Hvis der kan findes transaktioner mellem uafhængige parter, der er sammenlignelige med den fastlagte kontrollerede transaktion, så skal den fastlagte kontrollerede transaktion altid anerkendes. Se TPG 1.142.
Mellem kontrollerede parter er det ikke unormalt, at transaktioner, der ikke ses mellem uafhængige parter, gennemføres. Og det forhold, at der ikke findes sammenlignelige transaktioner mellem uafhængige parter, indebærer ikke i sig selv, at en kontrolleret transaktion ikke skal anerkendes. Se TPG 1.142 og 1.143.
Når det ikke er muligt at finde sammenlignelige transaktioner mellem uafhængige parter, så skal den fastlagte transaktion mellem de kontrollerede parter anerkendes, hvis transaktionen grundlæggende er økonomisk og forretningsmæssig rationel for de forbundne parter.
Når uafhængige parter vurderer om en transaktion skal gennemføres, vil de først og fremmest hense til, om gennemførelse af transaktionen stiller dem bedre, end hvis transaktionen ikke gennemføres.
Part A vil kun indgå en aftale med part B, hvis part A efter aftalens indgåelse er eller forventes at være bedre stillet end før aftalens indgåelse. Og tilsvarende vil part B kun indgå en aftale med part A, hvis part B efter aftalens indgåelse er eller forventes at være bedre stillet end før aftalens indgåelse.
Når uafhængige parter vurderer vilkårene for en potentiel transaktion, vil de endvidere hense til deres realistiske alternativer. Efter armslængdeprincippet vil en transaktion kun blive gennemført, hvis ingen af parterne har bedre realistiske alternativer. Se TPG 1.38, 1.40, 1.52.
Part A vil ikke indgå en aftale om løsning af en opgave med part B, hvis part A kan få en bedre aftale med part C, eller hvis part A selv kan løse opgaven bedre end både part B og part C.
Disse to grundlæggende betingelser skal også være opfyldt, når transaktioner gennemføres mellem forbundne parter, jf. armslængdeprincippet i LL § 2.
Det er ikke tilstrækkeligt, at koncernen samlet set har en fordel af transaktionen. Men er parternes samlede resultat af transaktionen før skat positivt, kan det være en god indikator for, at transaktionen grundlæggende er økonomisk rationel. Er det samlede resultat af transaktionen før skat negativt, så er der ikke et resultat som kan deles mellem parterne på en sådan måde, at begge parter - hver for sig - stilles bedre efter transaktionen end før transaktionen. Se også TPG 1.142 og 1.143.
Anerkendelse af den fastlagte transaktion forudsætter, at den kontrollerede transaktion kan prisfastsættes på en sådan måde, at begge (eller alle) de forbundne parter har en egen separat fordel af at gennemføre transaktionen, jf. "separate entity" princippet i TPG pkt. 6. Se også TPG 1.79, 1.80, 1.100, 1.139 - 1.141, 1.143 og 1.148.