Indhold
Dette afsnit handler om sammenlignelighedsjusteringer.
- Hvad er en sammenlignelighedsjustering
- Hvornår og hvordan laves en sammenlignelighedsjustering.
Hvad er en sammenlignelighedsjustering
Ideelt set er kravet til sammenlignelighed, at ingen forskelle mellem transaktionerne må have indvirkning på de priser og vilkår, der sammenlignes ved den valgte metode. I praksis findes der kun sjældent data, der fuldt ud opfylder dette krav.
De tilgængelige data er nogle gange behæftede med identificerede eller uidentificerede forskelle, som har direkte eller indirekte indflydelse på de priser og vilkår, der sammenlignes. I nogle tilfælde er det muligt at opfylde kravene til sammenlignelighed ved at justere for sådanne forskelle.
En justering består i at isolere effekten af en identificeret forskel og eliminere indvirkningen heraf ved sammenligningen af priser og vilkår for transaktionerne.
Indvirkningen af forskelle i markedsposition, konkurrence, forretnings- eller produktspecifikke faktorer er normalt sværere at kvantificere og justere end eksempelvis indvirkningen af forskelle i kontraktbetingelser, regnskabsstandarder, funktioner eller kapitalbinding.
Forudsætningen for at lave en justering er, at sammenligneligheden øges, og at armslængdeestimatet ved den valgte metode, derved bliver bedre.
Se også
TPG. 3.47 - 3.54.
TPG 6.129 om sammenlignelighedsjusteringer i forhold til immaterielle aktiver.
Hvornår og hvordan laves sammenlignelighedsjusteringer
Justeringer skal laves på en konsistent måde for så vidt angår data der anvendes, i relation til de indkomstår justeringerne vedrører, og de virksomheder der indgår i undersøgelsen.
Store justeringer kan indikere, at der er (for) store problemer med sammenligneligheden, og at det derfor er nødvendigt med yderligere analyser, herunder eventuelt overveje en alternativ tilgang - fx en anden sammenlignelighedsanalyse, andre søgekriterier, en anden metode eller en anden Profit Level Indicator (PLI).
Kapitaljusteringer (justeringer for bindinger i nettoarbejdskapital) er i praksis blandt de mest anvendte justeringer.
Baggrunden for kapitaljusteringer er, at det ud fra en driftsøkonomisk betragtning må forventes, at virksomheder vil forlange kompensation for afledte ekstraomkostninger ved pengebindinger, og at virksomheder, der opnår likviditetsfordele, ligeledes skal betale for disse fordele.
Fx må det forventes, at en virksomhed tager sig betalt for at give en længere kredittid. Samtidig vil den virksomhed, der opnår en længere kredittid, være villig til at betale for denne kredit. Kredittiden koster sælgeren i form af øget finansieringsbehov, mens køberen får "gratis" finansiering". Men denne finansiering er ikke gratis. Længere kredittid vil ofte være forbundet med højere priser, lige som kontant betaling ofte medfører kontantrabatter.
Forskelle i kredittider mv. kan således bevirke, at finansielle indtægter og udgifter reelt bliver konteret under vareforbrug og varesalg, hvilket kan medføre en reduktion i sammenligneligheden af fx resultatet af den ordinære drift (EBIT).
Hvis der skal foretages justeringer for bindinger i arbejdskapital, skal der foretages justeringer for virksomhedernes nettobindinger - og ikke blot for enkeltstående forhold som fx kredittider eller lagre. Ved kapitaljusteringer skal der derfor typisk foretages justeringer for betydningen af:
- Tilgodehavender hos debitorer
- Lagre
- Udeståender til kreditorer.
En kapitaljustering vil typisk indebære følgende trin, som skal forklares og underbygges:
- Relative forskelle i nettoarbejdskapital skal identificeres. Alt efter metode- og PLI-valg kan bindingerne i nettoarbejdskapital sættes i forhold til forskellige relevante nøgletal (omsætning, omkostninger, aktiver mv.).
- Beregningen af betydningen (værdien) af forskellene ved brug af en passende rente.
- Justering af de relevante nøgletal for de sammenlignelige virksomheder og/eller for den testede part, så nøgletallene bliver mere sammenlignelige.
Se også
Annexet til TPG kap. III, hvor der gives et praktisk eksempel på en kapitaljustering.