Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

►Sagen omhandler kvalifikationen af en voucher som omhandlet i momsdirektivets artikel 30a, nr. 2, når det omhandlede "dokument", leveres gennem flere mellemhandlere i forskellige lande, selvom "dokumentet" kun kan anvendes i ét land. Endvidere omhandler sagen afgiftsgrundlaget.

 EU-Domstolen udtaler, at artikel 30a og artikel 30b, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved Rådets direktiv (EU) 2017/2455 af 5. december 2017 (»momsdirektivet«), skal fortolkes således, at kvalificeringen af en voucher som en »voucher til ét formål« som omhandlet i dette direktivs artikel 30a, nr. 2), udelukkende afhænger af de betingelser, der er fastsat i denne bestemmelse, og som omfatter betingelsen om, at leveringsstedet for den ydelse, der er bestemt til endelige forbrugere, og som voucheren relaterer sig til, skal være kendt på tidspunktet for udstedelsen af denne voucher, uanset om voucheren er genstand for overdragelser mellem afgiftspligtige personer, der handler i eget navn, og som er etableret på andre medlemsstaters område end den medlemsstat, hvor disse endelige forbrugere befinder sig.

 Endvidere udtaler domstolen, at Momsdirektivets artikel 30b, stk. 2, skal fortolkes således, at en afgiftspligtig persons videresalg af »voucher[e] til flere formål« som omhandlet i direktivets artikel 30a, nr. 3), kan pålægges merværdiafgift, forudsat at videresalget kvalificeres som en levering af ydelser, der gennemføres til fordel for den afgiftspligtige person, som til gengæld for disse vouchere foretager den faktiske overdragelse af varerne eller den faktiske levering af ydelserne til den endelige forbruger.◄

SKM2022.401.LSR

Sagen angik, om betalinger fra ikke indløste gavekort til flere formål var momspligtige. Landsskatteretten fandt, at der var tale om levering af en vare eller ydelse mod vederlag, når selskabets kunder købte et gavekort til flere formål. Der blev herved henset til, at selskabet havde foretaget en levering af et gavekort, som kunderne havde betalt et fastsat vederlag for. Dette ændredes ikke af, at kunderne efterfølgende ikke indløste gavekortene. Dette forhold havde alene betydning for, hvornår momspligten indtrådte. I overensstemmelse med dagældende national praksis om momspligtens indtræden ved salg af gavekort til flere formål indtrådte momspligten først på det tidspunkt, hvor gavekortet blev indløst. I den foreliggende sag, hvor gavekortet ikke blev indløst inden for gyldighedsperioden på 3 år, indtrådte momspligten på det tidspunkt, hvor selskabet efter udløbet af gyldighedsperioden på 3 år indtægtsførte vederlaget for gavekortet. Henset til, at selskabet ifølge det oplyste i langt overvejende grad solgte gavekort vedrørende momspligtige varer og ydelser, fandt Landsskatteretten, at salgsmomsen konkret skulle opgøres ud fra det fulde beløb af samtlige gavekort til flere formål, der ikke var blevet indløst. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse (dissens).

Skattestyrelsen er enig i resultatet, men ikke i begrundelsen.

Skatterådet

Sagen handler om de momsmæssige regler for vouchere og den momsmæssige behandling af Spørgers "Citycard".

Skatterådet bekræfter, at det i sagen omhandlede "Citycard" er omfattet af momslovens definition af vouchere til flere formål efter momslovens § 73b, stk. 3.

Skatterådet kan ligeledes bekræfte, at det vederlag, som Spørger modtager fra en turist som køber det omhandlede "Citycard", ikke er betaling for en levering mod vederlag efter momslovens § 4, stk. 1.

Endeligt kan Skatterådet bekræfte, at afgiftsgrundlaget ved indløsning af "Citycardet" for den enkelte attraktion er det beløb, som den pågældende attraktion modtager fra Spørger.

Sagen omhandler moms og vouchere. Sagen omhandler særligt, hvorvidt en ret til ombytning af en voucher med én funktionalitet - en voucher til ét formål - som kan ombyttes til en voucher med en anden funktionalitet - en voucher til flere formål - bevirker, at den første voucher af den grund også vil være en voucher til flere formål.

Skatterådet kan ikke anse et gavekort, som kun kan anvendes i Danmark, og som kun kan anvendes til indkøb tillagt 25% dansk moms, for at udgøre et gavekort til flere formål, hvis gavekortet inden for gyldighedsperioden kan ombyttes til et gavekort, som kan anvendes til flere formål.

Skatterådet finder ikke, at det har betydning for svaret på det første spørgsmål, om ombytningen sker i forbindelse med gyldighedsperiodens udløb eller kan ske på et hvilket som helst tidspunkt inden for gyldighedsperioden.

Sagen omhandler spørgsmål i relation til reglerne om den momsmæssige behandling af vouchere.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at et gavekort, som kan ombyttes til kontanter, ikke kan være omfattet af definitionen for en voucher, som er omfattet af de nye regler i ML § 73 b.

Skatterådet kan heller ikke bekræfte at et sådant gavekort, som kan ombyttes til kontanter altid skal betragtes som en voucher til flere formål, jf. § 73 b, nr. 3.

Sagen omhandler en lang række spørgsmål i relation til de nye regler om den momsmæssige behandling af vouchere.

Imod Spørgers ønske kan Skatterådet ikke bekræfte, at elektroniske gavekort ikke kan være omfattet af definitionen for vouchere til ét formål, jf. det nye regelsæt i momsloven.

Skatterådet kan heller ikke bekræfte, at et gavekort, hvorpå det er angivet, at et evt. restbeløb op til fx 5% af pålydende/50 kr. udbetales ved indløsning, ikke er omfattet af definition for en voucher til ét formål.

Endvidere kan Skatterådet ikke bekræfte, at udstedelse af et nyt gavekort på et ikke-anvendt restbeløb på et tidligere udstedt gavekort (omfattet af definitionen for voucher til ét formål) ikke er momspligtigt.

Derimod kan Skatterådet i overensstemmelse med Spørgers ønske svare bekræftende på en række spørgsmål om den momsmæssige behandling af en række transaktioner i forskellige handelskæder og på spørgsmål om fradragsret.

Endvidere kan Skatterådet bekræfte, at et konkret tilgodebevis skal anses for at være en voucher i momslovens forstand.

Et enkelt spørgsmål afvises, da det omhandler udformningen af en faktura og ikke den momsmæssige konsekvens af en konkret disposition.

SKM2019.428.SR

Spørger udbyder et kort, som kortholdere kan anvende som entrébillet/transportbillet i forbindelse med tjenesteydelser udbudt af en række tjenesteydere, herunder spørger selv.

Skatterådet bekræfter, at kortet ikke kan anses for en rejsehjemmel, entrébillet eller lignende, og at kortet dermed ikke kan anses for undtaget fra den momsmæssige definition på en voucher. Skatterådet bekræfter, at kortet kan anses for en voucher, og at kortet kan anses for en voucher til flere formål.