Parter

A
(Advokat Simon B. Clark)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Mads Pedersen)

Afsagt af byretsdommer

Pia Petersen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 30. juni 2011, vedrører spørgsmålet, om A hæfter for efterbetaling af registreringsafgift i forbindelse med køb af en Mercedes-Benz ... med reg.nr. ....

A har nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at der ikke efteropkræves registreringsafgift hos sagsøger for det i sagen omhandlede køretøj.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Landsskatterettens kendelse af 29. marts 2011 har sålydende indhold:

"...

Sagen drejer sig om hæftelse efter dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2, nu § 20, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har opkrævet yderligere 1.074.936 kr.

Klageren har betalt 742.874 kr.

Landsskatteretten ændrer afgørelsen og nedsætter beløbet til 1.001.166 kr. [nedsætter beløbet med 67.050 kr. til 1.007.886 kr. red.SKAT]

Møde mv.

Klageren har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler.

Sagens oplysninger

Klageren står registreret som første ejer af en bil af mærket Mercedes-Benz, model ..., stelnummer ... og registreringsnummer .... Bilen er registreret 1. gang den 25. juni 2007 i forbindelse med klagerens køb af bilen.

Bilen er importeret fra Tyskland til Danmark og anmeldt til afgiftsberigtigelse samme dag som 1. indregistrering af G1 ApS. Ved anmeldelsen er kilometerstanden oplyst til 1.000 km.

G1 ApS har ved afgiftsberigtigelsen angivet indkøbsprisen til 43.250 EURO, svarende til 322.213 kr. ved anvendelse af den i anmeldelsen anvendte kurs på 745, og den afgiftspligtige værdi til 443.541 kr., hvorefter afgiften er beregnet til 742.874 kr. Indkøbsprisen er dokumenteret ved en falsk faktura, udstedt af G2, Liechtenstein.

Bilens faktiske indkøbspris er 100.000 EURO eksklusive tysk moms ifølge faktura af 18. juni 2007 fra G3, KFZ-Handel.

Ifølge den danske importør er den anmeldte listepris 1.092.903 kr. (indkøbspris + importør- og forhandleravance + moms) og den vejledende udsalgspris for bilen 2.905.354 kr.

Ifølge underskrevet, men ikke dateret, salgsslutseddel har klageren købt den pågældende bil af G1 ApS for 1.935.000 kr., svarende til 33 % under den vejledende udsalgspris. Bilen leveres fabriksny. Moms og leveringsomkostninger er angivet til 0 kr. Antal kørte kilometer er angivet til 1.500 km. Betalingen er sket ved en banknoteret check på 1.935.000 kr. ved levering.

Ifølge synsrapport af 25. juni 2007 har bilen kørt 0 km.

Klageren er kommet i kontakt med OF via en bekendt.

Forhandlingerne er foregået ved personlig møde og mail. I korrespondancen har sælger anvendt mailadressen ...@... og underskrevet sig OF.

Selskabet G1 ApS er registreret i det Centrale Virksomhedsregister den 2. oktober 2006 under detailhandel med personbiler. Selskabet er ikke registreret efter registreringsafgiftslovens § 14. Selskabet har ikke egen udstilling af biler, hjemmeside e.l.

SKAT har udsendt 1. varsel om opkrævning af afgift 16. november 2007. Den 19. november 2009 fremsendte SKAT et nyt forslag til afgørelse indeholdende et lavere afgiftskrav samt en udvidet begrundelse.

SKATs afgørelse

SKAT har opkrævet yderligere 1.074.936 kr. i registreringsafgift.

SKAT har på baggrund af den faktiske indkøbspris beregnet forhandlerprisen til 1.052.313 kr. inkluderet den i anmeldelsen anvendte avance på 13 % og moms men uden registreringsafgift. Afgiften heraf er beregnet til 1.817.810 kr. efter fradrag i værdien på 11.585 kr.

Klageren står registreret som første ejer af bilen og hæfter derfor for betaling af den manglende registreringsafgift i medfør af dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2.

På baggrund af de atypiske forhold omkring anskaffelsen af en bil til mere end 2.000.000 kr. er det SKATs vurdering, at klageren ikke har været i god tro ved købet, således at hæftelsen opretholdes.

Klagerens påstand og argumenter

Det gøres primært gældende, at SKATs afgørelse er ugyldig.

Subsidiært, at der ikke er grundlag for at opkræve yderligere registreringsafgift hos klageren.

Tertiært, at den avance som indgår i beregningen af den afgiftspligtige værdi nedsættes fra 13 % til 9 %.

Vedrørende den primære påstand er det gjort gældende, at dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 1, ikke tager sigte på en situation som nærværende. Som bestemmelsen naturligt må forstås, er der foretaget en prøvelse af grundlaget for indregistreringen, således at markedsværdien også på dette tidspunkt endelig fastsættes. Hvis der netop ikke var foretaget en prøvelse og betalt en afgift, kunne bilen ikke anmeldes til registrering. Den korrekte fremgangsmåde ville herefter være at begære bilen fremstillet til eftersyn i medfør af registreringsafgiftslovens § 25, hvorefter bilen skulle afgiftsberigtiges med udgangspunkt i den egentlige markedsværdi og ikke en fiktiv listepris. Listeprisen er ikke et udtryk for nye bilers egentlige markedsværdi. SKATs afgørelse må således anses som et forsøg på at foretage en ulovhjemlet forvaltningsakt.

Vedrørende den subsidiære påstand gøres det gældende, at klageren har været i god tro vedrørende den manglende afgift og dermed er omfattet af den administrative praksis, hvorefter der ikke opkræves manglende afgift hos den bilkøber, som i god tro har købt en bil hos en forhandler, som senere viser sig ikke at være korrekt afgiftsberigtiget.

Klageren undersøgte forud for købet, at G1 ApS var registreret med CVR-nr. som autoforhandler, ligesom han blandt andet opsøgte Mercedes-forhandleren i ...1, som kunne skaffe ham en tilsvarende bil til cirka 2.6 mio. kr. OF tilbød i maj 2007 klageren en seks måneder gammel bil, som dog kun havde kørt få kilometer. Klageren fik tjekket stelnummeret hos Mercedesforhandleren i ...1, som oplyste, at bilen var produceret i november 2006, hvorfor klageren fik den opfattelse, at der var tale om en "rest-bil", som OF havde oplyst, at han kunne få 20 - 30 % rabat på i forhold til den vejledende udsalgspris, hvilket stemte med den aftalte pris på 1.935.000 kr.

Klageren havde ligeledes afvist at betale et forskud til afhentning af bilen, idet han havde insisteret på, at betalingen ikke skete før bilen var leveret indregistreret og afgiftsberigtiget.

Klageren har handlet i tiltro til, at OF har drevet en respektabel og hæderlig forretning, hvilket understøttes af, at der ikke er foretaget nogen forudbetaling. Klageren har ikke som forbruger haft noget videre kendskab til de almindelige vilkår for bilhandler i forbindelse med parallelimport af biler, herunder størrelsen af moms, avance og registreringsafgift.

Den besparelse, som klageren har opnået i forhold til den vejledende udsalgspris, er ikke så stor, at den i sig selv kan statuere ond tro, når der henses til de priser, som leasingselskaber kan indkøbe biler til, samt de rabatter, som andre forhandlere kan tilbyde ved at opkøbe lagerbiler direkte fra fabrikanterne. Der henvises til det fremlagte bilagsmateriale.

SKAT foretager dagligt adskillige afgiftsberigtigelser og har derfor en særlig ekspertise i vurderingen af bilers værdi og har ved indregistreringen foretaget en prøvelse af bilens værdi uden at undre sig over den anmeldte indkøbspris, som ligger 44 % under den indkøbspris, som SKAT efterfølgende har lagt til grund for afgiftsberigtigelsen. Det forhold, at SKAT alligevel lader bilen indregistrere må som minimum være udtryk for en grov omgåelse af god forvaltningsskik.

De 44 % skal sammenholdes med klagerens besparelse på 33 % i forhold til standardprisen. Man kan ikke forvente, at en forbruger bør have større kendskab til prisfastsættelsen på bilen end SKATs egne særligt uddannede medarbejdere.

Endelig bemærkes, at det er SKAT, som har bevisbyrden for, at klageren ikke har været i god tro ved købet, og denne bevisbyrde er ikke løftet.

Vedrørende den tertiære påstand bemærkes, at en avance på 13 % ikke er sædvanlig ved handel med dyre biler, og at SKAT ikke har godtgjort, hvorfor der er anvendt denne avance, og ikke minimumsavancen på 9 %.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Angivelsesfristens udløb er samtidig betalingsfristen for de skatter og afgifter, som er omfattet af opkrævningsloven, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 4 (lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003 med efterfølgende ændringer), herunder registreringsafgift fra registrerede virksomheder efter registreringsafgiftslovens § 14, jf. § 17, stk. 2.

Fristen for at udsende varsel beregnes således fra betalingsfristen og tre år frem. For ikke-registrerede virksomheder anses fristen ligeledes at skulle beregnes fra betalingsfristen, som er ved anmeldelsen til registrering i Centralregisteret for Motorkøretøjer, jf. dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 1. Klageren er registreret som ejer af bilen den 25. juni 2007 og varsel om ændring af afgiftsgrundlaget er udsendt den 16. november 2007 og er således rettidig.

Registreringsafgiftslovens § 25 fastlægger alene Told- og Skatteforvaltningens beføjelser ved kontrol af de oplysninger som er lagt til grund ved beregningen af afgiften, idet afgiftsgrundlaget fastsættes efter reglerne i registreringsafgiftslovens §§ 9 og 10.

SKATs afgørelse er dermed gyldig.

Det følger af de almindelige bemærkninger til L 1971 nr. 221 (registreringsafgift af motorkøretøjer mv.), at "afgiftens betaling påhviler principielt den, i hvis navn køretøjet skal registreres efter færdselsloven, men forhandlervirksomheder kan overtage afgiftsforpligtelsen mod at stille fuld sikkerhed [for betalingen]." Dette forudsætter, at forhandlervirksomheder lader sig registrere hos told- og skatteforvaltningen i medfør af registreringsafgiftslovens § 14.

G1 ApS er ikke registreret efter registreringsafgiftslovens § 14, hvorfor klageren, som ejer, hæfter for betalingen af den manglende afgift i medfør af § 19, stk. 2, i den dagældende registreringsafgiftslov, nu § 20, stk. 1, idet klageren er varslet om afgiftskravet forud for salget af bilen, kan han ikke med frigørende virkning sælge bilen.

Bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 19, stk. 2, er, efter sin ordlyd, en objektiv hæftelsesregel, som ikke er betinget af, om ejeren var i ond tro vedrørende den manglende afgiftsbetaling ved erhvervelsen af køretøjet.

Efter administrativ praksis opkræves der imidlertid ikke efterbetaling af afgift hos en køber, som i god tro har købt et køretøj, som ikke er korrekt afgiftsberigtiget, hos en forhandler.

Det er en forudsætning for at kunne anses som forhandler i den forstand som omfattes af praksis, at sælger af bilen i et eller andet omfang udadtil har fremstået som forhandler af biler, idet det afgørende for Told- og Skatteforvaltningens praksis har været hensynet til omsætningssikkerheden.

G1 ApS har ikke haft egen udstilling af biler, hjemmeside, eller lignede, som overfor omverdenen har tilkendegivet, at virksomheden handlede med parallelimporterede biler. Ifølge det oplyste, har klageren fået selskabets kontaktoplysninger af en bekendt. Heller ikke indadtil har sælger fremstået som forhandler af biler, idet sælgers navn ikke fremgår af mailadresse eller korrespondance i øvrigt, ligesom der ikke er opkrævet moms af beløbet. En registrering i Det Centrale Virksomhedsregister er efter Landsskatterettens opfattelse ikke tilstrækkelig til, at G1 ApS kan anses for en forhandler i den forstand, som er omfattet af praksis, hvorfor der ikke skal foretages en vurdering af, hvorvidt klageren har været i god tro vedrørende den manglende registreringsafgift.

Klageren hæfter således på objektivt grundlag for den manglende registreringsafgift.

Fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi sker efter registreringsafgiftslovens § 9. Værdiansættelsen følger som udgangspunkt den opnåede salgspris, dog således at den afgiftspligtige værdi ikke kan udgøre et lavere grundlag end den anmeldte pris efter registreringsafgiftslovens § 9, stk. 1, medmindre det kan godtgøres at den lavere pris kan indeholde de elementer, som efter registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1 og 3 indgår i den afgiftspligtige værdi, herunder minimum 9 % i avance. Dette følger af registreringsafgiftslovens § 9, stk. 2.

Bilen er solgt for 1.935.000 kr. Der kan ikke i denne pris indeholdes 9 % i avance ved en indkøbspris på 745.000 kr. Salgsprisen kan dermed ikke lægges til grund for afgiftsberigtigelsen.

Landsskatteretten ansætter herefter den afgiftspligtige værdi til indkøbsprisen + minimumsavancen på 9 %, svarende til 1.015.063 kr. i overensstemmelse med klagerens tertiære påstand. Registreringsafgiften kan herefter beregnes til 1.744.040 kr. efter fradrag i den afgiftspligtige værdi på 11.585 kr.

SKATs afgørelse ændres for så vidt angår størrelsen af skyldig registreringsafgift, som nedsættes med 73.770 kr. til 1.001.166 kr.

..."

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A og OF.

A forklarede, at han er bankuddannet og har været ansat i banksektoren frem til 1997, senest med salg af pantebreve. I 1997 startede han egen virksomhed med salg af pantebreve. Virksomheden gik godt. I 2006, havde virksomheden en egenkapital på 50 mio. kr. Han fik kontakt med OF gennem G4 i ...2, hvor en ansat nævnte, at OF drev virksomhed med parallelimport af biler. Medarbejderen og OF kom ud til ham på hans kontoradresse i ...3.

Han syntes ikke, at det var underligt, at man ikke mødtes hos OF. OF oplyste, at han drev virksomhed med import af biler, og at han gennem kontakter i Tyskland kunne skaffe billige lagerbiler. Bilerne var kørt af produktionen uden at være solgt i forvejen og havde stået længe på lager, hvorfor han kunne få 25 % rabat. Han syntes ikke, at tallet var utroværdigt højt. Han fik indtryk af, at OF selv drev virksomheden G1 ApS, og at han var direktør der. Han undersøgte i cvr-registeret, at selskabet var registreret med en formålsbestemmelse om, at de drev virksomhed med handel af biler. Under mødet beskrev han hvilken bil, han ønskede. I mail af 8. februar 2007 vendte OF tilbage med en model, som ikke var den, han ønskede. Bilag 14 var vedhæftet mailen. Han spurgte ind til prisen. OF oplyste, at det var vejledende udsalgspris, og den pris han ville få rabat i forhold til.

Herefter havde han kontakt til en anden forhandler, der havde en bil til salg for omkring 2,6 mio. kr. I mail af 27. april 2007, underbilag 15 til bilag 2, fik han forelagt et tilbud om en ny bil til omkring 1,9 mio. kr. Han tænkte, at denne pris passede godt til den rabat, som OF havde oplyst, at han ville få. OF har ikke vist ham den falske faktura bilag 2, underbilag 6. Han har først set dette bilag hos politiet eller gennem SKAT.

Havde han set bilaget, havde han ikke købt bilen. Han fik det indtryk, at OF købte bilen for omkring 1 mio. euro og fik 20-25% rabat på dette beløb. Han har heller ikke set fakturaen, bilag 2, underbilag 12. Han gik ud fra, at bilen havde været kørt på lager, og at den var hengemt, idet det var en model, der havde stået adskillige måneder på lager, og som Mercedes gerne ville af med. Bilen var fabriksny, idet den kun havde kørt få kilometer. På et tidspunkt, formentlig da han modtog registreringsattesten, undersøgte han det og fandt ud af, at den var fabrikeret i november 2006. Den havde kørt 870 km., da han modtog den. Dette tal svarer til kørslen fra Tyskland til Danmark.

Underbilag 17 til bilag 2 samt bilag 22 modtog han sammen med mailen af 27. april 2007. Prisen i bilaget undrede ham ikke, idet han vidste, at bilen ved køb hos Mercedes i Danmark ville koste ham 2,7 - 2,8 mio. kr.

Mailen af 7. maj 2007 vedrører samme bil. I starten af juni talte de sammen. Herefter kom OF med en købsaftale. OF ville have betalingen i to dele. Dette afviste han, idet han først ville betale, når han fik bilen, og den var told- og afgiftsbehandlet. Bilen blev leveret i ...4 og samtidig afleverede han checken til OF. Han opfattede det som en service, at den blev leveret på den måde. Han fik registreringsattesten med stempel, hvorefter registreringsafgiften var betalt.

Han valgte at lade bilen registrere hos sig selv og ikke i firmaet. Bilen har han siden videresolgt til sit firma i 2008. Firmaet gik konkurs i 2009, hvor bilen blev solgt for 900.000 kr. Den havde da kørt 31.000 km.

Han har aldrig spurgt til, hvor OF havde forretningslokaler. Han har løbende haft kontakt med ham over mail. Han tjekkede CVR-registeret og har ikke foretaget andre undersøgelser, idet han havde tillid til OF og også havde tillid til den medarbejder i G4, der henviste til ham.

Han opfattede, at han handlede med G1 ApS. Det undrede ham ikke, at mailene kom fra OF personligt og ikke en firmamail. Han hæftede sig ikke ved mailadressen. Det undrede ham heller ikke, at han kun underskrev sig med OF. Han havde ikke noget indtryk af G1 ApS udover, at det var en autoforhandler.

Han havde nogle ønsker til bilen, herunder med hensyn til ekstraudstyr, som OF forsøgte at opfylde ved at finde en bil, der var så tæt som muligt på hans ønsker. Prisen forhandlede de ikke om. Han betalte den pris, som OF ønskede. Det undrede ham ikke, at der ikke stod noget om moms eller levering på slutsedlen, idet OF havde oplyst, at de 1.935.000 kr. var en fast pris incl. moms og registreringsafgift. Slutsedlen blev formentlig underskrevet 14 dage før leveringen under et møde på hans kontor i ...3.

Han gik ud fra, at OF havde de rigtige kontakter i Tyskland, og at han derfor kunne få de 25 %. Han gik ud fra, at det var få aktører, der havde adgang til at købe bilerne med rabat. Han tænkte, at G3 var OFs samarbejdspartner. Det undrede ham ikke, at G3 nævnte en pris på 133.518 Euro. Han undersøgte heller ikke nærmere, hvem G3 var. Han vidste, at der skulle være en toldseddel på bilen. Han vidste også, at afgiften i Danmark ville svare til næsten det dobbelte af bilens pris.

OF forklarede, at han er civilingeniør. Han interesserede sig meget for biler, og startede derfor G1 ApS i 2006. Hans revisor udarbejdede de nødvendige papirer. Han valgte branchekoden i samarbejde med revisoren. Han havde tidligere haft et mindre privat firma med salg af biler, samtidig med at han drev virksomhed indenfor it. I G1 ApS beskæftigede han sig kun med import af nye biler. Han tilbød kunderne at levere fabriksnye biler med garanti og billigere end en autoriseret importør kunne. Han fortalte, at han kunne få favorable priser som følge af parallelimport. Han afsoner p.t. en dom for at have nedskrevet bilernes pris uretmæssigt. Han havde kontakter bl.a. i Tyskland. Når en kunde havde et ønske om en bil, skrev han ud til sine kontakter i Europa. Bilerne skulle have kørt under 2.000 km., og ellers være så nær kundens ønske som muligt. Han havde kendskab til, at 98% af alle de store forhandlere i Danmark søgte biler på samme måde.

A kontaktede ham gennem en fælles bekendt, der solgte reservedele. De havde et møde på As kontor. De talte om, hvilken bil A ønskede. Han fortalte, at han kunne få gode rabatter i Europa på 25-30 %. Han fortalte ikke, at han overfor skat nedskrev prisen. Han har ikke vist A den nedskrevne faktura. Han fortalte, at man kunne få rabatter, hvis bilerne lå på lager eller forhandlerne af anden grund ikke kunne komme af med dem. Han hentede bilen i Tyskland, og han afgiftsberigtigede den. Først var bilen til toldsyn, hvor alle papirer blev udfærdiget, og den blev synet. Han fik en bankudstedt check, som han afleverede hos SKAT sammen med papirerne. En medarbejder fra SKAT besigtigede bilen. Bilen blev herefter afgiftsberigtiget på baggrund af bilag 6, som han havde udarbejdet på 43.250 euro. Han har også udfyldt bilag 3 og 4. Det var G1 ApS, der foretog transaktionen. Skattemedarbejderen sagde, at han skulle sætte avancen til 13 %. Han har ikke vist A nogen af disse bilag. De talte heller ikke om det. A ville ikke betale depositum på bilen. Bilen skulle være indregistreret, der skulle foreligge toldpapirer, og han ville betale det fulde beløb ved modtagelsen af bilen.

På sine mails havde han ikke en firma signatur. Derfor kom alle mails fra ham personligt. Han havde en hjemmeside med kontaktoplysninger og billeder af biler. A spurgte til firmaets cvr.nr. Han optrådte som direktør for G1 ApS. Firmaet har solgt 45 biler efter samme fremgangsmåde. Alle bilerne blev nedskrevet. Han har ikke haft kunder, der er sprunget fra under forhandlingsforløbet.

A skulle ikke betale moms og leveringsomkostninger, idet han betalte momsen, og han ikke ville kræve leveringsomkostninger. Der var tale om en samlet pris. Momsen afregnede han direkte overfor SKAT. Bilen blev leveret ved en restaurant, hvor A havde et arrangement. A kom ud, så bilen, og afleverede checken.

Mange af hans kunder var personer, der kendte hinanden, eller som kendte nogen han kendte. Han reklamerede ikke, idet det ikke var nødvendigt. Man kunne også få kontakt med ham via hjemmesiden. Han ved ikke, om nogen af kunderne har henvendt sig på grund af hjemmesiden. Der har formentlig været omkring 200 henvendelser. Han kunne ikke skaffe alle typer biler. Der var ingen, der bakkede ud efter at aftalerne om handel var indgået. Hjemmesiden kom frem, hvis man søgte på parallelimport af nye biler. Han solgte kun luksusbiler. Han havde kontakt til kunderne over mail eller telefon. Handlen med A må have været en af de sidste 5-10 handler. Han har selv afgiftsberigtiget alle de 45 biler. Prisen beregnede han selv. Nedskrivningerne var altid større end de rabatter, han kunne få.

Parternes synspunkter

A har i påstandsdokument af 17. september 2013 anført følgende:

"...

Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at sagsøger netop er omfattet af den kreds af godtroende forbrugerkøbere, der ikke skal hæfte og efteropkræves for et krav for registreringsafgift.

Det gøres således gældende, at G1 ApS er en forhandler, og at OF på vegne af dette selskab har ageret som en forhandler.

Sagsøger i nærværende sag havde kendskab til, at OF igennem G1 ApS i en lang periode havde drevet virksomhed med import af biler.

Det forhold, at OF har tilrettelagt sin virksomhed sådan, at markedsføring sker fra mund til mund, har ingen selvstændig betydning.

Det kan i øvrigt ikke forlanges, at sagsøger skulle have undersøgt, om SKAT nu engang måtte være af den opfattelse, at G1 ApS var forhandler eller ej - efter de kriterier som SKAT opstiller.

OFs markedsføring foregik via mails til bekendte - det er ganske sædvanligt i branchen.

Det afgørende er, at G1 ApS fremstår som forhandler.

En forhandler må naturligt forstås som en fysisk eller juridisk person, der i driver virksomhed med køb og salg med henblik på at opnå fortjeneste og økonomisk gevinst.

I tillæg hertil må det også kræves, at erhvervsaktiviteten er kontinuerlig i et vist omfang, og forbundet med en form for økonomisk risiko. I den forbindelse har det ingen betydning, at det senere hen måtte vise sig, at den økonomiske risiko ikke var reel, da forhandleren på baggrund af strafbare forhold minimerer denne risiko.

Det forhold, at OF vælger at drive sin virksomhed ved, at der udstedes falske fakturaer, der anvendes til afgiftsberigtigelse, berøver ikke G1 ApS karakteren af at være en forhandler.

Det væsentlige er, at virksomheden blev drevet med henblik på en økonomisk gevinst, og at der var et større antal transaktioner med køb og salg.

Herudover må den pågældende også udadtil signalere, at der er tale om en forhandler, sådan at en potentiel køber bibringes opfattelse af, at der handles med en person, der udøver sit sædvanlige erhverv.

Særligt kan dette have betydning i relation til de obligationsretlige rettigheder, som en forbruger tillægges ved køb fra en erhvervsdrivende forhandler.

For så vidt angår hensynet til, at også omverden kan opfatte den pågældende som en forhandler, er der en række tiltag, som en forhandler kan foretage sig for at give signal om og underrettet en køber om, at der er tale om en forhandler.

Der skal etableres mulighed for, at potentielle kunder kan købe varer og modtage information om varerne, og det skal fremgå af sammenhængen, at sælgeren handler indenfor sit erhverv og har eller er ved at etablere sig som en fast sælger på det relevante marked, herunder bl.a. med angivelse af firmanavn på brevpapir mv.

I den forbindelse er det et kardinalpunkt, at G1 ApS var registreret med CVR nr. og korrekt brancheangivelse.

Det er netop forbrugerens sikkerhed for, at man handler med en reel forhandler.

G1 ApS er af ejeren OF blevet stiftet som en korrekt anpartsselskab, ligesom der er foretaget de sædvanlige ekspeditioner overfor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og SKAT.

Derimod kan det ikke tillægges særlig eller særskilt betydning, hvordan den enkelte forhandler tilrettelægger sin virksomhed og sin markedsføring.

Det skal også nævnes at utallige online butikker fungerer uden et egentligt showroom, hvor al fremvisning af varer foregår elektronisk. Der henvises i den forbindelse bl.a. til det fremlagte bilag 10 udskrift vedrørende G5 Leasing A/S, hvori det netop beskrives, at biler hjemtages efter bestilling og at der ikke er et showroom eller lager, hvilket gør, at omkostninger nedbringes.

På tilsvarende vis som vedrørende G1 ApS foregår således også al korrespondance med forhandleren via mail eller telefon.

Forhandlerbegrebet er et dynamisk begreb, der udvikles over tid på baggrund af den generelle samfundsudvikling og de tekniske muligheder.

Sagsøger har som privat forbruger ikke noget grundlag for at vurdere markedsprisen for bilen.

Sagsøger købte bilen af en forhandler, der fremstår som professionel erhvervsdrivende og som troværdig og pålidelig, og som sagsøger herudover kender igennem fælles bekendt, hvorfor sagsøger naturligvis har tiltro til, at den pris, som bilen købes til, afspejler sælgerens reelle indkøbspris med tillæg af en vis avance.

Sagsøger har således ikke haft nogen anledning til at tro, G1 ApS ikke var registreret fuldstændig som foreskrevet, og altså således også efter Registreringsafgiftslovens § 14.

Det er selvsagt meget vanskeligt - praktisk talt umuligt - for sagsøger at orientere sig om, hvorvidt der er sket en sådan registrering.

Sagsøger har ikke haft nogen mulighed for, overhovedet at have noget kendskab til den helt særlige afgiftsmæssige betydning af spørgsmålet om en registrering efter § 14, ligesom sagsøger ikke har haft mulighed for at vide, om en sådan registrering var sket.

Det gøres således gældende, at sagsøger på ingen måde kan vide eller burde være vidende om, at G1 ApS var en ikke-registreret virksomhed, som dette forstås efter dagældende registreringsafgiftslovs § 14. Oplysninger om registrering af virksomhed og de dertilhørende regler i registreringsafgiftslovens § 19, fremgår ingen steder af salgsslutseddelen.

Derimod fremstår det ganske klart, at G1 ApS var registreret med et CVR nr. som en autoriseret forhandler.

Tilsvarende har spørgsmålet om, hvorvidt G1 ApS var en registreret virksomhed eller ej, aldrig været genstand for drøftelser mellem sagsøger og OF. Som det også fremgår entydigt og klart af salgsslutseddelens bestemmelser afholder G1 ApS samtlige omkostninger til registreringsafgifter samt øvrige skatter og afgifter.

Der er intet der indikerer, at sagsøger kunne eller burde have været vidende om, at G1 ApS ikke var en registreret virksomhed, eller at sagsøger kunne risikere at ende med at skulle betale en yderligere afgift for indregistreringen af bilen. Salgsslutseddelen fremstår som udarbejdet af en professionel erhvervsdrivende, og sagsøger har ikke haft grundlag for at anfægte sælgerens identitet eller troværdighed.

Sagsøger har således også angående dette forhold handlet i god tro til, idet han har haft en berettiget forventning om, at bilen var endeligt afgiftsberigtiget ved købet.

Der er heller ikke adgang til nogen offentlige registre eller andet, hvor man som almindelig forbruger kan få kendskab til, om en autoforhandler er registreret i forhold til den helt særlige og ganske ukendte regel i opkrævningslovens § 14.

...

For så vidt angår den konkrete vurdering af sagsøgers gode/onde tro, gøres følgende gældende.

For det første, er selve den pris, som sagsøger betaler, et element, der skal vurderes, når hans gode tro skal vurderes.

Selve prisen er dog relativ, idet der er en ugennemsigtig prisdannelse på markedet for biler i denne prisklasse, hvorfor det næppe kan forventes, at sagsøger som privat forbruger er bedre til at vurdere markedsværdien for en bil end den professionelle erhvervsdrivende, som bilen købes af.

Der er således store besparelser at opnå på bilmarkedet, ligesom listeprisen ikke er et udtryk for den egentlige markedsværdi.

Efter sagens opstart har sagsøger undersøgt markedet for biler på det danske marked. Fastsættelsen af markedsværdien af biler er næppe nogen eksakt videnskab, og man kan næppe som almindelig forbruger bare antage, at listeprisen reelt afspejler den pris, som man som forbruger ved et kontantkøb må antage at skulle betale.

Således fremstår listeprisen i dag mere som et markedsføringsredskab for forhandlere til at pumpe fiktive rabatter op i forhold til de reelle markedspriser. De reelle markedspriser kan identificeres ved at kigge på bilernes beskatningsgrundlag, da dette er udtryk for den værdi, forhandler og SKAT i fællesskab har vurderet bilen til. En god retningslinje for mulige rabatter er således beskatningsgrundlaget for leasingbiler som skrevet i bilag 6.

Der kan derfor ikke i nærværende sag tages udgangspunkt i vejledende priser, da de ikke viser et retvisende billede.

Som der er redegjort for ovenfor, så kan den besparelse, sagsøger opnår på købet af sin bil, ikke i sig selv være grundlag for at indikere ond tro eller grov uagtsomhed.

Besparelsen er simpelthen procentmæssigt ikke stor, endsige større eller bemærkelsesværdig i forhold til de priser, som andre almindelige forbrugere kan opnå hos både autoriserede forhandlere og parallelimportører.

Til illustration af de mange forskellige muligheder der er for rabatter, er bl.a. fremlagt udskrifter fra dr.dk (Rabatten) samt magasinet Penge (bilag 7 og 8), hvor der er redegjort for, hvordan forhandlere har mulighed for at opkøbe biler, der står oplagret til en reduceret pris, og på den måde tilbyde slutbrugerne bilen til en tilsvarende reduceret pris.

Desuden er som bilag 9 fremlagt udskrift fra Ekstra Bladets hjemmeside fra en artikel af den 23. marts 2011, hvori det netop gøres meget tydeligt, at der er store besparelser at hente, blot ved telefoniske henvendelser til en forhandler.

Det kan således lægges til grund, at selve listeprisen ikke på nogen måde kan anvendes som indikator for markedsværdien af en bil.

Der er således intet i den af OF oplyste fremgangsmåde, der på nogen måde skulle få sagsøger til at tvivle på, at bilen kunne leveres fuldt afgiftsberigtiget.

På baggrund af den ugennemsigtige prisdannelse på markedet kan det næppe forventes, at sagsøger som privat forbruger er bedre til at vurdere markedsværdien for en bil end den professionelle erhvervsdrivende, som bilen købes af.

Herudover har sagsøger ingen særlig viden om moms eller om almindelige vilkår for bilhandler i forbindelse med parallelimport i bilbranchen, hvorfor sagsøger ikke har grundlag for at vurdere, om den samlede købesum er tilstrækkelig til at dække registreringsafgift, moms og avance.

...

Der er herudover intet usædvanligt i den valgte fremgangsmåde, hvor der betales med banknoteret check, når bilen leveres til sagsøger.

Det forhold, at sagsøger underskriver en salgsslutseddel, hvorpå der angives sælgers CVR nr., må tværtimod tale for, at sagsøger har handlet i god tro.

Hertil kommer, at sagsøger ikke har foretaget en forudbetaling, hvilket bl.a. understøtter, at G1 ApS har optrådt som en forhandler, samt at sagsøger har handlet i god tro.

Sagsøger har ingen forudsætninger for at vurdere om afregningsmetoden, angivelse af moms, eller de angivne vilkår for handlen er i overensstemmelse med lovgivningen eller praksis på området.

Det skal i den forbindelse fremhæves at SKAT i deres vurdering af sagen har haft adgang til andre og flere informationer end sagsøger havde i forbindelse med købet.

Det er bekymrende at det så tydeligt fremgår af SKATs sagsfremstilling i kendelsen af 23. juni 2010 (bilag 2), samt med de anførte bemærkninger under nærværende retssag, at SKAT antager en betragtning ud fra princippet "i bagklogskabens klare lys".

Det er ubestridt at sagsøger ikke har haft adgang til nogle former for dokumentation for det faktiske indkøb og betaling af bilen i Tyskland og derfor kan det ikke tillægges vægt i vurderingen af sagsøgers gode tro.

Samlet set må det således konkluderes, at sagsøger har handlet i tiltro til, at OF driver en almindelig respektabel og hæderlig forretning, og at de samlede vilkår omkring salget er almindelige i branchen.

Sagsøger kan således også rimeligvis forvente, at den fordelagtige pris kan tilskrives OFs kontakter til udenlandske forhandlere, og importen af "restbiler", der i en længere periode har været opmagasineret i udlandet.

Det var netop en del af det konkrete aftalegrundlag mellem sagsøger og G1 ApS, at der var tale om en "hengemt bil", der havde stået på lager i ca. 6 måneder forud for sagsøgers køb.

I forlængelse af ovenstående skal det understreges, at sagsøger ikke har været i kontakt med en tysk forhandler.

Det eneste, sagsøger kan forholde sig til, er den pris, som OF præsenterer for ham.

Sagsøger har netop ingen forudsætninger for at vurdere om denne pris er den "rigtige", eller om prisen virker i overensstemmelse med prisen fra den tyske forhandler.

Sagsøger har jo heller ikke haft kendskab til den af OF udarbejdede falske faktura, eller til at denne er anvendt ved afgiftsberigtigelsen.

Det er jo uomtvistet, at sagsøger har betalt 1.935.000 kr. for bilen, ligesom bilen er leveret med det ekstraudstyr, som den nu engang er produceret med.

Umiddelbart virker det som om, at SKAT forsøger at "puste afgørelsen op", med den helt generelle henvisning til netop disse fakta i kendelsen af 23. juni 2010.

Det skal understreges, at det er sælgeren OF, der har udarbejdet den falske faktura og har stået for indregistreringen af bilen.

Det væsentligste er den samlede pris, som sagsøger ender med at betale, og om denne pris med rimelighed kan antages at være af nogenlunde tilsvarende størrelse, som den pris, enhver anden forhandler ville kunne hjemtage bilen for.

Det forhold, at politiet utvetydigt anerkender, at der ikke er begået nogen strafbare forhold, taler med al tydelighed ligeledes for, at sagsøger har været i god tro om samtlige omstændigheder i forbindelse med købet.

Hertil kommer, at der - som der også er redegjort for - er store besparelser på markedet for biler i denne prisklasse.

...

I tillæg til det ovenfor beskrevne skal jeg fremhæve, at SKAT selv ved indregistreringen har foretaget en prøvelse af bilen værdi. Og herudover har SKAT anført, at intet er til hinder for køretøjets registrering som anført.

Sagsøger har således en berettiget forventning om, at registreringen og afgiftsberigtigelsen er gennemført.

Det skal i forlængelse heraf særligt anføres, at SKAT dagligt foretager adskillige afgiftsberigtigelser, sådan at medarbejderen hos SKAT kan siges at have en helt særlig ekspertise i vurdering af bilers værdi og beregning af afgiftsgrundlag.

Men sagsbehandleren undrer sig til trods for dette ikke over den af sælgeren OF dokumenterede værdi på bilen i form af en købspris på 43.250 Euro, jf. SKATs bilag 6 i SKATs kendelse af 23. juni 2010.

Det skal understreges, at denne værdi på 43.250 euro, svarende til ca. 325.000 kr., er fejlagtig, og således alene er baseret på den forfalskede faktura, som OF præsenterede ved afgiftsberigtigelsen.

Den korrekte pris for bilen var ifølge SKATs kendelse opgjort til 100.000 Euro eksklusiv tysk moms, idet der er lagt vægt på en faktura fra G3 Gmbh.

Ved afgiftsberigtigelsen lader sagsbehandleren hos SKAT således bilen afgiftsberigtige på baggrund af en faktura med en angivet pris, der kun udgør 43,5 % af den egentlige købspris og for SKAT tilgængelige listepris.

Eller formuleret med andre ord, så udgør besparelsen - såfremt der tages udgangspunkt i den værdi, der fremgår af den forfalskede faktura i forhold til den egentlige pris, 56,5 %.

SKAT har til trods for denne difference bare ladet afgiftsberigtigelsen gå igennem.

Dette understøtter således i sagens natur, at sagsøger - uden tilsvarende særlige forudsætninger - heller ikke bør undre sig over bilens pris ved købet.

Som sagen fremstår nu virker det som om, at SKAT vil forsøge at påstå, at en almindelige borger og forbruger bør have et større kendskab til prisfastsættelse på bilen, end SKATs egen særligt uddannede medarbejder med omfattende erfaring indenfor området.

I forlængelse heraf skal det anføres, at SKAT ved notat af 24. november 2006 - det vil altså sige inden sagsøgers køb af bilen og OFs indregistrering af bilen - har udarbejdet en instruks vedrørende parallelimport af motorkøretøjer.

Instruksen omhandler SKATs sagsbehandling i forbindelse med indregistrering af motorkøretøjer, og SKATs pligt til at holde øje med eventuelt lave priser, som bilen bliver afgiftsberigtiget på baggrund af. Det følger af denne instruks, at hvis der er en forskel på ca. 20 pct. mellem den fakturerede pris og mindstepriser i standardpriser på køretøjet, så skal der ske en indberetning til "Økokrim".

Til trods for denne meget klare instruks, har SKAT ikke fundet anledning til at stoppe nogle af de indregistreringer, som OF har foretaget på baggrund af falske fakturaer.

Dette må selvsagt betyde, at medarbejderen hos SKAT - der er professionel og hver dag beskæftiger sig med mange afgiftsberigtigelser - ikke har fundet, at der har været noget mistænkeligt ved indregistreringerne eller de på fakturaerne falske priser. Dette er selvom differencen mellem bilens værdi ifølge den forfalskede faktura og den egentlige værdi er på 56,5 %.

Det kan også tolkes således at SKAT bevidst vælger at se bort fra den almindelige forbrugers retssikkerhed (i dette tilfælde sagsøgers) og vælger at gennemføre indregistreringen velvidende at den er forkert, men at SKAT altid kan foretage en efteropkrævning af manglende registreringsafgift hos den på daværende tidspunkt ejer.

Det kan selvsagt aldrig have været hensigten at den paragraf skulle fungere som en sikkerhedsventil for SKATs manglende evne eller lyst til at udføre deres arbejde korrekt og pligtopfyldende.

Som minimum må denne fremgangsmåde være udtryk for en grov omgåelse af god forvaltningsskik.

Den besparelse, som sagsøger opnår - set som sagsøgers købspris på 1.935.000 kr. i forhold til den vejledende listepris på 2.905.356 kr., udgør 970.356 kr., svarende til 33 %, af den vejledende listepris.

Sagsøgers besparelse er således langt mindre end den difference, der er i mellem den af SKAT påståede korrekte pris, og den pris, som bilen afgiftsberigtiges på baggrund af. Denne difference var, jf. ovenfor, på 56,5 %.

Det skal i den forbindelse understreges, at det er SKAT selv, der har ladet afgiftsberigtigelsen gå igennem med de oplyste værdier.

Dette understøtter i sagens natur at sagsøger - som almindelig borger - ikke har eller burde have nogen anledning til at være mistroisk overfor de af OF oplyste priser, som skulle betales ved den endelige levering i Danmark.

Hertil kommer, at det fortsat anføres, at listeprisen på ingen måde kan anvendes som udtryk for bilens reelle markedspris.

Sagsøger havde således forud for købet igennem G1 ApS fået tilbudt en fuldstændig tilsvarende bil fra Mercedes i ...1 til en pris på 2,6 millioner kr.

Det var også ud fra denne pris, at sagsøger anså købsprisen på 1.935.000 kr. for realistisk, idet dette således ville betyde en besparelse på 665.000 kr., svarende til 25 %.

Der henvises i den forbindelse til sagens bilag 11, der er en prisliste over S-klassen vedrørende personbiler af typen Mercedes Benz. Denne prisliste er taget fra Mercedes Benz' hjemmeside, og som det fremgår nederst på bilaget er priserne gældende fra 1. februar 2007.

Et køretøj - som den i sagen omhandlede model - har en angivet listepris på kr. 768.140, hvortil kommer beregnede registreringsafgift på en listepris på kr. 1.360.385, således at den samlede salgspris kan opgøres til kr. 2.072.625.

Det bemærkes at dette beløb er stort set lig med det i bilag D, side 1 angivne beløb, idet der er en afvigelse på ca. 500 kr. mellem de 2 opgivne salgspriser.

Det kan således lægges til grund, at det var muligt at opnå en salgspris på ca. 2.070.000 kr. for en tilsvarende bil som den i sagen omhandlede bil i år 2007.

På den baggrund er sagsøgers købspris på 1.935.000 kr. ikke bemærkelsesværdig stor.

Desuden er som bilag 12 fremlagt et udskrift vedrørende leasing ligeledes fra Mercedes Benz. Som det fremgår af dette bilag, er der også vedrørende leasingforhold meget store besparelser, idet biler indføres til Danmark med et bemærkelsesværdigt lavt skattegrundlag.

Også ud fra dette sammenligningsgrundlag var det på købstidspunktet sagsøgers opfattelse, at den opnåede besparelse ikke var usædvanlig stor, idet der mange andre steder på bilmarkedet kunne opnås besparelser.

...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det opsummerende gældende,

at	Der skal foretages en vurdering af sagsøgers gode/onde tro, idet denne vurdering er påkrævet ifølge seneste praksis, jf. SKM2013.447.HR og SKM2012.655.ØLR.
at	Sagsøger ikke var eller burde have været klar over, at sælgeren OF drev virksomhed uden at være registreret i henhold til da gældende registreringsafgiftslov § 14,
at	G1 ApS var registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med CVR. nr., og korrekt angivet branchekode som autoforhandler, samt registreret for moms, selskabsskat og import,
at	Forhandlerbegrebet er et dynamisk begreb, der må fastlægges under hensyn til den almindelige udvikling i samfundet, herunder den tekniske udvikling, jf. bl.a. forhandler begrebet i bilag 10 vedrørende G5 Leasing ApS,
at	G1 ApS er en forhandler og fremstod som sådan for sagsøger,
at	Der på baggrund af nedennævnte forhold må føre til, at sagsøger har handlet i god tro,
at	Sagsøgers gode tro har været til stede både i forbindelse med de indledende drøftelser om valg af biltype og pris, såvel som ved betaling af den aftalte købesum,
at	Sagsøger således er omfattet af SKATs praksis om begunstigende forvaltningsakt, og således ikke skal efteropkræves registreringsafgift,
at	Sagsøger kendte sælgeren igennem en bekendt, hvorfor sagsøger ikke havde nogen anledning til at tro, at der var nogle omstændigheder i forbindelse med bilkøbet, der var tvivlsomme eller dubiøse,
at	Sagsøger har haft god grund til at tro på de oplysninger, som sælgeren OF gav om bilen, indkøb, pris mv.,
at	Slutsedlens indhold er dikteret af sælgeren OF, og sagsøger således ikke har haft indflydelse på udformningen af denne,
at	Den pris, som sagsøger gav for bilen, ikke i sig selv var så lav, at dette burde have ført til mistro eller skepsis fra sagsøgers side, sammenholdt med den pris, som sagsøger skulle have betalt ved køb fra en anden forhandler,
at	Dette understøttes af, at SKAT selv har gennemført afgiftsberigtigelsen på grundlag af en faktura hvis værdi udgør 43,5 % af bilens faktiske købspris, hvorefter differencen således udgør 56,5 % - altså langt mere end sagsøgers besparelse på 33 %,
at	Sagsøger ikke havde grund til at nære mistro til Sælgeren OFs oplysninger om, at han kunne skaffe bilen gennem gode kontakter i Tyskland, hvilket gav sig udslag i den reducerede pris,
at	Den vejledende listepris ikke viser noget om den egentlige markedsværdi, som en bil har, hvorfor den vejledende listepris heller ikke kan anvendes som et reelt sammenligningsgrundlag for besparelsens størrelse,
at	Sagsøger havde et tilbud om at købe en tilsvarende bil fra Mercedes i ...1 til 2,6 millioner kr., hvorefter besparelsen i forhold til købsprisen på 1.935.000 kr. kun udgør 665.000 kr., svarende til 25 %,
at	En besparelse af denne størrelse virker realistisk,
at	Der var tale om en "hengemt bil", der havde stået på lager i ca. 6 måneder, og hvor sagsøger ikke kunne vælge særlige specifikationer på bilen,
at	Fremgangsmåden med betaling ved banknoteret check udstedt til korrekt CVR registreret firma er helt sædvanlig ved køb af biler, og således ikke kan medføre nogen form for ond tro hos sagsøger,
at	Sagsøger ikke har foretaget en forudbetaling, hvilket yderligere understøtter, at han har været i god tro,
at	Det forhold, at politiet efter endt efterforskning ikke har fundet anledning til at føre en straffesag mod sagsøger tydeligt viser, at sagsøger har været i god tro omkring hele forløbet, herunder om bilens pris og G1 ApS som virksomhed,
at	Det forhold, at sælgeren OF har foretaget ulovligheder og udarbejdet falske fakturaer ikke skal komme sagsøger til skade,
at	Sagsøger har taget samtlige forholdsregler for at sikre, at han ikke senere kunne klandres for noget,
at	SKAT således har gennemført afgiftsberigtigelse på baggrund af en forfalsket faktura med en værdi, der procentvis var langt mindre end den besparelse, som sagsøger har opnået,
at	Sagsøger således er omfattet af den gruppe af købere, som er omfattet af SKATs begunstigende forvaltningsakt, idet han under hele forløbet har været i god tro,
at	SKAT må bære en del af skylden ved, at OF har fået gennemført registreringen af sagsøgers bil, idet SKAT netop ikke har levet op til egne retningslinjer i forbindelse med indregistreringen,
at	SKAT ikke kan benytte registreringslovens § 19 som sikkerhedsventil for mangelfuldt og inkompetent udført arbejde ved indregistrering og eftersyn,
at	Dette sammenfattende medfører, at sagsøger ikke kan komme til at hæfte for et afgiftskrav.
at	Der således ikke kan efteropkræves registreringsafgift hos sagsøger.

..."

Skatteministeriet har i påstandsdokument af 18. september 2013 anført følgende:

"...

Anbringender

Sagen vedrører prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 1. april 2011 (bilag 1), hvorefter sagsøgeren hæfter for efterbetaling af registreringsafgift, jf. dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2, i forbindelse med sagsøgerens køb af en Mercedes-Benz med reg.nr. ... og stelnr. ....

Sagen er en del af et større sagskompleks, hvor en række personer og selskaber har købt luksusbiler betydeligt billigere end den danske markedspris. Sælgeren af bilerne har som hovedregel været G1 ApS, der nu er under konkurs. Det er et generelt kendetegn for sagerne, at der i forbindelse med afgiftsberigtigelsen blev fremvist falske fakturaer, hvilket medførte, at SKAT i første omgang opgjorde og opkrævede en for lav registreringsafgift for de importerede biler. Den i sagen omhandlede bil blev solgt af OF gennem G1 ApS efter samme fremgangsmåde som i de øvrige sager.

Sagsøgeren har anerkendt, at han som udgangspunkt hæfter efter dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2. Nærværende sag vedrører derfor alene spørgsmålet, om sagsøgeren er omfattet af SKATs administrative praksis, hvorefter der ikke efteropkræves registreringsafgift hos en godtroende bilkøber, der har købt bilen hos en forhandler.

SKATs administrative praksis har den baggrund, at det forekommer urimeligt at lade en almindelig bilkøber hæfte på objektivt grundlag for en manglende betaling af registreringsafgift, som skyldes en forhandler, hvis forbrugeren har været i god tro om registreringsafgiftens betaling. Praksis bygger således på et normaltilfælde, hvor en forbruger indfinder sig på en forhandlers faste forretningssted for at se og eventuelt prøvekøre en eller flere af de biler, forhandleren udstiller, og herefter indgår en aftale med forhandleren om køb af en bil. Den forbruger, som er i god tro, skal af omsætningshensyn med andre ord kunne regne med ikke at hæfte for en manglende betaling af registreringsafgift, når forbrugeren køber en bil af en forhandler, jf. SKM2013.447.HR (prøvesagen).

Såvel landsretten som Højesteret lagde i prøvesagen vægt på, at omstændighederne ved virksomheden og parternes aftaleindgåelse ikke kunne anses for sædvanlige for en forhandlervirksomhed, idet sælgerens virksomhed blandt andet ikke blev markedsført, og kontakten mellem parterne foregik på en lukket og usædvanlig måde.

Samme resultat er byretten nået frem til ved dom af 22. oktober 2012 (SKM2013.138.BR) og af 14. januar 2013 (SKM2013.310.BR) og byretten ved domme af 29. november 2012 (SKM2013.139.BR og SKM2013.140.BR) samt byretten ved dom af 14. januar 2013 (SKM2013.362.BR).

Det samme er tilfældet i nærværende sag, hvor sælgeren er den samme og handlen indgået på tilsvarende måde. I nærværende sag blev sagsøgeren således - som i ovennævnte sager - bekendt med OF og G1 gennem en bekendt. Al kontakt mellem sagsøgeren og G1 ApS/OF foregik per e-mail via mailadressen ...@... eller på sagsøgerens kontor (bilag A). G1 ApS har ikke haft nogen biler på lager, havde ikke noget udstillingssted eller nogen markedsføring, herunder eksempelvis ved annoncering via hjemmeside, blade, aviser, telefonbøger eller lignende. Derimod delte G1 ApS adresse med OF i en villa på ...5. Derudover har G1 ApS ikke opkrævet moms ved salget, jf. bilag 3, hvilket er en klar tilkendegivelse af, at G1 ApS ikke anså sig selv for at drive selvstændig økonomisk virksomhed med salg af biler, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Sagsøgeren, der har bevisbyrden, har således ikke dokumenteret, at han købte bilen af en forhandler. Allerede derfor kan sagsøgeren ikke være i god tro om registreringsafgiftens betaling.

Selv hvis sagsøgeren måtte anses for at have købt bilen af en forhandler, har han ikke dokumenteret, at han i øvrigt var i god tro om afgiftens betaling. De faktiske momenter, som Højesteret, landsretten og byretterne lægger vægt på i afgørelserne, er tilsvarende til stede i nærværende sag, jf. det i svarskriftet anførte. Sagsøgeren kan derfor under alle omstændigheder ikke fritages for at betale den manglende registreringsafgift.

Herunder bestrides det, at det skulle have været sagsøgerens opfattelse på købstidspunktet, at besparelsen ved at købe bilen af OF ikke var "bemærkelsesværdig stor". OF havde ved mail af 27. april 2007 oplyst sagsøgeren om, at en tilsvarende Mercedes i Danmark kostede ca. 2.727.157 med alene en del af det udstyr, som sagsøgerens Mercedes var udstyret med, jf. bilag 2, underbilag 15-21. Sagsøgeren har derfor også været vidende om, hvad den pågældende bil kostede med moms, registreringsafgift og avance. Sagsøgeren havde intet grundlag for at tro, at OF/ G1 kunne opnå rabat ved køb af bilen i Tyskland, særligt ikke en "rabat" af den i sagen omhandlede størrelsesorden.

De som bilag 11 og 12 oplyste priser, der i øvrigt heller ikke tager højde for afgiftspligtigt ekstraudstyr, dokumenterer heller ikke, at sagsøgeren kunne have været i god tro om, at det var muligt at opnå en købspris, der lå væsentligt under den pris, som OF faktisk opnåede. Den vejledende udsalgspris for en tilsvarende bil (dvs. med tilsvarende ekstraudstyr) udgjorde da også 2.845.109 kr., jf. bilag D.

OF havde endvidere ved mails af 8. februar og 7. maj 2007 oplyst sagsøgeren om, at prisniveauet i Tyskland for den i sagen omhandlede bil lå på mellem 112.000-118.000 EUR (svarende til 834.400 - 879.100 kr.) ekskl. tysk moms, jf. bilag 2, underbilag 13-14 og 26-37. Sagsøgeren havde derfor intet grundlag for at tro, at den pris, som G1 faktisk havde betalt for bilen, skulle ligge under, endsige væsentligt under det oplyste prisniveau i Tyskland.

Sagsøgeren havde på baggrund af sit kendskab til det tyske (rigtige) prisniveau derfor heller intet grundlag for at tro, at det var muligt at afholde dansk registreringsafgift og moms inden for den købesum, som han betalte for bilen, ligesom der heller ikke var plads til en eventuel avance til G1 ApS eller OF. Sammenholdt med det tyske prisniveau på mellem 834.400 - 879.100 kr. må sagsøgeren derfor have indset, at der højst var kr. 1.100.600 til dækning af registreringsafgift, moms og avance.

Eftersom det er almindelig kendt, at de danske bilafgifter komparativt set er høje og tilsvarende er almindelig kendt, at registreringsafgiften udgør lidt under 180 pct. af (hovedparten af) bilens pris, må det have stået sagsøgeren klart, at handlen ikke hang sammen og måtte være baseret på, at der ikke blev betalt fuld registreringsafgift. Det er også derfor udelukket, at sagsøgeren kunne være i god tro om registreringsafgiftens betaling.

Om ikke andet må alle disse omstændigheder have givet sagsøgeren anledning til at undersøge forholdene nærmere. Sagsøgeren kan ikke påberåbe sig god tro, når sagsøgeren har undladt at foretage nærmere undersøgelser af forholdene, selvom alle omstændighederne i sagen gav anledning hertil. Sagsøgeren har således heller ikke af denne grund været i god tro om den manglende afgiftsberigtigelse.

At Politiet i forhold til sagsøgeren indstillede efterforskningen af en mulig strafferetlig overtrædelse af registreringsafgiftsloven (bilag 5), har i øvrigt ingen betydning for vurderingen af, om sagsøgeren var i ond tro og hæfter for betaling af registreringsafgiften, jf. bl.a. SKM2011.211.HR.

..."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter registreringsafgiftslovens § 19, stk. 2 ( nu § 20), jf. § 1, hæfter A for, at der er betalt korrekt registreringsafgift ved registreringen af bilen.

Denne regel er til gunst for borgerne fraveget ved SKATs praksis, hvorefter SKAT i tilfælde, hvor et motorkøretøj er erhvervet hos en bilforhandler af en køber, der ved erhvervelsen var i god tro med hensyn til, at der var betalt korrekt registreringsafgift, ikke stiller krav om efterbetaling hos køberen.

Retten har lagt til grund, at A blev henvist til OF gennem en bekendt, og at al kontakt mellem A og G1 ApS v/OF foregik på As kontor eller per e-mail via mailadressen ...@..., og således ikke på en firmaadresse, eller via firma mailadresse. G1 ApS har ikke haft biler på lager, og de havde ikke et udstillingssted eller markedsføring, herunder eksempelvis ved annoncering i bilmagasiner, aviser, telefonbøger eller lignende. Herved kan omstændighederne ved virksomheden og aftaleindgåelsen ikke anses for sædvanlige. Derudover har G1 ApS ikke opkrævet moms ved salget, hvilket overfor A har indikeret, at G1 ApS ikke drev selvstændig økonomisk virksomhed med salg af biler, jf. momslovens § 3, stk. 1.

A har herefter ikke dokumenteret, at han købte bilen af en forhandler, eller at han troede dette. Allerede derfor har han ikke været i god tro om registreringsafgiftens betaling. Herefter er han ikke omfattet af SKATs administrative praksis for ikke at efteropkræve manglende registreringsafgift.

Skatteministeriets påstand tages derfor til følge.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt et passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand med 50.000 kr. Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

A skal endvidere betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 50.000 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.