Parter

A
(advokat Simon B. Clark)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Robert Andersen)

Afsagt af byretsdommer

Ulrik Finn Jørgensen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 26. november 2013, vedrører prøvelse af Landsskatterettens kendelse om 1. registrerede ejers hæftelse for manglende betaling af registreringsafgift af køretøj købt hos en forhandler.

Sagsøgerens påstand er, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at der ikke efteropkræves registreringsafgift hos sagsøger for det i sagen omhandlede køretøj.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten afsagde den 30. august 2013 en kendelse, hvoraf det blandt andet fremgår:

"...

Klagen vedrører hæftelse og beregning af registreringsafgift efter dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2, nu § 20, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har opkrævet yderligere 657.275 kr. i registreringsafgift. Landskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår spørgsmålet om afgiftspligten. Det overlades herefter til SKAT at foretage den endelige beregning af afgiften efter registreringsafgiftslovens §§ 8 og 9, stk. 4.

...

Sagens oplysninger

Landsskatteretten har ved brev af 22. januar 2013 meddelt klageren, at afgørelse af 10. januar 2013 genoptages.

Afgørelse af 10. januar 2013:

Klagen vedrører hæftelse efter den dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2, nu § 20, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har opkrævet yderligere 657.275 kr. i registreringsafgift.

Landsskatteretten nedsætter den yderligere registreringsafgift til 620.732 kr.

Sagens oplysninger

Klageren står registreret som 1. ejer af en bil af mærket BMW, stelnummer ... og registreringsnummer ... . Bilen er registreret 1. gang den 10. april 2007 i forbindelse med klagerens køb af bilen.

Bilen er parallelimporteret fra Tyskland til Danmark og anmeldt til afgiftsberigtigelse den 10. april 2007 af G1 ApS, CVR-nr. ... .

G1 ApS har ved afgiftsberigtigelsen angivet indkøbsprisen til 19.800 euro, svarende til 147.510 kr. ved anvendelse af den i anmeldelsen anvendte kurs på 745, og den afgiftspligtige værdi til 196.773 kr., hvorefter afgiften er beregnet til 304.766 kr. Indkøbsprisen er dokumenteret ved en falsk faktura, udstedt af G2 Anstalt, Liechtenstein.

Bilens faktiske indkøbspris er 85.500 euro eksklusiv tysk moms ifølge faktura af 28. marts 2007 fra G3 GmbH. SKAT har på baggrund af den faktiske indkøbspris beregnet forhandlerpris inkl. 9 % i avance og moms men uden registreringsafgift til 553.209 kr. og en afgift til 925.498 kr., svarende til en samlet pris på 1.478.707 kr.

Fakturaen er påstemplet "annulleret".

Ifølge den danske importør er den vejledende udsalgspris for bilen 1.268.474 kr.

Ifølge salgsslutseddel af 10. april 2007 har klageren købt den pågældende bil af G1 ApS for 1.088.000 kr., svarende til 14 % under den vejledende udsalgspris. Bilen skulle leveres fabriksny. Moms og leveringsomkostninger er angivet til 0 kr.

Klageren har betalt hele beløbet med check ved leveringen, idet han ikke ville betale et depositum, som OF havde ønsket.

Klageren har været selvstændig siden 1996. I forbindelse med en privat hushandel fortalte ejendomsmægleren, at han kendte en person, der kunne skaffe nye biler fra Tyskland. Klageren havde nævnt, at han var interesseret i en BMW. Noget tid efter havde ejendomsmægleren ringet og oplyst, at hans kontakt kunne skaffe den ønskede bil. Klageren kontaktede OF telefonisk, og der blev aftalt en pris. Efterfølgende blev der fremsendt en mail med en beskrivelse af bilen og dens udstyr. Forhandlingerne vedrørende købet af bilen skete via telefon og mail. I mailkorrespondancen har sælger anvendt mailadressen ... samt underskrevet sig OF.

Ved mail af 26. marts 2007 har OF sendt oplysning til klageren om, at prisen på den pågældende bil ville være 1.088.000 kr. Af et vedhæftet datablad vedrørende bilen fremgik, at nettoprisen var 54.000 + 1.500 € og bruttoprisen 64.260 + 1.500 €.

G1 ApS er ejet af OF. Selskabets adresse er sammenfaldende med den private bopæl ifølge folkeregisteret. G1 ApS er registreret i det Centrale Virksomhedsregister den 2. oktober 2006 under detailhandel med personbiler. Selskabet er ikke registreret efter registreringsafgiftslovens § 14. Selskabet har ikke egen udstilling af biler, hjemmeside e.l.

SKAT Økonomisk Kriminalitet, Økokrim-enhedens afgørelse

SKAT har opkrævet yderligere 657.275 kr. i registreringsafgift.

Udgangspunktet er, at registreringsafgiften påhviler køber i hvis navn bilen er registreret, hvilket fremgår af såvel EU afgørelsen, SKM2006.400.EFD, samt af dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2, nugældende (uændret) § 20. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at den person, i hvis navn køretøjet er registret i Centralregisteret for Motorkøretøjer, hæfter for afgiftens betaling, medmindre afgiften af køretøjet er anmeldt til told- og skatteforvaltningen af en registreret virksomhed efter registreringsafgiftsloven §§ 14 og 15.

Dette er ligeledes i overensstemmelse med Østre Landsrets dom af 20. juni 2002 (SKM2002.415.ØLR). Selskabet, der blev dømt til at hæfte for den unddragende registreringsafgift, var på tidspunktet for unddragelserne registreret efter registreringsafgiftslovens § 14 og 15. Afgørelsen er således i fuldstændig overensstemmelse med lovgivningen og praksis, idet den person, i hvis navn køretøjet er registret i Centralregisteret for Motorkøretøjer, hæfter for afgiftens betaling, medmindre afgiften af køretøjer er anmeldt til told- og skatteforvaltningen af en registreret virksomhed efter registreringsafgiftsloven §§ 14 og 15.

Det forhold, at SKAT har udstedt en registreringsattest, kan ikke tillægges bevis for, at der ikke efterfølgende kan rettes krav mod den, i hvis navn køretøjet er registreret. Dette fremgår af registreringsafgiftslovens § 25, hvor der er mulighed for at få fremstillet et køretøj til fornyet behandling. Dette er underbygget af Østre Landsrets tilkendegivelse i TfS 1995.862, hvor sagsøgtes anbringende om, at en registreringsattest er udtryk for, at afgiftsforholdene er i orden, ikke fik betydning for udfaldet.

SKATs principielle holdning til efteropkrævning af registreringsafgift er tilkendegivet overfor FDM og Advokat UN, jf. breve dateret 16. april 2008 og 30. april 2008. I svaret er det præciseret, at det er SKATs individuelle vurdering, der ligger til grund for, hvorvidt den enkelte person er omfattet af den personkreds, hvor der kan foretages efteropkrævning af registreringsafgift.

Det skal bemærkes, at retsplejelovens bestemmelser omkring sigtelse eller ikke sigtelse, alene finder anvendelse i forhold til en vurdering af hvorvidt der er foregået et strafbart forhold, hvilket ikke indgår i den skatteretlige vurdering.

De objektive forhold omkring klagerens køb af køretøjet er af SKAT summeret således:

-	Klageren er registreret som ejer af BMW med stelnr. ... og reg. nr. ... .
-	Køretøjet er anmeldt til SKAT den 10. april 2007 af G1 ApS, ved angivelse af selskabets CVR. nr. ... .
-	Køretøjet er registreret 1. gang den 10. april 2007 i klagerens navn.
-	Klageren har anskaffet køretøjet hos virksomheden G1 ApS.
-	G1 ApS har i perioden 2. oktober 2006 til 4. oktober 2008 alene været registreret for moms, selskabsskat og import.
-	G1 ApS har ikke været registreret med virksomhed i registreringsafgiftslovens § 14 forstand.
-	Klageren har erhvervet køretøjet, jf. salgsslutseddel, aftale nr.: 1641 for 1.088.000 kr.
-	Klageren har i en mail fra OF modtaget oplysninger om, at klagerens bil koster € 54.500 eks. tysk moms. Det svarer til ca. 406.025 kr. Der er et restbeløb på 681.975 kr., skal dække moms, registreringsafgift og fortjeneste.
-	Af salgsslutseddel fremgår det, at momsen er angivet til 0 kr. og at bilen skal leveres fabriksny.
-	Klageren har givet 1.088.000 kr. for en ny bil, hvor vejledende nyvognspris iflg. den danske importør, er oplyst til 1.268.474 kr.
-	SKAT har anvendt prisen inkl. registreringsafgift, da klageren har erhvervet et køretøj, hvor ekstraudstyret ikke er eftermonteret på vegne af sælger og efter en særskilt aftale mellem klageren og sælger, jf. dagældende registreringsafgiftslov § 8, stk. 3. Denne pris skal holdes op mod anskaffelsessummen på 1.088.000 kr.

På baggrund af de atypiske forhold omkring klagerens anskaffelse af et køretøj til mere end 1 mio. kr., er det SKATs vurdering, at klageren ikke er omfattet af den kreds af bilkøbere, hvor der ikke efteropkræves registreringsafgift, jf. ovenfor nævnte breve, dateret 16. april 2008 og 30. april 2008 fra SKAT.

SKAT har fastholdt, at ændringen er lovhjemlet af ovennævnte grunde, og at klageren hæfter for registreringsafgiften, jf. §§ 14 og 19, stk. 2 i den dagældende lov om registreringsafgift.

SKATs udtalelse af 28. juni 2010

SKAT har i udtalelse til klagen til Landsskatteretten imødekommet klageren for så vidt angår beregningen af forhandleravancen. Hæftelsen omhandler herefter alene differencen mellem 925.498 kr. og den erlagte registreringsafgift på 304.766 kr., eller 620.732 kr.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det følger af den tidligere registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2 (nu § 20), jf. § 1, at afgiften ved den første registrering af et motorkøretøj i Danmark påhviler ejeren eller den, i hvis navn køretøjet indregistreres.

Som følge heraf hæfter klageren ifølge registreringsafgiftsloven for, at der er betalt korrekt registreringsafgift ved registreringen af køretøjet.

Denne lovmæssige ordning er til gunst for borgerne fraveget ved SKATs praksis, hvorefter SKAT i tilfælde, hvor et motorkøretøj er erhvervet hos en bilforhandler af en køber, der er i god tro med hensyn til, at der er betalt korrekt registreringsafgift, ikke stiller krav om efterbetaling hos køberen.

Hovedbetingelsen for, om klageren er omfattet af den beskrevne administrative praksis er således, om klageren var i god tro ved erhvervelsen af den pågældende bil.

På baggrund af oplysningerne om det atypiske aftaleforhold omkring klagerens anskaffelse af det eksklusive køretøj, herunder om kontakten mellem parterne, samt det forhold, at klageren i en mail fra OF har modtaget oplysninger om, at klagerens bil kostede € 54.000 eks. tysk moms, havde klageren ikke grundlag for at tro, at OF havde opnået en sådan rabat på den angivne indkøbspris i Tyskland, at det ville være muligt at afholde dansk registreringsafgift og moms inden for den købspris på 1.088.000 kr., som klageren betalte, ligesom der heller ikke ville være plads til en eventuel avance til forhandleren.

Herudover kan omstændighederne ved virksomheden og parternes aftaleindgåelse i øvrigt ikke anses for sædvandlige for en forhandlervirksomhed, idet G1 blandt andet ikke blev markedsført, og kontakten mellem parterne foregik på en lukket og usædvanlig måde.

Klageren kan herefter ikke anses for at have været i god tro med hensyn til, at der var betalt fuld registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 1. Klageren er som følge heraf ikke omfattet af SKATs administrative praksis for ikke at efteropkræve manglende registreringsafgift.

Med henvisning til SKATs udtalelse af 28. juni 2010 anses hæftelsen alene for at omfatte differencen mellem 925.498 kr. og den erlagte registreringsafgift på 304.766 kr., eller 620.732 kr.

SKATs afgørelse nedsættes herefter til 620.732 kr.

SKAT

Landsskatteretten har bedt om at få sendt beregning af registreringsafgiften på baggrund af standardprisanmeldelse vedrørende ovennævnte køretøj, der indgår i klagesagen om A.

SKAT har efterfølgende henvendt sig til den autoriserede bil-importør, da det ikke umiddelbart kunne verificeres, at talopstillingen i bilag 12 til SKATs forslag dateret 25. september 2009 relaterer sig til en standardprisanmeldelse.

SKAT har pr. mail den 16. januar modtaget mail fra G5 med følgende tekst:

"...

Den aktuelle bil er produceret den 07.12.06 - se vedhæftede.

Det er først og fremmest produktionstidspunktet, der er bestemmende for bilens pris så selvom, bilen først er blevet indregistreret i april 2007, vil det stadig være en standardprisanmeldelse, der dækker produktionstidspunktet, der skal bruges - i dette tilfælde vil anmeldelsen typisk dække perioden 01.09.06 - 31.12.06. Såfremt der skulle være foretaget en afgiftsændring ved årsskiftet 06/07 ville dette i første omgang automatisk slå direkte igennem på anmeldelsen og dermed bilens pris. Med andre ord vil listeprisen være uændret medmindre vi aktivt vælger at justere prisen. I et sådan tilfælde ville vi afmelde den gældende standardpris og erstatte den med en ny.

Der ligger en - nu afmeldt - standardprisanmeldelse med løbenummer ... som dækker produktionsperioden 01.09.06 - 31.12.06. Jeg kan se anmeldelsen havde en ikrafttrædelsesdato, der hed 28.06.07 og en afmeldelsesdato, der hed 07.02.11 - men den er kun gældende for biler i nævnte produktionsperiode.

Af en eller anden årsag er bilen kun anmeldt med manuelt gear - automatgear kode 205 fremgår af ekstraudstyrslisten. Jeg vil dog mene, det er denne anmeldelse, du skal bruge og blot tillægge prisen for automatgear. Brændstofnormen ændres ikke i dette tilfælde (jævnføre typeanmeldelsnummer E50264).

(Det er sket, at vi ved disse mere "eksotiske" modeller har valgt ikke at standardprisanmelde både med manuelt gear og automatgear ganske enkelt fordi, der ikke har været noget salg af dem).

Jeg har vedhæftet en forhandlerprisliste på den aktuelle model, som den så ud pr. 01.01.07. Der er en lille forskel i den vejledende udsalgspris i forhold til standardprisanmeldelsen. Standardprisen er dog den samme, så forskellen ligger i de fradrag, der gives efter beregning af afgift.

Giver ovenstående mening? Hvis du har supplerende spørgsmål eller noget, du mener forholder sig anderledes, er du naturligvis velkommen til at kontakte mig.

Med venlig hilsen / Best regards

NM

G5

..."

SKAT har herefter konstateret, at der ikke forefindes en anmeldt standardpris for præcist dette specifikke køretøj, og har derfor udtalt, at der skal foretages en skønsmæssig ansættelse af køretøjets afgiftspligtige værdi, jævnfør registreringsafgiftslovens § 9, stk. 4.

Denne værdiansættelse vil formentlig ligge omkring den af G5 foreslåede værdi.

SKAT har i andre sager fra Landsskatteretten og Østre Landsret modtaget afgørelser/domme hvor hæftelsen bliver fastslået og at selve beregningen hjemsendes til fornyet behandling med udgangspunkt i standardprisen eller tilsvarende værdi.

SKAT har derfor ikke vedlagt en beregning af registreringsafgiften.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Med henvisning til Landsskatterettens afgørelse af 10. januar 2013 stadfæstes SKATs afgørelse for så vidt angår spørgsmålet om hæftelse for registreringsafgiften.

Idet der ikke er anmeldt en standardpris for køretøjet skal den afgiftspligtige værdi af køretøjet fastsættes skønsmæssigt, jf. registreringsafgiftslovens § 9, stk. 4.

Det overlades herefter til SKAT at beregne registreringsafgiften for køretøjet efter princippet i registreringsafgiftslovens §§ 8 og 9, stk. 4, idet der ved beregningerne skal tages højde for en forhandleravance på 9 %.

..."

Forklaringer

A har forklaret, at han er administrerende direktør og medejer af et el-selskab. Han har siden 1996 arbejdet som selvstændig inden for energibranchen. Han er uddannet ingeniør og autoriseret elinstallatør.

Han kom i besiddelse af penge i forbindelse med salg af en virksomhed. Han havde haft en leaset firmabil, og han skulle derfor have ny bil.

Han talte med TR fra forhandler G6, der gav en pris på den ønskede BMW på 1,2 mio. kr., men samtidig sagde, at leveringstiden var lang. Ejendomsmægler IJ, som han havde en hushandel hos, sagde, at han kendte til bilforhandleren G1, som havde speciale i parallelimport af tyske biler. Han tog derefter kontakt til OF. Efter et par uger rykkede han OF. OF sendte derefter en udstyrsliste på en bil, som de forhandlede sig frem til en pris på 1.088.000 kr. for. Han skulle selv afholde udgiften til opdatering af blandt andet navigationssystemet til dansk, hvilket ville koste omkring 20.000 kr. Han fik G5 til at tjekke stelnummeret for blandt andet produktionsår og ekstraudstyr. G5 oplyste, at deres pris ville være 1.120.000 kr.

Han prøvekørte bilen ved sin hustrus arbejdsplads, og de blev straks derefter enige om at gennemføre handlen.

Han fik bilen leveret på hjemadressen, hvor han fik udleveret registreringsattesten og betalte med en noteret check. Kilometerstanden var lidt højere end aftalt, men det hæftede han sig ikke meget ved.

Den udstyrsliste, han modtog, var den, der nu er fremlagt som bilag 2, underbilag 10. Han husker ikke, om det på bilaget med håndskrift påførte stod der dengang. Han har ikke set den annullerede ordrebekræftelse (bilag 2, underbilag 14) med prisen euro 54.500.

OF virkede troværdig og ikke aggressiv. Han undrede sig ikke over måden, som handlen blev gennemført på heller ikke over, at e-mails fra sælgeren kom fra en privat mailadresse, og at sælgeren underskrev sig med fornavn.

Han havde kontrolleret, at G1 var registreret i CVR registeret.

Han hørte ikke fra SKAT, før han modtog et forslag til en ekstraopkrævning af registreringsafgift i november 2007.

Han fandt, at han købte bilen til en fair pris.

OF fortalte, at han havde et godt netværk blandt tyske BMW forhandlere.

Han vidste dengang ikke, om moms skulle udspecificeres på slutsedlen eller var en del af registreringsafgiften. Han vidste, at registreringsafgiften var høj, men kendte ikke den nøjagtige størrelse.

BA har forklaret, at hun har været gift med A i 30 år. Hun har været bankrådgiver og arbejder nu administrativt med køb og salg af erhvervsejendomme.

Hun deltog ikke i valget af bilen måske bortset fra farven. Det var A, der havde kontakten med OF. Hun vidste, at prisen hos G6 var 1.120.000 kr., og at de gav 1.088.000 kr. Hun var ikke med hos G6. Hun så ikke den fremsendte udstyrsliste eller den annullerede ordrebekræftelse. Hun deltog i prøvekørslen af bilen. OF virkede meget præsentabel og kompetent.

TR har forklaret, at han er ansat hos G6 siden 1998 nu med ansvar for indkøb af biler. A er en langvarig kunde, men ikke privat bekendt.

I 2007, da den nye BMW skulle introduceres i Danmark, viste A interesse. Vidnet nævnte en pris omkring 1,2 mio. kr. A havde stort set lagt sig fast på, hvilket ekstraudstyr han ønskede.

A besluttede på et tidspunkt, at han ville købe, men han var utilfreds med den forventede leveringstid, som var 6-8 måneder. Han kan vedstå sin e-mail af 15. februar 2010, hvor han nævner en pris på 1.120.000 kr. Biler i den prisklasse bliver generelt solgt med rabat, og der gives yderligere rabat som følge af langvarige kundeforhold.

Han ved, at A endte med at købe en bil med næsten samme udstyr, som vidnet havde regnet på.

Han har selv været ude hos kunder og fremvise biler, og han har leveret biler på kundernes adresser. Megen kommunikation med kunder foregår pr. telefon og e-mails.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf det fremgår:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det navnlig gældende, at sagsøger er omfattet af den kreds af godtroende forbrugere, hvor der ikke efteropkræves for lidt betalt registreringsafgift i overensstemmelse med SKATs administrative praksis.

Der skal således konkret foretages en vurdering af sagsøgers gode tro, der fører til, at sagsøger har handlet i god tro.

For så vidt angår den konkrete vurdering af Sagsøgers gode/onde tro, skal det for det første anføres, at selve den pris, som sagsøger betaler, er et element, der skal vurderes, når hans gode tro skal vurderes.

Selve prisen er dog relativ, idet der er en ugennemsigtig prisdannelse på markedet for biler i denne prisklasse, hvorfor det næppe kan forventes, at Sagsøger som privat forbruger er bedre til at vurdere markedsværdien for en bil end den professionelle erhvervsdrivende, som bilen købes af.

Der er således store besparelser at opnå på bilmarkedet, ligesom listeprisen og den vejledende udsalgspris ikke er et udtryk for den egentlige markedsværdi.

Som der er redegjort for ovenfor, så kan den besparelse, sagsøger opnåede på købet af sin bil, absolut ikke kan danne grundlag for at indikere ond tro eller grov uagtsomhed.

Besparelsen er sædvanlig og hverken større eller bemærkelsesværdig i forhold til de priser, som andre almindelige forbrugere kan opnå hos både autoriserede forhandlere og parallelimportører.

Det er med de fremlagte tilbud fra G6 A/S, jf. bilag 4 og bilag 15, dokumenteret, at sagsøger kun har opnået en meget lille faktisk besparelse hvilket ikke i sig selv eller i forening med sagens øvrige omstændigheder kan medføre nogen form for ond tro.

Der er således intet i den af G1 ApS repræsenteret ved OF oplyste fremgangsmåde, der på nogen måde skulle få sagsøger til at tvivle på, at bilen kunne leveres fuldt afgiftsberigtiget til den aftalte pris.

Nærværende sag adskiller sig således på dette helt afgørende punkt fra omstændighederne i "Prøvesagen".

Hertil kommer, at Sagsøger ikke har grundlag for at vurdere, om den samlede købesum er tilstrækkelig til at dække registreringsafgift, moms og avance.

Det afgørende i den forbindelse er, at sagsøger ikke var klar over til hvilken pris, G1 ApS selv købte bilerne - endsige kunne være klar over, at der blev anvendt fiktive fakturaer ved afgiftsberigtigelse i Danmark.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at det i "Prøvesagen", (SKM2012.655.ØLR), blev fastlagt af den i sagen udmeldte skønsmand, at det ikke er usædvanligt, at der kan opnås rabatter på mellem 10-15 %.

Hertil kommer, at det er almen kendt, at der er rabatter at få ved import fra Tyskland.

Som sagens bilag 9 er fremlagt kopi af telefax fra 19. februar 2008 fra VR som repræsentant for G7 til jurist SP fra FDMs juridiske afdeling.

Som det fremgår af telefaxen bekræfter VR fra ADAC, at køber, der regelmæssigt køber et vist antal af nye biler fra den samme producent, sædvanligvis opnår en særlig rabat - en såkaldt flåderabat, der kan være op til 20 % af den normale listepris. Det fremgår tillige, at en privatperson på tilsvarende vis også kan opnå en rabat.

Med de nu fremlagte bilag er det således dokumenteret, at det ikke er usædvanligt for en køber, at opnå op til 20 % rabat i forhold til listeprisen (den vejledende udsalgspris).

Sagsøgers pris var langt fra en sådan procentmæssig besparelse.

Der er herudover intet usædvanligt i den valgte fremgangsmåde, hvor der betales ved en banknoteret check.

Det forhold, at sagsøger underskriver en salgsslutseddel, hvorpå der angives sælgers CVR nr., må tværtimod tale for, at sagsøger har handlet i god tro.

Sagsøger har ingen forudsætninger for at vurdere om afregningsmetoden, angivelse af moms, eller de angivne vilkår for handlen er i overensstemmelse med lovgivningen eller praksis på området.

Hertil kommer, at det forhold, at sagsøger undersøgte prisen for en tilsvarende bil hos den officielle BMW importør, og der blev tilbud en tilsvarende bil (der tillige var af nyere produktion) til en stort set tilsvarende pris.

Samlet set må det således konkluderes, at sagsøger har handlet i tiltro til, at G1 ApS var en sædvanlig forhandlervirksomhed med en fuld lovlig og anerkendt forretning med parallelimport af biler, og tillige i tiltro til, at repræsentanten for forhandlervirksomheden OF driver en almindelig respektabel og hæderlig forretning, og at de samlede vilkår omkring salget er almindelige i branchen. Sagsøger har jo heller ikke haft kendskab til den af G1 ApS ved OF udarbejdede falske faktura, eller til at denne er anvendt ved afgiftsberigtigelsen.

Det væsentligste er den samlede pris, som sagsøger ender med at betale, og om denne pris med rimelighed kan antages at være af nogenlunde tilsvarende størrelse, som den pris, enhver anden forhandler ville kunne hjemtage bilen for.

Som der er redegjort for ovenfor, så er den pris, som Sagsøger betalte for bilen, stort set lig det, en anden forhandler kunne skaffe bilen for.

Hertil kommer, at det er dokumenteret, at sagsøger beholdt bilen i flere år og efterfølgende måtte realisere et stort tab ved videresalget. Også på dette afgørende punkt, adskiller nærværende sag sig således fra omstændighederne i "Prøvesagen".

I tillæg til det ovenfor beskrevne skal det fremhæves, at SKAT selv ved indregistreringen har foretaget en prøvelse af bilens værdi.

Og herudover har SKAT anført, at intet er til hinder for køretøjets registrering som anført. Sagsøger har således på dette tidspunkt naturligvis en forventning om, at registreringen er gennemført uden vanskeligheder og uden at Sagsøger kan risikere at blive mødt af senere krav.

Det skal i forlængelse heraf særligt anføres, at SKAT dagligt foretage adskillige afgiftsberigtigelser, sådan at medarbejderen hos SKAT kan siges at have en helt særlig ekspertise i vurdering af bilers værdi og beregning af afgiftsgrundlag.

Men sagsbehandleren undrer sig til trods for dette ikke over den af sælgeren G1 ApS dokumenterede værdi på bilen i form af en købspris på 19.800 Euro.

Det skal understreges, at denne værdi på 19.500 euro er fejlagtig, og således alene er baseret på den forfalskede faktura, som blev præsenteret ved afgiftsberigtigelsen.

Den angivne pris for bilen er ifølge SKAT, jf. bilag 2, angivet til 54.500 Euro ex. Tysk moms, idet man har lagt en annulleret ordrebekræftelse fra G3 GmbH til grund. Det bemærkes, at det i realiteten ikke er belyst, hvilken pris G1 faktisk erhvervede bilen for.

Den omhandlende bil-model havde på tidspunktet for afgiftsberigtigelsen eksisteret i en lang årerække ligesom der - jf. nedenfor - på produktionstidspunktet i december 2006 var en anmeldt standardpris. Ved afgiftsberigtigelsen lader sagsbehandleren hos SKAT således bilen afgiftsberigtige på baggrund af en faktura med en angivet pris, der åbenbart var væsentlig lavere end tilsvarende tidligere anmeldte købesummer.

SKAT har til trods for denne difference bare ladet afgiftsberigtigelsen gå igennem.

Dette understøtter således i sagens natur, at Sagsøger - uden tilsvarende særlige forudsætninger - heller ikke bør undre sig over bilens pris ved købet.

Som sagen fremstår nu virker det som om, at SKAT vil forsøge at påstå, at en almindelige borger og forbruger bør have et større kendskab til prisfastsættelse på bilen, end SKATs egen særligt uddannede medarbejder med omfattende erfaring indenfor området.

Herudover kan henvises til SKATs notat af 24. november 2006 vedrørende instruks om parallelimport af motorkøretøjer, jf. bilag 11.

Instruksen omhandler SKATs sagsbehandling i forbindelse med indregistrering af motorkøretøjer, og SKATs pligt til at holde øje med eventuelt lave priser, som bilen bliver afgiftsberigtiget på baggrund af.

Det følger af denne instruks, at hvis der er en forskel på ca. 20 pct. mellem den fakturerede pris og mindstepriser i standardpriser på køretøjet, så skal der ske en indberetning til "Økokrim".

Til trods for denne meget klare instruks, har SKAT ikke fundet anledning til at stoppe nogle af de indregistreringer, som G1 ApS ved OF har foretaget på baggrund af falske fakturaer.

Dette må selvsagt betyde, at medarbejderen hos SKAT - der er professionel og hver dag beskæftiger sig med mange afgiftsberigtigelser - ikke har fundet, at der har været noget mistænkeligt ved afgiftsberigtigelserne eller de på fakturaerne falske priser, der kunne føre til, at afgiftsberigtigelsen skulle afvises - eller der blot skulle kræves sikkerhed fra anmelder.

Den besparelse, som sagsøger opnår, udgør efter SKATs egne beregninger af standardpris (jf. bilag 2, underbilag 12) 14 % - såfremt der tages udgangspunkt i en vejledende listepris, der ikke er udtryk for den reelle markedsværdi.

Sagsøgers faktiske besparelse i forhold til den tilbudte salgspris fra G5 er således langt mindre end den besparelse, som SKAT beregner ovenfor.

Det skal i den forbindelse understreges, at det er SKAT selv, der har ladet afgiftsberigtigelsen gå igennem med de oplyste værdier.

Dette understøtter i sagen natur at sagsøger - som almindelig borger - ikke har eller burde have nogen anledning til at være mistroisk overfor de af G1 ApS oplyste priser, som skulle betales ved den endelige levering i Danmark.

Hertil kommer, at der på tidspunktet for bilens afgiftsberigtigelse i april 2007 var en standardprisanmeldelse med en angivet afgiftspligtig værdi på 352.829 kr., og en standardprisanmeldelse på standardudstyr, jf. bilag 23, underbilag 3.

Der var derudover også en forhandlerprisliste med en angivet pris på bilen uden ekstraudstyr på 944.800 kr., jf. bilag 23, underbilag 4.

Det burde således have stået klart for SKAT som den professionelle og udøvende myndighed, at der var en uoverensstemmelse mellem den af G1 ApS anmeldte pris - og den reelle pris på det danske marked.

Sagsøger havde intet kendskab til den falske faktura og havde heller ingen del i afgiftsberigtigelsen af bilen.

Han havde derfor ingen mulighed for at vide, at der ikke var betalt den korrekte registreringsafgift.

Helt afgørende for sagsøger var det derimod, at han rent faktisk havde fået et tilbud fra den officielle forhandler G6 A/S, vedrørende køb af en BMW, til en stort set tilsvarende pris, jf. bilag 4.

Hertil kommer, at det fortsat gøres gældende, at listeprisen på ingen måde kan anvendes som udtryk for bilens reelle markedspris.

Der skal vedrørende dette punkt henvises til DAF Nyt (nyhedsbrev for Autobranchen Danmark) for uge 38 (bilag 12). Det fremgår af en udtalelse fra administrerende direktør for DAF, Jesper Brendstrup, at "SKAT har svært ved at forstå, at der på det danske bilmarked ikke opereres med listepriser". Han fortsætter "Hvert enkelt salg er en konkret forhandling mellem bilforhandleren og kunden".

Det gøres også gældende, at sagsøgers køb er foregået på sædvanlige vilkår, og i forlængelse heraf skal det anføres, at det er ganske sædvanligt, at bilkøb eller andre aftaler vedrørende brug af biler foregår via internettet - udenom en traditionel forhandler med et showroom.

På den baggrund er som bilag 13 fremlagt udskrift vedrørende G8 A/S, hvori det netop beskrives, at biler hjemtages efter bestilling og at der ikke er et showroom eller lager, hvilket gør, at omkostninger nedbringes.

Herudover er også fremlagt bilag 14, som er et udskrift vedrørende G9, der er en importør, der bl.a. importerer eksklusive biler.

Af udskriftet fremgår bl.a. at, firmaet i samarbejde med kunden finder den helt rigtige profil på den nye bil, og derefter via firmaets netværk og søgeprogram finder en bil, der lever op til kundens forventninger.

Endvidere henvises til forhandlerportalen www. www har eksisteret siden 1998 og er Danmarks største bilsite med formidling af køb og salg af alle typer af biler. Portalen har mere end 300.000 daglige opslag og kontakten mellem forhandler og forbruger er netop baseret på, at dialogen foregår telefonisk og via mail.

Det kan således lægges til grund, at også andre forhandlere sælger biler "virtuelt", dvs. uden et egentligt showroom. Dette berøver naturligvis ikke den pågældende forhandler sin status som netop forhandler.

G1 ApS kan på tilsvarende vis anses som en forhandler.

Det skal i den forbindelse fremhæves, at Byretten netop i dommen af 16. januar 2014, jf. SKM2014.197.BR., klart har tilkendegivet, at retten ikke er bundet af SKATs opfattelse af forhandlerbegrebet.

I forlængelse heraf bemærkes, at netop præmisserne i "Prøvesagen" (SKM2013.447.HR, som en stadfæstelse af SKM2012.655.ØLR), ikke kan tages til indtægt for, at samtlige bilkøbere, der har købt hos G1 ApS ikke er i god tro, blot fordi SKAT har den opfattelse, at G1 ApS ikke er en forhandler.

Det kan lægges til grund, at for sagsøger har G1 ApS fremstået som en sædvanlig forhandler.

Hertil kommer,

at der blev betalt med en banknoteret check,

at bilen blev betalt ved levering,

at bilen var en lettere brugt bil,

at bilen ved levering var indregistreret og fremstod som fuldt afgiftsberigtiget,

at sagsøger ikke selv har haft nogen andel i importen, indregistreringen eller afgiftsberigtigelsen af bilen, og

at sagsøger har handlet i fuld overensstemmelse med FDMs råd ved køb af bil, samt

at sagsøger i øvrigt har iagttaget alle øvrige sædvanlige forholdsregler man som forbruger bør iagttage, og endelig

at sagsøger ikke havde konkret anledning til at handle anderledes, end han har gjort.

Disse forhold understøtter, at sagsøger til stadighed har handlet i god tro.

Afsluttende gøres det således gældende, at sagsøger er omfattet af SKATs administrative praksis, og derfor ikke skal hæfte eller efteropkræves for den manglende registreringsafgift.

..."

Sagsøgte har procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf det fremgår:

"...

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren hæfter for den for lidt betalte registreringsafgift efter den dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2, og at sagsøgeren ikke har godtgjort, at han er omfattet af SKATs administrative praksis, hvorefter der ikke efteropkræves registreringsafgift hos en godtroende bilkøber, der har købt bilen hos en forhandler.

Det er sagsøgeren, der har bevisbyrden og skal godtgøre, at han er omfattet af SKATs særlige administrative praksis for ikke at efteropkræve manglende registreringsafgift og dermed ikke hæfter efter den objektive hæftelsesregel i lovens § 19, stk. 2.

1. Sagsøgeren har ikke købt køretøjet af en forhandler

Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke kan anses for at have købt køretøjet af en forhandler, og at sagsøgeren allerede af den grund ikke er omfattet SKATs praksis.

Det er således en selvstændig og nødvendig betingelse for at være omfattet af SKATs særlige gunstige administrative praksis, at køretøjet er købt hos en forhandler, hvilket indebærer et krav om, at sælgeren fremstod som en forhandler af biler. Herom bemærkes følgende:

Det er vedvarende og i samtlige beskrivelser vedrørende SKATs praksis anført, at praksis omfatter køretøjer, som er købt hos en forhandler (autoforhandler/forhandlervirksomhed). Det er således en forudsætning for anvendelse af praksis, at køretøjet er købt hos en forhandler, og det er i overensstemmelse hermed, at SKAT - og Landsskatteretten som rekursinstans - har anvendt praksis.

SKATs administrative praksis har den baggrund, at en almindelig bilkøber normalt må kunne forvente af en forhandler, at denne har betalt den afgift af køretøjet, der kræves efter loven, jf. hertil bemærkningerne om praksis i forarbejderne til ændringslov nr. 481 af 30. maj 2012 og Højesterets dom i prøvesagen.

Praksis bygger på det normaltilfælde, hvor en forbruger indfinder sig på en forhandlers faste forretningssted for at se og eventuelt prøvekøre en eller flere af de biler, forhandleren udstiller, og herefter indgår en aftale med forhandleren om køb af en bil. Der skal derfor ved vurderingen af, om der er tale om en forhandler efter SKATs praksis, lægges vægt på om en sælger har sædvanlige forhandlerkarakteristika, herunder om der findes et fast udstillingssted, om der findes nogle udstillingsmodeller, om der annonceres eller på anden måde reklameres, og om virksomheden udadtil præsenteres som forhandler.

Det, at køretøjet er købt af en forhandler, er med andre ord en typeforudsætning for, at en køber kan være i god tro omkring afgiftens korrekte betaling.

Landsrettens og Højesterets domme i prøvesagerne kan ikke føre til en anden forståelse og anvendelse af SKATs praksis.

Dommene er udtryk for, at Landsretten og Højesteret - som stadfæstede Landsrettens dom i henhold til grundene - ikke har fundet det nødvendigt at tage stilling til, om sælgeren kunne anses for en forhandler i administrativ praksis' forstand, idet køberen i prøvesagen klart var i ond tro omkring fulde afgiftens betaling og derfor allerede af denne grund ikke var omfattet af praksis. Dommene er ikke udtryk for, at Landsretten/Højesteret har ændret SKATs praksis, således at praksis nu også omfatter den køber, som ikke har købt køretøjet af en forhandler, eller at Landsretten og Højesteret har fundet, at G1 ApS/OF kunne anses for en forhandler i administrativ praksis' forstand.

Det bemærkes, at SKATs praksis er udtryk for en fravigelse - til gunst for borgerne - af en klar og ubetinget lovbestemmelse om, at køberen af en bil hæfter på objektivt grundlag - uanset god eller ond tro og uanset hvem køretøjet købes af - for betalingen af den lovpligtige registreringsafgift.

Påberåbelsen af SKATs administrative praksis i nærværende tilfælde vil medføre, at borgere i videre omfang, end hvad der er accepteret i den administrative praksis, vil blive omfattet. Dette er der ikke grundlag for, idet en ulovbestemt administrativ praksis ikke kan udstrækkes længere, end hvad der følger af rammerne for den pågældende administrative praksis, jf. princippet i SKM2011.669.HR og SKM2009.229.HR.

Således kan sagsøgeren kun påberåbe sig administrativ praksis, så langt som praksis rækker, ligesom domstolene ved prøvelsen af, om en borger er omfattet af en begunstigende ulovbestemt administrativ praksis, ikke kan udvide rækkevidden af denne praksis eller i øvrigt nærmere normere indholdet af praksis, hvis dette ikke har grundlag i den af myndighederne faktisk udøvede praksis.

Det gøres gældende, at sagsøgerens sælger, G1 ApS/OF, ikke fremstod som en forhandler af biler i administrativ praksis' forstand - hverken udadtil eller over for sagsøgeren. Dette støttes på følgende omstændigheder:

at	sagsøgerens sælger ikke har haft noget udstillingssted eller nogen biler på lager, endsige et forretningssted som sagsøgeren har besøgt i forbindelse med købet af køretøjet,
at	sælgeren drev virksomheden fra sin private bopæl i en villa på ...1,
at	sælgeren ikke har markedsført sig professionelt, eksempelvis ved annoncering via hjemmeside, blade, aviser, telefonbøger eller lignende (sagsøgeren blev bekendt med OF gennem en bekendt),
at	kontakten mellem parterne foregik på en for forhandlere usædvanlig måde, herunder anvendte sælgeren en privat e-mailadresse og underskrev sig med sit personlige fornavn uden brug af firmasignatur eller lignende angivelse af virksomheden, og
at	sælgeren ikke har opkrævet moms ved salget, hvilket naturligvis er uforeneligt med lovgivningen ved professionelle forhandleres salg til forbrugere og viser, at sælgeren ikke anså sig selv for at drive selvstændig økonomisk virksomhed med salg af biler, jf. momslovens § 3, stk. 1. Sagsøgerens sælger manglede således en lang række af de karakteristika, som bilforhandlere almindeligvis har - og som må kræves for, at sælgeren med nogen rimelighed kan betragtes som forhandler i relation til SKATs administrative praksis.

Det kan heroverfor ikke føre til andet resultat, at G1 ApS har været registreret med en branchekode i CVR-registret for detailhandel med personbiler.

Sagsøgerens henvisninger til bilag 13 (G8 A/S), bilag 14 (G9) og hjemmesiden www vedrører ikke sammenlignelige virksomheder. Virksomhederne adskiller sig fra OF's virksomhed ved bl.a. at have en hjemmeside og professionelt markedsføringsmateriale. Hertil kommer, at ingen af virksomhederne er egentlige autoforhandlere; G8 A/S (bilag 13) er en leasingvirksomhed, G9 (bilag 14) er "rådgivende konsulent" i forbindelse med import af køretøjer, og www er en hjemmeside, der formidler kontakt mellem købere og sælgere af biler. Endelig er der ikke grundlag for nødvendigvis at konkludere, at de pågældende virksomheder er omfattet af forhandlerbegrebet, som det skal forstås i medfør af SKATs administrative praksis.

2. Sagsøgeren var ikke i god tro

I anden række gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at han i øvrigt var i god tro med hensyn til, at der var betalt korrekt registreringsafgift af køretøjet, og at han også af denne grund ikke er omfattet af SKATs administrative praksis.

Således taler bl.a. følgende omstændigheder afgørende imod, at sagsøgeren var i god tro:

Køretøjet blev solgt til sagsøgeren af samme sælger og efter samme fremgangsmåde som i prøvesagerne. Landsrettens bemærkning i prøvesagerne - som blev tiltrådt af Højesteret - om, "at omstændighederne ved virksomheden og parternes aftaleindgåelse ikke kan anses for sædvanlige for en forhandlervirksomhed, idet [G1 ApS] blandt andet ikke blev markedsført, og kontakten mellem parterne foregik på en lukket og usædvanlig måde", er derfor også dækkende for nærværende sag.

Det må endvidere indgå i vurderingen af sagsøgerens gode tro, at han ved købet af bilen af G1 ApS/OF til kr. 1.088.000 (bilag 6) opnåede en besparelse på kr. 180.000 i forhold til den vejledende udsalgspris på kr. 1.268.474,18 for et fabriksnyt køretøj med ekstraudstyr (som er oplyst af den officielle danske importør, jf. bilag 2, side 9 og underbilag 12). Udgangspunktet ved vurderingen af sagsøgernes gode tro i forhold til køretøjets pris må være en sammenligning af sagsøgerens købspris med køretøjets vejledende udsalgspris i Danmark som nyt, da det er denne pris, som er officiel og lettest tilgængelig for potentielle købere. Det bestrides som udokumenteret, at den vejledende udsalgspris (også kaldet listeprisen) for det i sagen omhandlede køretøj med ekstraudstyr var lavere end det af den officielle importør oplyste.

Det må i den forbindelse lægges til grund, at sagsøgeren købte et fabriksnyt køretøj, eller at han i hvert fald troede dette. Bilen er således solgt som "fabriksny", jf. salgsslutsedlen (bilag 6), ligesom der i slutsedlen er anført "Km.:1500". Endvidere fremgår det af anmeldelsen til registrering, at køretøjets kilometerstand var "1200" (bilag 2, underbilag 3), og der er anført "0 kørte km." i synsrapporten vedrørende registreringssyn af køretøjet (bilag 2, underbilag 5). Endelig har sagsøgeren selv forklaret til politiet og SKAT, at køretøjet var fabriksnyt (bilag C, side 3, og bilag D).

Endelig taler det også imod sagsøgerens gode tro, at det efter indholdet af sagsøgerens mailkorrespondance med OF (bilag 2, underbilag 8 og 10) må lægges til grund, at sagsøgeren var bekendt med, at OF's nettoindkøbspris for bilen i Tyskland var omkring 54.000 euro (brutto 65.760 euro), eller at det i hvert fald var prisniveauet for bilen med ekstraudstyr i Tyskland. Sagsøgeren havde herefter ikke havde grundlag for at tro, at G1 ApS/OF havde opnået en sådan rabat på sin indkøbspris i Tyskland, at det ville være muligt at indeholde både moms, fuld dansk registreringsafgift på velkendte 180 pct. og en sælgeravance inden for den købesum på kr. 1.088.000, sagsøgeren betalte for køretøjet, jf. tilsvarende Landsrettens præmisser i prøvesagerne SKM2012.655.ØLR og SKM2012.656.ØLR.

Heroverfor kan det af sagsøgeren anførte ikke føre til en anden vurdering af hans gode tro, idet følgende bemærkes herom:

Det bestrides som udokumenteret, at sagsøgeren fra en rigtig forhandler fik et tilbud om at købe en fuldstændig tilsvarende bil til en pris svarende til den pris, han betalte OF. Der er ikke er fremlagt noget oprindeligt tilbud til sagsøgeren fra G6 A/S vedrørende det i sagen omhandlede køretøj med ekstraudstyr. De to e-mails, der er fremlagt som henholdsvis bilag 4 og 15, er indhentet under henholdsvis Landsskatterettens behandling af sagen og nærværende retssag flere år efter hændelsesforløbet i sagen, og bevisværdien heraf er derfor begrænset i fraværet af objektiv dokumentation for det omtalte tilbud. Endvidere er det udokumenteret, at det tilbudte køretøj havde samme ekstraudstyr som det køretøj, sagsøgeren købte af OF, og at køretøjerne - og dermed de to tilbud fra henholdsvis G6 A/S og OF - derfor var sammenlignelige.

Dertil kommer, at sagsøgeren under alle omstændigheder ikke havde grundlag for at tro, at han kunne opnå den samme rabat hos OF som hos G6 A/S.

Det bestrides endvidere som udokumenteret,

at "markedsprisen" for køretøjet med ekstraudstyr var nævneværdig lavere end den vejledende udsalgspris, og at sagsøgeren havde kendskab til en sådan lavere markedspris, og

at det var normalt at opnå rabatter, der var i den størrelsesorden, sagsøgeren fik ved købet af det omhandlede køretøj, endsige at sagsøgeren havde grundlag for at tro, at OF kunne opnå en sådan rabat, der muliggjorde sagsøgerens lave købesum.

Det under prøvesagen for Landsretten afholdte syn og skøn er ikke relevant for nærværende sag. Dette syn og skøn vedrørte en anden type køretøj solgt på et andet tidspunkt, og der er ikke grundlag for at udstrække skønsmandens udtalelser vedrørende mulige rabatter til også at gælde det køretøj, nærværende sag omhandler.

Endvidere dokumenterer bilag 9 ikke som anført af sagsøgeren, at det ikke er usædvanligt for en køber at opnå op til 20 % rabat i forhold til den vejledende udsalgspris. Bilaget kan ikke tillægges værdi som sagkyndig erklæring, og det vides det ikke, hvilke forudsætninger og spørgsmål der ligger til grund for udarbejdelsen af bilaget, hvis bevisværdi derfor er begrænset. Hertil kommer, at selv hvis det lægges til grund, at det var muligt for nogle forhandlere at opnå "flåderabatter" på op til 20 %, indebærer det ikke, at sagsøgerens sælger havde mulighed for at opnå sådanne rabatter, eller at sagsøgeren havde konkret grundlag for at tro dette. Sådanne store rabatter fremkommer naturligvis kun ved større forhandleres/importørers regelmæssige køb af store partier biler, deraf betegnelsen "flåderabat". OF foretog ikke sådanne store "flådeindkøb", men købte derimod én luksusbil af gangen efter bestilling fra sine købere.

Det omstændighed, at SKAT selv afgiftsberigtigede køretøjet på grundlag af den lave tyske pris, som fremgik af den falske faktura, der blev fremvist til SKAT, er uden betydning for vurderingen af sagsøgerens gode tro. SKAT blev således besveget ved fremvisningen af den falske faktura, som man havde krav på at få afgiftsberigtiget køretøjet på baggrund af. Der foregik ikke en mere intensiv prøvelse ved afgiftsberettigelsen end, at det blev kontrolleret, at fakturaen fremstod korrekt. Det bemærkes, at forholdet også blev påberåbt under prøvesagen, uden at dette førte til et andet resultat.

SKATs interne instruks (bilag 11) om, at sager, hvor der var en prisdifference på mere end 20 pct. mellem den fremviste faktura og listeprisen, skulle oversendes til SKAT Økokrim, er uden betydning for vurderingen af indstævntes gode tro. Grænsen på 20 pct. er alene udtryk for en intern rettesnor i SKAT på et masseadministrationsområde, som er indrettet efter, at der afgives korrekte oplysninger ved afgiftsberigtigelsen. Det er sagsøgeren - og ikke SKAT - der er nærmest til at kende omstændighederne omkring købet af bilen og dermed nærmest til at vurdere, om alt er gået korrekt til.

Det forhold, at politiet indstillede efterforskningen af sagsøgeren vedrørende eventuel overtrædelse af registreringsafgiftsloven, kan ikke føre til andet resultat. Den strafferetlige vurdering om ansvar for afgiftssvig er en anden end den civilretlige vurdering af sagsøgerens hæftelse for registreringsafgift, herunder er bevisbyrden væsensforskellig.

Det bemærkes, at den tvivl, som har været i sagen vedrørende beregningen af den korrekte registreringsafgift, er uden relevans for spørgsmålet om sagsøgerens gode tro. Tvivlen skyldes således alene en forkert anvendelse af de særlige beregningstekniske regler for afgiftsberegningen, idet SKAT i første omgang havde tillagt en for høj fiktiv forhandleravance (på 13 pct. i stedet for 9 pct.) til den faktiske tyske indkøbspris, og i anden omgang fordi det viste sig, at der ikke fandtes en anmeldt standardpris for køretøjet.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

For betalingen af den registreringsafgift, som skal svares af et køretøj efter registreringsafgiftsloven, hæfter den, i hvis navn køretøjet første gang indregistreres, jf. den dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2.

Hæftelsen efter lovens § 19, stk. 2, er objektiv og gælder uanset køberens gode eller onde tro med hensyn til, om der er betalt (fuld) registreringsafgift af køretøjet.

SKAT har imidlertid haft en særlig administrativ praksis, som fraviger lovens objektive hæftelsesregel til gunst for borgerne. Praksis går ud på, at der ikke efteropkræves manglende registreringsafgift hos den køber, der har købt køretøjet hos en forhandler, hvis køberen har været i god tro om, at der var betalt fuld afgift af køretøjet. Denne praksis er ikke som sådan offentliggjort, men er blandt andet meddelt til FDM.

SKATs praksis er beskrevet i bl.a. SKATs breve af henholdsvis 16. og 30. april 2008 til henholdsvis FDM og advokat UN samt i SKATs udtalelse af 7. april 2009 til Landsskatteretten, som er gengivet i Landsrettens domme i prøvesagerne (SKM2012.656.ØLR, side 6-7). Heraf fremgår, at SKATs praksis går ud på, at der ikke efteropkræves registreringsafgift af forbrugere, som i god tro har købt en bil hos en autoforhandler/forhandlervirksomhed.

SKATs administrative praksis er beskrevet på følgende måde i forarbejderne til lov nr. 481 af 30. maj 2012, hvorved hæftelsesreglen blev affattet i sin nuværende form i lovens § 20 (de almindelige bemærkninger, pkt. 3.6.1., til lovforslag L 122 af 28. marts 2012):

"...

Bestemmelsen administreres således, at denne objektive hæftelse kun gøres gældende i forbindelse med handler mellem private. Der opkræves således ikke registreringsafgift hos en godtroende omsætningserhverver, som hos en forhandler har købt et køretøj, der viser sig ikke at være korrekt afgiftsberigtiget. Er eksempelvis et køretøj købt fra en forhandler, gøres hæftelsen som udgangspunkt ikke gældende over for køber ud fra den betragtning, at køberen normalt må kunne forvente af en forhandler, at denne har betalt den afgift af køretøjer, der kræves efter registreringsafgiftsloven. Er derimod eksempelvis et køretøj handlet mellem private, må køber sikre sig, at der er betalt den krævede registreringsafgift af køretøjet.

..."

Af Højesterets dom i sagen SKM2013.447.HR fremgår følgende om praksis:

"...

Efter SKATs praksis gøres den objektive hæftelse for registreringsafgiften ikke gældende over for en godtroende omsætningserhverver, som hos en forhandler har købt et køretøj, der viser sig ikke at være korrekt afgiftsberigtiget. Dette sker ud fra den betragtning, at køberen normalt må kunne forvente af en forhandler, at denne har betalt den afgift af køretøjet, der kræves efter registreringsafgiftsloven.

..."

Sagen vedrørte samme forhandler som i nærværende sag.

Højesteret tiltrådte af de grunde, som landsretten havde anført, at den pågældende køber ved erhvervelsen af bilen ikke kunne anses for at have været i god tro med hensyn til, at der var betalt fuld registreringsafgift. Landsretten lagde navnlig vægt på køberens kendskab til bilens sædvanlige indkøbspris i Tyskland, hvortil kom omstændighederne ved forhandleren og parternes aftaleindgåelse, som landsretten ikke fandt sædvanlige. Højesteret fandt således ikke, at SKATs lempelige praksis ikke fandt anvendelse allerede på grund af omstændighederne ved forhandleren og parternes aftaleindgåelse, men lod disse forhold indgå i vurderingen af den gode tro.

På dette grundlag findes forhandleren også i nærværende sag at være en forhandler omfattet af SKATs ovenfor nævnte praksis.

Retten finder det ikke godtgjort, at A var gjort bekendt med forhandlerens indkøbspris i Tyskland.

I overensstemmelse med hvad der fremgår e-mail af 15. februar 2010 fra salgsdirektør TR og som bekræftet under TR's vidneforklaring i retten, lægges det til grund, at A fra en autoriseret dansk BMW forhandler var blevet tilbudt en pris på 1.120.000 kr. for en bil svarende til den, han senere købte hos G1 ApS for 1.088.000 kr. Det lægges videre efter de herom afgivne forklaringer til grund, at A valgte at købe bilen hos G1 ApS på grund af den væsentligt kortere leveringstid.

Retten finder ikke, at denne prisforskel er tilstrækkeligt til at bringe A i ond tro med hensyn til afgiftsberigtigelsen.

Af den underskrevne slutseddel fremgår prisen på 1.088.000 kr., men ud for "evt. moms" og "Leveringsomkostninger" er anført "0-". Retten finder ikke, at det ved et forbrugerkøb bringer forbrugeren i ond tro om korrekt afgiftsberigtigelse, at moms ikke er anført særskilt, da priser i forbindelse med forbrugerkøb modsat handelskøb sædvanligvis angives inklusiv moms.

Under disse omstændigheder findes det forhold, at omstændighederne ved aftaleindgåelsen ikke kan anses for sædvanlige for en forhandlervirksomhed, ikke i sig selv at bringe A ud af god tro med hensyn til, om der var sket korrekt afgiftsberigtigelse.

Af disse grunde gives A medhold i den nedlagte påstand.

Skatteministeriet skal som sagsomkostninger erstatte den af A betalte retsafgift 4.000 kr. og et passende beløb til dækning af advokatudgifter, der ud fra sagsgenstandens værdi på godt 600.000 kr. fastsættes til 75.000 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet skal anerkende, at der ikke efteropkræves registreringsafgift hos A for det i sagen omhandlede køretøj.

Skatteministeriet skal inden 14 dage i sagsomkostninger til A betale 79.000 kr.