Parter

H1 ApS
(advokat Aksel Holst Nielsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Steffen Sværke).

Afsagt af landsdommerne

Poul Hansen, Hanne Kildal, og Michael Ellehauge (kst.)

Den 13. marts 2003 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse:

"...

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Det fremgår af sagen, at H1 ApS (herefter kaldet Selskabet) i indkomstårene 2000 og 2001 har foretaget fradrag for gaver på henholdsvis 20.222 kr. og 18.904 kr.

Om gaverne er oplyst, at Selskabet ifølge gavebreve er forpligtet til at yde gaver til Oasefællesskabet, Ordet & Israel samt Den Danske Israelsmission.

Om gavebrevet af 17. november 1997 vedrørende Oasefællesskabet fremgår, at Selskabet har forpligtet sig til at give en årlig gave på 10 % af Selskabets skattepligtige overskud - dog mindst 15.000 kr. årligt. Gavetilsagnet er bindende i 10 år.

Om to gavebreve af 20. juli 2000 vedrørende Ordet & Israel samt Den Danske Israelsmission fremgår, at Selskabet har forpligtet sig til at give et årligt beløb svarende til 2,5 % af Selskabets skattepligtige indkomst. Forpligtelsen gælder principielt uden tidsbegrænsning, men kan dog efter mindst 10 års løbetid opsiges med 1 års varsel.

Gaverne ydet i indkomståret 2000 på 20.222 kr. er i henhold til de tre gavebreve fordelt med 15.000 kr. til Oasefællesskabet samt med 2.611 kr. til såvel Ordet & Israel som Den Danske Israelsmission.

Gaverne ydet i indkomståret 2001 på 18.904 kr. er i henhold til de tre gavebreve fordelt med 15.000 kr. til Oasefællesskabet samt med 1.952 kr. til såvel Ordet & Israel som Den Danske Israelsmission.

Herudover fremgår af giroudskrift, at Selskabet den 17. januar 2000 har ladet overføre 1.000 kr. til Dansk-Jødisk Venskab.

I skattemæssige specifikationer i Selskabets regnskaber for indkomstårene 2000 og 2001 er den ikke fradragsberettigede del af gaverne i henhold til ligningslovens § 8 A angivet med 500 kr. pr. år.

Den kommunale skatteforvaltning har alene godkendt fradrag for gaver i indkomstårene 2000 og 2001 på henholdsvis 15.665 kr., svarende til 15 % af den skattepligtige indkomst på 104.435 kr., og 15.000 kr., svarende til 15 % af den skattepligtige indkomst på 78.076 kr., dog 15.000 kr., når der minimum er betalt dette beløb. Ansættelsen er derfor forhøjet med henholdsvis 4.500 kr. og 3.404 kr.

Skatteforvaltningen har som begrundelse for ansættelsesændringen anført, at ifølge ligningslovens § 12, stk. 2, 3. pkt., kan selskaber fratrække ydelser på gavebreve (en ensidigt påtaget forpligtelse) udstedt til godkendte foreninger m.v., så længe ydelserne ikke overstiger 15 % af selskabets skattepligtige indkomst. Hvis denne beregning giver et mindre beløb end 15.000 kr. (lovens § 12, stk. 2, sidste pkt.) kan selskabet fratrække 15.000 kr., såfremt der er ydet dette.

Ifølge ligningslovens § 8 A kan en giver under nærmere betingelser fradrage gaver til godkendte foreninger m.v. Det er en forudsætning for fradrag, at gaver skal udgøre minimum 500 kr. pr. forening m.v., og at det samlede årlige fradrag for den slags "spontane" gaver højst kan udgøre 5.000 kr. (de første 500 kr. af gavebeløbene kan ikke fratrækkes).

Forskellen mellem de to slags gaver er, at ved § 12-ordninger har man forpligtet sig til at yde foreningen et nærmere bestemt beløb, hvad man ikke har ved § 8 A-ordninger (der kan gives helt spontant). Det vil sige, at det man har forpligtet sig til i relation til en § 12-ordning alene skal behandles efter denne lovbestemmelse. Eventuelt overskydende beløb kan ikke "overføres" til fradrag med henvisning til ligningslovens § 8 A. Havde man derimod ydet "spontane" gaver til samme godkendte modtager udover det man var forpligtet til ifølge gavebrevet, kunne dette fratrækkes i relation til ligningslovens § 8 A.

Selskabets advokat har påstået ansættelsen i indkomstårene 2000 og 2001 nedsat til det selvangivne.

Advokaten har anført, at når betingelserne i ligningslovens § 8 A for indrømmelse af fradrag i øvrigt er opfyldt, gøres det gældende, at Selskabet har ret til fradraget, uanset om Selskabet har påtaget sig forpligtelse til at betale ydelsen i flere år.

Landsskatteretten skal udtale

Det fremgår af ligningslovens § 12, stk. 1, at udgifter til løbende ydelser, som den skattepligtige ensidigt har forpligtet sig til at udrede, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 2-6.

Landsskatteretten finder, at den gavedisposition, der ligger bag en ensidig påtagelse af en løbende forpligtelse, er foretaget i det år, hvor forpligtelseserklæringen er underskrevet, således at de følgende års betalinger ikke i sig selv indeholder en gavedisposition.

Landsskatteretten er herefter af den opfattelse, at de forpligtelser, som klageren har påtaget sig i form af løbende ydelser, alene kan fradrages i medfør af ligningslovens § 12, således at ingen del af disse betalinger kan fradrages som årligt ydede gaver i henhold til ligningslovens § 8 A. De påklagede ansættelser stadfæstes derfor.

..."

Denne sag er anlagt den 7. maj 2003.

Sagsøgeren, H1 ApS, har principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2000 nedsættes med 4.500 kr. og for indkomståret 2001 med 3.404 kr. Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgte skal anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2000 nedsættes med 4.500 kr.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Af gavebrevene til Ordet & Israel og Den Danske Israelsmission fremgår, at forpligtelserne betinges af, at sagsøgeren "bevarer den nugældende fradragsret for gaveydelserne".

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for den principale påstand gjort gældende, at gavebrevene til Ordet & Israel og Den Danske Israelsmission ikke knytter sig specifikt til ligningslovens §12 eller § 8 A, og at der ikke er noget til hinder for, at der samtidigt opnås fradragsret efter begge disse bestemmelser. Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at der ikke efter § 8 A eller ligningslovens forarbejder kan stilles krav om, at gaver, der kan fradrages efter § 8 A, skal være "spontane" eller enkeltstående. Selv om de beløb, der er ydet som gaver, er løbende ydelser i henhold til gavebreve, kan et eventuelt "overskydende" gavebeløb, der ikke kan rummes inden for fradragsreglen i § 12, "overføres" til fradrag efter § 8 A, hvis betingelserne efter denne bestemmelse for at opnå fradrag er opfyldt. Sagsøgeren har endvidere anført, at gaveydelserne i henhold til gavebrevene til Ordet & Israel og Den Danske Israelsmission er betinget af skattemæssig fradragsret. Såfremt gaveydelserne i henhold til disse gavebreve alene skal bedømmes efter ligningslovens § 12, er betingelsen for at yde gaverne - som følge af skatteforbeholdet - ikke opfyldt. I givet fald er modtagerne forpligtet til at tilbagebetale ydelserne. Herefter vil sagsøgeren kunne yde gaverne til modtagerne efter ligningslovens § 8 A. I øvrigt er en gave først ydet efter § 8 A i det år, hvor beløbet betales, og ikke på det tidspunkt, hvor gaveløftet afgives.

Til støtte for den subsidiære påstand har sagsøgeren gjort gældende, at såfremt gaven - som anført af Landsskatteretten - skal periodiseres i det år, hvori gavebrevet er oprettet, må der i hvert fald gives fradrag efter ligningslovens § 8 A for de beløb, der er ydet i 2000, dvs. et fradrag på 4.500 kr. for indkomståret 2000.

Sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at der ikke er hjemmel til at "overføre" fradrag for ensidigt påtagne løbende ydelser, der ikke kan rummes inden for ligningslovens § 12, til lovens § 8 A, der ikke omfatter løbende ydelser. Sagsøgte har herved bl.a. henvist til Folketingstidende 1985-86, tillæg A, spalte 2776-2780, - bemærkningerne til lovforslag om ændring af ligningsloven, hvorved adgangen til at fradrage udgifter til ensidigt påtagne løbende ydelser blev begrænset ved indføjelse af § 12 i ligningsloven. Frifindelsespåstanden støttes endvidere på, at den gavedisposition, der ligger bag en ensidigt påtaget løbende ydelse, - som anført i Landsskatterettens kendelse - er foretaget i det år, hvor forpligtelseserklæringen er underskrevet, således at følgende års betalinger ikke i sig selv indeholder en gavedisposition. Som følge heraf kan et eventuelt fradrag efter § 8 A alene føre til, at der gives fradrag for indkomståret 2000 og ikke for indkomståret 2001. Endelig har sagsøgte gjort gældende, at gaverne til Ordet & Israel og Den Danske Israelsmission efter det oplyste ikke er eftergivet af modtagerne, og skatteforbeholdet kan derfor ikke få betydning for fradragsretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

I forarbejderne til ligningslovens § 12 i Folketingstidende 1985-86, jf. som foran anført, er i spalte 2779 bl.a. anført:

"15 pct.'s begrænsningen og 15.000 kr.'s reglen er udtryk for det samlede årlige maksimale fradrag, der kan opnås for løbende ydelser til foreninger, stiftelser ...

En godkendelse efter ligningslovens § 8 A berettiger den godkendte til at modtage enkeltstående gaver med den virkning, at yderen får fradrag.

..."

Efter ordlyden af ligningslovens § 8 A og § 12 sammenholdt med forarbejderne til § 12 finder landsretten, at fradragsretten for udgifter til løbende ydelser, som den skattepligtige ensidigt har forpligtet sig til at udrede, udtømmende er reguleret i § 12, således at der ikke efter § 8 A tillige er fradragsret for sådanne ydelser. Der har derfor ikke været hjemmel til, at sagsøgeren for indkomstårene 2000 og 2001 har foretaget skattemæssigt fradrag for udgifter til ensidigt påtagne løbende ydelser i videre omfang end tilladt efter § 12. Endvidere er det ubestridt, at ydelserne i henhold til gavebrevene til henholdsvis Ordet & Israel og Den Danske Israelsmission ikke er tilbageført til sagsøgeren, hvorfor de skatteforbehold, der er indeholdt i gavebrevene, ikke har betydning for sagsøgerens fradragsret for gaveydelser i indkomstårene 2000 og 2001. Herefter tager landsretten sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, H1 ApS, skal i sagsomkostninger inden 14 dage betale 10.000 kr. til sagsøgte.