Køberen og sælgeren må ikke være indbyrdes afhængige, hvis dette afhængighedsforhold påvirker prisen. Køberen og sælgeren må fx ikke være moder- og datterselskab, interessenter, kompagnoner mv.

Se EUTK art. 70, stk. 3, litra d.

Dette følger af GF art. 127, hvor det fremgår, at to personer skal anses for at være indbyrdes afhængige, når:

• Den ene er medlem af direktionen eller bestyrelsen for den andens virksomhed eller omvendt.

• De juridisk anses for interessenter eller kompagnoner.

• De er henholdsvis arbejdsgiver og arbejdstager.

• En tredjemand direkte eller indirekte besidder, kontrollerer eller råder over 5 pct. eller mere af deres aktier eller anparter med stemmeret.

• Den ene af dem direkte eller indirekte kontrollerer den anden part.

• De begge direkte eller indirekte kontrolleres af en tredjemand.

• De tilsammen direkte eller indirekte kontrollerer en tredjemand.

• De er medlem af samme familie.

Det vil sige, at personer, som er forretningsmæssigt forbundet med hinanden, ved at den ene er den eneste agent, distributør eller koncessionshaver, uanset betegnelse, kun anses for at være relaterede, hvis de falder ind under ovenstående kriterier.

Det vil sige, at fysiske eller juridiske personer ikke anses for at være indbyrdes afhængige, hvis forholdet består i, at den ene er eneagent eller eneforhandler for den anden.

Falder en erhvervsdrivende ind under kategorien i litra e, f eller g, anses denne for at kontrollere den anden, når denne juridisk eller operationelt er i en position til at udstede ordre til sidstnævnte.

Det forhold, at køberen og sælgeren er indbyrdes afhængige, er dog ikke i sig selv en tilstrækkelig grund til at forkaste metoden med transaktionsværdien. Toldmyndighederne skal om nødvendigt undersøge omstændighederne ved salget for at konstatere, om afhængighedsforholdet har påvirket prisen, og klareren skal have mulighed for at komme med yderligere oplysninger, som kan være nødvendige i forbindelse med belysningen af det indbyrdes forhold.

I GF art. 134, stk. 2, fastslås det derfor, at det, til trods for at køber og sælger er relaterede, kan være underordnet, og at transaktionsværdien skal anvendes, når klarereren kan påvise, at værdien ligger meget nær en af de i følgende værdier på samme eller omtrent samme tidspunkt:

1. Transaktionsværdien ved salg mellem køber og sælger, som ikke i nogen givne tilfælde er indbyrdes afhængige, af tilsvarende eller lignende varer til eksport til Unionens toldområde.

2. Toldværdien af tilsvarende eller lignende varer som fastsat efter EUTK art. 74, stk. 2, litra c.

3. Toldværdien af tilsvarende eller lignende varer som fastsat efter EUTK art. 74, stk. 2, litra d.

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal der tages behørig hensyn til forskelle, som beror på de forskellige handelsled, varemængder, de elementer, der er nævnt i EUTK art. 71, stk. 1, samt omkostninger, som afholdes af sælgeren ved salg, hvor køberen og sælgeren ikke er indbyrdes afhængige, og som sælgeren ikke afholder ved salg, hvor køberen og sælgeren er indbyrdes afhængige. Se GF art. 134, stk. 3.

De anførte kriterier skal anvendes på klarererens initiativ og kun for at foretage en sammenligning. De kan altså ikke anvendes som erstatning for en angivet toldværdi. Se GF art. 134, stk. 4.

Sammenligningsværdierne skal være fastsat på samme eller omtrent samme tidspunkt, som ansættelse af toldværdien for de konkrete varer finder sted. Sammenligning må ikke forveksles med anvendelse af sekundære metoder. Se afsnit F.A.10.6 De sekundære metoder.

Eksempel:

I sag C-430/14 Stretinskis, fandt domstolen, at en køber, der er en fysisk person, og en sælger, der er en juridisk person, og hvor en slægtning til denne køber faktisk har magt til at påvirke nævnte varers købspris til fordel for nævnte køber, skal anses for at være indbyrdes afhængige personer. I sagen var købers bror direktør i sælgerfirmaet. Domstolen pålagde herefter de nationale toldmyndigheder at undersøge de konkrete omstændigheder i forbindelse med det omhandlede salg og at anerkende transaktionsværdien for at vurdere, om det foreliggende forhold reelt havde påvirket de indførte varers købspris. Se dommes præmis 26-31.