haft en bolig til rådighed her i landet siden 2010 og desuden været tilmeldt det danske folkeregister.

SKAT har i afgørelsen statueret, at klageren er fuldt skattepligtig. Det forhold, at det ikke er blevet registret på årsopgørelser ændrer ikke herved.

Skattepligt - dobbelt domicil
Da klageren tillige har haft en bolig til rådighed i Polen, foreligger der derfor en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen.

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, at i tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes hans status efter:

a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast til rådighed i begge stater, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;
c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;
d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Da klageren efter det oplyste har fast bolig til rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser. Det følger af kommentarerne til OECD modellen, artikel 4, at når en fysisk person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted hvorfra han administrerer sine aktiver osv.

Artikel 4, stk. 2 i den dansk/polske dobbeltbeskatningsoverenskomst fortolkes i overensstemmelse med OECD modellen.

Klageren har i en lang årrække haft stærke økonomiske forbindelser til Danmark herunder i de påklagede år. Der er i denne forbindelse henset til, at klageren siden 2010 har haft arbejde her i landet, ligesom klageren siden 2010 har været tilmeldt det danske folkeregister. Klagerens økonomiske interesser taler for, at klageren skal anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.

For så vidt angår klagerens personlige interesser i Polen har klageren sin ægtefælle og to børn boende i Polen, som klageren besøger. Klageren har således også personlige interesser til Polen.

Da klageren har økonomiske interesser til Danmark og personlige interesser til Polen, skal klageren anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b.

Klageren har for de påklagede indkomstår angivet at have haft 190 arbejdsdage om året i Danmark, hvorfor klageren har opholdt sig mere i Danmark end i Polen.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at klageren efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b, må anses for at være hjemmehørende i Danmark, da det er den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold.

I SKM2007.135.ØLR blev en læge, der var bosat i Sverige, anset for fuldt skattepligtig til Danmark, da han fik arbejde og rådighed over bolig her i landet. Skatteyderen var derfor fuldt skattepligtig i både Sverige og Danmark. Skatteyderen havde både stærke økonomiske og personlige forbindelser til Sverige og Danmark. Skatteyderen oppebar størstedelen af sin indkomst i Danmark, hvor han havde en fuldtidsstilling i de 2 år, han havde sommerhus i Danmark, og at klageren i hele 1997 og 1998 delte bolig med sin elskerinde i Danmark. Det antages på den baggrund, at skatteyderen sædvanligvis i de 2 år havde ophold i Danmark.

I Landsskatterettens afgørelse af 15. november 2017, j. nr. 13-3788552 (som kan ses på www.afgoerelsesdatabasen.dk) blev en polsk statsborger, som havde bopæl i begge lande og familie mv. i Polen, anset som værende hjemmehørende i Danmark og ikke Polen.

Landsskatteretten finder, at klageren på baggrund af ovenstående er hjemmehørende i Danmark.

Befordringsfradrag
Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9C.

Efter bestemmelsen er der kun en "sædvanlig bopæl". Der er ved vurderingen af, hvad der regnes for den sædvanlige bopæl, afgørende, hvor personen har centrum for sine livsinteresser. I tvivlstilfælde skal der efter praksis foretages en vurdering, hvori flere momenter skal indgå. I vurderingen indgår momenter såsom personlig, social- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregistret. Spørgsmålet kan således ikke afgøres ud fra et enkelt kriterium.

I TfS 1999,420 HRD lagde Højesteret blandt andet vægt på den formelle registrering i folkeregisteret samt det erhvervsmæssige tilhørsforhold til Danmark. Også i TfS 1999,537 HRD blev en skatteyder ikke anset for at være berettiget til befordringsfradrag fra Kappeln i Tyskland, hvor skatteyderens kæreste boede. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at skatteyderen var tilmeldt folkeregister på den danske adresse, og at han overvejede at etablere egen virksomhed i Danmark.

I SKM2008.632.BR fik skatteyderen ikke godkendt befordring mellem Danmark og Finland. Retten anså centrum for livsinteresser for at være i Danmark. Skatteyderen varetog i væsentlig omfang sit erhverv som ansat og partner i en advokatvirksomhed i Danmark, hvor han også var tilmeldt folkeregistret. Skatteyders ophold i Finland hos kæreste og barn blev anset for at være af midlertidig karakter.
Klageren har fremlagt dokumentation for, at klagerens ægtefælle og to børn bor i Polen, som klageren besøger. Klageren kører typisk enten fredage eller lørdage til Polen.

Klageren har boet i Danmark siden 2010 indtil nu, og i denne periode har klageren arbejdet for H1 A/S, først som ferieafløser og fra den 9. april 2011 som fastansat. Klageren blev tilmeldt det danske folkeregister, da han flyttede til Danmark i 2010. I hele perioden har klageren boet til leje på samme adresse.

Ud fra en samlet vurdering finder Landsskatteretten, at klagerens sædvanlige bopæl er i Danmark i relation til fradrag for udgifter til befordring, jf. ligningslovens § 9C.

Der lægges vægt på, at klageren har opretholdt stærke økonomiske forbindelser til Danmark, da klageren siden 2011 har haft en fuldtidsstilling i Danmark. Endvidere ses det, at klageren i hele perioden har haft rådighed over en fast bolig og desuden været tilmeldt det danske folkeregister.

Det erhvervsmæssige tilknytningsforhold og klagerens væsentligste økonomiske interesser er således i Danmark, da det er her, at det indtægtsgivende arbejde er udført over en lang årrække.

Klagerens kørsel til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg anses derfor som en privat udgift, som ikke berettiger til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9C.

Det forhold, at klageren i 2013, 2017 og 2018 har været i Polen oftere end sædvanligt, på grund af barsel kan ikke tillægges betydning i forhold til vurderingen af sædvanlig bopæl i indkomstårene 2014-2016.

SKAT har godkendt befordringsfradrag på henholdsvis 9.576 kr., 9.348 kr. og 9.074 kr. for indkomstårene 2014-2016, fra bopælsadressen i Danmark til arbejdspladsen, hvilket Landsskatteretten er enig i.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.