Parter

A

Og

B

(Begge v/Adv. Sten Sørensen)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/Adv.fm. Stine Maria Scheibel)

Afsagt af byretsdommer

Serup

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagerne, der er behandlet sammen, jf. retsplejelovens § 254, stk. 1, er anlagt den 30. september 2016. Sag 348/2017 er oprindelig anlagt ved Retten i Hillerød og er efter parternes begæring henvist til Retten i Lyngby, jf. retsplejelovens § 245, stk. 1. Sagerne vedrører anfægtelse af forvaltningsakt. SKAT har ved afgørelser af 16. august 2013 nulstillet indeholdt, men ikke afregnet A-skat og AM-bidrag vedrørende lønudbetalinger fra selskabet G1 til de to sagsøgere for december 2011 og månederne januar - april 2012. SKATs afgørelser blev indbragt for Skatteankestyrelsen, der ved afgørelser af 30. juni 2016 stadfæstede SKATs afgørelser.

Sagsøgerne var begge anpartshavere i G1, B med 90 % og A med 10 %. Sidstnævnte var endvidere selskabets eneste direktør. Sagsøgerne har ved sagen anfægtet gyldigheden af Skatteankestyrelsens afgørelser og har påstået disse rettet, således at den foretagne nulstilling ophæves.

Sagsøgernes påstande er følgende:

Skatteankestyrelsens afgørelse af 30. juni 2016 kendes ugyldig, og for indkomståret 2011 nedsættes A's A-skat med kr. 37.758,00, og A’s AM-bidrag nedsættes med kr. 11.019,00, og for indkomståret 2012 nedsættes A’s A-skat med kr. 56.184,00, og AM-bidrag nedsættes med kr. 14.692,00.

Skatteankestyrelsens afgørelse af 30. juni 2016 kendes ugyldig, og for indkomståret 2011 nedsættes B's A-skat med kr. 11.048,00, og B’s AM-bidrag nedsættes med kr. 3.193,00, og for indkomståret 2012 nedsættes B’s A-skat med kr. 23.193,00, og AM-bidrag nedsættes med kr. 7.179,00.

Sagsøgtes påstande er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Skatteankestyrelsen afgørelser af 30. juni 2016 vedrørende sagsøgerne er i det væsentlige identiske og adskiller sig primært fra hinanden ved sagsøgernes navne og roller i sagen. I overensstemmelse med sagens forelæggelse gengives nedenfor ordlyden af den ene af de to afgørelser, nemlig afgørelsen vedrørende A:

"SKAT har nulstillet indeholdt, men ikke afregnet, A-skat og AM-bidrag for enedirektør i selskabet G1 for december 2011 og månederne januar, februar, marts og april 2012 med i alt 119.653 kr.

Skatteankestyrelsen stadfæster SKATs afgørelse.

…

Faktiske oplysninger

G1 (herefter benævnt selskabet)

Selskabet blev stiftet den 5. august 2011 af G2 med navnet G2.1. Selskabet skiftede navn fra G2.1 til sit nuværende navn den 21. oktober 2011. G2.1’s hovedbranche var computerprogrammering med bibranche engroshandel med computere, ydre enheder og software.

Selskabet havde regnskabsår fra 1. juli til 30. juni. Selskabets formål var udvikling og salg af software. Klageren ejede 10 % af anparterne i selskabet. Der var kun 2 anpartshavere i selskabet, hvorfor andelen på 90 % ejedes af B.

Klageren indtrådte som direktør den 21. oktober 2011 og var enedirektør i selskabet indtil den 26. april 2012.

B var eneste bestyrelsesmedlem fra den 21. oktober 2011 til den 28. november 2011, hvor PM indtrådte i hans sted. Hun udtrådte den 15. maj 2012.

Selskabet tegnedes fra 21. oktober 2011 til den 19. april 2012 af direktøren og bestyrelsesformanden i forening. Fra den 19. april 2012 til selskabets konkurs tegnedes selskabet af bestyrelsesformanden alene eller af bestyrelsesformanden og direktøren i forening.

Selskabet var registreret for moms, A-skat og AM-bidrag fra 1. oktober 2011 frem til konkursen.

SKAT krævede ved brev af 8. november 2011 til selskabet en sikkerhedsstillelse på 225.000 kr., for at selskabet kunne blive registreret for moms, A-skat og AM-bidrag. Selskabet havde bedt om at blive registreret for moms fra den 1. oktober 2011 og for A-skat og AM-bidrag fra den 31. oktober 2011. Der blev krævet sikkerhedsstillelse, fordi en person i selskabets bestyrelse var i direktionen i 2 andre selskaber, hvor SKAT havde tilgodehavender på mere end 50.000 kr. i begge selskaber, der ikke var stillet fuld sikkerhed for. SKAT vurderede, at et krav om, at selskabet skulle betale moms hver måned efter momslovens § 62, stk. 4, ikke var nok til at sikre, at selskabet betalte moms til tiden. Det kunne betyde et tab for staten, at personen havde indflydelse på selskabets ledelse.

SKAT lagde vægt på, at selskabet ønskede registrering med samme branche som de 2 andre selskaber. Den angivne person havde indenfor de seneste 5 år været medlem af direktionen i 2 selskaber, hvor skatter og afgifter ikke blev betalt til tiden, og hvor det ene selskab var afmeldt af SKAT den 27. maj 2011.

Det følger af et telefonnotet af 18. november 2011, at SKAT har oplyst B om, at afgørelsen om sikkerhedsstillelse ville blive revurderet, hvis selskabet indsendte et budget, eller at han udtrådte af bestyrelsen. Der blev givet frist til den 7. december 2011.

B udtrådte af ledelsen den 28. november 2011, og SKAT trak ved brev af 1. december 2011 til selskabet kravet om sikkerhedsstillelse tilbage. Selskabet blev bedt om at indsende registreringsanmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen igen.

Selskabet har aldrig foretaget indbetalinger til SKAT.

Selskabet blev ved brev af 20. marts 2012 tilsagt til udlægsforretning vedrørende gæld til SKAT. Udlægsforretningen blev ifølge fogedbogen afholdt den 3. april 2012 på selskabets adresse.

Klageren var til stede ved udlægsforretningen. Der var ikke tilgodehavender eller andet til genstand for udlæg. Klageren ønskede en afdragsordning, hvilket fogeden afviste. Fogeden henviste bl.a. til, at selskabet ikke havde betalt noget i A-skat eller AM-bidrag mv. siden 1. oktober 2011, og at selskabet så ud til at være videreførelse af et tidligere selskab, som var under konkursbehandling med en restance på næsten 1 million kroner.

Selskabet foreslog efterfølgende SKAT atter en afdragsordning. Klageren ønskede at afdrage en restance på 396.518 kr. for A-skat og AM-bidrag over en periode fra april til december. SKAT afviste dette.

Selskabets repræsentant bad ved brev af 9. maj 2013 SKAT om aktindsigt i medfør af forvaltningslovens § 9, persondatalovens § 31 og offentlighedslovens § 4. SKAT sendte ved brev af 17. maj 2013 følgende dokumenter til selskabet:

1. udsøgning og lønoversigt
2. § 125, stk. 2 redegørelse fra kurator i konkursboet og
3. selskabsrapport

Selskabet gik konkurs den 1. juni 2012.

SKAT anmeldte den 12. juni 2012 følgende krav i konkursboet: A-skat og AM-bidrag	455.507 kr.
Moms	137.865 kr.
Renter og gebyrer	27.192 kr.
I alt	620.564 kr.

Der er ikke udarbejdet årsrapporter for selskabet. Kurator har modtaget en saldobalance pr. 31. maj 2012, og der er ikke bogført helt frem til dekretet.

Som følge af selskabets konkurs har kurator den 1. oktober 2012 skrevet statusoversigt og redegørelse i henhold til konkurslovens § 125, stk. 2. Han har om selskabets regnskabsmæssige forhold bl.a. oplyst, at selskabet havde bankkonti i X1, og at det fremgår af kontoudskrifter af selskabets bankkonti, at selskabskapitalen blev stillet til rådighed for selskabet.

Han har også oplyst, at der af saldobalancen fremgår en omsætning på 849.127 kr., samt udgifter for marketingsomkostninger for 158.784 kr., lønninger for 1.176.885 kr., personaleomkostninger for 6.400 kr., rejse- og biludgifter for 6.514 kr., kontorhold for 92.150 kr., øvrige administrationsomkostninger for 74.266 kr., teknisk udstyr, edb, for 42.365 kr., lokaleomkostninger for 65.422 kr. og renteudgifter for 2.608 kr., svarende til et negativt resultat på 773.660 kr.

Aktiverne er fordelt på depositum husleje for 71.874 kr., debitorer for 51.215 kr. samt likvide beholdninger for 103.562 kr., svarende til aktiver for 175.436 kr. Passiverne fordeler sig på skyldig moms 88.604 kr., skyldige selskabsskatter 373.026 kr., ATP 3.953 kr., samlede kreditorer 165.736 kr., mellemregning med ejeren af de 90 % af anparterne 240.212 kr. samt mellemregning KN 172 kr., svarende til en negativ egenkapital på 696.273 kr.

Om årsagerne til konkursen fremgår det af statusoversigten, at konkursdekretet var en følge af en konkursbegæring indgivet af Kammeradvokaten på SKATs vegne med henblik på at stoppe driften i selskabet for herigennem at forhindre yderligere gældsstiftelse (A-skat og AM-bidrag) over for det offentlige.

Det fremgår endvidere af statusrapporten bl.a., at ejeren af de øvrige 90 % af anparterne havde oplyst, at selskabet havde haft 4 ansatte. To af medarbejderne var ikke opsagt ved afsigelsen af konkursdekretet, og de havde løn- og/eller feriepengetilgodehavender i selskabet. Selskabets drift blev påbegyndt primo november 2011 og ophørt primo maj 2012. Selskabet havde et samarbejde med softwarevirksomheden G3 og påtog sig særopgaver i underleverance for denne virksomhed og stod efterfølgende for tilretninger og servicering vedrørende e-handel-software leveret af G3 til denne virksomheds kunder.

Kurator oplyste bl.a., at oplysningerne stemte overens med posteringerne på selskabets bankkonto i X1. Af posteringerne fremgår det, at der er foretaget krediteringer og debiteringer i perioden fra den 4. november 2011 til den 22. maj 2012, hvor kontoen blev lukket.

Udover selskabskapitalen foretoges krediteringer af ca. 1.630.000 kr., og et tilsvarende beløb blev debiteret i samme periode, idet der den 22. maj 2012, hvor kontoen blev opgjort og lukket, alene indestod 483,95 kr. Boet havde ikke modtaget beløbet. Posteringsteksten viste krediteringer af beløb på kontoen, hvilke beløb kort tid efter er debiteret kontoen. Omstændighederne for transaktionerne er ikke klarlagt.

Han oplyste også, at momsangivelser for selskabet for 2011 udviste et positivt momstilsvar på 63.501 kr., idet salgsmomsen var angivet til 89.772 kr. og købsmomsen var angivet til 26.271 kr. For 2011 havde selskabet angivet A-indkomst til 526.822 kr., indeholdt AM-bidrag 42.147 kr., ATP-bidrag 3.601 kr., indeholdt A-skat 142.015 kr. og rejse- og befordringsfradrag 37.346 kr.

I saldobalancen var angivet debitorer for 51.215,50 kr. Anpartshaveren havde oplyst, at der ikke var debitorer i selskabet, og at det havde realiseret et tab på debitorer i maj 2012. Det fremgår af kontoudtog pr. 31. maj 2012, at der var registreret et tab på ca. 15.000 kr., men i saldoen for debitorer på 51.512,50 kr. var der allerede taget højde for dette. Boet afventede på tidspunktet for redegørelsen den 1. oktober 2012 en debitorfortegnelse fra anpartshaveren.

Kurator har på det foreløbige grundlag registreret aktiver for 2.000 kr. Der var registreret § 93-krav på 5.282 kr., § 95-krav på 553.770 kr. og § 97-krav på 700.075 kr.

Det fremgår af statusoversigten en aktivbeholdning på 2.000 kr. og anmeldte fordringer på 1.259.127 kr.

Kurator oplyste, at konkursboets behandling bl.a. beroede på udestående forhold i relation til samarbejdet mellem selskabet og virksomheden G3, enkelte transaktioner på selskabets bankkonto og selskabets debitorer.

Om selskaberne G4, G3 og G5 fremgår følgende:

G4

Dette selskab er stiftet af selskabets anden anpartshaver den 29. marts 2005. Selskabets seneste regnskab var offentliggjort den 22. december 2010. Selskabet blev erklæret konkurs den 16. november 2011 og ophørte endeligt den 18. januar 2013.

G3

Dette selskab er stiftet af selskabets anden anpartshaver den 1. april 2009. Firmaet beskæftiger sig med anden udgivelse af software, og det har efter det oplyste 2-4 ansatte. Det var på tidspunktet for indgivelse af klagen i nærværende sag stadig aktivt.

G5

Dette selskab er stiftet af G2.2, og det var på tidspunktet for indgivelse af klagen i nærværende sag stadig aktivt. Selskabets aktivitet er uoplyst.

SKATs afgørelse

SKAT har nulstillet indeholdt, men ikke afregnet, A-skat på i alt 93.942 kr. og AM-bidrag på 25.711 kr. for klageren for december 2011 og januar - april 2012.

SKAT har bl.a. anført følgende: "

[…]

Virksomheden G1, cvr.nr. …11, der er under konkurs, skylder A-skat og AM-bidrag, som den har indberettet for dig.

SKAT kan nulstille A-skat og AM-bidrag, hvis en række betingelser er opfyldt. I sagsfremstillingen beskriver vi betingelserne, og hvorfor vi mener, at du er omfattet af dem.

Vi har opgjort beløbene sådan:

  2011

Måned/år	Indberettet A-skat for dig	Herefter skylder virksomheden
December	37.758 kr.	37.758 kr.
I alt	37.758 kr.	37.758 kr.

  2011

Måned/år	Indberettet AM-bidrag for dig	Herefter skylder virksomheden
December	11.019 kr.	11.019 kr.
I alt	11.019 kr.	11.019 kr.

  2012

Måned/år	Indberettet A-skat for dig	Herefter skylder virksomheden
Januar	14.046 kr.	14.046 kr.
Februar	14.046 kr.	14.046 kr.
Marts	14.046 kr.	14.046 kr.
April	14.046 kr.	14.046 kr.
I alt	56.184 kr.	56.184 kr.

  2012

Måned/år	Indberettet AM-bidrag for dig	Herefter skylder virksomheden
Januar	3.673 kr.	3.673 kr.
Februar	3.673 kr.	3.673 kr.
Marts	3.673 kr.	3.673 kr.
April	3.673 kr.	3.673 kr.
I alt	14.692 kr.	14.692 kr.

Vi vil nedsætte virksomhedens gæld til SKAT med det beløb, som vi nulstiller for dig.

Du kan ikke som lønmodtager anse dig for frigjort for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til kildeskattelovens § 60, stk. 1, samt arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 og skal derfor betale det nulstillede beløb.

Du kan anmelde det beløb, der nulstilles, som en fordring i konkursboet for G1.

Sagsfremstilling

1. Sagens faktiske forhold

Selskabet G1 blev stiftet 5. august 2011. Selskabet blev erklæret konkurs ved dekret af 1. juni 2012.

Af kurators § 125, stk. 2-redegørelse fremgår det, at selskabet blev stiftet som et skuffeselskab af G2 med navnet G2.1 og med en angiven kapital på 80.000 kr. Anparterne i selskabet blev overdraget, og selskabet ændrede pr. 21. oktober 2011 navn til G1. Boet har ikke modtaget en ejerbog for selskabet, men selskabets tidligere ledelse har til kurator oplyst, at du ejede 10% af anparterne, mens B ejede de resterende anparter i selskabet.

Omstændighederne omkring anpartsoverdragelsen er ikke klarlagt af kurator. Der er ikke udarbejdet noget årsregnskab for selskabet men af kurators redegørelse fremgår det, at der foreligger saldobalance pr. 31. maj 2012 (Det er oplyst, at der ikke er bogført helt frem til dekretet). Saldobalancen viser ifølge kurators redegørelse en omsætning på 849.127 kr., marketingsomkostninger på 158.784 kr., lønninger på 1.176.885 kr., personaleomkostninger på 6.400 kr., rejse- og biludgifter for 6.516 kr., kontorhold på 92.150 kr., øvrige administrationsomkostninger på 74.266 kr., teknisk udstyr edb for 42.365 kr., lokaleomkostninger på 65.422 kr., renteudgifter på 2.608 kr., svarende til et negativt resultat på 773.660 kr.

Der er ikke udarbejdet noget årsregnskab for selskabet. Af tegningsreglerne fremgår det, at selskabet tegnes af bestyrelsesformanden alene eller af bestyrelsesformanden og direktøren i forening. Frem til 19. april 2012 tegnedes selskabet af direktøren og bestyrelsesformanden i forening. Selskabet drev konsulentbistand vedrørende informationsteknologi. I perioden 21. oktober 2011 til 26. april 2012 har du været registreret som (ene)direktør i selskabet. B har været registreret som (ene)bestyrelsesmedlem i perioden 21. oktober 2011 til 28. november 2011, hvorefter PM blev registreret som (ene)bestyrelsesmedlem frem til 15. maj 2012.

Selskabet har været registreret for moms og A-skat/bidrag fra 1. oktober 2011 og frem til konkursen. Selskabets samlede restance til SKAT er indtil nu anmeldt i konkursboet med 620.564 kr. Beløbet er sammensat af 455.507 kr. vedrørende A-skat og bidrag, 137.865 kr. vedrørende moms og 27.192 kr. vedrørende renter og gebyrer. Momsrestancen vedrører 4. kvartal 2011 (63.501 kr.) og 1. kvartal 2012 (74.364 kr.). A-skatte/AM-bidragsrestancen vedrører oktober 2011-april 2012. Der er ikke indberettet A-skat/bidrag for oktober og november 2011, hvorfor der for disse måneder er dannet foreløbige fastsættelser på i alt 16.000 kr.

Selskabet har på intet tidspunkt foretaget indbetalinger til SKAT, således at selskabets restance svarer til det samlede tilsvar.

I relation til inddrivelsesforløbet fremgår det, at selskabet i brev af 20. marts 2012 blev tilsagt til udlægsforretning den 29. marts 2012. I mail af 29. marts 2012 bad du som selskabets direktør om udsættelse på grund af sygdom.

Udlægsforretningen blev derfor først gennemført 3. april 2012. Selskabet havde intet der kunne gøres til genstand for udlæg. På udlægsforretningen bad du på selskabets vegne om en afdragsordning. Dette afviste fogeden med den begrundelse, at selskabet på intet tidspunkt havde indbetalt hverken moms eller A-skat/bidrag, og at selskabet så ud til at være en videreførelse af tidligere selskab (G4, cvr.nr. …12), som allerede da var taget under konkursbehandling med restance til SKAT på over en halv million kr. De fleste medarbejdere skulle være overflyttet fra G4 til G5 i forbindelse med det førstnævnte selskabs konkurs.

G5 blev herefter af SKAT begæret konkurs, og konkursdekret over selskabet blev afsagt 1. juni 2012.

SKAT har i brev af 19. april 2013 bedt dig om at indsende oplysninger til brug for vurderingen af, om der skal ske nulstilling af indeholdt men ikke indbetalt A-skat/AM-bidrag vedrørende løn udbetalt til dig i perioden december 2011 april 2012.

2a. Dine bemærkninger

I brev af 6. juni 2013 har din advokat indsendt bemærkninger til sagen:

1. Skatteyders stilling i selskabet:

Det bekræftes, at dine forhold i G5 er i overensstemmelse med de registrerede, således at du var mindretalsaktionær i selskabet, og i perioden 28. november 2011 til 5. maj 2012 tillige var bestyrelsesformand. (SKATs bemærkning: Ifølge selskabsoplysningerne har du ikke på noget tidspunkt været bestyrelsesmedlem/bestyrelsesformand i G5. Men du har derimod været registreret som enedirektør i G5 i perioden 21. oktober 2011 til 26. april 2012).

2. Redegørelse for selskabets forhold:

Det oplyses, at der er afgivet erklæring om selskabets forhold til kurator i overensstemmelse med konkurslovens regler. De begærede oplysninger er i kurators varetægt, hvorfor de ikke kan udleveres af skatteyder.

Selskabets reelle økonomiske problemer var efter din advokats opfattelse en direkte følge af SKATs indsats overfor selskabet, herunder SKATs nægtelse af at indgå en afdragsordning med selskabet om dets skyldige A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Advokaten fremfører videre, at selskabet som det fremgår af kurators regnskabsmæssige oplysninger, havde en omsætning på kr. 849.127. De samlede udgifter uden lønninger var kr. 448.509 kr. Dermed havde selskabet et overskud på 400.618 kr. før løn. Da selskabet havde 4 ansatte, så kunne lønningerne nemt tilpasses, således at en afdragsordning med SKAT kunne overholdes.

3. Løn i perioden op til konkursen

Kurator er i besiddelse af selskabets bankkontoudtog, hvorfor SKAT efter advokatens opfattelse bør rette henvendelse til kurator vedrørende dette forhold.

Herefter anfører din advokat vedrørende lovgrundlaget for nulstilling følgende:

At	Kildeskattelovens § 60, stk. 1 hjemler skatteyder ret til i sin slutskat at fradrage: Foreløbige skattebeløb, som er indeholdt i A-skat og AM-bidragspligtig indkomst, jf. § 60, stk. 1, litra a. Samt foreløbige skattebeløb, som har skullet indbetales efter Kildeskattelovens § 68.
At	Kildeskattelovens § 68 pålægger skatteyder en pligt til at indbetale ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag, såfremt disse ikke er indeholdt, eller er indeholdt med et for lavt beløb.
At	dommen U 1981.473 H fortolker anvendelsen af Kildeskattelovens § 68 i et tilfælde, hvor et selskab har indeholdt A-skat, men ikke indbetalt A-skat, for selskabets direktør og aktionær.
At	dommen fastslog, at den skattepligtige ikke kunne anses for frigjort for sit skattetilsvar, jf. Kildeskattelovens § 60, stk. 1, idet den skattepligtige havde været enerådende i selskabet, og culpøst havde påført kreditorerne, herunder SKAT, yderligere tab ved at føre en tabsgivende forretning videre efter det tidspunkt, hvor den skattepligtige burde vide, at selskabet ikke kunne opfylde sine forpligtelser, og at den skattepligtige derved kunne opnå en personlig gevinst, ved at selskabet udbetalte løn velvidende, at den indeholdte A-skat ikke kunne indbetales af selskabet, hvorfor Kildeskattelovens § 68 i det tilfælde hjemlede personlig hæftelse for den ikke indbetalte A-skat.
At	hovedreglen er, at selskabet hæfter for betalingen af skatteyders A-skat og AM-bidrag for perioden august til oktober 2009, jf. SKM2009.575.LSR
At	SKM2009.575.LSR direkte nævner, at "Højesterets dom af 26. maj 1981 må anses som en undtagelse til hovedreglen i kildeskattelovens§ 60, hvorefter de deri opremsede beløb skal modregnes ved opgørelsen af den skattepligtige slutskat på årsopgørelsen, uanset om disse beløb faktisk er afregnet over for (nu) SKAT. Denne undtagelse må anses for begrundet i Kildeskattelovens § 68. Højesteretsdommen indebærer, at SKAT ved en administrativ afgørelse hos en modtager af A-indkomst kan inddrive A-skat, som ellers kun ville kunne inddrives hos arbejdsgiveren eller eventuelt via et erstatningssøgsmål mod A-indkomstmodtageren. Ved denne fremgangsmåde overvæltes procesbyrden således på A-indkomstmodtageren, hvorved han efter Landsskatterettens opfattelse stilles retssikkerhedsmæssigt ringere, end hvis SKAT alene kunne inddrive beløbet hos ham via sagsanlæg. Efter almindelige fortolkningsprincipper kan en undtagelse til en hovedregel ikke fortolkes udvidende. Dette må i særdeleshed antages at gælde i tilfælde, hvor den skattepligtige stilles ringere ved anvendelsen af undtagelsen end ved anvendelsen af hovedreglen.
At	undtagelsen om nulstilling med hjemmel i Kildeskattelovens § 68 derfor alene kan finde anvendelse, såfremt betingelserne herfor er til stede, og at disse betingelser ikke kan udvides til ugunst for klager.

Vedrørende administrativ praksis anfører din advokat:

At	ligningsvejledningens afsnit M.2.1.1 er en bindende intern administrativ forskrift, som skatteyder kan støtte ret på.
At	afsnittet opregner de betingelser, der skal være til stede for, at SKAT med hjemmel i Kildeskattelovens § 68, stk. 1, kan foretage nulstilling af en persons indeholdte men ikke indbetalte A-skat, AM-bidrag og udbytteskat.
At	disse betingelser er: Den indeholdelsespligtige er et selskab med begrænset hæftelse Selskabets insolvens skal være konstateret ved ophør, herunder konkurs Selskabet skal have restancer (indeholdt men ikke betalt) A-skat, AM-bidrag mv. vedrørende den ansvarlige personkreds Den ansvarlige personkreds er personer med en væsentlig økonomisk interesse i selskabet, som kan disponere enerådende i selskabets anliggender, samt disses nærtstående Den ansvarlige personkreds skal have handlet culpøst i oparbejdelsen af restancerne overfor SKAT.

Vedrørende afgrænsningen af sagens tvist anfører din advokat:

At	der i nærværende selskab er tale om et selskab med begrænset ansvar. At selskabet er ophørt ved konkurs d. 1. juni 2012.
At	selskabet havde restancer med indeholdt A-skat og AM-bidrag for perioden december 2011 til maj 2012.
At	tvisten derfor vedrører spørgsmålene, om du tilhører den ansvarlige personkreds, samt om du har handlet culpøst som enerådende i selskabet, og derved pådraget SKAT et tab, som du er erstatningsansvarlig for

Vedrørende spørgsmålet om du tilhører den ansvarlige personkreds anfører din advokat:

At	du var anpartshaver i selskabet sammen med din ægtefælle (SKATs bemærkning: Efter vores oplysninger er du ugift).
At	du var bestyrelsesformand i selskabet i en periode, og at din ægtefælle herefter var bestyrelsesformand (SKATs bemærkning: Efter vores oplysninger er du ugift.) Ifølge selskabsoplysningerne har du ikke på noget tidspunkt været bestyrelsesmedlem/bestyrelsesformand i G5. Men du har derimod været registreret som enedirektør i G5 i perioden 21. oktober 2011 til 26. april 2012)
At	din ægtefælle er nærtstående (SKATs bemærkning: Efter vores oplysninger er du ugift).
At	du havde en væsentlig økonomisk interesse i selskabet.
At	denne interesse kunne opfyldes til gunst for dig ved udlodningen af udbytte af selskabets overskud, eller ved udbetaling af løn til dig, der var finansieret ved overskud af selskabets drift.
At	du derfor tilhører den ansvarlige personkreds.

Vedrørende udvist culpa anfører din advokat:

At	du som bestyrelsesformand har oparbejdet en restance til SKAT i perioden december 2011 til april 2012 (SKATs bemærkning: Ifølge selskabsoplysningerne har du ikke på noget tidspunkt været bestyrelsesmedlem/ bestyrelsesformand i G5.) Men du har derimod været registreret som enedirektør i [G1. Selskabets navn korrigeret af Skatteankestyrelsen] i perioden 21. oktober 2011 til 26. april 2012).
At	du på det foreliggende grundlag ikke kan antages at have været vidende om, at selskabets efterfølgende restance til SKAT ikke kunne betales ved justering af selskabets lønomkostninger.
At	du derfor ikke kunne have vidst, at betalingsudygtigheden ikke blot var forbigående, jf. konkurslovens § 17, stk. 2.
At	du derfor ikke har handlet culpøst.

Vedrørende SKATs bevisbyrde anfører din advokat:

At	nulstilling af A-skat og AM-bidrag med hjemmel i kildeskattelovens § 68 er en undtagelse til princippet om, at den skattepligtige kan fradrage indeholdt A-skat og AM-bidrag i sin slutskat, jf. Kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra a og b.
At	SKAT som minimum skal opfylde et krav om sandsynlighedsbevis for, at samtlige krav til modregning er opfyldt, idet retstilstanden i modsat fald ville være den, at en skattepligtig i tilfælde af konkurs, hvor der er restancer til SKAT automatisk vil blive anset for uberettiget til at fradrage indeholdt men ikke betalte skatter, i medfør af Kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra a og b, med mindre den skattepligtige kan føre bevis for, at denne ikke tilhører den ansvarlige personkreds eller har udvist culpa, i en situation, hvor konkursboets kurator er i besiddelse af selskabets bevismateriale.
At	en sådan omvendt bevisbyrde dels er i strid med princippet om, at nulstilling af A-skat og AM-bidrag er en undtagelse til hovedprincippet i Kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra a og b, idet undtagelsen derved ville blive til hovedreglen i en konkurs, og idet en sådan bevisbyrdemæssig anvendelse af reglen om nulstilling ville svække borgerens retstilstand, idet den ansvarlige ledelse af et selskab med begrænset hæftelse efter konkursens indtræden ikke længere kan disponere over det bevismateriale, som er nødvendigt for at kunne opfylde et krav om omvendt bevisbyrde.
At	SKAT derfor i nærværende sag har pligt til at føre bevis for, at selskabets ledelse dels faktisk var enerådende, og faktisk handlende culpøst.
At	SKAT ikke har ført bevis for, at selskabets ledelse vidste eller burde have vidst, at selskabet var i økonomiske problemer, der kunne bevirke, at selskabet ikke kunne indbetale indeholdt A-skat og AM-bidrag.
At	SKAT endvidere ikke har ført bevis for, at selskabet har foretaget nogen disposition, efter at ledelsen vidste eller burde have vidst, at selskabet ikke kunne indbetale indeholdt A-skat og AM-bidrag, der har forøget selskabets kreditorer, eller som har gavnet selskabets ledelse økonomisk på bekostning af SKAT.
At	du derfor er berettiget til at modregne de af selskabet indeholdte A-skatter og AM-bidrag for perioden december 2011 til maj 2012, jf. kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra a og b, idet SKAT ikke har løftet bevisbyrden for nulstilling af din A-skat og AM-bidrag med hjemmel i Kildeskattelovens § 68 med tilhørende administrativ praksis.

2b. Dine supplerende bemærkninger

SKAT sendte i brev af 24. juli 2013 forslag til afgørelse til dig, hvorefter der skulle ske nulstilling af A-skat og AM-bidrag. I brev af 5. august 2013 har din advokat på dine vegne gjort indsigelse mod forslaget.

Din advokat har vedrørende SKATs bevisbyrde anført følgende:

At	Det følger af Højesterets dom af 26. maj 1981, samt af SKM2009.575.LSR, at reglen om nulstilling af A-skat må anses for en undtagelse til hovedreglen om, at selskabet hæfter for betalingen af A-skat, jf. kildeskattelovens § 60.
At	en sådan udvidelse overvælter bevisbyrden fra SKAT på borgeren, hvilket er en retssikkerhedsmæssig forringelse for borgeren.
At	en sådan forringelse ikke kan fortolkes udvidende til skade for borgeren.
At	SKAT derfor har en ubetinget pligt til at føre bevis for, at betingelserne for nulstilling er opfyldt.
At	SKAT har lagt vægt på, at selskabet G1 er en videreførelse af selskabet G4.
At	SKAT har lagt vægt på, at selskabet har været i betalingsvanskeligheder fra etableringen af selskabet.
At	SKAT på baggrund af ovenstående mener, at skatteyder vidste eller burde have vidst, at der var en risiko for, at selskabet ikke kunne betale A-skat mv. til forfaldstid, hvorfor betingelserne for nulstilling er opfyldt.
At	SKATs argumentation ikke kan tages til følge, idet SKAT ikke har ført bevis for, at selskabet var en videreførelse af det konkursramte selskab G4.
At	SKAT endvidere ikke har ført bevis for, at selskabet havde generelle betalingsvanskeligheder fra etableringen af selskabet.
At	Selskabet G5, etableret den 1. juni 2012 ved cvr.nr. …13, ikke er under konkurs, og ikke har betalingsvanskeligheder.
At	SKAT heller ikke har bevist, at skatteyder vidste eller burde have vidst, at selskabet ikke kunne betale A-skat mv., men alene påstået, at skatteyder vidste eller burde have vidst, at der var en væsentlig risiko for, at selskabet ikke kunne betale A-skat mv.
At	Da SKAT ikke har opfyldt sin bevisbyrde, kan der ikke foretages nulstilling af A-skat mv. med hjemmel i kildeskattelovens § 60.

3. Retsregler og praksis

SKAT kan nulstille A-skat og AM-bidrag, hvis en række betingelser er opfyldt:

1. Den indeholdelsespligtige skal være en virksomhed med begrænset ansvar, typisk et aktie eller anpartsselskab.
2. Virksomhedens insolvens skal være konstateret ved ophør, konkurs eller lignende.
3. Den indeholdelsespligtige skal have restancer af A-skat, AM-bidrag eller udbytteskat mv. vedrørende de perioder, hvor selskabet har godskrevet skattebeløb mv. for de personer, som er omfattet af punkt 4. Perioderne behøver ikke at være sammenhængende.
4. Nulstilling kan som hovedregel kun ske for personer, der har en væsentlig økonomisk interesse i virksomheden, og som kan disponere enerådende i virksomhedens anliggender, samt for disses nærtstående.
5. Nulstilling forudsætter, at de pågældende i kraft af deres tilknytning til virksomheden vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, og dermed at de bogførte A-skatter mv. ikke ville kunne afregnes til forfaldstid.

Betingelser og praksis for at nulstille A-skat og AM-bidrag er beskrevet i Den juridiske vejledning, afsnit G,A.3.3.8.

Reglerne om, hvornår du som lønmodtager som udgangspunkt kan anse dig for frigjort for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag står i kildeskattelovens § 60, stk. 1, samt arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

4. SKATs bemærkninger og begrundelser

Som beskrevet ovenfor kan nulstilling foretages hvis de under pkt. 1-5 nævnte betingelser er opfyldt.

Betingelse nr. 1

"Den indeholdelsespligtige skal være en virksomhed med begrænset ansvar, typisk et aktieeller anpartsselskab".

G1 er et anpartsselskab og dermed et selskab med begrænset ansvar. Vi anser derfor betingelse nr. 1 for opfyldt.

Betingelse nr. 2

"Virksomhedens insolvens skal være konstateret ved ophør, konkurs eller lignende".

Insolvens er konstateret ved, at selskabet er taget under konkursbehandling ved dekret af 1. juni 2012. Betingelse nr. 2 er således også opfyldt.

Betingelse nr. 3

"Den indeholdelsespligtige skal have restancer af A-skat, AM-bidrag eller udbytteskat mv. vedrørende de perioder, hvor selskabet har godskrevet skattebeløb mv. for de personer, som er omfattet af punkt 4. Perioderne behøver ikke at være sammenhængende".

Betingelse nr. 3 er opfyldt, idet selskabet skylder A-skat og arbejdsmarkedsbidrag på i alt 439.507 kr. for perioden december 2011-april 2012.

Af denne gæld vedrører 119.653 kr. A-skat/bidrag af din løn i samme periode.

Betingelse nr. 4

"Nulstilling kan som hovedregel kun ske for personer, der har en væsentlig økonomisk interesse i virksomheden, og som kan disponere enerådende i virksomhedens anliggender, samt for disses nærtstående".

Du har i hele den periode, hvor restancen er blevet opbygget været enedirektør i selskabet. Ifølge oplysningerne i kurators § 125, stk. 2-redegørelse var du endvidere anpartshaver i selskabet (10%-ejerandel). Det bemærkes endvidere, at selskabet i perioden 21. oktober 2011 til 1. marts 2012 havde adresse på din privatadresse.

Du anses på denne baggrund for at have haft væsentlig økonomisk interesse i selskabet og sammen med B reelt at have kunnet disponere enerådende og dermed for omfattet af den personkreds, der kan foretages nulstilling hos.

Betingelse nr. 4 vurderes dermed også for opfyldt.

Betingelse nr. 5

"Nulstilling forudsætter, at de pågældende i kraft af deres tilknytning til virksomheden vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, og dermed at de bogførte A-skatter mv. ikke ville kunne afregnes til forfaldstid".

Selskabets samlede gæld til SKAT, herunder skyldig A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

Selskabets restance vedrørende moms og A-skat/bidrag til SKAT udgør 620.564 kr. Restancen vedrørende moms udgør 137.865 kr. og A-skatte/AM bidragsrestanen er på 455.507 kr. Hertil kommer renter og gebyrer.

Selskabet er efter det oplyste en videreførelse af det konkursramte selskab G4, som blev lukket med et tilgodehavende til SKAT på over en halv million kr. Det fremgår også, at der på intet tidspunkt er blevet betalt hverken moms eller A-skat/bidrag i G1.

SKAT vurderer, at det foranstående forløb med videreførelse af allerede konkursramt selskabs virksomhed og konsekvent manglende betaling af såvel moms som A-skatte/bidragstilsvar underbygger, at selskabet fra starten af har været i betalingsvanskeligheder. SKAT er således ikke enig med din advokat i, at selskabets reelle økonomiske problemer var en direkte følge af SKATs indsats overfor selskabet, herunder SKATs nægtelse af at indgå en afdragsordning med selskabet om dets skyldige A-skat og AM-bidrag. SKAT finder heller ikke at man kan lægge afgørende vægt på din advokats påstand om, at selskabets lønomkostninger nemt kunne tilpasses, således at de dels blev gjort omsætnings- og likviditetsbaserede, og således at en afdragsordning med SKAT kunne overholdes. Realiteten er, at selskabet, jf. kurators § 125, stk. 2 redegørelse, i perioden frem til 31. maj 2012 har realiseret et negativt resultat på 773.660 kr. og i samme periode helt har undladt at indbetale skatter og afgifter.

Selskabets økonomiske situation

På trods af selskabets betalingsvanskeligheder, har du valgt at lade dig udbetale løn i hele perioden december 2011-april 2012.

SKAT vurderer, at du som anpartshaver og enedirektør i selskabet har vidst eller burde have vidst, at driften i selskabet ikke var rentabel.

Når SKAT sammenfatter oplysninger under betingelser nr. 5, er der efter SKATs vurdering ikke økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i lønnen til dig fra G1 for december 2011-april 2012. På baggrund af oplysningerne vidste eller burde du have vidst, at der var væsentlig risiko for, at beløbene ikke kunne betales til forfald.

SKAT vurderer på baggrund af ovenstående, at alle 5 betingelser for at kunne nulstille A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er opfyldt. Du kan derfor ikke som lønmodtager anse dig for frigjort for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til kildeskattelovens § 60, stk. 1, samt arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, og du skal derfor betale de nulstillede beløb på 93.942 kr. vedrørende A-skat og 25.711 kr. vedrørende arbejdsmarkedsbidrag.

SKAT har således ikke fundet, at der kan lægges afgørende vægt på indsigelserne fra din advokat i brev af 5. august 2013.

Vedrørende advokatens bemærkning om, at SKAT ikke har ført bevis for, at selskabet var en videreførelse af det konkursramte selskab G4, bemærkes det, at SKAT i sagsfremstillingen har skrevet, at selskabet efter det oplyste er en videreførelse af det konkursramte selskab G4. Der er således givet mulighed for, at du i indsigelsesfasen kan korrigere oplysningen, hvis denne ikke er korrekt. Det har du og din advokat ikke gjort, men blot skrevet, at SKAT ikke har ført bevis for påstanden. Det bemærkes endvidere, at selskabet G4, der gik konkurs 16. november 2011, drev virksomhed indenfor samme branche som G1, at G4 var stiftet af B, at B endvidere var enedirektør i G4 fra stiftelsen og frem til konkurstidspunktet, og at både du og B har været lønansatte i G4. SKAT finder således stadig, at der er kraftige indikationer af, at G1 er en videreførelse af det konkursramte G4. Endelig bemærkes det, at det forhold, at der efter de foreliggende oplysninger er tale om videreførelse af allerede konkursramt selskabs virksomhed ikke er eneste begrundelse for, at SKAT anser betingelserne for nulstilling for opfyldt.

SKAT finder ikke din advokats bemærkning om, at selskabet G5, der blev etableret 1. juni 2012, ikke er under konkurs, og ikke har betalingsvanskeligheder, er relevant for sagen. G5 er således ikke registreret for momspligtig virksomhed eller som arbejdsgiver.

Vedrørende din advokats bemærkninger omkring selskabets generelle betalingsvanskeligheder, bemærker SKAT endnu en gang, at selskabet ifølge foreliggende saldobalance pr. 31. maj 2012 på dette tidspunkt havde et negativt resultat på 773.660 kr. og at selskabet på intet tidspunkt har foretaget indbetalinger til SKAT. Efter SKATs opfattelse underbygger disse forhold, at selskabet fra starten af har været i betalingsvanskeligheder.

[…]"

SKAT har i forbindelse med Skatteankestyrelsens behandling af sagen fastholdt afgørelsen.

SKAT har bl.a. anført følgende:

"[…]

• • Side 12 i klagen anføres det, at sammentællingen i resultatopgørelsen ikke stemmer med det af SKAT anførte. Hertil bemærkes det, at SKATs tal er taget direkte fra kurators § 125, stk. 2 redegørelse, hvor slutresultatet på de -773.660 kr. er opgjort som resultatet før renter, mens resultatet på de -776.267 kr. i klagen er resultatet efter renter. SKAT har dog ved en fejl ved rejse- og biludgifter skrevet 6.516 kr., hvilket beløb ifølge kurators redegørelse skulle være 6.514 kr.

• • Videre på side 12 i klagen regner klagers repræsentant sig frem til, at selskabet skulle have haft en positiv nettoindkomst i perioden 21. oktober 2011-31. december 2011 på 1.492.104 kr. Hertil skal SKAT oplyse, at dette naturligvis ikke kan være korrekt, når selskabet i hele driftsperioden (oktober 2011-maj 2012) har haft en samlet omsætning på 849.127 kr. (og i samme periode et resultat efter renter på -776.267 kr.). Passivposten skyldig selskabsskat i kurators § 125, stk. 2 redegørelse, dækker i realiteten nok nærmere skyldige A-skatter og AM-bidrag i selskabet.

• • Side 14 i klagen anføres det, at det af bilag 9B fremgår, at klagers Askat og AM-bidrag for marts 2012 skulle være betalt. Dette er ikke korrekt. Der er således indeholdt A-skat og AM-bidrag for klager vedrørende lønnen for marts 2012, men der er ikke sket indbetaling til SKAT af det indeholdte beløb.

• • Bl.a. på side 17 i klagen anføres det, at SKAT har undladt at give aktindsigt i fornødent omfang. Hertil skal SKAT oplyse, at aktindsigten er givet på et meget tidligt tidspunkt i sagsforløbet, og er givet i alt det materiale, der indgik i sagen på daværende tidspunkt. Det yderligere materiale, der ligger til grund for det senere udarbejdede forslag til afgørelse og afgørelsen, er således først tilgået sagen efterfølgende.

• • Bl.a. på side 26 i klagen anføres det, at klagers ret til beskyttelse mod selvinkriminering er krænket. SKAT er ikke enig i den påstand, idet det bemærkes, at der ikke er anmodet om oplysninger til brug for en strafferetlig vurdering, og at de indhentede oplysninger heller ikke er anvendt til eller påtænkt anvendt til en strafferetlig vurdering. Det bemærkes også, at det direkte af SKATs brev af 18. april 2013 til klager fremgår, at den eneste skadevirkning af ikke at indsende oplysningerne til SKAT er, at forslag til afgørelse vil blive udarbejdet på det foreliggende grundlag.

[…]"

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens årsopgørelse for december 2011 og januar - april 2012 godskrives indeholdt A-skat og AM-bidrag. Der er endvidere nedlagt påstand om ugyldighed, jf. nedenfor. Klageren har i sin klageskrivelse nedlagt følgende påstande og anbringender:

"[…]

PÅSTANDE

Principalt påstår klager sine skatteansættelser for 2011 nedsat med kr. 48.777 (heraf A-skat kr. 37.758 og AM-bidrag kr. 11.019), og 2012 nedsat med kr. 70.876 (heraf A-skat kr. 56.184 og AM-bidrag kr. 11.692).

SAGSFREMSTILLING

[Skatteankestyrelsen bemærker, at sagsfremstillingen vedrører både klageren og den anden anpartshaver i selskabet. "Klager" i sagsfremstillingen er den anden anpartshaver, og klageren er angivet med eget navn]

Klager havde stiftet og drevet selskabet G4, CVR-nr.: …12.

Selskabet blev stiftet den 23. marts 2005, og drev virksomhed frem til den 22. december 2012 med computerprogrammering, hvor det seneste regnskab er udarbejdet. Selskabet er blevet endeligt opløst efter konkurs den 18. januar 2013.

Oplysningerne fremgår af udskrift fra det centrale virksomhedsregister, der vedlægges som sagens bilag 1.

Klager stiftede firmaet G3, CVR-nr.: …14, der er en enkeltmandsvirksomhed, den 1. april 2009. Firmaet beskæftiger sig med anden udgivelse af software, og det har 2-4 ansatte. Firmaet er stadigvæk aktivet.

Oplysningerne fremgår af udskrift fra det centrale virksomhedsregister, der vedlægges som bilag 2.

Klager overtager det den 5. august 2011 stiftede selskabet G1, CVR-nr. …11. [Selskabet]

Selskabet drev virksomhed med konsulentbistand vedrørende informationsteknologi. Selskabet er taget under konkursbehandling.

Oplysningerne fremgår af udskrift fra det centrale virksomhedsregister, der vedlægges som sagens bilag 3.

Klager stiftede selskabet G5, CVR-nr.: …13 den 1. juni 2012. [Dette selskabet er stiftet af G2, G2.2] Selskabets aktivitet er uoplyst. Selskabet er normalt.

Oplysningerne fremgår af udskrift fra det centrale virksomhedsregister, der vedlægges som bilag 4.

Denne sag handler om klager og den tidligere bestyrelsesformand i G1’s nulstilling af A-skat og AM-bidrag i forbindelse med konkursen i selskabet G1.

G1 var et selskab, der blev stiftet den 5. august 2011 af G2, og som den 21. oktober 2011 blev overtaget af klager og selskabets efterfølgende bestyrelsesformand, der hver især ejede anparter i selskabet med 10 % og 90 %.

Selskabets bestyrelse bestod fra den 21. oktober 2011 af klager frem til den 28. november 2011. Herfra bestod bestyrelsen af PM frem til den 15. maj 2012.

Direktionen bestod fra den 21. oktober 2011 af A frem til den 26. april 2012.

Oplysningerne fremgår af selskabsrapporten fra BIQ, der er sagens bilag 9 D.

Selskabets aktivitet bestod i at være underleverandør af IT tilretninger og servicering (vedligeholdelse) af software programmer, som firmaet G3 leverede til sine kunder. Dette fremgår af kurators § 125 redegørelse side 4, der er sagens bilag 9 C.

G4, der var stiftet den 23. marts 2005, blev erklæret konkurs ved dekret udsted den 16. november 2011, og selskabet havde således under klagers ledelse drevet virksomhed i 6 år og 8 måneder.

Selskabet gik efter det af SKAT oplyste konkurs med en gæld til SKAT på over en halv million. Forholdene er i sagen ikke dokumenterede af SKAT.

Mellem den 16. november 2011 og den 28. november 2011 modtog klager en begæring om sikkerhedsstillelse for A-skat, AM-bidrag og moms fra SKAT.

Selskabets bestyrelsesformand kontaktede telefonisk SKAT for at få oplyst, hvorfor SKAT krævede sikkerhedsstillelse.

IL fra SKAT oplyste denne om, at SKAT kunne kræve sikkerhedsstillelse fra personer, der havde deltaget i ejerskabet eller ledelsen af selskaber, der var gået konkurs, og som skyldte staten penge i form af ikke-betalt A-skat, AM-bidrag og moms.

Opkrævningslovens § 11, stk. 2. har følgende ordlyd:

‘Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der anmeldes til registrering mv. efter skatte- og afgiftslove, hvor opkrævningen reguleres efter denne lov, at stille sikkerhed. Pålæg kan dog kun gives, hvis en fysisk eller juridisk person, som er ejer af virksomheden, reelt driver virksomheden, er medlem af bestyrelse eller direktion, eller er filialbestyrer i virksomheden, er eller inden for de seneste 5 år har været ejer af eller filialbestyrer i en anden virksomhed eller medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden virksomhed, der er gået konkurs eller er blevet konstateret insolvent. Den anden virksomheds konkurs eller insolvens skal endvidere have ført til, at Told- og skatteforvaltningen har et ikke fuldt sikret tilgodehavende, eller at staten er blevet påført et samlet tab på mere end 50.000 kr. vedrørende skatter og afgifter mv., der opkræves efter denne lov, eller personskatter og bidrag, der hidrører fra driften af denne anden virksomhed."

Det fremgår generelt om anvendelsen af bestemmelsen i elektronisk Karnov, note 64 at:

“Stk. 2. gælder primært for en virksomhed der anmeldes til registrering og tager først og fremmest sigte på de særlige tilfælde, hvor personer, der reelt står bag virksomheden, er kendt for tidligere groft at have misbrugt pligten til at opkræve beløb på det offentliges vegne, hvorved det offentlige er påført tab. Det primære formål er således at hindre, at “konkursryttere" o.l. gang på gang kan begynde ny virksomhed, uden at staten forinden sikres mod nye tab."

Endvidere fremgår følgende af note 65:

“Der vil blive stillet krav om sikkerhedsstillelse, så længe den gamle virksomhed ikke er afmeldt fra registrering, eller hvis anmelderen fortsat driver en anden virksomhed, hvori der er konstateret ikke fuldt sikret tilgodehavende. Der er ikke hjemmel til at kræve sikkerhedsstillelse, når det offentlige har lidt tab på skatteyderens nærmeste familie jf. SKM2009.88.LSR. Der skal foretages en konkret vurdering for at kræve sikkerhedsstillelse."

Skattekontrollovens § 6 F, stk. 1 har følgende ordlyd:

“Med henblik på at imødegå overtrædelser af lovgivningen om skatter og andre ydelser til det offentlige kan told- og skatteforvaltningen oprette et register over fysiske og juridiske personer, der har påført eller forsøgt at påføre det offentlige betydelige tab af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told eller afgift."

Selskabet G1 var efter overtagelsen den 21. oktober 2011 anmeldt for A-skat og AM-bidrag fra den 1. oktober 2011, men der blev ikke udbetalt løn til klager i perioden oktober og november 2011.

Det kan på baggrund af ovenstående lægges til grund, at SKAT allerede inden, eller umiddelbart efter G4’s konkurs havde registreret bestyrelsesformanden i registret omhandlet af skattekontrollovens § 6 F. Dette uden at give denne meddelelse derom.

Det kan endvidere i relation til opkrævningslovens § 11, stk. 2 lægges til grund, at SKAT anså bestyrelsesformanden for at være konkursrytter, samt at SKAT ikke foretog den lov foreskrevne konkrete vurdering af risikoen for tab, forinden sikkerhedsstillelse blev begæret, idet selskabet på dette tidspunkt ikke var i restance. SKAT har ej eller haft hjemmel til at kræve sikkerhedsstillelse i november 2011, idet selskabet allerede var registret fra oktober 2011, hvorfor der ikke var tale om nyregistrering.

Efter den telefoniske samtale med SKAT udtrådte bestyrelsesformanden af selskabets bestyrelse, og arbejdede som IT konsulent for selskabet med virkning fra den 28. november 2011.

Som en direkte konsekvens af registreringsnægtelsen kom selskabet i restance med betaling af A-skatter, AM-bidrag og moms for 2011.

Selskabet fik ikke indbetalt tilbageholdte A-skatter, AM-bidrag og skyldig moms for perioderne med henholdsvis forfald, A-skat og AM-bidrag december 2011 med forfald 10. januar 2012, A-skat og AM-bidrag januar 2012 med forfald den 10. februar 2012, A-skat og AM-bidrag februar 2012 med forfald den 10. marts 2012 og moms 4. kvartal 2011 med forfald den 10. februar 2012.

Som konsekvens heraf blev selskabet indkaldt til udlægsforretning hos SKAT. Mødet blev på grund af sygdom udskudt og afholdt den 3. april 2012 (oplyst af SKAT i bilag 12, men ikke fremlagt bevis herfor). Det fremgår endvidere, at selskabets direktør tilbød en afdragsordning. Dette afslog fogeden med den begrundelse, at selskabet på intet tidspunkt havde betalt skatter eller moms, og at selskabet så ud til at være en videreførelse af selskabet G4, der var under konkurs. Foged foretog udlæg. Fogeden oplyste, at SKAT ikke ville indgå en afdragsordning med selskabet.

Af samme bilag fremgår det på side 3 øverst, at SKAT gjorde udlæg for foreløbige ansættelser for oktober og november for i alt kr. 16.000, hvor selskabet ikke havde A-skat og AM-bidrag til indberetning.

Det fremgår ikke, om selskabet blev vejledt om muligheden for at gøre indsigelse overfor de af SKAT rejste krav, der i så tilfælde skulle indbringes for fogedretten, jf. Bekendtgørelse af lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. § 6.

Yderligere oplyste SKAT, at der var en inddrivelsesstrategi, der havde tre niveauer, der hver i sær blev strengere overfor personen. Disse fungerer således: “Det er som tre rum, med en svingdør, hvor man kan går ind i et rum, man aldrig tilbage".

Da bestyrelsesformanden var i niveau tre (indsats 4), ville SKAT forsøge at begære selskabet konkurs, for at undgå et tab for staten.

Det fremgår af SKAT’s inddrivelsesstrategi for 2008 til 2011, at der er 4 indsatser, som SKAT anvender i forhold til inddrivelse af skatter. Disse er: Forebyggende indsat i afsnit 1.2.1., Enkel indsats i afsnit 1.2.2., Skærpet indsats i afsnit 1.2.3., og Forstærket indsats i afsnit 1.2.4.

Enkel indsat er i strategien beskrevet således:

“Frivillige aftaler anvender vi overfor virksomheder og borgere, der har viljen til at overholde reglerne, hvorimod vi anvender lønindeholdelse overfor de borgere, der har viljen, men ikke evnen til at overholde en frivillig aftale (inddrivelsesmyndigheden anser lønindeholdelse som en enkel og effektiv indsats).

Enkel indsats kan bestå i:

• • Telefonisk kontakt
  • Orientering om digitale selvbetjeningsløsninger (TastSelv mv.)
  • Frivillige aftaler
  • Modregning
  • Lønindeholdelse"

Skærpet indsats er i strategien beskrevet således:

“Den skærpede indsats anvender vi overfor virksomheder og borgere, der mangler enten viljen eller evnen til at betale.

Inddrivelsen overfor virksomheder vil ske i form af udlæg. Når et tiltag vælges, skal der indgå en risikovurdering af gældsforholdet, med henblik på potentiel forøgelse. I bekræftende fald vælger vi et tiltag, der kan begrænse denne risiko.

Skærpet indsat kan bestå i:

Udtømmende udlægsforretning

Korte aftaler evt. mod sikkerhedsstillelse/udlæg

Fratagelse af bevillinger

Registrering RKI

Tvangsrealisation

Konkurs

Tvangsafmeldelse

Samarbejde med service- og kontrolsøjlerne om udveksling af

oplysninger og koordinering af tiltag"

Forstærket indsat er i strategien beskrevet således:

“Indsatsen anvender vi overfor borgere og virksomheder, som har besluttet sig for, at de ikke vil overholde reglerne. Ligeledes omfatter indsatsen alle, der har været årsag til større og/ eller gentagne tab for de offentlige kasser, samt alle der udviser en egentlig kriminel adfærd.

Der er sammenfald i tiltag mellem skærpet indsats og forstærket indsats. Forskellen er imidlertid den, at ved forstærket indsats vil hurtig og effektiv handling være afgørende i malet om at standse restancetilvæksten. Restancer skal sikres udlæg i aktiver.

Det skal sikres, at tiltag i forhold til inddrivelsesstrategien koordineres med tiltag i forhold til SKATs indsatsstrategi. Inddrivelsesindsatsen vil ofte ske i samarbejde med eller koordineret med kontrolsøjlen. Ligesom indsatsen kan have “aktionsmæssig" karakter, praktiseret i samarbejde med kontrolsøjlen.

Forstærket indsats kan bestå i:

Overvågning og intens opfølgning

Aktivt samarbejde med øvrige afdelinger

“Støvsuge" efter alle aktiver

Registrering i RKI

Udtømmende udlægsforretning

Tvangsrealisation

Fratagelse af bevillinger

Tvangsafmeldelse

Konkurs

Fratagelse af retten til at drive virksomhed

Bistand ved arrest"

Generelt beskrives SKATs visioner for inddrivelse på følgende måde:

“Visioner for Skatteministeriet, SKAT og Landsskatteretten Retssikkerhed — Vi tænker retssikkerhed ind i alt, hvad vi laver. Vi behandler alle lige og fair — og det opleves sådan. Service — Vi tager udgangspunkt i borgerens og virksomhedens behov, det er både de og vi bedst tjent med.

Kvalitet — Vores arbejde er i høj kvalitet — det forventes af os. Effektivitet — Vi løser opgaverne på den mest hensigtsmæssige måde. Vi går foran i opbygningen af fremtidens offentlige sektor.

Åbenhed — Vi laver vore arbejde, så både skatteydere og offentligheden kan se, hvad vi gør — og hvorfor.

Attraktiv arbejdsplads — Vi skaber fagligt inspirerende miljøer med gode udviklingsmuligheder — det giver arbejdsglæde og resultater."

Det kan således lægges til grund, at klager blev anset for omfattet af inddrivelsesstrategiens 4 indsat, “forstærket indsats", allerede ved påbegyndelsen af selskabets virksomhed.

Selskabet havde allerede på det tidspunkt omsætning og positiv moms, og selskabets direktør foreslog derfor at afdrage restancen overfor SKAT.

Selskabets direktør fremsendte den 11. april 2012 e-mail til SKAT, hvori direktøren foreslog en afdragsordning. Kopi af mail korrespondance mellem selskabets direktør og SKAT i perioden den 11. april 2012 og den 12. april 2012 vedlægges som bilag 5.

Af korrespondance fremgår følgende:

E-mail fra direktøren til SKAT af 11. april 2012:

“Kære KM

Med henvisning til vores møde tirsdag den 3, april i Y1-by skal vi herved anmode om muligheden for at finde en afdragsordning af den forefaldne restance kr. 341.518,00 samt netop forfalden A-SKAT & Arbejdsmarkedsbidrag for marts måned 2012 kr. 55.000, som foreslås afviklet med det samme.

Vi kan til afvikling af gælden tilbyde følgende:

17-04-2012	A-skat + Bidrag marts 2012	55.000
17-04-2012	Afdrag på gæld	55.000
25-05-2012	Afdrag på gæld	40.000
25-06-2012	Afdrag på gæld	40.000
25-08-2012	Afdrag på gæld	40.000
25-09-2012	Afdrag på gæld	40.000
25-10-2012	Afdrag på gæld	40.000
25-11-2012	Afdrag på gæld	40.000
25-12-2012	Afdrag på gæld	40.000
Total		390.000

Vi håber, at ovenstående kan være en tilfredsstillende aftale for Skat og afventer din tilbagemelding."

Det kan således lægges til grund, at klagers selskab tilbød af afdrag ca. 1/3 del af gælden senest 6 dage efter fremsendelsen af tilbuddet, samt resten i løbet af året.

Skat besvarede e-mailen den 12. april 2012 med følgende tekst:

“Til A.

Som vi talte om ved udlægsforretningen d. 3. april 2012 ønsker SKAT ikke at indgå en betalingsaftale med selskabet.

Henset til at restancen ikke er betalt har jeg derfor d.d. anmodet anden afdeling i SKAT om at begære selskabet konkurs.

Med venlig hilsen"

Hertil svarede direktøren med følgende tekst:

“Til KM

Jeg har noteret mig dit svar d.d.

Jeg finder SKATs reaktion overraskende, eftersom G1 tilbyder en realistisk gældsafvikling, hvilket må være optimalt i forhold til alle kreditorer.

Til det videre sagsforløb skal jeg bede om en begrundelse fra SKAT for afgørelsen om ikke at indgå en betalingsordning.

Desuden skal jeg bede om navn og kontaktinformation på de/den person(er) hos SKAT, som overtager sagen fra dig.

Af hensyn til G1’s sagsførelse skal jeg anmode om oplysninger om eskaleringsmuligheder. Dvs. G1 ønsker at anke den foreliggende afgørelse."

Hertil svarede SKAT den 12. april med følgende tekst:

“Til A.

Der er d.d. ikke sat sagsbehandler på sagen i SKAT. Såfremt det besluttes, at Kammeradvokaten overtager sagen til retslig inkasso vil selskabet modtage brev herfra.

At restanceinddrivelsesmyndigheden giver afslag på anmodning om afdragsordning er et udtryk for faktisk forvaltningsvirksomhed og er således ikke omfattet af forvaltningslovens regler om begrundelse, partshøring og klagevejledning.

Der er således ikke mulighed for at klage over denne beslutning."

Det bemærkes, at SKAT i relation til faktisk forvaltningsvirksomhed henviser til afgørelsen SKM2010.833.LSR.

Konkurslovens 17 er sålydende:

“17, stk. 1. Er en skyldner insolvent, skal hans bo tages under konkursbehandling, når det begæres af skyldneren eller af en fordringshaver.

Stk. 2. En skyldner er insolvent, hvis han ikke kan opfylde sine forpligtigelser, efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden må antages blot at være forbigående."

Der skal i relation til bedømmelsen af en konkursbegæring foretages en konkret bedømmelse af, om skyldneren opnår en forbedret likviditetssituation, således at konkursen kan afværges.

Elektronisk Karnov har følgende kommentar til konkurslovens § 17, stk. 2 i note 251:

“Der må ved afgørelsen tages hensyn til en række momenter. En rigtigt opgjort status er et vægtigt indicium om skyldnerens betalingsevne. U 2001. 2592 Ø (Skyldneren, der siden 2002-10 ved (delvis) betaling havde afværget 15 konkursbegæringer, var insolvent, da han ikke kunne betale 50.798 kr. ifølge en udeblivelsesdom, og da han havde yderligere (gældsposter). Det må også tages hensyn til tilfælde, hvor man med betydelig sikkerhed kan regne med, at skyldnerens midler inden for den allernærmeste fremtid vil blive forøget. Hvor lang tid man kan henvise kreditorerne til at vente, må blandt andet afhænge af risikoen for, at de påregnede indtægter kan svigte. Vil der gå nogle måneder, før skyldneren kan betale sin forfaldne gæld, må man i almindelighed henvise ham til at søge udsættelse med afgørelsen af konkursspørgsmålet efter § 24 for at opnå en betalingsudsættelse efter reglerne om rekonstruktion. Er der tale om en landbruger, hvis indtægter hvad der vil være hans kreditorer bekendt — falder en gang årligt, kan der måske blive tale om en noget mere langmodig bedømmelse, navnlig hvis der er en ikke ringe sikkerhed i de tilstedeværende værdier."

Selskabets direktør tager den 19. april kontakt til Kammeradvokaten efter den 17. april at have modtaget en skrivelse derfra. Kopi af e-mail korrespondance fra den 19. april 2012 og den 24. april 2012 vedlægges som bilag 6.

Af e-mail fra selskabets direktør fremgår følgende tekst:

“Kære NB

Hermed mine kontaktdetaljer jævnfør telefonsamtale i går med min kollega." Af besvarelsen fra Kammeradvokaten den 24. april fremgår følgende tekst:¨

“Kære A

Selskabets forslag til afdragsordning har været forelagt SKAT, som nu har meddelt, at man ikke ønsker, at indgå nogen afdragsordning.

Den skyldige restance imødeses derfor indbetalt, jf. vores skrivelse af 17. april 2012."

Med udgangspunkt i afdragsordningen ville der på tidspunktet for det sidste afslag kunne straks afdrages kr. 110.000 og inden den 1. juni 2012 yderligere kr. 40.000, alt kr. 150.000 af en gæld på kr. 390.000, hvorfra skulle trækkes kr. 16.000 i uberettigede skønsmæssige ansættelser.

Det er derfor yderst tvivlsomt, om konkursen den 1. juni 2012 var berettiget i medfør af konkurslovens 17, stk. 2.

Det kan endvidere konstateres, at G3 fortsat driver virksomhed med 2-4 ansatte, hvorfor det fra en post facto synsvinkel kan lægges til grund, at selskabet ville have kunnet afdrage gælden og undgå konkursen, da selskabet var underleverandør for G3.

Det kan derfor ligeledes lægges til grund, at klager den 24. april 2012 ikke kunne have vidst, at selskabet ikke kunne betale sin gæld til skat, samt at der faktisk var realitet bag indeholdelserne at A-skat og AM-bidrag for perioden december 2011 til april 2012.

Selskabet blev begæret konkurs, og dekret blev udstedt den 1. juni 2012.

Den tidligere bestyrelsesformand afgav forklaring i skifteretten om selskabets forhold i medfør af konkurslovens § 105, jf. § 100.

Oplysningerne fremgår af kurators § 125 redegørelse, der er sagens bilag 9 C.

Klager var både direktør i selskabet og hovedaktionær, hvorfor klager kan pålægges pligt til at afgive forklaring for skifteretten i medfør af både konkurslovens § 105, stk. 1, og 105, stk. 2.

Ved afgivelse af forklaring for skifteretten skal klager afgivet erklæring under strafansvar, og således kan klager straffes i medfør af straffelovens § 158 (falsk forklaring for retten), § 162 (afgivelse af urigtig erklæring til eller for offentlig myndighed, der er pligtmæssig), § 163 (afgivelse af urigtig erklæring til brug for retsforhold i øvrigt, der vedkommer det offentlige), og § 300 (skødesløs forbrug af midler, der forringer kreditorers fyldestgørelse).

Der fremgår følgende økonomiske oplysninger af kurators § 125 redegørelse:

Selskabets økonomiske oplysninger vedrører perioden oktober 2011 til maj 2012, og er udledt af en bogført saldobalance.

Resultatopgørelse:

INDTÆGTER
Omsætning	849.127 kr.
UDGIFTER
Markedsføring		158.784 kr.
Lønninger		1.176/885 kr.
Personaleomkostninger		6.400 kr.
Rejse- & biludgifter		6.514 kr.
Kontorhold		92.150 kr.
Administrationsomkostninger		74.266 kr.
Teknisk udstyr og EDB		42.365 kr.
Lokaleomkostninger		65.422 kr.
Renteudgifter		2.608 kr.
Udgifter i alt		-1.625.394 kr.
Resultat		-776.267 kr.

BALANCE

AKTIVER
Depositum	71.847 kr.
Debitorer	51.215 kr.
Likvid beholdning	103.562 kr.
Aktiver i alt	226.624 kr.
PASSIVER
Egenkapital		-696.273 kr.
Skyldig moms		88.604 kr.
Skyldig selskabsskat		373.026 kr.
Skyldig ATP		3.953 kr.
Samlet Kreditorer		165.736 kr.
Mellemregning B		240.212 kr.
Mellemregning KN		172 kr.
Passiver i alt		174.980 kr.

Resultatopgørelsen er taget fra SKATs sagsfremstilling i afgørelsen. Det bemærkes at sammentællingen ikke stemmer med det af SKAT anførte.

Balancen er sammensat af tal oplyst til kurator i 125 redegørelsen. Det bemærkes, at balancen ikke stemmer.

Ud fra regnskabsoplysningerne kan der udledes nogle konklusioner.

Selskabsskatten er på 25 %, og da der er en skyldig selskabsskat, kan denne alene relatere sig til selskabets skattepligtige nettoindkomst i indkomståret 2011.

Den positive nettoindkomst i indkomståret 2011 må således være på kr. 1.492.104.

Resultatet før skat relatere sig til erhvervsaktivitet fra den 21. oktober til den 31. december 2011, hvilket i realiteten er en 2 måneders driftsperiode.

Da SKAT greb ind overfor selskabet allerede senest den 28. november 2011, og herefter i marts måned 2012 med henblik på opnå en konkurs i selskabet, kan det konkluderes, at konkursen alene skyldes SKATs uretmæssige indgriben i selskabets forhold, og ikke ledelsens beslutninger.

Det har derfor i det hele været umuligt for selskabets ledelse at forudse selskabets konkurs, forinden dette endeligt blev meddelt fra Kammeradvokaten den 24. april 2012.

Det kan endvidere lægges til grund, at klager personligt tabte prisen på anskaffelsen af anparterne, hvilket er 10 % al’ kr. 80.000, kr. 8.000.

SKAT rettede efter konkursen henvendelse til klager ved brev af 18. april 2013. Heraf fremgår det, at SKAT ville undersøge, om der var grundlag for nulstille klagers A-skat og AM-bidrag for 2011 og 2012.

SKATs brev til klager vedlægges som bilag 7.

Af brevet fremgår blandt andet følgende:

“Vi har endnu ikke taget stilling til, om A-skat og arbejdsmarkedsbidrag skal nulstilles. Til brug for sagen beder vi dig sende følgende til os:

1. Redegørelse for din stilling i virksomheden, herunder om der er sket ændringer i den stilling og dine beføjelser.

2. Redegørelse for virksomhedens forhold herunder:

• • Hvornår de økonomiske problemer er opstået, og hvordan udviklingen i den økonomiske situation har været fra problemerne opstod og indtil konkursen.
  • Hvad virksomheden har gjort for at imødegå disse problemer.
  • Oplysninger om virksomhedens kreditforhold og svar på, om virksomhedens bankforbindelse eventuelt på et tidspunkt har tilkendegivet at ville opsige kreditten.
  • Selskabets møde referater og eventuelt korrespondance med bank og/eller andre rådgivere, som kan underbygge den dialog, der løbende har været omkring den økonomiske situation.

3. Hvis du ikke har modtaget løn i en periode op til det tidspunkt, hvor dekretet blev afsagt, beder vi dig dokumentere det med udskrifter fra din lønkonto for perioden og ved bekræftelse fra selskabets kurator på, at der ikke er udbetalt løn for perioden.

Vi beder dig sende os oplysningerne, så vi har dem seneste den 13. maj 2013. Huske at skrive cpr-nr. på."

SKAT tilkendegiver ved brevet, at der er tale om en hæftelsessag for klagers skat for indkomstårene 2011 og 2012. Hjemlen hertil er kildeskattelovens § 68, og klager har pligt til at afgive oplysninger, jf. kildeskattelovens § 86 SKAT oplyser ikke klager om, at denne ikke har pligt til at afgive oplysninger, jf. EMRK artikel 6, stk. 1, og retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, jf. stk. 2, idet det ikke kan udelukkes, at klager kan ifalde strafansvar, jf. straffelovens § 158, 162, 163 og 300, stk. 1, samt kildeskattelovens § 74, stk. 1 og stk. 2.

Klagers advokat retter henvendelse til SKAT ved brev af 9. maj, der vedlægges som bilag 8.

Heri fremgår blandt andet følgende:

“Denne sag er lige blevet overdraget til min behandling, og af den årsag har jeg ikke den fornødne dokumentation til rådighed.

Jeg skal derfor indledningsvis anmode om aktindsigt i medfør af forvaltningslovens § 9, persondatalovens § 31 og offentlighedslovens § 4"

SKAT fremsender ved brev af 17. maj 2013 aktindsigt i sagen. Brevet vedlægges som bilag 9.

Bilag 9 er underinddelt i bilag 9 A; brevet fra SKAT, bilag 9 B; udsøgning og oplysninger DetailCOR, bilag 9 C; § 125 redegørelse, bilag 9 D; Selskabsrapport BIQ.

Af bilag 9 A fremgår følgende:

“Der vedlægges følgende materiale:

1. 1. Udsøgning og oplysninger fra Detail-COR
   2. § 125, stk. 2 redegørelse fra kurator i konkursboet
   3. Selskabsrapport"

Udsøgningen fra COR fremgår af bilag 9 B. Herunder fremgår det, at klagers A-skat og AM-bidrag for marts 2012 var betalt.

Kurators § 125 redegørelse fremgår af bilag 9 C. Heraf fremgår blandt andet, at klager har afgivet forklaring som pålagt i medfør af konkurslovens § 105, jf. § 100.

Selskabets BIQ rapport fremgår af bilag 9 D.

Der er således ikke givet aktindsigt i SKAT’s register over personer der har påført staten tab. Endvidere er der ikke givet aktindsigt i følgende registre:

1. Det centrale skyldnerregister — ligningsdelen

2. Slutligningsregister

3. lndkomstgrundlagsregister

4. Forskudsregister

5. Det centrale skatteyderregister persondelen

6. Det centrale skatteyderregister — afgiftsdelen

7. Det centrale skatteyderregister — konteringsdelen

8. Etableringskonto og investeringsfondssystemet

9. Ligningssystemet

10. Erhvervssystemet

11. Elektroniske Regnskabsoplysningssystem

12. Statens salgs- og vurd. Register f/ fast ejendom

13. Journalsystem (ESDH)

14. Det centrale fordringsregister (CFR)

15. Checkregister / Nem konto

16. Administration af inddrivelsesopgaven

17. Register over internationale bistandssager

18. Aktiehandelsregisteret

19. Motorregistret

20. Administration af vareførselen til og fra Danmark

21. Børnefamilieydelsessystemet (BFY)

22. Det fælles Lønindeholdelsesregister

23. Restanceinddrivelsessystemet

24. Letløn

25. Kontrolinformationsregistret (Kinfo)

26. Nægtelse af registrering (Træsko-register)

27. KDM skat/Ligning sagsstyringssystem

Det kan således lægges til grund, at SKAT ikke har opfyldt dets pligt til at yde aktindsigt i sagen.

Klagers advokat fremkommer den 6. juni 2013 med bemærkninger i sagen. Brevet er fremlagt som bilag 10.

SKAT fremkommer den 24. juli 2013 med forslag til nulstilling af A-skat og AM-bidrag. Brevet er fremlagt som bilag 11.

Klagers advokat fremkommer den 5. august 2013 med yderligere bemærkninger i sagen. Brevet er fremlagt som bilag 12.

SKAT fremkommer den 16. august 2013 med en afgørelse om nulstilling af A-skat og AM-bidrag. Afgørelsen er vedlagt som bilag 13.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand skal det gøres gældende,

1 Nulstilling i medfør af kildeskattelovens § 68

1.1 Kildeskattelovens § 68

At	kildeskattelovens § 60, stk. 1 hjemler skatteyder ret til i sin slutskat at fradrage; Foreløbige skattebeløb, som er indeholdt i A-Skat og AM-bidragspligtig indkomst, jf. § 60, stk. 1, litra a, samt foreløbige skattebeløb, som har skullet indbetales efter Kildeskattelovens § 68.
At	kildeskattelovens § 68 pålægger skatteyder en pligt til at indbetale ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag, såfremt disse ikke er indeholdt, eller er indeholdt med et for lavt beløb.
At	dommen U 1981.473 H fortolker anvendelsen af Kildeskattelovens § 68 i et tilfælde, hvor et selskab har indeholdt A-skat, men ikke indbetalt A-skat, for selskabets direktør og aktionær.
At	dommen fastslog, at den skattepligtige ikke kunne anses for frigjort for sit skattetilsvar, jf. Kildeskattelovens § 60, stk. 1, det den skattepligtige havde været enerådende i selskabet, og culpøst havde påført kreditorerne, herunder SKAT, yderligere tab ved at føre en tabsgivende forretning videre efter det tidspunkt, hvor den skattepligtige burde vide, at selskabet ikke kunne opfylde sine forpligtigelser, og at den skattepligtige derved kunne opnå en personlig gevinst, ved at selskabet udbetalte løn velvidende, at den indeholdte A-skat ikke kunne indbetales af selskabet, hvorfor Kildeskattelovens 68 i det tilfælde hjemlede personlig hæftelse for den ikke indbetalte A-skat.
At	hovedreglen er, at Selskabet hæfter for betalingen af skatteyders Askat og AM-bidrag for perioden december 2011 til april 2011, jf. SKM2009.575.LSR.
At	SKM2009.575.LSR direkte nævner, at “ Højesterets dom af 26. maj 1981 må anses som en undtagelse til hovedreglen i kildeskattelovens 60, hvorefter de deri opremsede beløb skal modregnes ved opgørelsen af den skattepligtiges slutskat personopgørelsen, uanset om disse beløb faktisk er afregnet over for (nu) SKAT. Denne undtagelse må anses for begrundet i kildeskattelovens § 68. Højesteretsdommen indebærer, at SKAT ved en administrativ afgørelse hos en modtager af A-indkomst kan inddrive A-skat, som ellers kun ville kunne inddrives hos arbejdsgiveren eller eventuelt via et erstatningssøgsmål mod A-indkomstmodtageren. Ved denne fremgangsmåde overvæltes procesbyrden således på A-indkomstmodtageren, hvorved han efter Landsskatterettens opfattelse stilles retssikkerhedsmæssigt ringere, end hvis SKAT alene kunne inddrive beløbet hos ham via sagsanlæg. Efter almindelige fortolkningsprincipper kan en undtagelse til en hovedregel ikke fortolkes udvidende. Dette må i særdeleshed antages at gælde i tilfælde, hvor den skattepligtige stilles ringere ved anvendelse af undtagelsen end ved anvendelse af hovedreglen.
At	undtagelsen om nulstilling med hjemmel i Kildeskattelovens § 68 derfor alene kan finde anvendelse, såfremt betingelserne herfor er til stede, og at disse betingelser ikke kan udvides til ugunst for Klager.

1.2 Vedrørende administrativ praksis skal det anføres,

At	ligningsvejlednings afsnit M.2.1.1 er en bindende intern administrativ forskrift, som skatteyder kan støtte ret på.
At	afsnittet opregnet de betingelser, der skal være til stede, for at SKAT med hjemmel i Kildeskattelovens § 68, stk. 1 kan foretage nulstilling af en persons indeholdte men ikke indbetale A-skat, AM-bidrag og Udbytteskat.
At	disse betingelser er; Den indeholdelsespligtige er et selskab med begrænset hæftelse Selskabets insolvens skal være konstateret ved ophør, herunder konkurs Selskabet skal have restancer (indeholdt men ikke betalt) A-skat, AM-bidrag mv. vedrørende den ansvarlige personkreds Den ansvarlige personkreds er personer med en væsentlig økonomisk interesse i selskabet, som kan disponere enerådende i selskabets anliggender, samt disses nærtstående Den ansvarlige personkreds skal have handlet culpøst oparbejdelsen af restancerne overfor SKAT.

Vedrørende afgrænsningen af sagens tvist skal det anføres,

At	der nærværende tilfælde er tale om et selskab med begrænset ansvar
At	selskabet er ophørt ved konkurs d. 1. juni 2012.
At	Selskabet havde restancer med indeholdt A-skat og AM-bidrag for perioden december 2011 til april 2012, dog ikke marts 2012 for klager.
At	tvisten derfor vedrører spørgsmålene, om skatteyder tilhører den ansvarlige personkreds, samt om Skatteyder har handlet culpøst som enerådende i selskabet, og derved pådraget SKAT et tab, som skatteyder er erstatningsansvarlig for.

1.4    Vedrørende spørgsmålet om skatteyder tilhører den ansvarlige personkreds

At	skatteyder var anpartshaver i selskabet sammen med selskabets bestyrelsesformand.
At	skatteyder var direktør i selskabet i en periode.
At	skatteyder havde en væsentlig økonomisk interesse i selskabet, og således blandt andet har tabt anpartskapitalen.
At	denne interesse kunne opfyldes til gunst for skatteyder ved udlodningen af udbytte af selskabets overskud, eller ved udbetaling af løn til skatteyder, der var finansieret ved overskud af selskabets drift.
At	skatteyder derfor tilhører den ansvarlige personkreds

1.5 Vedrørende udvist culpa skal det anføres,

At	skatteyder som bestyrelsesformand ikke har oparbejdet en restance til SKAT i perioden december 2011 til april 2012.
At	skatteyder på det foreliggende grundlag ikke kan antages at have været vidende om, at selskabets efterfølgende restance til SKAT ikke kunne betales ved justering af selskabets lønomkostninger.
At	selskabet ifølge § 125 redegørelse udviste et væsentligt overskud i perioden 21. oktober 2011 til 31. december 2011.
At	selskabet efter en konkret vurdering kunne have afdraget gælden til SKAT, samt have stillet sikkerhed for den, hvorfor betingelserne i konkurslovens § 17, stk. 2 ikke var til stede ved konkursbegæringens udstedelse den 24. april 2012.
At	Skatteyder derfor ikke har handlet culpøst.

1.6 vedrørende SKATs bevisbyrde skal det anføres,

At	nulstilling af A-skat og AM-bidrag med hjemmel i Kildeskattelovens§ 68 er en undtagelse til princippet om, at den skattepligtige kan fradrage indeholdt A-skat og AM-bidrag i sin slutskat, jf. Kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra a og b.
At	SKAT som minimum skal opfylde et krav om sandsynlighedsbevis for, at samtlige krav til modregning er opfyldt, idet retstilstanden i modsat fald ville være den, at en skattepligtig i tilfælde af en konkurs, hvor der er restancer til SKAT, automatisk vil blive anset for uberettiget til at fradrage indeholdt, men ikke betalte skatter, i medfør af Kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra a og b, med mindre den skattepligtige kan føre bevis for, at denne ikke tilhører den ansvarlige personkreds eller har udvist culpa, i en situation, hvor konkursboets kurator er i besiddelse af selskabets bevismateriale.
At	en sådan omvendt bevisbyrde dels er i modstrid med princippet om, at nulstilling af A-skat og AM-bidrag er en undtagelse til hovedprincippet i Kildeskattelovens § 60, stk. 1 litra a og b, idet undtagelsen derved ville blive til hovedreglen i en konkurs, og idet en sådan bevisbyrdemæssig anvendelse af reglen om nulstilling ville svække borgerens retssikkerhed, idet den ansvarlige ledelse af et selskab med begrænset hæftelse efter konkursens indtræden ikke længere kan disponere over det bevismateriale, som er nødvendigt for at kunne opfylde et krav om omvendt bevisbyrde.
At	SKAT derfor i nærværende sag har pligt til føre bevis for, at selskabets ledelse dels faktisk var enerådende, og faktisk handlende culpøst.
At	SKAT ikke har ført bevis for, at selskabets ledelse vidste eller burde have vidst, at selskabet var i økonomiske problemer, der kunne bevirke, at selskabet ikke kunne betale den indeholdte A-skat og Abidrag.
At	SKAT endvidere ikke har ført bevis for, at selskabet har foretaget nogen disposition, efter at ledelsen vidste eller burde have vidst, at selskabet ikke kunne indbetale indeholdt A-skat og AM-bidrag, der har forøget selskabets kreditorer, eller som har gavnet selskabets ledelse økonomisk på bekostning af SKAT, i særdeleshed da det må lægges til grund af stifteren har tabt et betydeligt beløb ved konkursen.
At	skatteyder derfor er berettiget til at modregne de af selskabet indeholdte A-skatter og AM-bidrag for perioden december 2011 til maj 2012, jf. Kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra a og b, idet SKAT ikke har løftet bevisbyrden for nulstilling af skatteyders A-skat og AM-bidrag med hjemmel i Kildeskattelovens § 68 med tilhørende administrativ praksis.
At	afgørelsen tillige er båret af usaglige hensyn, idet der i strid med kildeskattelovens § 68 er lagt vægt på, at selskabet er en videreførelse af et tidligere konkursramt selskab.
At	da SKAT ikke har løftet bevisbyrden i medfør af kildeskattelovens § 68, er afgørelsen ugyldig.

2. Aktindsigt

At	Forvaltningsloven § 9, jf. § 10, samt offentlighedslovens § 7 og § 8 hjemler en pligt til at give klager aktindsigt i sagens akter.
At	bestemmelserne er garantiforskrifter.
At	tilsidesættelse af en garantiforskrift medfører afgørelsens ugyldighed, såfremt denne har været væsentlig for afgørelsens rigtighed.
At	bevisbyrden for, at tilsidesættelsen ikke har været væsentlig påligger SKAT, jf. SKM2012.228.LSR.
At	der i nærværende sag ikke er ydet aktindsigt i centrale dokumenter, der er bærende for SKATs sagsfremstilling og begrundelse i SKATs afgørelse.
At	manglen på udlevering af disse oplysninger i øvrigt beviser SKATs usaglige hensyn i sagen.
At	afgørelsen derfor er ugyldig.

3. Retssikkerhedsloven

3.1 formålet med retssikkerhedsloven

At	retssikkerhedskommissionen i betænkning nr. 1428 fra 2003 har angivet formålet med retssikkerhedsloven.
At	formålet fremgår under afsnit 2.4 på betænkningens side 10 under overskriften “Kommissionens overvejelser og forslag vedrørende en mistænkt borgers retsstilling".
At	Kommissionen fastslår følgende: “Kommissionens opgave har herudover været at udarbejde udkast til regler, der kan afklare, hvilken nærmere retsstilling borgeren har, og hvilke retsgarantier der skal gælde, hvis der i tilknytning til forvaltningsmyndighedens virksomhed opstår spørgsmål om, hvorvidt den pågældende borger har begået en lovovertrædelse, som kan medføre bøde eller anden straf. Kommissionen har i overensstemmelse hermed overvejet, hvilke overordnede hensyn der må lægges vægt på ved udformningen af et sådant regelsæt. Efter Kommissionens opfattelse må der for det første tages højde for det almindelige forbud mod selvinkriminering, som navnlig er fastlagt i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis om artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Dette forbud indebærer, at en person, som i konventionens forstand er anklaget for et strafbart forhold, har ret til ikke at udtale sig om den påstående forbrydelse og til ikke at blive tvunget til at medvirke til at opklare det påstående strafbare forhold. For det andet må der ved regelsættets udformning lægges vægt på hensynet til at imødegå omgåelse af de regler, der gælder inden for strafferetsplejen. For det tredje må der efter kommissionens opfattelse ved udformningen af reglerne tages hensyn til, at der i forhold til borgere og virksomheder, som mistænkes for at have begået et strafbart forhold, fortsat som udgangspunkt vil bestå det samme behov for at en forvaltningsmyndighed, som handler uden for strafferetsplejen, og som har til opgave at administrere og kontrollere lovgivningen på det pågældende område, kan udøve sin virksomhed.

På baggrund af de ovennævnte hensyn har kommissionen overvejet, hvilke nærmere regler der kan være anledning til at foreslå.

Kommissionen foreslår — i lyset af artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og den retspraksis, der knytter sig til denne bestemmelse, og hensynet til ikke at omgå strafferetsplejens regler — en bestemmelse, som fastslår, at en person, som er konkret mistænkt for at have begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf eller anden sanktion, som må ligestilles med straf, ikke har pligt til at meddele oplysninger til en offentlig myndighed, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, der søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse (lovudkast § 10, stk. 1).

Efter Kommissionens opfattelse er det af afgørende betydning, at en mistænkt person er bekendt med retten til ikke at afgive oplysninger. Der foreslås derfor også en bestemmelse, der udtrykkeligt fastsætter, at den pågældende myndighed i de nævnte tilfælde skal vejlede vedkommende om, at der ikke er pligt til at meddele oplysninger til myndigheden (lovudkast § 10, stk. 3)."

At formålet med loven derfor er at sikre, at en mistænkt person har ret til ikke at inkriminere sig selv, og at myndigheden har pligt til at oplyse personen herom, samt at en mistænkt person skal behandles i overensstemmelse med reglerne i strafferetsplejen.

3.2 Anvendelse af retssikkerhedsloven

At	retssikkerhedslovens (lov nr. 442 af 09/06/2004) § 1, stk. 1, første led, og stk. 3 har følgende ordlyd: “Lovens kapitel 2 og 3 findeanvendelse ved tvangsindgreb, som foretages af den offentlige forvaltning uden for strafferetsplejen, og som består i ……. lovens kapitel 4 finder anvendelse i tilfælde, hvor der i lovgivningen mv. er fastsat pligt til at meddele oplysninger til den offentlige forvaltning."
At	kildeskattelovens § 86, stk. 2 pålægger klager at indsende alt materiale til SKAT til kontrol at indeholdelsespligten, jf. kildeskattelovens § 86, stk. 1.
At	oplysningspligten omfatter materiale, der er nødvendigt, herunder bestyrelsesprotokoller, jf. den juridiske vejledning afsnit
At	pligten til at afgive oplysninger tillige omfatter ansatte, jf. kildeskattelovens § 86, stk. 4.
At	klager derfor både som ejer af selskabet, og som ansat i selskabet, har pligt til at afgive oplysninger om indeholdelsen af A-skat og AM-bidrag på SKATs begæring.
At	retssikkerhedslovens § 1, stk. 3 derfor finder anvendelses, jf. i øvrigt SKM2013.698.LSR.

Retten til ikke at inkriminere sig selv m.v.

At	retssikkerhedslovens § 10, stk. 3 pålægger myndigheder en pligt til at oplyse en person om, at denne ikke har pligt til at afgive oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse
At	retssikkerhedslovens § 10, stk. 3 er en garantiforskrift.
At	SKAT har anmodet om at modtage oplysninger, der ikke kan udelukkes at kunne medfører strafansvar for overtrædelse af straffelovens § 158, § 162, § 163 og § 300, stk. 1, og kildeskattelovens § 74, stk. 1 og stk. 2.
At	SKAT ikke under sagsbehandlingen har opfyldt sin oplysningspligt, jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 3.
At	klager i sagen ikke kan pålægges pligt til at afgive oplysninger i sagen, jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, idet det ikke kan udelukkes at oplysningerne kan medføre strafansvar for klager.
At	retssikkerhedsloven i øvrigt skal fortolkes i overensstemmelse med EMD praksis (se neden for).
At	tilsidesættelse af en garantiforskrift inden for det strafferetslige område altid medfører ugyldighed af afgørelsen, hvilket er overensstemmende mod formålet for retssikkerhedsloven.
At	afgørelsen derfor er ugyldig.

4. EMRK artikel 6, stk. i — beskyttelse mod selvinkriminering

At	den Europæiske Menneskerettighedskonvention er inkorporeret ved lov nr. 285 af 29. april 1992, hvori artikel 6 hjemler ret til beskyttelse mod selvinkriminering.
At	Vestre Landsret i U 2002.2729V afgjorde, at ejeren af en bil, der var fotograferet i forbindelse med en hastighedsovertrædelse, ikke var pligtig i medfør af færdselslovens § 65 at oplyse, hvem føreren af bilen var, idet det ikke kunne udelukkes, at dette kunne inkriminere ejeren.
At	Højesteret i U 2003.2341 H afgjorde, at en fallent i et konkursbo, der var sigtet for skyldnersvig, ikke kunne pålægges at afgive forklaring efter konkurslovens § 100.
At	Højesteret i U 2000.1201 H afgjorde, at to medlemmer af bestyrelsen af et selskab under konkurs, der var sigtede for mandatsvig og skyldnersvig, ikke kunne pålægges pligt til at afgive oplysninger i medfør af konkurslovens § 100 og § 105, idet det ikke kunne udelukkes, at oplysningerne kunne inkriminere dem.
At	SKAT i hele nulstillingssagens forløb har pålagt klager en pligt til at afgive oplysninger, der kunne medføre straf, jf. straffelovens § 158, 162, 163 og 300, og kildeskattelovens § 74, stk. i og 2.
At	EMRK i øvrigt skal fortolkes i overensstemmelse med EMD praksis (se nedenfor).
At	dette krænker klagers ret til beskyttelse mod selvinkrimination, jf. EMRK artikel 6, stk. i, hvorfor afgørelsen er ugyldig.

Den Europæiske Menneskerettighed Domstols praksis for Konventions artikel 6, stk. 1

At	den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har haft lejlighed til at tage stilling til anvendelsen af artikel 6, stk. i den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og beskyttelsen af retten mod selvinkriminering.
At	EMD sagen Serves v. Frankrig, 1997-VI, no. 53, fandt, at en person, der af en myndighed var indkaldt til at afgive forklaring, og blev pålagt en bøde for at nægte at udtale sig, var “sigtet" i artikel 6’s forstand. Som konsekvens heraf var han berettiget til beskyttelse af retten mod at inkriminere sig selv.
At	EMD i sagen Saunders v. UK fandt, at retten til ikke at inkriminere sig selv særligt forudsætter, at anklagemyndigheden beviser sin sag mod den anklagede uden at forfalde til anvendelse at beviser, der er optaget ved hjælp af afpresning eller undertrykkelse i modstrid med den tiltaltes vilje.
At	EMD fandt i sagen Funke v. Frankrig, at et krav fra nogle toldinspektører om at fremskaffe kontoudtog fra banker i udlandet, i forbindelse med en undersøgelse, hvor det ikke var sikkert om sådanne kontoudtog kunne findes, og hvor myndighederne kunne anmode de udenlandske myndigheder om assistance, var en krænkelse af Funkes ret til beskyttelse mod selvinkriminering.
At	EMD i sagen 3. B. v. Schweiz fandt domstolen, at Schweiz skattemyndigheder i en sag om skønsmæssig ansættelse af skat der medførte en bøde, og efterfølgende undersøgelse af JB. for mulig skattesvig, var en sigtelse i medfør af artikel 6, stk. 1. Endvidere fandt EMD, at det forhold at skattemyndighederne havde afkrævet ham oplysninger, og pålagt ham bøder for ikke at efterkomme disse påbud, medførte, at hans ret til beskyttelse mod selvinkriminering var krænket.
At	EMD i sagen Shannon v. UK fandt, at Shannon i en undersøgelse om finansielle handlinger, der kunne medfører straf, havde krav på beskyttelse af retten til ikke at selvinkriminere sig selv.
At	klager i nærværende sag må anses for “sigtet" den 18. april 2013, idet det ikke kunne udelukkes, at klager kunne ifalde straf, hvis klager besvarede SKATs spørgsmål.
At	SKAT ved at bede om oplysninger og redegørelser i en sag, hvor klager har afgivet forklaring i medfør af konkurslovens § 105, jf. § 100 der kan medfører straf, har indledt en undersøgelse af klager, der er omfattet af artikel 6, stk. 1, og at hvor det ikke var sikkert om sådanne oplysninger ikke ville stride mod tidligere givne oplysninger, har krænket klagers ret til beskyttelse mod selvinkrimination.
At	SKAT ved at anmode klager om at afgive informationer ved brev af 18. april 2013 og efterfølgende har afpresset klager for informationer, der ikke kan udelukkes at ville kunne medfører straf for klager.
At	Klagers ret til beskyttelse mod selvinkriminering derfor er krænket, og at afgørelsen er ugyldig.

 […]"

Klagerens repræsentant har ved brev af 8. januar 2014 bl.a. anført følgende til SKATs udtalelse af 14. november 2013:

"[…]

Positiv nettoindkomst i 2011

SKATS bemærkninger kan ikke være korrekte.

Kurator har i sin § 125 redegørelse opgjort en skyldig selskabsskat på kr. 373.026. Denne kan ikke anføres, med mindre der er tale om en faktisk skyldig selskabsskat.

Endvidere er der skyldig A-skat og moms. Der er intet bevis for, at kurators opgørelse skulle være forkert.

Selskabet kan i øvrigt have en omsætning i 2011 på ca. kr. 1.500.000, men i 2012 have været nød til at kreditere en række debitorer, hvorfor den samlede omsætning kan have været på kr. 849.127.

SKATs bemærkninger kan derfor ikke tages til følge. Betaling af A-skat for marts 2012

Der fremgår på sidste side af bilag 9 b ikke nogen restance for klager vedrørende marts 2012, hvilket må lægges til grund.

Manglende aktindsigt

SKAT anfører, at der er givet aktindsigt i fornødent omfang. Dette er ikke korrekt.

Det er helt åbenlyst, at SKAT Ikke har givet aktindsigt i centrale beviser, der er lagt til grund afgørelsen, herunder registrering i Skattekontrollovens § 6 F register, der afstedkom begæringen om sikkerhedsstillelse, samt korrespondance i forbindelse med konkursen, og i særdeleshed indstillingen til tvangsafmeldelse.

SKATs bemærkning om, at der ikke tidligere i sagen var oplysninger er ikke sandfærdig. Således fremgik det af det fremsendte materiale, at SKAT havde indstillet til en nulstillingssag, og til en ansvarssag mod selskabets ledelse. Dette har ligget til grund for rejsningen af nulstillingssagen.

Uanset at SKAT nu har fremlagt lidt yderligere dokumenter i sagen, er det åbenlyst, at der stadigvæk er væsentlige mangler.

SKAT er en enhedsforvaltning, hvorfor en begæring om aktindsigt omfatter alle registre. Der er endvidere ikke givet registerindsigt.

SKATs bemærkning er derfor ikke sandfærdig, og kan ikke tages til følge. Retten til ikke at inkriminere sig selv

SKATs bemærkning om, at der ikke er anmodet om oplysninger til brug for en straffesag er irrelevante.

Som det fremgår af retssikkerhedsloven samt retspraksis fra EMRK artikel 6, så finder beskyttelsen anvendelse, når oplysningerne kan anvendes i en straffesag.

De begærede oplysninger ville kunne anvendes til en straffesag mod klager, uanset at denne ikke var indledt eller påtænkt, og derfor har SKAT været pligtig at oplyse klager om, at denne ikke havde pligt til at afgive oplysninger, der kunne være selvinkriminerende, hvilket er undladt.

[…]"

Repræsentanten har ved supplerende klageskrift af 22. oktober 2014 bl.a. anført følgende:

"[…]

Klager søgte at skaffe kapital til selskabet, straks efter at det var etableret. Den 1.februar 2013 afholdt klager møde med G6.

G6 er et selskabet, der beskæftiger sig med kapitalfremskaffelse til andre selskaber, hvilket fremgår af selskabets hjemmeside på www.G6.dk

Herefter blev der afholdt møde med G14 med henblik på at skaffe investeringer i selskabet.

Således inviterede klager udvalgte investorer til et investeringsmøde. Investeringsmøde blev afholdt den 22.februar 2012, hvor klager lavede en springboard investor præsentation for udvalgte investorer.

Dette resulterede i, at den første investor, VS, meddelte sin interesse i at investere i selskabet.

Den 3. april 2012 meddeler invester nr. 2 interesse i selskaber. Dennes navn var NT

Den 16. april 2012 bevilliger G14, et kapital coach forløb tit klager. Den 17.april 2012 afholdes der møde med Investor 1, og den 18.april afholdes der møde med investor 2.

Korrespondance mellem klager, G6 og Investor 1 fra den 11. april 2012 vedlægges som sagens bilag 14.

Heraf fremgår det, at der blev aftalt møde den 17. april 2012.

Den 24. april 2012 meddeler Kammeradvokaten, at konkursbegæringen fastholdes.

Klager må konstatere, at selskabet med sandsynlighed vil gå konkurs, som følge af SKATs handlinger.

Investor 1fremsender forslag til finansiering af erhvervsaktiviteten i et nyt selskab den 11.maj 2012. Dette fremgik af e-mail fra Investor 1, der vedlægges som sagens bilag15.

Heraf fremgår følgende: "From: VS

Sent: 11. maj 2012 06:55 To: B

Cc: NT, SJ, LK Subject: Revideret oplæg G5

Hej B, efter dialog med G6 og NT vedlagt revideret diskussionsoplæg.

Såfremt alle parter er enige om disse rammer vil næste skridt være en produktdemo samt en diskussion omkring indhold af en eventuel endelig aftale.

Bemærk venligst at jeg er ude at rejse fra i dag til næste fredag.

/VS"

Det fremgår således dels, at klager kunne have opnået en investering i selskabet fra Investor 1 og Investor 2, og dels at Investor 1og Investor 2 ville finansiere projektet.

Det reviderede oplæg vedlægges som sagens bilag 16. På side 2 fremgår følgende oplysninger:

,,

G7

Kapitalindskud (VS og NT)"

På side 3 fremgår følgende oplysninger:

"Åbningsbalance

Bankkonto	500
Immaterielle + andre aktiver	500
Aktiver i alt	1.000
Forudsætninger kortsigtet Udgangspunkt Nyt selskab oprettes	Indskud Kapitalindskud
B	500
Kapitalindskud A	+            -    0
Kapitalindskud VS	250
Kapitalindskud NT	250

Det kan således lægges til grund, at Investor 1 og Investor 2 ville investere kr. 250.000 i selskabet i likvide midler. Endvidere kan det lægges til grund, at klager ville investere 500.000 i selskabet i immaterielle aktiver.

Idet gælden til SKAT var på kr. 390.000, så kan det lægges til grund, at selskabet med ny investeret kapital på kr. 500.000, der kunne være opnået, hvis SKAT ikke havde begæret selskabet konkurs, kunne have betalt gælden til SKAT kontant.

Klager kunne derfor ikke have vidst, at selskabet ville gå konkurs før den 24.april 2012. Da klager ikke kunne have vidst dette, så kan klager ikke have handlet culpøst.

[…]"

I forbindelse med det supplerende klageskrift har repræsentanten fremlagt kopi af e-mail korrespondance af 11. april 2012 vedrørende et mødetidspunkt i april 2012 mellem G5 og investor, samt et diskussionsoplæg vedrørende bl.a. finansiering, vækst, tegningsregler samt praktiske forhold, fx indgåelse af lejemål. Der er forslag til en implementeringsstrategi samt overførsel af kunder og omstrukturering.

På et møde med skatteankestyrelsens sagsbehandler har klagerens repræsentant bl.a. fremhævet, at der fra oktober/november 2011 blev udbetalt løn til 4 ansatte i selskabet. Selskabet bad på samme tid SKAT om registrering for A-skat, AM-bidrag og moms, og SKAT bad herefter om sikkerhedsstillelse.

B udtrådte af bestyrelsen, så selskabet kunne blive registreret, men restancen på A-skat og AM-bidrag for de ansatte opstod i denne periode, fordi selskabet ikke var registreret. Selskabet burde måske have sparet op, men selskabet var kun lige blevet overtaget af klagerne, og afvisning af registrering var uventet.

Selskabet tilbød på et fogedretsmøde den 3. april 2012 at afdrage gælden således, at restancen på 341.518 kr. kunne afvikles inden udgangen af december 2012. Senest forfaldne A-skat og AM-bidrag for marts måned 2012 på 55.000 kr. og et afdrag på 55.000 kr. ville kunne betales straks, så 1/3 af gælden ville blive betalt senest 6 dage efter fremsendelse af tilbuddet skriftligt den 11. april 2012.

Forslaget til afdragsordningen blev afgivet, fordi der allerede på det tidspunkt var et investortilsagn på i alt 500.000 kr. i støbeskeen. Et sådant tilsagn ville sagtens kunne dække gælden. Investortilsagnet var skabt på baggrund af selskabets henvendelse til firmaet G6, med hvem klagerne havde afholdt møde den 1. februar 2012. G6 havde etableret kontakt til eventuelle investorer, og i samarbejde med væksthuset, Hovedstadsregionen, blev der den 22. februar 2012 holdt møde med interesserede investorer, hvoraf 2 afgav investortilsagn. Klagerne var derfor ikke vidende om, at gælden ikke ville blive betalt, når der de facto var kapital, der kunne betale gælden, og det var derfor heller ikke nødvendigt at erklære selskabet konkurs.

Fogeden afslog på mødet den 3. april 2012 tilbuddet om en afdragsordning under henvisning til, at der på intet tidspunkt var indbetalt skatter eller moms, og at selskabet så ud til at være en videreførelse af selskabet G4, der var under konkurs. Sidstnævnte argument blev også anvendt som begrundelse for nulstillingen. SKAT oplyste senere, at det ikke var eneste begrundelse for nulstillingen, men det ændrer ikke, at afgørelsen er båret af et usagligt hensyn, hvorfor det skal medføre ugyldighed.

Repræsentanten belyste forholdene omkring finansieringen af erhvervsaktiviteten i det nye selskab G5. G14 bevilligede den 16. april 2012 et kapital coach forløb til klagerene. Konkursbegæringen for selskabet blev dog fastholdt. Investorerne ønskede ikke at tilføre kapitalen på 500.000 kr. til et selskab på et tidspunkt, hvor SKAT ville inddrive en restance via konkurs, hvorfor de i stedet ville indskyde kapitalen i et nyt selskab, G5. Dette selskab drives stadig. Repræsentanten bemærkede, at selskabet leverede software til meget store virksomheder, f.eks. G18. Disse kunder kunne ikke benytte selskabet som leverandør, hvis SKAT havde startet en konkurssag. Selskabet ville miste alt, hvis disse store kunder trak sig, hvorfor det også pga. kunderne var vigtigt at køre videre straks, og dette blev mest hensigtsmæssigt gjort i et nyt selskab.

Udover investortilsagnet, var der yderligere en væsentlig grund til, at klagerne ikke var vidende om, at gælden ikke ville blive betalt. Selskabet var ifølge regnskabet levedygtigt. Konkursen den 1. juni 2012 var af denne grund ikke berettiget. Der var i selskabet en positiv nettoindkomst i 2011 på 1.492.104 kr., som forklaret og beregnet i klageskrivelsen side 12, samt brev af 8. januar 2014, som besvarelse af SKATs høringsbrev.

Skatteankestyrelsens afgørelse

Af kildeskattelovens § 69, stk. 1 og stk. 2, fremgår følgende:

"Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov. Stk. 2. Den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb."

Efter kildeskatteloven er det således alene arbejdsgiveren, der hæfter for betalingen af A-skat, der er indeholdt i den ansattes løn.

I praksis er det imidlertid anerkendt, at personer under visse betingelser kan pålægges nulstilling af indeholdt, men ikke indbetalt A-skat m.v.

Praksis vedrørende nulstilling af A-skat er dannet på grundlag af Højesterets dom af 26. maj 1981, refereret i UfR 1981.473.

Praksis er gengivet i SKATs juridiske vejledning 2013-2 om Inddrivelse, afsnit G,A.3.3.8, og omfatter følgende betingelser for nulstilling:

"[…]

1. 1. 1. Den indeholdelsespligtige skal være en virksomhed med begrænset ansvar, typisk et aktie- eller anpartsselskab.
      2. Virksomhedens insolvens skal være konstateret ved ophør, konkurs eller lignende.
      3. Den indeholdelsespligtige skal have restancer af A-skat, AM-bidrag eller udbytteskat mv. vedrørende de perioder, hvor selskabet har godskrevet skattebeløb mv. for personer, som er omfattet af punkt d. Perioderne behøver ikke være sammenhængende.
      4. Nulstilling kan som hovedregel kun ske for personer, der har en væsentlig økonomisk interesse i virksomheden, og som kan disponere enerådende i virksomhedens anliggender samt for disses nærtstående.
      5. Nulstilling forudsætter, at de pågældende i kraft af deres tilknytning til virksomheden vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, og dermed at de bogførte A-skatter mv. ikke ville kunne afregnes til forfaldstid.

[…]"

Formalitet

Aktindsigt

SKAT havde på tidspunktet for ansøgningen om aktindsigt udtrukket oplysninger fra SKATs register Cor om klageren. Der er givet aktindsigt i disse oplysninger, samt i § 125, stk. 2 redegørelsen fra kurator i konkursboet og udskrift af selskabsrapport. Klageren er dermed blevet gjort bekendt med de dokumenter, der på tidspunktet for anmodningen om aktindsigt, var indgået til eller udtrukket af SKATs registre som led i den administrative sagsbehandling.

Retten til aktindsigt omfatter alene dokumenter, der vedrører sagen. Retten til aktindsigt omfatter ikke registre eller andre systematiserede fortegnelser, medmindre SKAT til brug for afgørelsen om nulstilling har udtrukket dokumenter fra disse registre eller systematiske fortegnelser.

Klageren har ret til at få aktindsigt i dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed. Offentlighedsloven giver kun ret til aktindsigt i de dokumenter, der eksisterer i forbindelse med sagen på det tidspunkt, hvor afgørelsen om aktindsigt træffes. SKAT er ikke forpligtet til at imødekomme anmodninger om at få tilsendt fremtidige dokumenter (løbende aktindsigt), jf. bl.a. ombudsmandens udtalelser i FOB 1993 53 og FOB 1998 299, hvorfor SKAT ikke var forpligtet til at give aktindsigt i dokumenter tilgået SKAT efter den 17. maj 2013.

Skatteankestyrelsen er ikke af den opfattelse, at der i SKATs afgørelse er anvendt oplysninger udtrukket fra en eller flere eventuelle sager, f.eks. vedrørende G4, som selskabet skulle have aktindsigt i. SKAT har i afgørelsen bemærket, at selskabet efter det oplyste er en videreførelse af G4. Hovedanpartshaverens tilknytning til selskaberne fremgår af det centrale virksomhedsregister. SKATs bemærkning "efter det oplyste" kan efter vores opfattelse skyldes denne forbindelse.

Vi vurderer, at man ikke fra oplysningerne, som angivet ovenfor vedrørende de omhandlede selskabers indbyrdes forhold, kan slutte, at selskabet er en videreførelse af G4.

Imidlertid betragter vi ikke bemærkningen som en væsentlig del af afgørelsens begrundelse, og man kan ikke på baggrund af bemærkningen udlede, at SKATs afgørelse er båret af usaglige hensyn med ugyldighed til følge. Dette uanset, at bemærkningen er afgivet i forbindelse SKATs vurdering af, om pkt. d i betingelserne for nulstilling er opfyldt.

Der ses ikke at være rettet henvendelse til SKAT om, at SKAT for så vidt angår anmodningen om aktindsigt ikke har givet tilstrækkelig aktindsigt. Der ses derfor ikke overfor SKAT at være klaget over omfanget af aktindsigten, og spørgsmålet om aktindsigt kan herefter ikke behandles i denne sag, hvor SKATs afgørelse vedrører nulstilling. Der ses således ikke at være grundlag for at statuere ugyldighed som følge af SKATs behandling af anmodningen om aktindsigt.

Sikkerhedsstillelse

SKAT har den 8. november 2011 truffet afgørelse om, at selskabet skal stille sikkerhed, før selskabet kunne registreres for moms, A-skat og AM-bidrag.

Klagerens repræsentant har angivet, at selskabets manglende indbetaling af A-skat og AM-bidrag skyldes, at SKAT har nægtet registrering på baggrund af den manglende sikkerhedsstillelse. Klagerens repræsentant har angivet, at SKAT i november 2011 har anset bestyrelsesformanden for at være konkursrytter, uden at der er foretaget en konkret vurdering, og at dette er retsstridigt.

Nærværende sag vedrører kun afgørelsen om nulstilling af indeholdt, men ikke indbetalt A-skat og AM-bidrag, og vi kan derfor kun behandle denne sag og dermed ikke tage stilling til SKATs afgørelse af 8. november 2011 om, hvorvidt afgørelsen om sikkerhedsstillelse forud registreringsforholdet er korrekt. Afgørelsen ses ikke at være påklaget.

Det er vores opfattelse, at afgørelsen om sikkerhedsstillelse i november måned 2011 ikke hindrede selskabet i at indbetale A-skat og AM-bidrag for klagerens løn for december 2011 og januar 2012. Det fremgår ikke, hvordan afgørelsen om sikkerhedsstillelse skulle være forbundet med denne manglende betaling.

Manglende mulighed for at fremsætte indsigelser mod kravet

Det fremgår af skatteinddrivelseslovens § 6, stk. 1, at fogedretten træffer afgørelse om indsigelser mod udlæg, som fremsættes over for pantefogeder. Klageren har ved tilsigelsen til udlægsforretningen den 20. marts 2012 fået oplyst, hvor reglerne om udlæg findes. Det fremgår af disse regler bl.a., at der kan gøres indsigelse mod de af SKAT rejste krav. Klageren har herved fået mulighed for at gøre indsigelse mod kravet.

Ifølge udskrift af fogedbogen af den 3. april 2012 blev udlægsforretningen afsluttet som forgæves. Det fremgår ikke af fogedbogen, at klageren på udlægsforretningen har gjort indsigelse mod kravet.

Det fremgår bl.a. af udskrift af korrespondancen mellem klageren og SKAT efter fogedretsforretningen, at klageren på fogedretsmødet har tilbudt at afdrage gælden, men at dette er afslået. Tilbuddet om at afdrage gælden antyder efter vores opfattelse, at kravet på A-skat og AM-bidrag er accepteret af selskabet.

Afdragsordning

Udgangspunktet er, at SKAT som kreditor ikke er forpligtet til at yde kredit ud over den, der fremgår af lovens almindelige og særlige betalingsfrister. Der er ikke i dansk ret nogen forpligtelse for en fordringshaver i et skyldforhold, der ikke er indgået ved aftale, til at modtage betalingen i afdrag.

SKATs skøn over, hvorvidt en afdragsordning kan indgås, kan ikke påklages til Skatteankestyrelsen. Skønnet sker som led i SKATs almindelige, faktiske forvaltningsvirksomhed.

Selvinkriminering

SKAT har bedt klageren indsende oplysninger til brug for vurderingen af, hvorvidt der skal ske nulstilling. Denne anmodning er ikke et pålæg om indsendelse af oplysninger og kan ikke medføre strafansvar for klageren ved en undladelse heraf. Klageren har ikke pligt til at indsende oplysningerne.

Hvis oplysningerne til brug for vurderingen af, hvorvidt A-skat og AM-bidrag skal nulstilles, ikke bliver indsendt, er konsekvensen alene, at der bliver truffet afgørelse på det foreliggende grundlag. Dette ville i nærværende sag medføre, at A-skat og AM-bidrag blev nulstillet og ikke kom med på klagerens årsopgørelse. Klageren blev ved SKATs anmodning om oplysninger af 18. april 2013 oplyst om, at netop dette var konsekvensen af undladelse af at indsende oplysningerne. Allerede af denne grund anser vi ikke anmodningen for at overtræde nogen garantiforskrifter.

Vi er endelig ikke af den opfattelse, at retssikkerhedsloven, herunder overvejelser og formål med loven, vurderet af retssikkerhedskommissionens i betænkning nr. 1428 fra 2004, kan medføre et andet resultat. Vi finder heller ikke, at anden lovgivning eller afgørelser, som angivet af repræsentanten, i øvrigt kan medføre, at afgørelsen er ugyldig eller burde have et andet udfald, i en situation, hvor konsekvensen af udeladelse af indsendelse af oplysninger, alene er, at sagen afgøres på det foreliggende grundlag uden oplysningerne.

Nulstillingsbetingelserne

Betingelserne i pkt. a c

Der er tale om et anpartsselskab, der er ophørt ved konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 1. juni 2012. Der var restancer til SKAT vedrørende A-skat og AM-bidrag.

Betingelserne i pkt. d

Klageren var anpartshaver med en 10 % ejerandel, og klageren var enedirektør i det lønudbetalende selskab fra den 21. oktober 2011 til den 26. april 2012.

Selskabet tegnedes fra 21. oktober 2011 til den 19. april 2012 af direktøren og bestyrelsesformanden i forening. Klageren kunne sammen med bestyrelsesformanden disponere enerådende i selskabets anliggender.

Klageren var derfor omfattet af den personkreds, for hvem der kan ske nulstilling af indeholdt A-skat og AM-bidrag.

Det forhold, at klageren er mindretalsanpartshaver, kan ikke medføre et andet resultat.

Betingelserne i pkt. e

Praksis vedrørende betingelserne for nulstilling

Såfremt klageren anser afgørelsen, SKAT har truffet, for helt eller delvist forkert, kan afgørelsen påklages til Skatteankestyrelsen som angivet i SKATs klagevejledning. Det har klageren gjort i nærværende sag. Ved behandling af en klagesag vedrørende nulstilling af indeholdt A-skat og AM-bidrag i Skatteankestyrelsen foretages ikke en generel prøvelse af SKATs praksis herom, men alene hvorvidt nulstillingsbetingelserne, som fastlagt i praksis, i den konkrete situation, er opfyldt ved SKATs afgørelse.

Den konkrete sag

For så vidt angår bevisbyrden er det vores opfattelse, at SKAT har begrundet, hvorfor SKAT ikke anser nulstillingsbetingelserne for opfyldt. Klageren skal således ved sin klage angive, hvilke nulstillingsbetingelser klageren ikke anser for opfyldt, samt hvorfor.

Det er vores opfattelse, at klageren, som anpartshaver og tegningsberettiget direktør i selskabet, allerede på tidspunktet for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag for december 2011 burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, således at de bogførte A-skatter og AM-bidrag ville kunne afregnes til forfaldstid.

Vi har lagt vægt på, at selskabet har været registreret for A-skat og AM-bidrag fra 1. oktober 2011. Der blev udbetalt løn fra selskabet til de 4 ansatte fra oktober 2011 og til klageren fra december måned 2011 og fremadrettet, men der blev alligevel ikke foretaget indbetalinger af A-skat og AM-bidrag til SKAT til forfaldstid.

Der var allerede restance med A-skat og AM-bidrag for oktober og november måned 2011, idet SKAT ifølge opkrævningslovens § 5, stk. 2 havde foretaget foreløbige fastsættelser for disse måneder. Selskabet havde ikke foretaget 0anmelelser for disse måneder, trods registreringen for A-skat og AM-bidrag.

Selskabet bad den 8. november 2011 om at blive registreret for moms, A-skat og AM-bidrag fra 1. oktober 2011 til 31. oktober 2011, og der blev truffet afgørelse om sikkerhedsstillelse for registreringen. Repræsentanten har gjort gældende, at selskabets restance var en direkte konsekvens af registreringsnægtelsen. Sagen vedrørende sikkerhedsstillelse ses ikke umiddelbart at have betydning for nærværende sag. At selskabet ikke kunne stille sikkerheden, kan dog indikere, at selskabet eventuelt heller ikke kunne betale A-skat og AM-bidrag for de kommende måneder.

Selskabet var ifølge klagerens repræsentant, trods af den manglende indbetaling af A-skat og AM-bidrag mv., overskudsgivende i perioden fra den 21. oktober 2011 til den 31. december 2011. Kurator har i sin redegørelse efter konkurslovens § 125, stk. 2, oplyst, at han har modtaget en saldobalance pr. 31. maj 2012, hvoraf fremgår et negativt resultat på 773.660 kr. og en negativ egenkapital på 696.273 kr.

Tallene/posteringerne vedrører kun perioden fra den 21. oktober 2011 til den 31. december 2011, og deres størrelse kan skyldes flere forhold og hændelser i indkomståret 2011. Tallene danner ikke et fuldstændigt billede af indkomståret 2011, og man kan ikke herfra slutte, at selskabet har været overskudsgivende. Der er ikke udarbejdet årsopgørelse for selskabet for 2011, og der ikke er fremlagt budgetter eller lign.

Klagerens repræsentant har ved vurderingen af, hvorvidt nulstillingsbetingelse pkt. d er opfyldt, oplyst, at anpartskapitalen var tabt, og at klageren ville kunne opfylde denne interesse ved udlodning af udbytte af selskabets overskud eller ved udbetaling af løn til klageren, der var finansieret ved overskud af selskabets drift.

Der blev, efter det oplyste, indgivet konkursbegæring, bl.a. fordi selskabet ikke havde betalt indeholdt A-skat og AM-bidrag for klageren for månederne december 2011 og januar 2012 mfl. Der var i øvrigt en væsentlig gæld til SKAT på A-SKAT og AM-bidrag for selskabet, hvilket indikerer, at selskabet ikke var overskudsgivende, hvilket selskabets direktør burde have vidst på tidspunktet for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag for december 2011, og herunder, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, således at de bogførte A-skatter og AM-bidrag ville kunne afregnes til forfaldstid.

Det er gjort gældende, at klageren ikke har kunnet forudse konkursen, fordi selskabet med hjælp fra et selskab, der beskæftigede sig med kapitalfremskaffelse til andre selskaber ville forsøge at skaffe investorer.

Klageren afholdt i foråret 2012 møder med eventuelle investorer, men for så vidt angår nulstilling for december 2011 og januar 2012 - april 2012 har disse senere tiltag ikke betydning.

Det bemærkes i øvrigt, at vi ikke er rette klageinstans for så vidt angår, hvorvidt konkursbetingelserne er opfyldt. Vi tager således alene stilling, hvorvidt afgørelsen af 16. august 2013 vedrørende nulstilling (den påklagede afgørelse) er korrekt.

Vi stadfæster herefter SKATs afgørelse."

B har forklaret bl.a., at han har været erhvervsaktiv i 40 år. Han er uddannet som udviklingstekniker. Han har haft gode job frem til 1989, da han startede som selvstændig. Han har bygget nogle virksomheder op, der har været overskudsgivende i mindst 5 år i træk. Virksomhederne blev solgt, hvilket dannede grundlag for G5-selskaberne. I 1999 forlod han det selskab, han havde solgt til G8 og blev på ny selvstændig. Det gik fint, og trods krise klarede han sig. Ved den næste krise i 2008 gik hans selskab G5 (senere G9 under konkurs) konkurs. Han købte en række aktiver ud af boet og placerede dem i G3. Han har skabt programmer, der var meget efterspurgt og har udvist stor entreprenørånd. Der er skabt store ting, men ingen er blevet rige. Alle firmaer har været velrenommerede og har solgt ydelser via referencer. Han har aldrig villet sætte sit familienavn over styr.

Han har arbejdet sammen med G10, hvor A i midten af 90’erne. Hun blev ansat hos ham selv i 2005. G4 var ejet af ham alene. G1 var ejet 10/90 % af ham og medsagsøger.

Foreholdt Støttebilag 1 med selskabsdiagrammer har han forklaret, at han i 2009 efter sit store tab skulle videre. Han stiftede G11, der senere kom til at hedde G4. Det ejede han personligt.

Softwareudvikling foregår på to måder. Nogle selskaber udvikler, andre leverer software. Det er derfor, der er flere selskaber. G3 ejede licenserne, G1 var detailleddet, som havde kundekontakten. G1 fakturerer over for kunderne. Der var et vist sammenfald mellem aktiviteterne i G4, der gik konkurs i 2011, og G1.

I 2011 blev han opmærksom på, at softwaren var modnet og virkelig kunne gribe om sig. Han tog fat på G12 og G13. Det skete i G4's regi. Der var ingen ansatte i G3. Alle ansatte var placeret i G4, hvorfor udviklingen foregik i dette selskab. I Sommeren 2011 var de flere forløb igennem. G13 gav afslag på offentlig støtte. G4 var for gammel med for megen omsætning. Han blev rådet til at gå til private investorer. I august 2011 fik han at vide, at oplæg og forretningsplan ikke var stærk nok. Han skulle derfor rådføre sig med rådgivere. Den 17. august 2011 blev han inviteret til et stort møde med en række investorer, der skulle teste oplægget til den store investorrunde. Det gik udmærket. Der blev ydet støtte fra G14, hvilket gik til betaling af G6, der hjalp med pitch. De så ingen problemer i relation til penge. Alle grønne lamper lyste. Der var møde med G14 og G6. Hvis en bank ville låne dem et beløb, ville G14 doble det op. Der kom positive tilkendegivelser fra X2 og G14. Der begyndte nu at være problemer med likviditeten, hvilket frustrerede ham. Han mente at have et guldæble i den ene hånd og sit land i den anden, der kæmpede imod ham. Likviditeten var snæver hen over sommeren. Deres store kunder ville imidlertid gerne støtte dem.

Etableringen af G1 var en grim ting. Han havde forstået, at det var en god idé med et "rent" selskab. Der var kommet nogle voldsomme trusler fra SKAT. Han ville sikre de ressourcer, der skulle redde det hele. Han ville give dem en tryg fremtid, selv om G4 risikerede at dø. Medarbejderne blev derfor flyttet fra G4 til G1 efter reglerne om virksomhedsoverdragelse. Der var ingen aktiver i G4. Der skete ingen aktiv- eller aktivitetsoverdragelse. Det var kun medarbejderne, der blev overdraget.

G1. Optjent ferie m.v. blev overtaget af G5 uden refusion fra G4. Indskudskapital og hans eget lån på 240.000 kr. gjorde, at likviditeten var OK.

Det afsluttende forløb med G4 var ganske ubehageligt. Der var nogle møder med SKAT, hvor han fik en række trusler. Han blev sammenlignet med G19. Han blev angrebet af disse medarbejdere. G4’s konkurs skyldtes en stille sommer og manglende investeringer. Han ønskede at lade G4 at overleve, og han forsøgte alt, hvad han kunne.

Han købte et selskab fra G2, som blev til G1, og satte sig selv og hustruen ind i bestyrelsen og sig selv i direktionen. Han satte 1. oktober 2011 ind som tidspunkt for virksomhedsstart. Det var også den dato, hvor medarbejderne blev overtaget. Omkring den 20. oktober 2011 fik han formalia omkring CVR-nummer på plads. Han antog, at alt var i orden. Desværre virkede lønsystemet ikke på grund af manglende SE-nummer. Imidlertid stillede SKAT krav om sikkerhedsstillelse. Han havde derfor ikke juridisk fundament for moms og A-skatter. Han udbetalte derfor nettoløn som udlæg til medarbejderne. Han talte med en medarbejder hos SKAT, der lovede ham bål og brand, hvis han startede den nye virksomhed uden momsnummer. Han valgte derfor ikke at foretage noget. Han kunne ikke fakturere, og pengene fossede ud af kassen. Det var en fejl fra hans side. Han blev meget bekymret. Han begyndte at få henvendelse fra kunder, der gerne ville aftage, men han valgte at forholde sig passiv også i relation til at udvikle og sælge. Parallelt med dette kørte investorforløbet fortsat. Produktionen startede reelt først op i november 2011, hvor han fik SE nummeret. Det var omkring den 10. november 2011. Der blev faktureret en lille smule i 4. kvartal, men slet ikke nok til at dække lønomkostningerne. Der sad fire mand og kæmpede med at få mest muligt færdigt før jul. Han kunne ikke afregne A-skat m.v. over for SKAT. SKAT fremsendte slet ikke opkrævninger før januar 2012, hvor han så fik kæmpe girokort. Selv om de fik SE-nummeret, var der fortsat ikke styr på skatten.

Den væsentlige fakturering blev påbegyndt i midten af december. Han mente, at det var helt i orden at betale løn til A. Det gav ham ikke anledning til nærmere overvejelser.

Han kom i selskabet dagligt, men arbejdede sideløbende som konsulent i G15. I G1 fungerede han som udviklingsleder og coachede udviklerne. Den daglige drift drøftede han med A, der var direktøren. Det gjaldt i høj grad salg og dermed også en stor del af økonomien. Han var vidende om problemerne med A-skat og AM-bidrag. Efter hans udtræden som bestyrelsesmedlem var han fortsat aktiv i ledelsen. Han var jo 90 % aktionær i firmaet. Da løn blev udbetalt, var der ikke penge at gemme til brug for A-skat og AM-bidrag. Han udbetalte nettoløn af de penge, han selv skød ind. Det var anpartshaverne, der selv stod for lønudbetalingen via lønsystemet. Der var fem ansatte. A og programmøren fik løn. Han selv levede af sin indkomst fra G15 og sin kassekredit.

I første kvartal 2012 begyndte man at få kundeaftaler og faktureringer på plads. Salg og omsætning var ganske fin, men der var et stort hul, der skulle fyldes op. Han havde lånt selskabet 240.000 kr. Hans egen løn var kørt helt ned, men i sidste kvartal 2011 hævede han en lille løn til sig selv for at få indbetalt A-skat og undgå restskat. Kvartalets omsætning var ca. 850.000 kr. I starten af april varslede SKAT en konkursbegæring. Der var problemer med at betale det store girokort fra januar 2012. Det var medsagsøger, der havde kontakten med SKAT. Da han blev bekendt med SKATs intention om at begære konkurs, så han det som en selvfølge, at SKAT ville tage imod hans forslag til afdragsordning. Han ville dog ikke lyve over for kunderne, hvorfor han blev forsigtig med at starte noget nyt op i forhold til dem. Han ville ikke indgå en kontrakt med en stor kunde, hvis han var nervøs for overlevelsen. Han havde jo lige været igennem én konkurs i december måned. Der blev derfor ikke taget kunder ind fra slutningen af april. Helt frem til konkursdekretet troede han på, at virksomheden ville blive reddet.

Girokortet fra SKAT i januar 2012 blev ikke betalt, da der ikke var penge til det. Alligevel fik han løn. Han troede på, at investorkapitalen ville redde firmaet, hvorefter det ville vælte ind med penge. Der var en strategiplan, som anviste en stærk forretningsmodel. Han troede selv meget på strategien. Han anså det ikke som usikkert, at virksomheden ville fortsætte. Det forudsatte en fornuftig afdragsordning med SKAT. Der var ikke fri likviditet til at betale hele det forfaldne beløb.

Hans hustru havde den rolle, at hun holdt ham i ørene. Hun var vidende om, at der ikke blev betalt A-skat og AM-bidrag. Hendes forudsætninger for at være i bestyrelsen var, at hun var en voksen kvinde med et ansvar.

A har forklaret bl.a., at hun er uddannet cand.merc. fra G16 inden for erhvervsøkonomi og ledelse. Hun har været i it-branchen i 25 år, herunder hos G10. Hun har beskæftiget sig med forretningsudvikling, salg og markedsføring. Det var også hendes rolle i G5.

I oktober 2011 påbegyndtes virksomheden G1. Efter registreringsnægtelsen bremsede de op i forhold til at tage kunder ind. Det var en servicevirksomhed, der tjente sine penge i kraft af de ansattes arbejde. Registreringsnægtelsen gav likviditetsproblemer, da de ikke kunne omsætte som planlagt. SKAT fortalte, at en fortsættelse af selskabets drift ville være ulovlig, så længe der ikke var et SE-nummer. De valgte alligevel at udbetale løn til de ansatte. Virksomheden begyndte så småt at fakturere i december. Fra januar 2012 gjorde de alt, hvad de kunne for at lave nye sager, og der var positiv likviditet allerede fra januar, hvis man ser bort fra kravet fra SKAT. Den positive likviditet fortsatte de kommende måneder.

Ved de enkelte lønudbetalinger, vidste hun, at der ikke samtidigt blev afregnet A-skat og AM-bidrag. De arbejdede på at skabe likviditet til at svare SKAT fuldt ud, både vedrørende e gamle tilgodehavender og de krav, der ville forfalde senere.

Truslen om konkurs antog de i første omgang ville blive afværget ved afdragsordning. Da det stod klart, at SKAT ikke ville indgå på afdragsordning, blev der bremset op. Hun indgik aftaler med alle andre fordringshavere end SKAT. Stort set hele firmaets omsætning kommer fra 1. kvartal 2012.

Foreholdt likviditetsoversigt i støttebilag 3 har hun forklaret, at det er et minimumsbudget, der viser, at likviditeten så ganske pæn ud selv i worst case scenario. De havde en stor sag for G17, som de ikke turde lukke primo maj, da de var usikre på firmaets overlevelse. Det ville ellers have indebåret et salg på minimum 300.000 kr. Der blev ikke afdraget på gælden til SKAT fra januar af, da der jo går noget tid, før pengene kommer i kassen. Der begyndte først at komme penge ind fra februar 2012.

Foreholdt likviditetsoversigt i støttebilag 4 har hun forklaret, at sagsøgernes bruttoløn udgjorde i alt 75.000 kr., som de kunne have reguleret ned efter eget valg. Det ville have styrket cash flowet.

Foreholdt likviditetsoversigt i støttebilag 5 har hun forklaret, at virksomhedens cash flow ville have været bedre, hvis virksomheden fra start af havde fået sit SE-nummer.

Hun udtrådte af direktionen den 26. april 2012. Det var efter anmodning fra bestyrelsesformanden. Det var vel for at begrænse selskabets økonomiske risiko. Hun fik sin aprilløn i 2012. Det var efter bestyrelsens, ikke hendes beslutning. Der var en bogholder, som bistod med udbetalingen.

Indberetningen til lønsystemet må være sket før den 26. april 2012. Hun stod fortsat til rådighed. Hun troede fortsat på, at virksomheden ville overleve.

Der var intet, der indikerede, at deres forretning ikke ville være sund. På et møde den 11. maj 2012 med de interesserede private investorer stod det klart, at de ikke ville investere i et selskab, der var begæret konkurs. Herefter så det sort ud. Drøftelserne med investorerne i foråret 2012 var seriøse.

Investorerne ville gerne lægge pengene. Det gik i stå som følge af den truende konkurs i maj 2012.

Parternes synspunkter

A og B har til støtte for påstandene om ugyldighed og rettelse procederet i overensstemmelse med de anbringender, der fremgår af påstandsdokumenter af 7. juni 2017, og som på nær enkelte detaljer af uvæsentlig betydning er identisk med de anbringender, der blev gjort gældende ved sagerne i Skatteankestyrelsen, og som er refereret i styrelsens afgørelse ovenfor.

Skatteministeriet har til støtte for sine frifindelsespåstande procederet i overensstemmelse med følgende anbringender i påstandsdokument af 7. juni 2017:

"Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at skattemyndighederne var berettiget til at foretage nulstilling for A, idet betingelserne herfor er opfyldte, hvorfor der ikke er grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens afgørelse af 30. juni 2016.

Derudover gøres det overordnet gældende, at Skatteankestyrelsens afgørelse af 30. juni 2016 ikke er ugyldig.

1. NULSTILLING

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt skattemyndighederne har været berettiget til at foretage nulstilling, således at A nægtes godskrivning af indeholdte A-skatter og AM-bidrag vedrørende A’s løn fra G1 (herefter Selskabet) i indkomstårene 2011 og 2012.

Der er enighed om SKAT kan nulstille hele eller dele af et selskabs restancer vedrørende A-skat og AM-bidrag, jf. bl.a UfR1981.473.H og beskrivelsen af nulstilling i Den juridiske vejledning (afsnit G,A.3.3.8).

Der er fem betingelser, som skal være opfyldt for at der kan ske nulstilling, jf. Den juridiske vejlednings afsnit G,A.3.3.8:

"Betingelser for nulstilling

 Der er følgende betingelser for nulstilling:

 a.  Den indeholdelsespligtige skal være en virksomhed med begrænset ansvar, typisk et aktie- eller anpartsselskab.

 b.   Virksomhedens insolvens skal være konstateret ved ophør, konkurs eller lignende.

 c.   Den indeholdelsespligtige skal have restancer af A-skat, AM-bidrag eller udbytteskat mv. vedrørende de perioder, hvor selskabet har godskrevet skattebeløb mv. for personer, som er omfattet af punkt d. Perioderne behøver ikke være sammenhængende.

 d.  Nulstilling kan som hovedregel kun ske for personer, der har en væsentlig økonomisk interesse i virksomheden, og som kan disponere enerådende i virksomhedens anliggender samt for disses nærtstående.

 e.   Nulstilling forudsætter, at de pågældende i kraft af deres tilknytning til virksomheden vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, og dermed at de bogførte A-skatter mv. ikke ville kunne afregnes til forfaldstid."

Sagsøgeren har erkendt, at de første fire betingelser for nulstilling er opfyldt.

Der er dermed alene tvist om, hvorvidt den femte betingelse (benævnt betingelse e i Den juridiske vejledning) er opfyldt.

Det gøres gældende, at A i kraft af sin tilknytning til G1 (herefter ’Selskabet’) i sin egenskab af ejer og direktør, vidste eller burde vide, at der ikke var økonomisk realitet bag Selskabets formelle indeholdelser, og at de påståede indeholdte A-skatter og AM-bidrag derfor ikke ville kunne afregnes til forfaldstid. Betingelserne for nulstilling er dermed opfyldt, hvorfor der kan ske nulstilling overfor A for så vidt angår A-skatter og AM-bidrag, jf. eksempelvis SKM2013.294.HR.

A var i forening med bestyrelsesformanden enerådende i Selskabet og kunne derved træffe alle økonomiske dispositioner i Selskabet. Som led i dette hverv har A medvirket i beslutningen om på intet tidspunkt at afregne skyldige beløb til SKAT.

Allerede fra Selskabets første måned (oktober 2011) blev der udbetalt løn til Selskabets fire ansatte. Og allerede fra denne måned var Selskabet i restancefor indeholdte A-skatter og AM-bidrag. A fik først selv løn i december 2011, men allerede på det tidspunkt var hun klar over, at der ikke blev afregnet indeholdte A-skatter og AM-bidrag til SKAT, som var forfaldet den 10. november og 10. december 2011 for de øvrige ansattes løn. A burde i hvert fald være klar herover.

A var således som Selskabets direktør allerede fra Selskabets første lønudbetalinger i oktober 2011 klar over Selskabets manglende evne til at betale skatter og moms til forfaldstid, men alligevel påbegyndtes udbetaling af løn til direktøren selv. Lønudbetalingerne til de ansatte fortsatte også på trods af den manglende evne til at afregne skyldig moms og skat.

Selskabet havde i Selskabets levetid samlede lønudgifter på i alt kr. 1.176.885,-, som væsentlig oversteg den samlede omsætning på kr. 849.127,-, jf. bilag 9D. Selskabet kom da også ifølge kurators § 125-redegørelse ud med et samlet underskud på kr. -773.660,-.

I den forbindelse lægges må der tillige lægges vægt på, at Selskabet allerede ved Selskabets overtagelse ikke kunne stille den af SKAT krævede sikkerhed og derfor allerede på det tidspunkt havde likvide problemer.

Det forhold, at Selskabet allerede ved første forfaldstid den 10. november 2011 ikke var i stand til at afregne A-skat og AM-bidrag for december, viser, at Selskabet ikke på noget tidspunkt har været i stand til eller haft til hensigt at betale A-skat og AM-bidrag. Selskabet fortsatte lønudbetalinger til trods for restancen til SKAT.

Direktøren, A, må notorisk have været vidende herom, jf. SKM2008.103.ØLR. A må endvidere have været vidende om, at Selskabets drift ikke var rentabel. Det i stævningen side 14, 9. afsnit anførte, hvor det kan lægges til grund, at A ikke kunne have vidst at Selskabet kunne erholde sin gæld til SKAT, bestrides derfor

På den baggrund er betingelserne for at nulstille A’s A-skat og AM-bidrag utvivlsomt opfyldt, jf. SKM2007.346.ØLR.

Derudover er Selskabet med al sandsynlighed en videreførelse af G4, som blev erklæret konkurs den 16. november 2011. Dette synspunkt understøttes bl.a. af, at Selskabet blev overtaget kort efter G4’s konkurs, at Selskabets ydelser og målgruppe var inden for samme branche, at B var eneejer og enedirektør i G4 og at både A og B var lønmodtagere i G4.

G4 blev erklæret konkurs med en samlet gæld til SKAT på mere end kr. 500.000,-. Også det taler for Selskabet ikke var en rentabel forretning og at Selskabet derfor ikke kunne erholde A-skat og AM-bidrag til SKAT. Noget som A i hvert fald burde være vidende om.

A har gjort gældende, at drøftelser med potentielle investorer i foråret 2012, og Selskabets tilbud til SKAT om afbetalingsplan gjorde, at hun ikke kunne vide, at Selskabet ville gå konkurs, og at hun derfor heller ikke kunne vide, at Selskabets indeholdte A-skatter og AM-bidrag var uerholdelige.

Det forhold at et selskab undervejs, og i dette tilfælde meget langt i forløbet og først i april og maj 2012 indgår drøftelser med potentielle investorer, på et tidspunkt, hvor Selskabet allerede siden januar 2012 udestår med store beløb for betaling af A-skat og AM-bidrag, kan ikke ændre på den viden som A som direktøren i Selskabet burde have haft.

Selskabets dialog med en eventuel investor i april ændrer således heller ikke på A’s viden om Selskabets evne og vilje til at betale forfalden A-skat og AM-bidrag for månederne forud for dialogen. Dialogen med en potentiel invester ændrer derfor ikke på, at A burde vide, at de indeholdte A-skatter og AM-bidrag ikke reelt blev afregnet til SKAT.

Dertil kommer den varslede udlægsforretning, som oprindeligt var fast sat til den 29. marts 2012, og senere blev gennemført den 3. april 2012, hvorfor det også i forløbet frem til udlægsforretningen må have stået klart A, som direktør, at Selskabet havde alvorlige likvide problemer og ikke kunne afholde Selskabets forpligtelser til SKAT. Alligevel vedblev begge ejere med at modtage løn fra Selskabet.

Direktøren har således gennem hele perioden være vidende om Selskabets likviditets problemer, og dermed at indeholdelsen af A-skat og AM-bidrag var uden reelt indhold.

Det må på ovenstående baggrund ved sagens pådømmelse lægges til grund, at A i hvert fald burde have en sådan viden om den manglende realitet i indeholdelsen af A-skat og AM-bidrag, at betingelserne for nulstilling er opfyldt.

Under disse omstændigheder påhviler det A konkret at afkræfte, at hun på trods af sit ejerskab og egenskab af direktør, ikke havde en sådan viden.

Det har hun ikke godtgjort.

A’s udlægning af SKM2009.575.LSR bestrides. Der er i den pågældende sag tale om, hvorvidt reglerne om nulstilling for A-skat og AM-bidrag kan finde analog anvendelse ved udbytteskat. I nærværende sag er der alene tale om netop A-skat og AM-bidrag, hvorfor afgørelsen desuden ikke er relevant. Der er i nærværende sag ikke tale om en udvidende fortolkning af betingelserne for nulstilling.

2. UGYLDIGHED

A har desuden gjort gældende, at Skatteankestyrelsens afgørelse af 30. juni 2016 (bilag 23) er ugyldig som følge af, at SKAT ikke har givet tilstrækkelig aktindsigt efter reglerne herom. A har endelig gjort gældende, at SKAT ikke har opfyldt sin oplysningspligt overfor A og dermed har tilsidesat retssikkerhedslovens § 10, stk. 3, og den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1.

Det bestrides, at afgørelsen er ugyldig.

Aktindsigt

Det følger af forvaltningsloven og offentlighedsloven, at en fysisk eller juridisk person kan få aktindsigt og efter persondataloven, at man kan få egen-access. De forskellige regelsæt beskytter forskellige interesser.

Der er i sagen fremlagt et brev af 9. maj 2013 (bilag 8), hvor Bs repræsentant har anmodet SKAT om aktindsigt efter forvaltningslovs § 9, persondatalovens § 31 og offentlighedslovens § 4 i B's sag om nulstilling hos SKAT.

SKAT gav aktindsigt ved afgørelse dateret 17. maj 2013 (bilag 9-9d). B har ikke påklaget denne afgørelse. Denne sag vedrører imidlertid ikke B men A.

I sagen vedrørende A for så vidt angår nulstilling er der den 9. maj 2013 (bilag B) anmodet om aktindsigt og SKAT har truffet afgørelse ved brev af 17. maj 2013 (bilag C). Det fremgår af bilag C, at der er givet aktindsigt i tre dokumenter. De samme tre som i B's sag, jf. bilag 9.

SKAT skal give aktindsigt efter forvaltningsloven og offentlighedsloven i de dokumenter, som SKAT var i besiddelse af, på tidspunktet for anmodningen, med henblik på at træffe afgørelse i konkrete sag (nærværende sag). Dette har SKAT gjort ved afgørelsen af17.maj2013. A har ikke gjort gældende, at SKAT var i besiddelse af flere oplysninger, som er relevante for sagen. Desuden har A ikke påklaget afgørelsen om aktindsigt.

I brev af 9. maj 2013 (bilag B) anmodes der alene om oplysningerne vedrørende SKATs behandling af A’s sag om nulstilling, og dermed ikke i samtlige registre som SKAT ville kunne trække oplysninger fra, hvis det blev nødvendigt. SKAT har ikke i de oplistede registre, på tidspunktet for afgørelsen om aktindsigt, udtrukket oplysninger til brug for sagen.

Såfremt retten måtte finde frem til, at der skulle være givet aktindsigt i nogle af de i stævningen, side 18, oplistede registre, gøres det gældende, at de pågældende oplysninger konkret er uvæsentlige for afgørelsen om nulstilling (bilag 23), hvorfor afgørelsen i alle tilfælde ikke er ugyldig.

I den forbindelse bemærkes det i øvrigt, at SKAT fremsendte forslag til afgørelse den 24. juli 2013. A’s repræsentant, R1, fremkom med indsigelser til forslaget af 24. juli 2013, den 5. august 2013. Indsigelserne omhandlede ikke, at aktindsigten skulle have været mangelfuld. SKAT traf derefter afgørelse den 16.august 2013 i overensstemmelse med forslaget.

For så vidt angår persondataloven, så hjemler denne lov ret til indsigt i oplysninger som en given myndighed måtte behandle om vedkommende - egen-access. Det gælder retten til at blive bekendt med hvilke oplysninger en given myndighed har om den pågældende og herunder hvor de kommer fra. Indsigt i sådanne oplysninger vedrører derfor ikke den konkrete sag og kan derfor ikke have betydning for partsrepræsentantens mulighed for at blive bekendt med sagen.

En henvendelse som i bilag B skulle og kunne SKAT derfor ikke forstå som en generel forespørgsel på samtlige oplysninger vedrørende A, idet partsrepræsentanten anmoder om aktindsigt i sagen om nulstilling. Igen skal det fremhæves, at A ikke påklagede afgørelsen om aktindsigt.

Uanset at A ikke har fået indsigt i oplysninger om hende i de i stævningen oplistede registrer er oplysningerne konkret uvæsentlige og dermed uden betydning for nærværende sag.

Afgørelsen (bilag 23) er derfor heller ikke af denne grund ugyldig.

Selvinkrimering

Det bestrides, at SKAT havde en vejledningsforpligtigelse vedrørende A’s pligt til at oplyse sagen, idet afgørelsen om nulstilling ikke er at forstå som en straf.

Det følger af retssikkerhedslovens § 10;

"Stk. 1. Hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Stk. 2. I forhold til andre end den mistænkte gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger, i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf.

Stk. 3. En myndighed skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Hvis den mistænkte meddeler samtykke til at afgive oplysninger, finder reglerne i § 9, stk. 4, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Den mistænkte kan meddele samtykke til anvendelse af en oplysningspligt over for andre med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for en straffesag mod den mistænkte. Reglerne i §9, stk. 4, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse." (min understregning)

Det fremgår således klart af bestemmelsens stk. 1, at den alene vedrører tilfælde, hvor en fysisk eller juridisk person har "begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf". Allerede fordi en ændring af en fysisk eller juridisk persons skatteansættelse ikke sker som en straf på baggrund af en lovovertrædelse, finder den ikke anvendelse i nærværende sag.

Skattemyndighedernes arbejde med at sikre, at borgere og virksomheder betaler den korrekte skat er ikke at anse som en straf.

SKAT har derfor ikke haft en særlig oplysningsforpligtelse overfor A, jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 3, og derfor er afgørelsen (bilag 23) heller ikke ugyldig.

Som netop angivet, så finder retssikkerhedslovens § 10, ikke anvendelse i nærværende sag fordi der ikke er tale om en straf. Forbuddet mod selvinkriminering beskyttes også i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6. Forbuddet mod selvinkriminering finder også her alene anvendelse, hvis der er tale om straffesager i konventionens forstand. Som angivet ovenfor er der ikke pønale sanktioner forbundet med denne afgørelse, hvorfor det i konventionens forstand ikke er omfattet af forbuddet mod selvinkriminering

Dertil kommer at Den Europæiske Menneskerettigheds Domstol i Ferrazzini mod Italien, 12. juli 2001, har fundet, at EMRK art. 6 desuden ikke finder anvendelse i skattesager. SKAT har dermed tillige af den grund ikke overtrådt EMRK art. 6.

Endvidere fremgår det af Allen v. UK (76574/01), at en borger netop kan udspørges om sine skatteforhold, endda også selvom undladelse af at give oplysningerne kan medføre en bøde. I den pågældende sag kunne myndighederne også udspørge om oplysningerne selvom det senere viste sig, at oplysninger medførte, at borgeren blev dømt for i 13 tilfælde at have unddraget indkomst- og selskabsskat. I sagen medførte det for borgeren både fængselsstraf samt at et ikke-ubetydeligt beløb blev konfiskeret.

Afgørelserne, som A påberåber sig, vedrører således strafferetlige sanktioner (bl.a. Saunders v. UK om aktiemanipulation og Serves v. Frankrig om dødsfald), og ikke "almindelige" skattesager, hvor myndigheder - efter lovens bestemmelser - pålægger borger/virksomhederne at betale en skat eller forhøje en allerede pålagt skat.

I J.B. v. Schweiz, som omhandlede borgerens manglende indberetning af indkomst til skattevæsenet, fandt domstolen, at artikel 6 var overtrådt. I den pågældende sag lagde domstolen vægt på, at myndighederne af adskillige omgange havde fastholdt, at klageren ikke havde angivet sin indkomst og at sådanne oplysninger kunne blive brugt imod ham i sin sag om skatteunddragelse. Den pågældende sag havde således som i de øvrige påberåbte sager også et strafferetligt moment, hvor den pågældende kan blive idømt en straf, fx fængsel.

SKAT har derfor heller ikkekrænket EMRKart. 6,hvorfor afgørelsen(bilag 23) heller ikke af denne grund er ugyldig."

Rettens begrundelse og afgørelse

Spørgsmål om forvaltningsakternes ugyldighed

Sagsøgerne bærer bevisbyrden for, at de anfægtede afgørelser fra Skatteankestyrelsen er behæftet med mangler, der kan medføre disse forvaltningsakters ugyldighed.

Der er for retten ikke fremkommet nyt faktum i forhold til de oplysninger, der har ligget til grund ved Skatteankestyrelsens afgørelser. Retten finder, at der ikke grundlag for at antage, at Skatteankestyrelsens afgørelser er truffet på et mangelfuldt eller ufyldestgørende oplysningsgrundlag. De forklaringer, som sagsøgerne har afgivet for retten, har godtgjort, at sagsøgerne i kraft af deres tilknytning til virksomheden vidste, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, og dermed at de bogførte A-skatter mv. ikke ville kunne afregnes til forfaldstid.

Der er for retten ikke fremkommet nye anbringender i forhold til det, sagsøgerne har gjort gældende over for Skatteankestyrelsen.

Af de grunde, som Skatteankestyrelsen har anført, og efter de oplysninger, der er fremkommet ved partsafhøringerne, tiltræder retten, at betingelserne for at pålægge sagsøgerne nulstilling var opfyldt.

Af de grunde, der er anført af Skatteankestyrelsen, tiltræder retten, at forhold angående aktindsigt eller selvinkriminering ikke kan medføre, at de anfægtede forvaltningsakter er ugyldige eller burde have et andet udfald.

Det, som sagsøgerne i øvrigt har anført, kan heller ikke føre til noget andet resultat.

Sagsøgtes frifindelsespåstande tages derfor til følge.

Sagsomkostninger

Retten har ved udmåling af sagsomkostninger lagt vægt på sagernes økonomiske værdi og udfald. Retten har endvidere lagt vægt på, sagerne har været behandlet sammen, og at sagernes faktum og anbringender i al væsentlighed har været identiske med hinanden og med det faktum og de anbringender, der var fremført i de forudgående forvaltningssager.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

BS 159-1567/2016:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes

Sagsøger, A, skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til sagsøger, Skatteministeriet, med 15.000 kr.

BS 159-348/2017

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes

Sagsøger, B, skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til sagsøger, Skatteministeriet, med 15.000 kr.