Indeholdelsespligt - A-skat - befordringsgodtgørelse - forsømmelighed - A-kasse


Dato for udgivelse	10 jan 2005 14:01
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal	1. december 2004
SKM-nummer	SKM2005.9.HR
Myndighed	Højesteret
Sagsnummer	1. afdeling, 23/2002
Dokument type	Dom
Overordnede emner	Skat
Overemner-emner	Arbejdsgivers indeholdelse af A-skat mv. hos lønmodtagere + Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord	Indeholdelsespligt, A-skat, befordringsgodtgørelse, forsømmelighed, A-kasse, hæftelse
Resumé	En A-kasse, der havde udbetalt indeholdelsespligt i befordringsgodtgørelse til dens medlemmer uden at indeholde A-skat, havde ved flere lejligheder fået oplyst, at der skulle indeholdes A-skat. Højesteret anså den manglende indeholdelse for en klar forsømmelse, hvorfor kassen i medfør af kildeskattelovens § 69 var ansvarlig for de ikke indeholde A-skatter. Højesteret fandt det godtgjort, at det krævede beløb ikke oversteg det beløb, som kassen skulle have indeholdt i skat ved udbetaling af befordringsgodtgørelserne. Højesteret fandt videre, at skattemyndighederne ved opgørelsen havde taget tilstrækkelig højde for, at nogle af beløbsmodtagerne muligt havde medregnet kørselsgodtgørelse ved selvangivelsen og at kravets størrelse indebar, at det ikke får betydning, at modtagerne af godtgørelsen måtte have uudnyttede befordringsfradrag. På denne baggrund og under hensyn til det store antal beløbsmodtagere og de enkelte kravs beskedne størrelser kunne det ikke tillægges betydning, at myndighederne ikke på alle punkter havde fulgt den fremgangsmåde, der var beskrevet i det dagældende SD-cirkulære nr. 4 af 2. februar 1987 om opkrævning af ikke indeholdt A-skatter. Videre var der ikke grundlag for at antage, at skattemyndighederne ved den fulgte fremgangsmåde havde afskåret A-kassen fra at gøre regres mod modtagerne. Højesteret nedsatte Told- og Skattestyrelsens rentekrav. A-kassen indbetalte det ikke indeholdte A-skattebeløb i 1995 og havde fået tilbagebetalt i 1999. Herefter fandt Højesteret, at der først var grundlag for krav om forrentning efter kildeskatteloven fra det tidspunkt, da Told- og Skat stævnede A-kassen.
Reference(r)	Kildeskatteloven § 69
Henvisning	A-skattevejledningen 2004 - 4 K.2.2

Parter

H1 Arbejdsløshedskasse
(advokat Peter Giersing)

mod

Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen
(kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke)

Afsagt af højesteretsdommerne

Per Walsøe, Poul Søgsard, Jytte Scharling, Marianne Højgaard Pedersen og Jon Stokholm.

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 16. afdeling den 29. november 2001.

Påstande

Appellanten, H1 Arbejdsløshedskasse, har gentaget sine påstande.

Indstævnte, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, har principalt påstået stadfæstelse og har gentaget sin subsidiære påstand.

Anbringender

Arbejdsløshedskassen har for Højesteret yderligere gjort gældende, at der ikke ved opgørelsen af skattemyndighedernes krav er taget højde for, at et stort antal beløbsmodtagere kunne have mulighed for befordringsfradrag.

Told- og Skattestyrelsen, der ikke har afvist, at nogle beløbsmodtagere kunne have krav på fradrag, har navnlig anført, at kravet er opgjort så lavt, at dette forhold ikke kan få betydning.

Forklaringer

Til brug for Højesteret er der afgivet forklaringer af OK og JP

Højesterets begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at Told- og Skattestyrelsens principale påstand ikke er afvist, og at H1 Arbejdsløshedskasse har gjort sig skyldig i en klar forsømmelse og dermed er umiddelbart ansvarlig for ikke indeholdt A-skat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Højesteret finder det godtgjort, at det krævede beløb, 4.800.485 kr., ikke overstiger det beløb, som arbejdsløshedskassen skulle have indeholdt i skat ved udbetalingen af befordringsgodtgørelser. Højesteret finder endvidere, at skattemyndighederne ved opgørelsen i tilstrækkeligt omfang har taget højde for, at nogle af beløbsmodtagerne muligt har medregnet kørselsgodtgørelsen ved selvangivelsen, og kravets størrelse indebærer, at det ikke får betydning, at der måtte være uudnyttede befordringsfradrag. Det forhold, at skattemyndighederne ikke på alle punkter har fulgt den fremgangsmåde, der er beskrevet i det dagældende cirkulære nr. 4 af 2. februar 1987 om opkrævning af ikke indeholdte A-skatter efter kildeskattelovens § 68 og § 69, stk. 1, kan på denne baggrund og under hensyn til det store antal beløbsmodtagere og de enkelte kravs beskedne størrelse ikke tillægges betydning. Der er ikke grundlag for at antage, at skattemyndighederne ved den fulgte fremgangsmåde har afskåret arbejdsløshedskassen fra at gøre regres mod modtagerne af befordringstilskud. Det tiltrædes derfor, at Told- og Skattestyrelsen kan kræve det anførte beløb på 4.800.485 kr. betalt af arbejdsløshedskassen.

Det fremgår af sagen, at arbejdsløshedskassen betalte det ikke indeholdte A-skattebeløb den 20. juli 1995 og morarenten heraf den 12. september 1995. Højesteret finder, at der herefter først er grundlag for skattemyndighedernes krav om forrentning efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 63 fra det tidspunkt, da skattemyndighederne, der foretog tilbagebetaling den 27. maj 1999, på ny rejste kravet ved sagsanlægget i slutningen af december 1999.

Da arbejdsløshedskassen som anført er ansvarlig for et beløb på 4.800.485 kr. for ikke indeholdt A-skat i 1994, skal arbejdsløshedskassen tilbagebetale en forholdsmæssig del af den rente, skattemyndighederne sammen med tilbagebetaling af det tidligere afregnede A-skattebeløb på 5.803.486 kr. udbetalte til kassen den 27. maj 1999. Højesteret fastsætter denne andel til 2.175.000 kr.

Told- og Skattestyrelsens krav tages herefter til følge i det anførte omfang.

T h i k e n d e s f o r r e t

H1 Arbejdsløshedskasse skal til Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, betale 6.975.485 kr. med tillæg af renter af 4.800.485 kr. med 1,3 % pr. påbegyndt måned fra den 1. januar 2000 til den 30. august 2001 og med 1,1 % pr. påbegyndt måned fra den 1. september 2001, eventuelt som senere ændret.

I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal H1 Arbejdsløshedskasse betale 500.000 kr. til Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen.

De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.