I transfer pricing sammenhæng er risiko defineret som sandsynligheden for, at resultatet af en transaktion eller aktivitet afviger fra det forventede resultat. Risiko omfatter både negative og positive afvigelser i forhold til det forventede resultat.
Alle forretningsmæssige aktiviteter indebærer risiko. Se TPG 1.57 - 1.58 og 1.71.
Forskellen mellem det forventede (ex ante) og det realiserede (ex post) resultat ved en transaktion opstår som følge af de risici, der er forbundet med transaktionen.
Ved identificeringen af økonomisk væsentlige risici i forhold til en transaktion skal der tages hensyn til de forhold, som giver anledning til risiko. TPG 1.72 indeholder en ikke-udtømmende liste over sådanne forhold:
Se også TPG 6.65 og 6.128.
Fastlæggelsen af den økonomiske betydning af risici og hvordan risici kan påvirke prisfastsættelsen af en transaktion mellem forbundne virksomheder, er en del af den bredere funktionsanalyse af hvordan værdi skabes af en multinational koncern, de aktiviteter der giver en multinational koncern overskud og de økonomisk relevante egenskaber ved transaktionen. Se TPG 1.73.