Dette afsnit indeholder en gennemgang af de generelle bestemmelser, der finder anvendelse, når transportmidler og varer skal importeres midlertidigt til EU's toldområde med fuldstændig eller delvis toldfritagelse. De konkrete betingelser, der gælder for den enkelte vareart, fremgår af afsnit F.A.23.3.

Indhold

Afsnittet indeholder:

  • Bestemmelser vedrørende varerne
  • Bestemmelser vedrørende de involverede virksomheder
  • Handelspolitiske foranstaltninger mv.

Bestemmelser vedrørende varerne

Der er visse krav, der gælder for alle varer, der agtes henført under proceduren for midlertidig import, uanset til hvilket formål varerne importeres til EU's toldområde.

Det er et krav, at varerne skal forblive i samme stand, mens de er henført under proceduren. Varerne må således ikke være bestemt til at skulle ændres på nogen måde, bortset fra deres normale værdiforringelse som følge af brug. Se EUTK art. 250, stk. 2, litra a).

Dog er det tilladt at foretage reparationer og vedligeholdelse, herunder istandsættelse og justering eller behandlinger, der tjener til at bevare varerne eller sikre, at de opfylder de tekniske betingelser for at blive anvendt under proceduren. Se DF art. 204, stk. 2.

Bestemmelsen finder anvendelse, når varerne er importeret til EU's toldområde under proceduren for midlertidig import, og der opstår behov for reparation eller lignende, mens varerne befinder sig i EU's toldområde.

Bestemmelsen finder ligeledes anvendelse, hvis transportmidler importeres midlertidigt med henblik på almindelig eftersyn og vedligeholdelse.

Det er ligeledes et krav, at det skal være muligt for toldmyndighederne at identificere de varer, der er henført under proceduren. Identifikation kan fx ske i form af serie- eller fabrikationsnumre, plomber, kontrolmærker, illustrationer eller tekniske beskrivelser. Se EUTK art. 250, stk. 2, litra b).

Der kan ses bort fra kravet om identifikation, når det skønnes, at varernes art eller den påtænkte anvendelse ikke vil kunne give anledning til misbrug af proceduren, selv om der ikke træffes foranstaltninger til at identificere varerne.

Der kan ligeledes ses bort fra kravet om identifikation, hvis der er givet tilladelse til at anvende ækvivalente varer. I sådanne tilfælde skal det i stedet være muligt at kontrollere, at betingelserne for anvendelse af ækvivalente varer er opfyldt. Se nedenfor under afsnit F.A.23.3.3 og afsnit F.A.23.3.4.

Bestemmelser vedrørende de involverede virksomheder

Der kræves bevilling for at kunne benytte proceduren for midlertidig import. Se EUTK art. 211, stk. 1.

Det er et krav, at den person, der er ansvarlig for proceduren, skal være etableret uden for EU's toldområde,  medmindre der er fastsat andet. Se EUTK art. 250, stk. 2, litra c).

Den ansvarlige for proceduren er den person, der enten

  • indgiver toldangivelsen, eller på hvis vegne den pågældende angivelse indgives, eller

  • har fået overført de rettigheder og forpligtelser, der vedrører proceduren.

Se EUTK art. 5, nr. 35).

Som hovedregel vil en bevilling til at benytte proceduren for midlertidig import derfor blive udstedt til personer, der er etableret uden for EU's toldområde, eller til en repræsentant for en sådan person.

Der er dog visse undtagelser, som gør det muligt for virksomheder og personer, der er etableret i EU, at være den ansvarlige for proceduren. I sådanne situationer kan bevilling udstedes til personer, der er etableret i EU. Se nærmere herom under beskrivelsen af de enkelte ordninger i afsnit F.A.23.3.

Se også

Se også afsnit F.A.23.5 for en nærmere gennemgang af bevillingsansøgning/-udstedelse.

Handelspolitiske foranstaltninger mv.

Når en ikke-EU-vare henføres under proceduren for midlertidig import, er varen fritaget for

  • andre afgifter (gebyrer/omkostninger og lignende), som kan være fastsat i andre relevante gældende bestemmelser

  • handelspolitiske foranstaltninger, medmindre disse indeholder et forbud mod indpassage eller udpassage af varer til eller fra EU's toldområde.

Se EUTK art. 250, stk. 1.

Det betyder, at der ved midlertidig import af en vare fx ikke skal fremlægges følgende dokumenter selvom, at det efter de almindelige bestemmelser er påkrævet:

  • indførselslicens

  • indførselscertifikat

  • oprindelsescertifikat.

Eventuelle særlige importbestemmelser, fx af sundhedsmæssig, veterinær eller sikkerhedsmæssig art, der er fastsat for import af de pågældende varer, skal dog iagttages på importtidspunktet. Se afsnit F.A.31 om Varebestemmelser.