Østre Landsrets dom af 23. august 2013, 23. afdeling nr. S-2185 -12

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Kåre Pihlmann, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Gunst Andersen, Tine Vuust og Ann-Britt Belisario (kst.) med domsmænd.

..............................................

Byrettens dom af 29. juni 2012, nr. 9A-6940/2011

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 5. december 2011.

T, er tiltalt for

1.

skattesvig af særlig grov karakter, jf. straffelovens § 289., jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved med forsæt til skatteunddragelse for indkomstårene 2007 og 2008, at have angivet sin personlige indkomst for lavt, idet honorarindtægter for arbejde udført for selskabet H1 Management Ltd, Guernsey på hhv. 1.015.446 kr. (2007) og 866.251 kr. (2008) i alt 1.881.697 kr. ikke blev selvangivet, hvorved det offentlige blev unddraget skat for i alt 912.996 kr.

2.           

overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1 (tidligere arbejdsmarkedsbidragslovens § 18, stk. 1, litra a),

ved med forsæt til skatteunddragelse for indkomstårene 2007 og 2008, at have angivet arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget for lavt med i alt 1.881.697 kr., hvorved det offentlige blev unddraget arbejdsmarkedsbidrag med hhv. 81.235 kr. (2007) og 69.300 kr. (2008) i alt 150.535 kr.

3.              

overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1,

ved med forsæt til skatteunddragelse for indkomståret 2009 ikke inden for 4 uger efter modtagelsen af årsopgørelsen, udskrevet den 22. marts 2010, at have underrettet SKAT om, at skatteansættelsen var for lav med 629.629 kr., idet skatteansættelsen ikke indeholdt honorarindtægter fra H1 Management Ltd, Guernsey, hvorved det offentlige blev unddraget skat for i alt 194.628 kr.

Påstande 

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.

Der nedlægges endvidere påstand om en tillægsbøde på 1.250.000 kr. jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen i sagen afgivet forklaring af tiltalte og af vidnet V.1.

Tiltalte, T, har forklaret, at han er uddannet civiløkonom. Han har arbejdet med køb og salg af virksomheder. Han har også været ansat i G1 Kapital. Han var tidligere ansat i danske virksomheder. H1 er det sidste sted, han har arbejdet. Han fik kontakt med H1 i 2006, da G1 Kapital ville sælge deres investeringer. I årsskiftet 2006/2007 begyndte det formelle samarbejde. H1 har firmaadresse på Guernsey. Han var ansat indtil udgangen af maj 2009. Han havde hele tiden bopæl i Danmark. Han udførte arbejdet for H1 mange forskellige steder. Det primære marked var USA. Han havde mange rejsedage. I 2008 arbejdede han stort set kun med investeringer i USA. Han havde hjemmearbejdsplads på sin bopæl i Danmark. Han arbejdede fra Danmark. Han var investeringschef og arbejdede med investeringer i x-type selskaber. Han hjalp H1 med at bedømme, om x-type selskaber i Danmark og Norden var interessante som investeringsobjekter.

Han havde engageret sig med et x-type selskab lige inden, han fik kontakt med H1. De første 3-4 måneder arbejdede han for begge selskaber.

I begyndelsen afregnede han efter timeforbrug. Derefter lavede han og H1 en permanent aftale.

Forevist bilag 3 i skattecharteket forklarede han, at han fremsendte fakturaer, som blev honoreret.

I det andet selskab havde han en midlertidig ansættelse med en fast månedlig afregning som i almindelige danske selskaber. Der blev trukket almindelig skat af disse beløb.

Han indgav selvangivelser i 2007, 2008 og 2009. Han har ikke indberettet til SKAT vedrørende indtægten fra H1. Det var hans opfattelse, at der var tale om en skattefri indtægt. Det havde han fået at vide af H1 som led i ansættelsesforhandlingerne.

Det var hans klare opfattelse, at han var skattepligtig til Guernsey. Han har ikke tjekket, hvad eller om han betalte skat på Guernsey.

Han beklager, at han ikke tjekkede med SKAT, om han skulle betale skat i Danmark, da han tiltrådte hos H1.

Han har internetadgang. Gjort bekendt med indholdet af skattekontrollovens § 4 forklarede tiltalte, at han havde bopæl i Danmark. Det var alligevel hans opfattelse, at han var skattepligtig til Guernsey. Han kendte ikke skattereglerne.

Pengene gik ind på hans danske bankkonto. Han havde ikke til hensigt at skjule indkomsten. På hans årsopgørelser kan man se, hvad indeståendet på hans konti er. Han har derfor ikke forsøgt at skjule sin indkomst.

Årsopgørelserne er genereret efter, der er reguleret for indkomsten fra H1.

Foreholdt at han henviser til sin formue og ikke til sin indtægt forklarede han, at det var hans klare opfattelse, at indkomsten var skattefri. Han har altid haft et meget højt lønniveau, så det var ikke mærkeligt, at der gik så mange penge ind på hans konto.

Han ærgrer sig over, at han ikke tjekkede skattelovgivningen i Danmark. Da H1 købte G1 Kapital´s investeringer var advokatfirmaet R1 på som rådgivere. Han ønskede en dansk aftale om sine ansættelsesforhold, da han ikke ville reguleres af for eksempel engelsk ret, men det var ikke optimalt for H1. De var ikke enige, heller ikke om lønnen. H1 sagde, at fordi han blev ansat på Guernsey, ville han være skattefri i Danmark og på den måde, blev de enige om lønnen. H1 havde gode rådgivere omkring sig. Han var ikke selv involveret i rådgivningen eller samarbejdet med advokatfirmaet R1. Han stolede på H1. Han havde ikke grund til at tro andet. Han spurgte ikke advokatfirmaet til råds. Han syntes ikke, at det lød for godt til at være sandt. Han fik 12.500 dollars hver måned. Når der er indgået mere på hans konto, er det fordi han i begyndelse arbejdede på timebasis. Det, der gik ind, var indkomst for arbejde.

Han foretog ikke selv undersøgelser vedrørende skatteforholdet.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at der var en lønforhandling med H1. Det var den administrerende direktør, som han forhandlede med. Hans udgangspunkt var, at han ville have en dansk kontrakt, hvor dansk ret fandt anvendelse, men det kunne han ikke få. Som udgangspunkt skulle der have været etableret et dansk selskab, som han skulle ansættes i, men det viste sig, at det ikke kunne lade sig gøre. De var også uenige om lønnen. Han blev ikke tilbudt så høj en løn, som han var vant til. Det blev bragt på bane, at han ville opnå en skattefri position ved ansættelse på Guernsey. Det bragte lønnen op på en acceptabelt niveau.

Han fik en henvendelse fra SKAT primo 2011, hvor SKAT spurgte til overførelser på hans konto fra udlandet. Han ringede til V.1 hos SKAT og spurgte, hvad det drejede sig om. Tiltalte oplyste over for V.1, at der var tale om lønindkomster. De talte om, hvorvidt der var et problem. Tiltalte sendte specificerede oplysninger om overførelserne. Han fremsendte senere sine aftaler med H1 og kontoudskrifter til SKAT. Han var helt åben og fremsendte alt, hvad SKAT bad om at få. Han fik på intet tidspunkt at vide, at det kunne ende med en straffesag, og at han ikke var forpligtet til at sende oplysningerne. Det hele endte med, at han fik en opgørelse og nye årsopgørelser, hvorefter han udredte skatten i tre rater i 2011 sammen med 270.000 kr. i rente. Han betalte, da han forstod, at det ikke forholdt sig sådan, som H1 havde fortalt ham.

Da han fik den endelig opgørelse, spurgte han til det videre forløb. Han fik at vide, at han muligvis kunne forvente at få en bøde, men der ville gå op til et halvt år. Han fik intet at vide om straffelovens § 289.

Han havde ikke hørt om Money Transfer hos SKAT. Pludselig stod der økonomisk kriminalitet i mailsne. Det blev han overrasket over.

V.1 har som vidne forklaret, at han var sagsbehandler hos SKAT på sagen. Han arbejdede med "money transfer". SKAT udvalgte nogle pengeinstitutter og nogle skattelylande. De fik materiale og gennemgik det. De kunne konstatere, at tiltalte havde modtaget beløb fra udlandet, men at der ikke var selvangivet. De indkaldte materiale og fandt ud af, at der var noget galt med skatteforholdene. De kunne ikke have fundet ud af det på anden måde end ved kontrollen. Det påhviler borgeren selv at angive på selvangivelsen. SKAT ville ikke kunne konstatere en indtægt ved at se på formueoplysningerne. Formuen kan opstå ved arv, lottogevinst etc. SKAT gennemgår ikke alle selvangivelser. SKAT kører projekter eller laver stikprøver.

Han havde den første kontakt med tiltalte. Han fik det materiale, som han bad om. Der blev givet fradrag og beregnet skat, som blev indbetalt.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at der ikke var problemer. Han fik alt materiale. De havde et fint samarbejde om at få tingene redt ud.

Han fortalte ikke tiltalte om selvinkrimineringsprincippet. Han spurgte ikke om noget, der kunne inkriminere tiltalte, Han bad bare om oplysninger, så han kunne fastsætte skatten.

Det er nok en fejl, at der står Økonomisk Kriminalitet på den sidste mail. De oplyser ikke over for borgere, at de kommer fra Økonomisk Kriminalitet, fordi det ikke er sikkert, at folk har gjort noget forkert.

Personlige forhold 

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er vokset op på ...1. Han var den første i familien, der blev student. Han har et godt forhold til sin familie. Han flyttede til ...2 med sin daværende kone, og de fik en datter. Han har et godt forhold til sin ekskone. I dag er han uden arbejde. Han har ikke arbejdet, siden han forlod H1. Det er svære tider for branchen. Det var stressende at arbejde for H1. Der var meget rejseri og hans familie blev brudt. Han havde derfor brug for at sunde sig bagefter. Han er ikke længere på talefod med H1.

Rettens begrundelse og afgørelse 

Tiltalte T var bosiddende i Danmark, da han arbejdede for selskabet H1 Management Ltd på Guernsey. Han har forklaret, at han lod sig ansætte i selskabet og som et led i lønforhandlingerne fik oplysning fra selskabet om, at han ikke var skattepligtig i Danmark. Han undersøgte ikke reglerne om skattepligt. Herefter, og idet der ikke er anført særlige usikkerhedsmomenter eller andre omstændigheder vedrørende skattepligten, finder retten, at tiltalte T, der er uddannet civiløkonom og har arbejdet med investeringer i en årrække, havde fortsæt til skatteunddragelse ved ikke at selvangive sin indtægt fra H1 Management Ltd. Den omstændighed, at tiltalte T har forklaret, at han ikke kendte skattereglerne og ikke fandt anledning til at undersøge dem kan ikke føre til et andet resultat.

Straffen fastsættes til fængsel i 9 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, og § 16, stk. 3, jf. stk. 1.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 125.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2. Ved fastsættelsen af bøden har retten lagt vægt på, at tiltalte T har medvirket til sagens oplysning, og at han har betalt det pågældende skattetilsvar.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på forholdenes karakter, herunder de unddragne beløbs størrelse og har ikke fundet, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t 

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 9 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 125.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 50 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

................................................

Østre Landsrets dom af 23. august 2013, 23. afdeling nr. S-2185 -12              

Dommen afsagt af Byretten den 29. juni 2012 (9A-6940/2011) er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse.

Tiltalte har påstået formildelse.

Supplerende personlige oplysninger 

Der er til brug for ankesagen foretaget personundersøgelse i henhold til retsplejelovens § 808.

Tiltalte har i landsretten afgivet supplerende forklaring om sine personlige forhold og har herunder forklaret blandt andet, at han er ved at etablere en investeringsfond sammen med kolleger i branchen, men dommens udfald har stor betydning for hans muligheder herfor. Det har været et stort pres for ham at være igennem denne sag, som har verseret siden begyndelsen af 2011. Han medvirkede ved SKATs undersøgelser af hans indkomstforhold og har i dag betalt al skyldig skat, inklusiv renter.

Rettens begrundelse og resultat 

Frihedsstraffen for den forsætlige skatteunddragelse, som tiltalte ved byrettens dom er fundet skyldig i, findes passende udmålt. Det tiltrædes endvidere, at der er udmålt en tillægsbøde, jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Landsretten finder, at hverken sagsbehandlingstiden fra februar 2011, tiltaltes medvirken under SKATs behandling af skattesagen eller det forhold, at tiltalte har betalt det skyldige skattebeløb, kan begrunde en fravigelse af udgangspunktet om, at tillægsbøden udmåles til en gang den samlede unddragne skat. På denne baggrund forhøjes den udmålte tillægsbøde til 1.250.000 kr. med en forvandlingsstraf af fængsel i 60 dages fængsel.

Der findes ikke at foreligge sådanne særlige omstændigheder, som efter karakteren af overtrædelsen må kræves, hvis straffen skal gøres helt eller delvist betinget, ej heller med vilkår om samfundstjeneste.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t 

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes med den ændring, at tillægsbøden forhøjes til 1.250.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.