Indhold

Dette afsnit handler om, i hvilke tilfælde Skattestyrelsen anerkender, at varemodtagere kan udøve deres fradragsret for importmoms på baggrund af en udlægsopgørelse fra ekspeditøren og vedlagt dokumentation for ekspeditørens betaling af importmoms.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Formål og hjemmel
• Eksempler
• Begrebet varemodtager
• Reglerne for EU-handel
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Importmoms, som skal betales af personer, som ikke ejer varerne, i forbindelse med fejl og utilsigtede hændelser mv. (hæftelsesmoms), kan i visse tilfælde betragtes som et udlæg for varemodtageren, som ekspeditøren kan søge godtgjort hos varemodtageren. Varemodtageren kan herefter medregne importmomsen som købsmoms efter momslovens almindelige regler på baggrund af udlægsopgørelsen fra ekspeditøren og den vedlagte dokumentation for ekspeditørens betaling af importmoms. Varemodtageren kan med andre ord udøve sin fradragsret på baggrund af udlægsopgørelsen fra speditøren og den vedlagte dokumentation.

Udenlandske varemodtagere kan opnå fradrag via deres danske momsregistrering.

Se også

Se også afsnit D.A.11.1.3.3.1 om betaling af hæftelsesmoms og om, hvornår der - undtagelsesvist - er fradragsret for hæftelsesmoms.

Formål og hjemmel

Varemodtageres adgang til at udøve fradragsretten for importmoms på baggrund af udlægsopgørelsen og den vedlagte dokumentation er en særlig undtagelse.

Udgangspunktet er, at for varer, der indføres fra steder uden for EU, skal dokumentationen for fradragsretten bestå af de meddelelser, som virksomheden har modtaget fra Skattestyrelsen om størrelsen af den moms, som påhviler varen ved indførsel. Virksomheder, der ikke er registreret efter toldloven, anvender som dokumentation for momsen på importerede varer som udgangspunkt enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser fra Skattestyrelsen. Denne dokumentation kan også anvendes af virksomheder, der er registreret efter toldloven. Se evt. momsbekendtgørelsens § 80, stk. 2, og afsnit A.B.3.3.3.2.2.

Denne særlige undtagelse har ikke udtrykkelig lovhjemmel, men er indført i administrativ praksis med det sigte at sikre momsens neutralitet i tilfælde, hvor speditører, hovedforpligtede i forbindelse med T1-forsendelser, og told- og skibsagenter som følge af fejl hæfter for importmoms. Bemærk, at ML § 27, stk. 3, nr. 3, således ikke er hjemmel til, at varemodtageren kan udøve sin fradragsret på baggrund af en udlægsopgørelsen fra speditøren og den vedlagte dokumentation for speditørens betaling af importmoms. ML § 27, stk. 3, nr. 3, er hjemmel til, at speditøren, hvis betingelserne er opfyldt, kan undlade at beregne salgsmoms af importmomsen. Se D.A.8.1.1.3.3.3, SKM2016.145.SR og daværende SKATs vejledende udtalelse i forbindelse med det bindende svar.

Se også

Se også afsnit

• D.A.8.1.1.3.3.2 om betingelser for hvornår udlæg ikke skal medregnes i momsgrundlaget
• D.A.8.1.1.3.3.3 om eksempler på ydelser, der kan afregnes efter udlægsreglerne.

Eksempler

Nedenfor er eksempler på tilfælde, hvor Skattestyrelsen har anerkendt, at varemodtager kan udøve sin fradragsret for importmoms på baggrund af en udlægsopgørelse fra ekspeditøren og vedlagt dokumentation for ekspeditørens betaling af importmoms:

Eksempel: Fejl i forbindelse med oplæggelse på midlertidigt oplag

Speditører mv. har som udgangspunkt ikke fradragsret for importmoms af varer, som de som ekspeditører hæfter for, efter momsbekendtgørelsen og toldbehandlingsbekendtgørelsen. Dette gælder også, når varer oplagt på midlertidigt oplag udleveres til varemodtageren før, at varen er angivet til fortoldning. Se TfS 1991, 1319TSS.

Varerne kan ikke anses for at være anvendt i virksomhedens (fx speditørens) økonomiske virksomhed, hvilket efter ML § 37, stk. 1 er en betingelse for fradrag.

Importmomsen kan dog betragtes som et udlæg for den egentlige varemodtager, som ekspeditøren kan søge godtgjort hos varemodtageren. Varemodtageren kan herefter medregne importmomsen som købsmoms efter momslovens almindelige regler. Se TfS 1991, 1319TSS. Ved den egentlige, eller tilsigtede, varemodtager, forstås den virksomhed som i toldangivelsen skulle have været angivet som varemodtager, hvis der i stedet for fejl var sket en korrekt fortoldning.

Eksempel: Ikke korrekt afsluttet ekstern forsendelse

Moms af en T1-forsendelse, som en hovedforpligtet hæfter for, fordi forsendelsen ikke er afsluttet korrekt, kan ikke medregnes til købsmomsen hos den hovedforpligtede. Se afsnit F.A.20 om EU-forsendelser.

Varerne kan ikke anses for at være anvendt i den hovedforpligtedes økonomiske virksomhed, som er en betingelse for fradrag efter ML § 37, stk. 1, når den hovedforpligtede ikke ejer varerne. Se SKM2013.669.LSR.

Importmomsen kan dog betragtes som et udlæg for varemodtageren, som ekspeditøren kan søge godtgjort hos varemodtageren. Varemodtageren kan herefter medregne importmomsen som købsmoms efter momslovens almindelige regler, hvis varen anvendes i varemodtagerens momspligtige virksomhed.

Eksempel: Manglende frembydelse af varerne på toldekspeditionsstedet

En chauffør glemmer ved en reel fejl at henvende sig hos toldekspeditionsstedet. Transportøren kommer derfor til at hæfte for importmoms. Se evt. afsnit D.A.13.5 om betalingspligt og hæftelse for importmoms.

Importmomsen kan dog betragtes som et udlæg for varemodtageren, som transportøren kan søge godtgjort hos varemodtageren. Varemodtageren kan herefter medregne importmomsen som købsmoms efter momslovens almindelige regler, hvis varen anvendes i varemodtagerens momspligtige virksomhed.

Begrebet varemodtager

Bemærk, at i forbindelse med korrekte indfortoldninger så kan det nogle gange forekomme, at afsender (sælger), og ikke varemodtageren (køberen) skal anses for importør og dermed som varemodtager i toldbehandlingsbekendtgørelsens forstand. I disse tilfælde vil det være sælger, som kan medregne importmomsen som købsmoms efter momslovens almindelige regler, hvis varen anvendes i sælgers momspligtige virksomhed. I disse tilfælde kan køberen ikke foretage fradrag for importmomsen, men kan i stedet evt. foretage fradrag for salgsmomsen i forbindelse med sælgers leverance. Dette gælder selvom køberen må anses for varemodtager i en mere almindelig sproglig betydning, fordi varen transporteres fra sælger i et tredjeland til køber i et EU-land. Se evt. D.A.6.1.4.

Efter Skattestyrelsens opfattelse skal der derfor også i forbindelse med fx ikke korrekt afsluttede eksterne forsendelser, som medfører pligt til at betale importmoms her i landet, se D.A.4.9.3, ske en konkret vurdering af, hvem der er importør/varemodtager, da sælgers kunde (køber) ikke vil have fradragsret for importmomsen i de tilfælde, hvor sælger må anses for importør.

Reglerne for EU-handel

Bemærk, at når der indtræder momspligt her i landet fx i forbindelse med en ikke korrekt afslutning af en ekstern forsendelse, se D.A.4.9.3, så kan varen i stedet blive omfattet af reglerne om EU-handel, når varen er blevet transporteret til et andet EU-land.

Se også

Se også

• Afsnit A.B.4.2.2.1 om listeindberetning i forbindelse med EU-handel
• Afsnit D.A.4.7 om overførsel af varer til eget brug i andre EU-lande
• Afsnit D.A.4.9.3 om momspligt ved afslutning af visse toldordninger
• "Levering foretaget af importør" i afsnit D.A.6.1.4 om salg (leverancer) her fra landet
• "Varer transporteret fra tredjeland" i afsnit D.A.6.1.6.1 om leveringsstedet ved fjernsalg
• Afsnit D.A.10.1.1 om momsfritagelse for leverancer til andre EU-lande
• Afsnit D.A.14.1.5 om udenlandske virksomheders pligt til momsregistrering her i landet.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
EU-domme
C-187/14, DSV Road A/S	Importmoms opkrævet af en transportør, der hverken er importør eller ejer af de omhandlede varer, men alene har forestået transporten og den toldmæssige behandling heraf i forbindelse med sin udøvelse af momspligtig speditionsvirksomhed. Efter ordlyden af momssystemdirektivets artikel 168, litra e), består der kun ret til fradrag, i det omfang de importerede varer anvendes i forbindelse med den afgiftspligtige persons momspligtige transaktioner. Ifølge Domstolens faste praksis vedrørende retten til at fradrage købsmoms er denne betingelse kun opfyldt, såfremt prisen på de indgående varer og ydelser er medregnet i prisen for specifikke udgående transaktioner eller i prisen på varer eller tjenesteydelser, som den afgiftspligtige person leverer i forbindelse med sin økonomiske virksomhed. Da værdien af de transporterede varer ikke er en del af omkostningselementerne for den pris, der faktureres af en transportør, hvis virksomhed er begrænset til at transportere varerne mod vederlag, er betingelserne for fradrag efter momssystemdirektivets artikel 168, litra e), imidlertid ikke opfyldt.
Landsskatteretten
SKM2013.669.LSR	Et selskab, der drev speditionsvirksomhed, var ikke berettiget til at fradrage et krav på importmoms, der var opstået som følge af, at selskabet var blevet betalingspligtig i forbindelse med, at varerne var unddraget toldsyn under forsendelsesproceduren.
Skatterådet
SKM2016.145.SR	Spørger planlægger at importere sine kunders fly formelt set i eget navn og for egen regning i forhold til toldbestemmelserne om indførsel. Skatterådet bekræfter, at den betalte importmoms kan anses for et udlæg for kunden, og at udlægsreglerne kan finde anvendelse. Betaling af importmoms kan anses for et udlæg i udlægsbestemmelsens forstand, når spørger har påtaget sig en aftalemæssig forpligtelse over for sin kunde til at indfortolde kundens fly. Den importmoms, som spørger fakturerer til flyets ejer, kan ikke anses for en del af vederlaget - og dermed momsgrundlaget - for den ydelse, der består i at indfortolde flyet. Skatterådet bekræfter, at kunderne har ret til fradrag for importmomsen. SKAT udtaler vejledende, at kunderne imidlertid efter momsbekendtgørelsens regler ikke kan udøve retten til fradrag på baggrund af de af spørger udfærdigede udlægsopgørelser og de fortoldningsangivelser, som spørger vil videregive til kunderne.
Skattestyrelsen
TfS1991, 1319TSS	Den konkrete sag vedrørte en entreprenørmaskine, som af et speditionsfirma blev udleveret fra firmaets "eget lager", uden at maskinen forinden var angivet til fortoldning. Speditionsfirmaet betalte herefter importmomsen, som firmaet hæftede for som ekspeditør. Efter revurdering af sagen har styrelsen tilladt, at udlægsreglerne kan anvendes i et tilfælde som det foreliggende. Dette indebærer, at speditionsfirmaet fortsat hæfter for told og afgifter som ekspeditør efter reglerne i toldbehandlingsbekendtgørelsen, og at der ikke er fradragsret for importmomsen. Importmomsen kan derimod betragtes som et udlæg for den egentlige varemodtager. Ekspeditøren kan herefter søge udlægget godtgjort hos varemodtageren. Det er en betingelse for anvendelse af udlægsreglerne, at der ikke beregnes avance af udlægget, at der udstedes en særlig udlægsopgørelse til varemodtageren, og at originalbilagene videregives til varemodtageren. Varemodtageren kan herefter medregne importmomsen til virksomhedens købsmoms efter momslovens almindeligt gældende regler.