SKAT har foretaget modregning i klagerens overskydende skat for indkomståret 2015 til dækning af gæld vedrørende sagsomkostninger til politiet.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger
Klageren har gæld til det offentlige vedrørende sagsomkostninger til politiet.

Klagerens årsopgørelse for indkomståret 2015 udviste en overskydende skat på 5.796,00 kr.

Indtil den 6. maj 2015 kunne afgørelser truffet af restanceinddrivelsesmyndigheden vedrørende modregning til dækning af sagsomkostninger og bøder til politiet påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Efter den 6. maj 2015 var det SKATs opfattelse, at der ikke var klageadgang til Landsskatteretten for så vidt angår modregning til dækning af bøder og sagsomkostninger til politiet med henvisning til straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2, som blev ændret ved bekendtgørelse nr. 414 af 9. april 2015 om klageadgang i sager om eftergivelse af bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger, med ikrafttrædelse 6. maj 2015.                                       

Landsskatteretten traf imidlertid den 12. januar 2017, offentliggjort som SKM2017.47.LSR, afgørelse om, at retten har kompetence til at behandle en klage over SKATs afgørelse om modregning til dækning af sagsomkostninger til politiet. Idet det var rettens opfattelse, at straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2, måtte forstås således, at den ikke afskærer borgerens adgang til at klage over SKATs afgørelse om modregning efter inddrivelseslovens § 17, når der klages over SKATs administration.

Klageren har fremlagt en afgørelse af 20. oktober 2010 fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, LH, hvor klageren fik medhold i en lignende klage, på baggrund af en af Direktoratet fastlagt praksis om et rimelighedskrav. Det fremgår heraf, at der i rimelighedsvurderingen blev lagt særligt vægt på, om skyldneren havde indgået og overholdt en betalingsaftale, der ville føre til betaling af hele gælden, inden den ville forælde.

Skatteankestyrelsen har herefter anmodet SKAT om en redegørelse for administrationen af reglerne før lovændringen i 2015. Herunder oplysning om Direktoratet for Kriminalforsorgens praksis for behandling af disse sager.

SKAT har herefter bl.a. fremsendt følgende e-mail fra enhedsleder, LH fra Direktoratet for Kriminalforsorgen vedrørende tidligere praksis:

"Rimelighedskravet, som gik specifikt på de situationer hvor der lavet en afdragsordning som blev overholdt og som ville føre til betaling af hele gælden, forkastede vi den 9.3.2012.

Det blev meddelt til [navn udeladt], som vi på det tidspunkt var i kontakt med i en konkret sag. Det var 2 mdr og 10 dage efter at jeg havde forladt min tidligere stilling, at praksis blev ændret, så man kan vel sige, at praksis i en vis grad var personbåret."

SKATs afgørelse
SKAT har foretaget modregning i klagerens overskydende skat for indkomståret 2015 med 5.796,00 kr. til dækning af gæld vedrørende sagsomkostninger til politiet.

SKAT har ved genvurderingen i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen fastholdt afgørelsen. Af SKATs udtalelse fremgår blandt andet følgende:

"Modregningen er gennemført efter dansk rets almindelige regler om modregning, herunder, at kravene skal være:

• Afviklingsmodne
• Retskraftige
• Gensidighed mellem hovedkrav og modkrav
• Udjævnelighed mellem kravene

Afviklingsmodne
Da kravet der modregnes i (den overskydende skat) er frigivet til udbetaling, og da kravet der modregnes til (den anførte restance) er forfalden til betaling, er kravene afviklingsmodne.

Retskraftige
Ifølge de oplysninger, som fordringshaver - Rigspolitiet- har oversendt er det skyldige sagsomkostninger fra 26. februar 2009. (Bilag 3)

I brevet fra Direktoratet for Kriminalforsorgen af 20. oktober 2010, fremgår det at klager er idømt sagsomkostninger pålydende 47.500 kr. ved Retten i By Y1 den 26. februar 2009. (Bilag 4) Endvidere er der sket betaling på gælden fra den 30. september 2009 og seneste betaling er sket den 30. december 2016 (Bilag 5)

Da gælden ikke var forældet den 19. november 2015, indtræder forældelsen tidligst den 20. november 2021, jf. lov nr. 1253 af 17. november 2015 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Ud fra de overførte oplysninger er der således tale om retskraftige fordringer.

De modregnede krav må herefter konstateres som retskraftige i forældelsesmæssig henseende.

Gensidige
Da klager har krav på sin overskydende skat og da SKAT har et krav på klager, er både krav og modkrav gensidige.

Udjævnelige
Da både fordringen, der modregnes i og fordringerne, der modregnes til, er pengefordringer, er fordringerne ligeledes udjævnelige.  

Det har ingen betydning for modregningen om der afdrages på gælden.

Modregningen er i øvrigt sket i overensstemmelse med statens almindelige modregningsadgang. Denne modregningsadgang er fælles for alle statslige myndigheder.

Det er derfor fortsat SKATs opfattelse, at betingelserne for at foretage modregningen til dækning af klagers gæld var opfyldt på modregningstidspunktet, hvorefter sagen sendes til endelig afgørelse hos Skatteankestyrelsen."

SKAT er den 21. marts 2017 kommet med supplerende udtalelse på anmodning fra Skatteankestyrelsen:

"Den omtalte praksis om en rimelighedsvurdering i modregningssager var SKAT bekendt og den blev drøftet ved forskellige møder med Kriminalforsorgen i 2010. SKAT's holdning var også på daværende tidspunkt, at der kunne foretages modregning, når modregningsbetingelserne var opfyldt, men efterlevede selvfølgelig naturligvis Kriminalforsorgens praksis i de relativt få konkrete sager.

Kriminalforsorgens gik imidlertid selv bort fra sin hidtidige praksis i marts 2012.

SKAT må derfor fastholde den foretagne modregning."

Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at modregningen ophæves og at beløbet tilbagebetales.

Som begrundelse herfor har klageren blandt andet anført følgende:

"(...)

Den 9. juni d.å. har jeg modtaget besked fra SKAT, at der er foretaget en modregning af kr. 5.798,00 til dækning af hele eller dele af min resterende gæld til Politiet på kr. 11.050 (kr. 5.454,49 efter modregningen iflg et kontoudtog, som jeg har modtag fra SKAT Inddrivelse, men som er mig komplet uforståeligt, da dette også omfatter gammel restskat!)
Jeg vil derfor tillade mig at klage over, at SKAT fratager mig retten til at disponere over mine egne penge. Jeg har i oktober 2009 indgået en aftale med SKAT Inddrivelsescenter om at afdrage den bøde, som jeg fik den 26. februar 2009 ved retten i By Y1. Og jeg har siden da omhyggeligt indbetalt kr. 450 hver måned - også selv om beløbet i årenes løb flere gange pga kludder i SKAT's systemer ikke er blevet trukket på min konto, eller der var fremsendt girokort, og jeg selv har måttet kontakte Inddrivelsescentret for at få oplyst en måde at betale på. Så jeg mener absolut, at jeg fuldbyrder min straf!

Det er muligt, at det er i overensstemmelse med dansk rets almindelige modregningsregler, der hviler på retspraksis og sædvane at modregne i et tilgodehavende, men jeg finder det absolut ikke i orden i mit tilfælde. Jeg mener ikke, min gæld er forfalden til betaling, når jeg har overholdt alle mine forpligtelser. Så bør SKAT Inddrivelse også overholde den indgåede aftale! I øvrigt vil jeg tillade mig at henvise til mit brev fra SKAT, hvori der står: "hvis en borger får et tilgodehavende hos staten, men samtidig skylder staten penge, kan der ske modregning af gælden"! Jeg vil tillade mig at tolke det således, at man KAN ikke SKAL.

Hvis man har gæld til et privat firma i Danmark, laver en afbetalingsordning, som man overholder til punkt og prikke, kan dette firma da ikke pludselig tillade sig at opsige aftalen og kræve det resterende beløb betalt eller forhøje afdragene uden forudgående aftale.

Jeg ser således på det: Først er min skat for 2015 blevet udregnet forkert hos SKAT -jeg har kun min folkepension, så det burde ikke være svært at udregne den korrekt, så årsopgørelsen går i 0. Det har betydet, at jeg i hele 2015 har haft ca. kr. 500,00 mindre til rådighed om måneden. Hvilket er meget for en folkepensionist. Dernæst beholder SKAT de penge, som jeg allerede har undværet i et helt år, til at afbetale på en gæld, der efter min opfattelse ikke er forfalden til betaling, når de aftalte afdrag er blevet overholdt til punkt og prikke.
I løbet af årene fra 1.10.2009 har jeg afbetalt kr. 36.450 af en bøde på kr. 47.500. Jeg mener derfor, det må være min ret selv at beslutte, om jeg på nuværende tidspunkt vil forhøje de i 2009 aftalte afdrag eller evt. indbetale et større beløb på gælden. På den måde at blive sat under administration af SKAT Inddrivelse -jeg er trods alt en person på 67 år! - finder jeg groft krænkende, og jeg protesterer på det kraftigste over den behandling!

I 2010 var jeg ude for et lignende tilfælde af modregning i min overskydende skat, som jeg klagede over til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen og fik medhold, idet der henvistes til et i praksis fastsat rimelighedskrav. Jeg vedlægger kopi af brev til mig fra Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen af 20. oktober 2010. Jeg sætter min lid til, at der i det danske retssamfund i dag stadig findes et begreb som rimelighed i behandlingen af danske borgere.

Derfor beder jeg venligst Skatteankestyrelsen vurdere min klage i henhold til Straffuldbyrdelsesloven §111, stk. 3. Derefter håber jeg, at Landsskatteretten vil tage sagen og stadfæste min ret til selv at disponere over mine penge og til at få udbetalt min overskydende skat."

Klageren er den 3. april 2017 kommet med følgende bemærkninger til SKATs supplerende udtalelse:

"Jeg har modtaget brev af 22.marts 2017 med udtalelse fra SKAT og har tænkt længe over, om jeg skulle komme med en bemærkning til udtalelsen.

Men jeg finder det nødvendigt at bemærke, hvor rystet jeg er over den lemfældighed, hvormed sager/klager åbenbart behandles af det offentlige i Danmark. At udfaldet af en sag kan afhænge af en enkelt medarbejders personlige holdning til, hvad der er rimeligt. Jeg henviser her naturligvis til udtalelsen fra LH, som åbenbart alene stod for rimelighedskravet hos Direktoratet for Kriminalforsorgen. Og lige så snart han havde forladt sin daværende stilling, blev dette rimelighedskrav lige så stille forkastet!

Det er selvfølgelig meget bekvemt for SKAT efterfølgende at kunne sige, at man fastholder alle modregninger uanset om skyldneren har overholdt sine forpligtelser eller ej. Men som dansk statsborger er jeg dybt forarget over en holdning, der viser en så udpræget ligegyldighed for borgernes retsbevidsthed. Hvordan kan man forvente, at en borger overholder sine indgåede aftaler, når det offentlige så åbenlyst kan fravige aftaler med borgerne blot ved at henvise til f.eks. "modregningsbetingelserne"???

Jeg har selv flere gange oplevet fejl i udregninger og udbetalinger både fra SKAT og Udbetaling Danmark, som har kostet mig både stor ulejlighed og mange penge. Men her står jeg som borger fuldstændig uden midler til at gøre indsigelser. Når disse instanser begår fejl, må jeg bare selv bære konsekvenserne.

Ja, jeg måtte bare endnu engang have luft for min harme."

Landsskatterettens afgørelse
Efter § 17 i inddrivelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015) kan klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om kravets eksistens og størrelse, når spørgsmålet vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration af kravet, indbringes for Landsskatteretten.

Nærværende sag omhandler udelukkende SKATs afgørelse om modregning af 9. juni 2016. Klagerens indsigelse om, at skatten er udregnet forkert hos SKAT, anses som en klage over forskudsopgørelsen. Landsskatteretten kan ikke i forbindelse med denne sag behandle en sådan indsigelse.

Der gælder ikke særlige modregningsregler vedrørende modregning i overskydende skat til dækning af sagsomkostninger til politiet. Modregning kan derfor kun gennemføres, hvis kravene er udjævnelige, modfordringen er retskraftig, der foreligger gensidighed mellem fordringerne, hvis modfordringen er forfalden til betaling, samt hvis frigørelsestiden for tilgodehavendet er indtrådt.

Der er intet grundlag for at antage, at de opregnede betingelser ikke alle var opfyldt, da modregningen blev gennemført.

Hverken tilladelse til afdragsvis betaling eller henstand med betaling afskærer det offentliges adgang til at foretage modregning, jf. inddrivelseslovens § 9, stk. 1. Det er således uden betydning i forhold til SKATs modregningsadgang, om klageren har overholdt en betalingsordning vedrørende gælden.

Det er heller ikke et krav for modregning, at der er sket en vurdering af klagerens økonomiske forhold jf. inddrivelseslovens § 9a.

Klageren har gjort gældende, at hun tidligere i 2010, fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, har fået medhold i en lignende klage over modregning ud fra et i praksis fastsat rimelighedskrav.

Den 6. maj 2015 blev reglerne for klager over inddrivelse af bl.a. sagsomkostninger og bøder til politiet ændret. Landsskatteretten har den 12. januar 2017 truffet afgørelse om, at Landsskatteretten har kompetence til at behandle klager over modregning til dækning af sagsomkostninger til politiet efter inddrivelseslovens § 17, stk. 1, jf. SKM2017.47.LSR. Landsskatteretten har behandlet sagen i henhold til inddrivelseslovens § 17. Det er oplyst, at Direktoratet for Kriminalforsorgen forlod den påberåbte praksis vedrørende rimelighedskravet den 9. marts 2012, og denne tidligere praksis kan således ikke føre til et andet resultat.

Det er således med rette, at SKAT har foretaget modregning i klagerens overskydende skat for indkomståret 2015 til dækning af gæld vedrørende sagsomkostninger til politiet.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.