Dato for udgivelse | 05 May 2014 14:34 |
SKM-nummer | SKM2014.316.SR |
Myndighed | Skatterådet |
Sagsnummer | 12-141310 |
Dokument type | Afgørelse |
Overordnede emner | Skat |
Overemner-emner | Ejendomsvurdering |
Emneord | Ejendomsvurdering, omberegnet ejendomsværdi |
Resumé | Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingen pr. 1. oktober 2007 med henblik på at få rettet de omberegnede ejendomsværdier. |
Hjemmel | Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3 |
Reference(r) | Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3 Vurderingsloven § 33, stk. 13 og 15 |
Henvisning | Den juridiske vejledning 2014-1 afsnit H.A.5.1 |
Vurderingsmyndigheden er blevet opmærksom på, at der ved vurderingen pr. 1. oktober 2007 for ejendommen A er de omberegnede ejendomsværdier i 2001 og 2002 fejlagtigt ansat.
Ejendommen, som i 2007 var vurderet som en beboelsesejendom med en lejlighed, har et boligareal på 162 m² og en garage på 48 m². Ejendommen har et matrikelareal på 1.418 m².
Ved vurderingen pr. 1. oktober 2007 ændrer ejendommen benyttelse fra ubebygget grund til beboelsesejendom med en lejlighed, idet der er opført et parcelhus på ejendommen. I den forbindelse ansættes der en omberegnet ejendomsværdi i 2001- og 2002-niveau jf. vurderingslovens § 33 stk. 13 og 15 på henholdsvis 1.900.000 kr. og 2.000.000 kr.
Ved nærmere gennemgang er det konstateret, at der ved skønnet af de omberegnede ejendomsværdier i 2001- og 2002niveau, ikke er taget hensyn til det prisniveau, som var gældende for det område, hvor ejendommen A hører til.
På baggrund heraf genoptages ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2007 ekstraordinært, og vurderingen ændres således:
Omberegnet ejendomsværdi 2001 |
1.900.000 kr. ændres til 1.400.000 kr. |
Omberegnet ejendomsværdi 2002 |
2.000.000 kr. ændres til 1.600.000 kr.
|
Det må tilskrives vurderingsmyndigheden, at de omregnede ejerboligværdier er ansat forkert.
Ændringen vil få skattemæssig virkning fra og med indkomståret 2009 for beregningen af ejendomsværdiskat.