Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at en eventuel fortjeneste som Spørger opnår ved at modtage mast og servituterstatning er skattefri, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt.?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at en eventuel fortjeneste som Spørger opnår ved at modtage deklarationserstatning iht. skovvurdering er skattefri, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt.?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at en eventuel fortjeneste som Spørger opnår ved at modtage beplantnings- og arealskadeerstatning skattefri, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt.?

Svar:

1. Ja
2. Ja
3. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Erstatningerne modtages fra selskabet, der er et 100 % statsligt ejet selskab, som ejer den overordnede infrastruktur og opretholder forsyningssikkerheden samt sikrer et velfungerende marked for el og gas i Danmark.

Selskabet har fået tilladelse fra Klima- og Energiministeriet til at anlægge højspændingsforbindelsen mellem Kassø og Tjele. Godkendelsen er givet i henhold til § 4, stk. 1 samt § 4, stk. 3 i Lov om Energinet.dk.

Naturstyrelsen Aarhus og Odense har givet tilladelse til etablering af omtalte højspændingsforbindelse. Der er udstedt tillæg til kommuneplanerne for de berørte kommuner.

Spørger ejer ejendommen, hvor flere matrikkelnumre berøres af opgraderingen (udeladt).

Omfanget af det berørte areal, samt antal master udeladt.

Erstatning

Der er indgået en aftale om modtagelse af erstatning.

Spørger har ifølge aftalen modtaget følgende erstatningsbeløb:

Beregning udeladt.

Der er tale om en frivillig aftale. Placering af luftledningen er indgået i henhold til en frivillig aftale mellem lodsejer og selskabet. Såfremt en sådan frivillig aftale ikke var mulig, ville der med hjemmel i stærkstrømslovens § 18 kunne ske ekspropriation.

Ejendomsmæglervurdering

Ejendomsmæglervirksomheden XX har udarbejdet en vurderingsrapport. Denne er lagt til grund ved erstatningsberegningen.

Vurderingsrapporten var vedlagt anmodningen.

Følgende fremgår af Vurderingsrapporten:

Denne vurdering omfatter følgende:

• Erstatning for mistet fremtidig skovdriftsmulighed
• Ejendommens herlighedsværdiforringelse, herunder tab af jagtværdi
• Erstatning for rydning at bevoksninger i nyt luftledningstrache
• Erstatning for påvirkning af nabobevoksninger, der ikke ryddes.

Der tages i vurderingen højde for, at der i forvejen gives erstatning jf. Landsaftalen for elanlæg på landbrugsjord (Landsaftalen). Den vurderede erstatning er således den erstatning, der vurderes at skulle gives som supplement til Landsaftalens generelle satser.

Der er tale om følgende supplerende erstatning:

Deklarationserstatning:

Supplerende erstatning for mistet fremtidig skovdriftsmulighed og herlighedsværdi af skoven (beløb udeladt)

Beplantnings- og arealskadeerstatning:

Erstatning for bevoksninger der ryddes og erstatning for tab på nabobevoksninger (beløb udeladt)

Der tinglyses en deklaration på ovennævnte matr.nr. Selskabet yder en engangserstatning for at få tinglyst en deklaration på ejendommen.

I henhold til deklarationen får Spørger følgende rettigheder og forpligtelser:

a)      Ejer må dyrke arealet i den udstrækning, det er muligt uden, at der opstår risiko for beskadigelse af Luftledningsanlægget

b)      Ejer må ikke foretage gravearbejde i arealet uden forudgående tilladelse fra Selskabet

c)      Ejer må ikke bebygge arealet uden forudgående tilladelse fra Selskabet

d)     Ejer må ikke beplante arealet uden forudgående tilladelse fra Selskabet

Ud over de nævnte begrænsninger, forpligter Spørger sig til at respektere de begrænsninger i brugen af arealet, som Stærkstrømsloven og anden lov foreskriver. Spørger forpligter sig til at overholde de af Sikkerhedsstyrelsen til enhver tid fastsatte respektafstande i en sikkerhedszone omkring luftledningsanlægget.

Ad deklarationserstatningen

Vurdering af mistet skovdriftsmuligheder:

Luftledningsdeklarationen begrænser i betydelig grad mulighederne for skovdrift indenfor deklarationsarealet.

Fremtidige driftsbegrænsninger erstattes af Landsaftalen.

Landsaftalen er dog primært lavet for landbrugsjord, hvor den hidtidige drift normalt kan fortsættes og driftsbegrænsningerne primært er aktuelle i forhold til en evt. driftsomlægning. For skovarealer, der drives med højskov, begrænses den eksisterende driftsform - hvorfor deklarationens driftsbegrænsninger relativt set har større betydning på skovarealer end på landbrugsarealer.

Rimelig supplerende erstatning for mistet skovdriftsmulighed for denne ejendom - ud over hvad Landsaftalen erstatter - vurderes at være (beløb udeladt)

Vurdering af herlighedsværdiforringelse:

Herlighedsværdiforringelsen er vurderet på baggrund af en samlet betragtning omkring det forventede tab i ejendommens handelsværdi, hvor der i vurderingen også tages hensyn til de erstatninger, der i forvejen gives jf. Landsaftalen. Den vurderede erstatning for værdiforringelse er således den erstatning, der vurderes at skulle gives som supplement til Landsaftalens generelle satser.

Skoven påvirkes væsentligt at den nye luftledning - på trods af at der er tale om "flytning" at eksisterende trace. Nyt deklarationsbælte/trace vil gennemskære dele af skoven, der ikke hidtil har været berørt af luftledningsanlæg. Rydningen vil medføre betydelige "huller" i skoven, som giver en væsentlig forringelse af skovens den landskabelige og herlighedsmæssige værdi.

På baggrund af en samlet skønsmæssig vurdering - fastsættes supplerende erstatning for mistet herlighedsværdi for ejendommen til (beløb udeladt).

Ad Beplantnings- og arealskadeerstatning:

Erstatning for bevoksning, der ryddes:

Det forudsættes, at de berørte bevoksninger ryddes. Det forudsættes, at rydning og salg af træ gennemføres af selskabet - og at indtægt herved tilfalder selskabet

Der tages i erstatningsbeløbet højde for følgende:

• Værdien af det stående træ.
• Værdien af den mistede investering i kulturanlæg mv.
• Erstatning for afbrudt produktion - som følge af, at bevoksningerne ikke kan drives videre til normalt omdriftstidspunkt.

Tabet opgøres til (beregning og beløb udeladt)

Værdiforringelse på nabobevoksning:

Rydning af deklarationsarealet medfører, at de tilbageværende nabobevoksninger bliver eksponeret for vind, sol mv. Denne eksponering kan medfører øget stormfaldsrisiko og/eller produktionsnedgang i en zone fra det ryddede areal og ind i bevoksningerne-

Erstatning herfor er opgjort ved en af følgende metoder:

• For nabobevoksninger, hvor det vurderes mest hensigtsmæssigt at foretage afdrift nu, for at undgå stormfaldsrisiko, opgøres erstatningen som tabet ved afdrift før normal omdriftstidspunkt. Opgøres efter samme princip som for bevoksninger der ryddes jf. ovenfor.
• For bevoksninger, hvor afdrift ikke er relevant erstattes der for produktionsnedgang (beregningsmetode udeladt).
• For bevoksninger hvor tabet ikke vurderes at kunne opgøres på én af ovennævnte metoder fastsættes erstatning skønsmæssigt.

Erstatningen er opgjort til (beløb udeladt).

Gentilplantning af arealet

Det nye deklarationsareal kan efter luftledningsanlæg gentilplantes jf. deklarationens bestemmelser, vedr. højdebegrænsning. I den samlede erstatning, er der indirekte taget højde for omkostning til etablering af ny bevoksning på det ryddede areal. Principielt dækker erstatningen således også, at ejer selv kan foretage evt. gentilplantning af arealet.

Som supplement til den udbetalte erstatning tilbyder selskabet dog at etablere og betale en ny beplantning på det ryddede areal efter følgende retningslinier:

1)      Tilplantning og eventuelt indhegning etableres af selskabet, og overlades efterfølgende til lodsejeren. Selskabet skal således ikke have den videre plejeforpligtigelse.

2)      Beplantningerne skal være enten skovbryn, bryn langs blotlagte bevoksningsrande eller vildt- og landskabsforbedrende beplantninger.

3)      Der tilbydes maksimalt en tilplantningsgrad på 50 % (normalt), hvilket betyder tilplantning af halvdelen af det deklarationsareal, der ryddes.

4)      Beplantningerne placeres som udgangspunkt i det nye deklarationsareal. Hvis det findes hensigtsmæssigt kan dele at beplantningen udføres i det gamle deklarationsareal, der frigives.

5)      Beplantningerne placeres efter en konkret vurdering i samråd med lodsejeren, hvor de giver værdi som skovbryn, eller værdi for natur og landskab, samt en værdi for vildtet, hvis dette prioriteres.

6)      Plantning af skovbryn langs nye blotlagte bevoksningsrande i skal medvirke til at reducere fremtidige gener på nabobevoksninger.

Tilbuddet om tilplantning er valgfrit og aftales særskilt i forbindelse med den praktiske planlægning af anlægsarbejdet, hvor ejer vil få besøg af en skovbrugskonsulent, som ligeledes kan rådgive om den fremtidige drift og anvendelse af arealet.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Lovregler m.v.

Ifølge Ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt. er modtagelse af erstatning for afståelse at en varig middelbar rettighed, en servitut m.v. samt ulempeerstatninger for varige værdiforringelser på tilstødende fast ejendom eller restejendom skattefrit.

Ekspropriationsgrundlaget er til stede, jf. beskrivelsen i SKM2011.846.SR.

I SKM2011.846.SR kunne Skatterådet bekræfte, at fortjeneste indvundet ved modtagelse af erstatninger, der ydes for anbringelse af luftledningsanlæg kan modtages skattefrit efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 11, stk. 1, 2. pkt.

Skatterådet svarer vedrørende erstatning for skader på jordens struktur, at erstatning for midlertidige strukturskader er skattepligtig, da erstatningen er erstatning for mindre udbytte på jorden i en periode.

Hvis det efter 5 år vurderes, at der er tale om en varig strukturskade, vil erstatningen skulle behandles som en afståelsessum for en del af ejendommen, hvorfor den kan være omfattet af Ejendomsavancebeskatningsloven § 11, stk. 1, 2. pkt. En eventuel fortjeneste, der indvindes, vil derfor være skattefri.

Efter vores vurdering har selskabet ekspropriationsvilje, da det fremgår af erstatningsberegningen, at man vil foretage ekspropriationen af Spørgers arealer og skov, hvis Spørger ikke afstår begge dele frivilligt.

Selskabet / Sikkerhedsstyrelsen kan ifølge stærkstrømsloven § 18 tillade ekspropriation til anlæg for produktion, transmission og distribution af elektricitet når almenvellet kræver det.

Reglerne i lov om fremgangsmåde ved ekspropriation vedrørende fast ejendom følges.

Der er med hjemmel i stærkstrømsloven og selskabets beslutning om at anlægge højspændingsforbindelsen skabt baggrund for at påbegynde en ekspropriationssag, hvis Spørger ikke indgik en frivillig aftale.

Samlet set er der både ekspropriationshjemmel og ekspropriationsvilje tilstede ved besvarelsen af de 3 stillede spørgsmål. Dermed kan Spørger modtage erstatningen skattefrit.

Ad. spørgsmål 1

Skatterådet har i SKM2008.437.SR truffet afgørelse om, at en varig rådighedsindskrænkning over fast ejendom er omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 11.

Anbringelse at luftledninger en varig rådighedsindskrænkning over fast ejendom omfattet af stærkstrømslovens § 18 samt ekspropriationslovens § 2.

Da servitutten tinglyses på Spørgers ejendom og denne er uopsigelig, er der tale om en varig rådighedsindskrænkning. Dette bekræftes i øvrigt i Skatterådets svar på spørgsmål 2 i SKM2011.846.SR

Ad. spørgsmål 2

Der er tale om et varigt tab af indkomstgrundlag og varig begrænsning i indkomstgrundlaget, da erstatningen gives for mistet fremtidig skovdriftsmulighed og herlighedsværdiforringelse af ejendommen.

Når der er tale om en varig rådighedsindskrænkning af en ejendom og varigt tab af indkomstgrundlag, der er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt., er den skattefri. Der henvises til argumentationen ovenfor under spørgsmål 1.

Ad. spørgsmål 3

Ifølge SKM2002.422.LSR og SKM2008.437.SR er modtagen erstatning for beplantning skattefrit, hvis der ikke er fradrag for genplantning.

Ifølge vurderingsrapporten vil gentilplantningen bestå i etablering af skovbryn, bryn langs blotlagte bevoksningsrande m.v.

Der vil ikke være skattemæssigt fradrag for disse udgifter og de afholdes i øvrigt af selskabet som led i aftalen.  

SKATs indstilling og begrundelse

Ad. Spørgsmål 1-3.

Lovgrundlag

Efter ejendomsavancebeskatningslovens (lovbekendtgørelse nr. 891 af 17. august 2006 med senere ændringer) § 1 medregnes fortjeneste ved afståelse af fast ejendom ved indkomstopgørelsen.

Dette gælder dog ikke fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af en erstatningssum i anledning af ekspropriation. Denne fortjeneste er skattefri efter § 11, stk.1, 1. pkt., i ovennævnte lov.

Reglen om skattefritagelse gælder efter lovens § 11, stk. 1, 2. pkt. også for fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen.

Efter statsskatteloven (Lov nr. 149 af 10. april 1922) § 4 består den skattepligtige indkomst af den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Efter statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, kan der ved beregningen af den skattepligtige indkomst fradrages driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger.

Ifølge statsskatteloven § 5, stk. 1, litra a, henregnes formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi ikke til den skattepligtige indkomst - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi. Indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) medregnes heller ikke, for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej.

Praksis

Ved Højesterets dom gengivet i TfS1995,575HD, blev der taget stilling til, hvornår betingelserne for skattefritagelse i ejendomsavancebeskatningsloven § 11, 2. pkt. var opfyldt. Dommen drejede sig nærmere om, hvorvidt et vederlag, der blev udbetalt ved en frivillig aftale om rådighedsindskrænkning over en del af en ejendom med et menighedsråd, var skattefri efter ejendomsavancebeskatningsloven § 11, 2. pkt. Menighedsrådet havde ikke selv ekspropriationskompetence. Kommunen kunne have eksproprieret til formålet, men efter det oplyste var kommunen ikke inddraget i forhandlingerne forud for aftalens indgåelse, og det kunne ikke lægges til grund, at aftalen helt eller delvist blev indgået til varetagelse af forhold, som kommunen havde tilkendegivet en væsentlig planlægningsmæssig interesse i.

Højesteret fastslog i dommen

• at det efter formålet med ejendomsavancebeskatningsloven § 11, 2. pkt. (salg til en erhverver der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere) ikke i sig selv udelukker skattefrihed efter denne bestemmelse, at aftalen indgås med en ikke-ekspropriationsberet-tiget, og
• at vederlaget betales af denne, mens kompetencen til i givet fald at foretage ekspropriation tilkommer en anden.

Endvidere udtalte retten, at det efter sammenhængen med ejendomsavancebeskatningsloven § 11, 1. pkt., imidlertid måtte være en betingelse for anvendelse af ejendomsavancebeskatningsloven § 11, 2. pkt., at det på aftaletidspunktet måtte påregnes, at dispositionen ville blive gennemtvunget ved ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke blev indgået.

Højesteret fandt dog, at de angivne betingelser for skattefritagelse ikke var op-fyldt i sagen.

Dommen betyder, at det ikke nødvendigvis er den myndighed, der har ekspropriationskompetencen, der skal være aftalepart, ligesom det heller ikke er en forudsætning, at erhververen er en offentlig myndighed. Dommen fastslår dog, at det på aftaletidspunktet må påregnes, at dispositionen vil blive gennemtvunget ved ekspropriation, såfremt den frivillige aftale ikke indgås.

Det er kun fortjeneste for modtagelse af erstatninger for afståelse af fast ejendom, der er fritaget for beskatning efter ejendomsavancebeskatningsloven, herunder erstatninger for afståelse af en varig middelbar rettighed, en servitut m.v. samt ulempeerstatninger for varige værdiforringelser på tilstødende ejendom eller restejendom.

Erstatning for driftstab, afgrødetab, flytteomkostninger, betalingsrettigheder og juridisk bistand og lign., som måtte være indeholdt i ekspropriationserstatningen, er ikke skattefrie efter ejendomsavancebeskatningsloven.

Se Den Juridiske Vejledning 2012-2 afsnit C.H.2.1.18.

I SKM2011.846.SR har Skatterådet svaret på spørgsmål om beskatningen af forskellige erstatninger, der ydes efter Landsaftalen om elanlæg på landbrugsjord.

Af afgørelsen fremgår:

"Følgende betingelser skal være opfyldt på aftaletidspunktet, for at overdragelse af fast ejendom kan anses for sket i en ekspropriationssituation.

1. Der skal på aftaletidspunktet være ekspropriationshjemmel i lovgivningen til det pågældende formål.
2. På aftaletidspunktet må det kunne påregnes, at ekspropriation vil ske i mangel af en frivillig aftale, dvs. at den eksproprierende myndighed skal udvise vilje til at ekspropriere. Der skal således foreligge ekspropriationsrealitet.

Ad 1)

Af stærkstrømslovens § 18, fremgår, at Sikkerhedsstyrelsen kan tillade ekspropriation til anlæg for produktion, transmission og distribution af elektricitet når almenvellet kræver det.

Skatteministeriets anser herefter den første betingelse af de angivne betingelser for skattefritagelse for opfyldt.

Ad 2)

Efter denne betingelse skal der være vilje til at ekspropriere ejendommen på aftaletidspunktet, dvs. at det også skal kunne sandsynliggøres, at den ekspropriationsberettigede myndighed ville ekspropriere, såfremt frivillig aftale mellem lodsejer og spørger ikke kan opnås.

Sikkerhedsstyrelsen har den 21. september 2011 tilkendegivet, at hvis spørger i forbindelse med projektet måtte ansøge Sikkerhedsstyrelsen om tilladelse til ekspropriation, fordi nogle af de berørte grundejere ikke vil indgå frivillige aftaler, vil Sikkerhedsstyrelsen påbegynde en ekspropriationssag efter stærkstrømslovens § 18. I den forbindelse skal styrelsen tage stilling til konkret valg af areal, dvs. hvilke ejendomme respektive linjeføring og fremføringsmåde, der - inden tor rammerne af den fysiske planlægning - skal foretrækkes til placering af anlægget, men ikke til om anlægget skal etableres.

Skatteministeriet anser herefter også denne betingelse for opfyldt.

Etablering af luftledningsanlægget er efter Skatteministeriets opfattelse omfattet af stærkstrømsloven § 18.

Vedrørende erstatning for de arealer, hvor anlægget fysisk er placeret med tilhørende deklarationsareal, og erstatning for deklarationsarealer, er det Skatteministeriets opfattelse, at betingelserne i ejendomsavancebeskatningsloven § 11, stk. 1, 2. punktum er opfyldt, hvis der er tale om en varig rådighedsindskrænkning.

Disse erstatninger er omfattet af punkterne 4.2 (grundbeløb), 4.3 (erstatning for master til 50-400 kV for etbenede master), 4.4 (erstatning for master op til og med 20 kV), 4.5 (erstatning for deklarationsareal) og 4.6 (erstatning for flere luftledningsanlæg på samme ejendom) i Landsaftalen.

Efter det oplyste tingslyses en deklaration om rådighedsindskrænkningen som en servitut på ejendommen. Af den medsendte standarddeklaration fremgår, at der er tale om en uopsigelig ret for spørger til at have anlægget på ejendommen.

Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at der er tale om varig rådighedsind-skrænkning.

En eventuel fortjeneste, der indvindes ved modtagelse af erstatningerne, vil derfor være skattefri, jf. ejendomsavancebeskatningsloven § 11, stk. 1, 2. pkt.

Skatteministeriet forudsætter ved besvarelsen, herunder også ved besvarelsen af, hvorvidt de udbetalinger, der måtte blive udløst på grundlag af Landsaftalens punkt 4.12 (erstatning ved ændring af luftledningsanlæg) er omfattet af EBL § 11, stk. 1, 2. pkt.,  at der ikke ydes yderligere erstatning i forbindelse med anbringelse af fremtidige luftledningsanlæg, med mindre der er tale om en udvidelse i forhold til den eksisterende deklaration og/eller udvidelse af det nuværende deklarationsareal, således som det er tilfældet med de deklarationsarealer, som vedrører den nye ledningsføring.

En erstatning bedømmes som udgangspunkt skatteretligt som den indtægt, den udgift eller det aktiv, erstatningen træder i stedet for. Hvis erstatningen gives for nedgang i ejendommens salgspris, vil erstatningen skulle behandles, som afståelsessummen for en del af ejendommen.

Efter Landsaftalens punkt 5 kan der ydes erstatning for tab af herlighedsværdi.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at en erstatning for tab af herlighedsværdi normalt vil knytte sig til boligdelen på den pågældende ejendom. I det omfang boligdelen opfylder betingelserne for at kunne sælges skattefrit efter ejendoms-avancebeskatningslovens §§ 8 eller 9, vil en eventuel fortjeneste, der indvindes ved modtagelse af erstatningen for tab af herlighedsværdi derfor være skattefri.

Kan en eventuel fortjeneste, der indvindes ved modtagelsen af erstatningen for tab af herlighedsværdi ikke henføres til en ejendom eller del af ejendom, der kan afstås skattefrit efter EBL § 8 eller § 9 vil erstatningen være skattepligtig, jf. EBL § 1."

SKAT har imidlertid genovervejet beskatningen af tab af herlighedsværdi og er nået til, at fortjeneste ved modtagelse af en erstatning for mistet herlighedsværdi også kan være skattefri, når herlighedsværdiforringelsen har med-ført en lavere handelsværdi på ejendommen, og der i øvrigt er tale om, at betingelserne for ekspropriation mv. i ejendomsavancebeskatningsloven § 11 er opfyldte.

Erstatninger, der modtages ved pålæg af en varig rådighedsindskrænkning over den faste ejendom, anses skattemæssigt som en afståelsessum ved anvendelse af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Se Den juridiske Vejledning 2012-2, afsnit C.H.2.1.5.2.2 om afståelse af en middelbar varig rettighed over den faste ejendom.

Når der er tale om en varig rådighedsindskrænkning og ikke overdragelse af den fulde ejendomsret til den faste ejendom, skal fortjeneste ved modtagelse af sådanne erstatninger opgøres efter reglerne om delsalg af fast ejendom.

Delsalg af en ejendom medfører, at anskaffelsessummen for restejendommen skal nedsættes med den del af anskaffelsessummen for hele ejendommen, der blev anvendt ved delsalget. Dette gælder, uanset om fortjenesten ved delsalget er skattepligtigt eller ej. Se Den juridiske Vejledning 2012-2, afsnit C.H.2.1.9.5 om opgørelse af anskaffelsessummen for en del af en fast ejendom.

En modtagen erstatning behandles skattemæssigt som det tab, erstatningen ydes for.

I det omfang en foreliggende erstatning ikke er omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, foretages den skattemæssige bedømmelse af erstatningen efter reglerne i statsskatteloven §§ 4-6.

Hvis der er tale om en erstatning for en mistet skattepligtig indtægt, skal erstatningen medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Når erstatningen dækker en fradragsberettiget udgift, skal erstatningen medregnes ved indkomstopgørelsen.

Erstatningen kan også dække et tab af selve indkomstgrundlaget eller et ikke-fradragsberettiget formuetab. I sådanne tilfælde skal erstatningen ikke beskattes.

Endelig kan erstatningen dække en skattefri indtægt. I denne situation skal erstatningen heller ikke beskattes.

Ifølge stærkstrømsloven § 18 kan Sikkerhedsstyrelsen tillade ekspropriation til anlæg for produktion, transmission og distribution af elektricitet når almenvellet kræver det.

Ifølge stærkstrømsloven § 19 kan en virksomhed, der driver elforsyningsanlæg, indgå aftale med vedkommende rettighedshaver om at erhverve rettighed over fast ejendom med henblik på etablering af et anlæg til brug for produktion, transmission eller distribution af elektricitet.

I SKM2008.437.SR tog Skatterådet stilling til om der var skattepligt for erstatning for de  ulemper, som etableringen af et spildevandsanlæg medførte.

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 58, stk. 3, nr. 2, at ved ekspropriation kan der endeligt eller midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejerens rådighed eller erhverves ret til at udøve en særlig råden over faste ejendomme. Skatterådet bekræftede, at lodsejeren var fritaget for beskatning af ejendomsavance vedrørende den del af erstatningen som vedrørte lodsejerens faste ejendom, jf. ejendomsavancebeskatningsloven § 11. Der blev desuden spurgt om den del af erstatningen om omfattede hhv. strukturskadeerstatning og beplantning også var omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven § 11. Af afgørelsen fremgår, at strukturskadeerstatning for en begrænset periode ansås for indkomstskattepligtig, idet erstatningen betragtes som indtægt på linie med lejeindtægter. Dette fremgår af Ligningsvejledningen 2007-4, afsnit E.J.2.1.1. Strukturerstatningen gives til brugeren af jorden, uanset om brugeren er ejer af jorden eller forpagter af jorden. Erstatning for beplantning, som ikke har karakter af læhegn skulle behandles med udgangspunkt i, om udgiften til beplantningen var fradragsberettiget eller ej. I det omfang der var fradragsret for udgifter til genplantning vil erstatningen efter være skattepligtig. Der henvises til SKM2002.422.LSR. Tilsvarende anses for at være gældende ved f. eks. genplantning af fredskov og juletræsproduktion. Såfremt der ikke er fradragsret for genplantning af træer, hvortil der er ydet erstatning, vil erstatningen være skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11.

I SKM2008.470.SR fandt Skatterådet, at et erstatningsbeløb udbetalt til spørger i anledning af pålæggelse af en deklaration, samt et erstatningsbeløb udbetalt for værdiforringelse af ejendommen, måtte anses for betinget skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningsloven § 11. Byrådet havde ikke besluttet sig for at ville foretage ekspropriation, men borgmesteren havde blot oplyst, at kommunen ville kunne træffe beslutning om iværksættelse ekspropriation. Derimod måtte strukturskadeserstatning og afgrødeskadeserstatning samt et udbetalt grundbeløb anses for skattepligtigt i medfør af statsskattelovens § 4. Som begrundelse herfor var anført, at afgrødeerstatningen, samt erstatning for strukturskade, ansås for at være indkomstskattepligtig efter statsskattelovens § 4 stk. 1 litra a., idet strukturskaderne måtte anses for kortvarige og begge erstatningsbeløb trådte i stedet for mistede skattepligtige indtægter.

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at eventuel fortjeneste opnået ved, at Spørger modtager en Mast og servituterstatning, er skattefri, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt.

Begrundelse

Ifølge Spørgers aftale med selskabet vedrører erstatningen varige rådigheds-begrænsninger på ejendommen som følge af placeringen af luftledninger og de-klarationsarealer på ejendommen.

Erstatningsbeløbet er beregnet som et grundbeløb, erstatning for opsætning af master og erstatning for et deklarationsareal.

Jf. Skatterådets afgørelse i SKM2011.846.SR vil en fortjeneste indvundet ved modtagelse af erstatninger, der ydes for en varig rådighedsindskrænkning ved anbringelse af luftledningsanlæg og erstatninger for varige deklarationsarealer være skattefri efter ejendomsavancebeskatningsloven § 11, stk. 1, 2. pkt.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med Ja.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at den fortjeneste som spørger eventuelt opnår ved at modtage deklarationserstatning iht. vurderingsrapporten er skattefri, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt.

Begrundelse

Denne yderligere deklarationserstatning dækker erstatning for tab af fremtidig skovdriftsmulighed. og forringelse af herlighedsværdi.

En erstatning skal som udgangspunkt behandles som det, erstatningen træder i stedet for.

Efter det oplyste begrænser luftledningsdeklarationen i betydelig grad mulighederne for skovdrift indenfor deklarationsarealet. Landsaftalens dækningsbeløb er beregnet ud fra landsbrugsjord, og det er vurderet at denne erstatning ikke er fuldt dækkende, når der er tale om højskov.

Vedrørende erstatning for fremtidig skovdriftsmulighed:

Det er SKATs opfattelse, at erstatningen for tab af fremtidig skovdriftsmulighed er en erstatning, der skal dække for tabet i det fremtidige indkomstgrundlag. Luftledningsdeklarationen, der er uopsigelig, giver begrænsninger i, hvad der kan drives på deklarationsarealet i forhold til, at der er tale om skovdrift.

Der er ved vurderingen også henset til, at denne erstatning er supplerende i forhold til den erstatning, der er givet efter Landsaftalen.

Skatterådet har i SKM2011.846.SR truffet afgørelse om, at når der er tale om en varig deklaration og rådighedsbegrænsning på et areal i forbindelse med etablering af et luftledningsanlæg vil en eventuel fortjeneste opnået ved modtagelse af erstatning være er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven § 11, stk. 1, 2. pkt.

Da det fremgår af den medsendte aftale, at deklarationen er uopsigelig, er det SKATs opfattelse, at eventuel fortjeneste opnået ved modtagelse af erstatning for tab af fremtidig skovdriftsmulighed er skattefri, jf. ejendomsavancebeskatningsloven § 11, stk. 1, 2. pkt.

Vedrørende erstatning for værdiforringelse af skov.

Af den medsendte vurdering fremgår, at der ydes en erstatning for hvad vurderingsrapporten benævner herlighedsværdiforringelse som følge af luftledningsdeklarationen.

En skovejendoms merværdi, herunder herlighedsværdi, indgår i ejendommens samlede handelsværdi.

Da skovens herlighedsværdi forringes varigt som følge af pålægget af den varige rådighedsbegrænsning, vil der tilsvarende være tale om et varigt fald i ejendommens handelsværdi.

Erstatningen for skovens tab i herlighedsværdi ydes i tilslutning til de erstatninger for rådighedsbegrænsninger på ejendommen, der er ydet efter Landsaftalen.

Da der er tale om en erstatning for et varigt tab i skovejendommens handelsværdi som følge af rådighedsindskrænkningen i tillæg til de tilsvarende erstatninger, der ydes efter Landsaftalen, vil fortjenesten ved modtagelse af denne erstatning også være skattefri efter § 11, stk. 1, 2. pkt. i ejendomsavancebeskatningsloven,

Der henvises til svaret på spørgsmål 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 bevares med Ja.

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at den fortjeneste som Spørger eventuelt opnår ved at modtage beplantnings- og arealskadeerstatning skattefri, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt.

Begrundelse

Erstatningen for beplantnings- og arealskadeerstatning består af erstatning for bevoksning, der ryddes og erstatning for tab på nabobevoksning.

Vedrørende erstatning for bevoksning, der ryddes.

Erstatning for bevoksning, der ryddes er i Vurderingsrapporten beregnet som manglende indtægter (driftstab), som følge af, at bevoksningen sælges inden den er salgsklar. Det er derfor SKATs opfattelse, at erstatningen er skattepligtig, jf. statsskatteloven § 4.

Vedrørende erstatning for tab på nabobevoksning.

Erstatningen for tab på nabobevoksningen er i Vurderingsrapporten, ligeledes beregnet som manglende indtægter, da rydningen af deklarationsarealet kan betyde produktionsnedgang i nabobevoksningerne. Det er derfor SKATs opfattelse, at også denne erstatning er skattepligtig, jf. statsskatteloven § 4.

Vedrørende gentilplantning af de ryddede arealer.

Deklarationsarealerne må til en vis grad gentilplantes, og spørger tilbydes gentilplantning af det ryddede areal, hvor selskabet etablere og betaler gentilplantningen. Der er dog visse begrænsninger i gentilplantningen.

Af Vurderingsrapporten fremgår, at der i de allerede beregnede erstatninger, principielt er medregnet at spørger selv foretager gentilplantning, og derfor indirekte er betalt for gentilplantningen.

Den modtagne erstatning fra selskabet er i skattepligtig, jf. statsskatteloven § 4. Dette uanset om erstatningen udbetales som et kontant beløb eller ved, at selskabet etablerer og betaler for genplantningen. Spørger vil i begge tilfælde have et fradrag for udgifter svarende til værdien af genplantningen.

Det er derfor SKATs opfattelse, at såfremt Spørger modtager gentilplantning af deklarationsarealerne, vil dette ikke udløse beskatning hos Spørger, da den skattepligtige værdi modsvares af et fradrag for udgifter til genplantning.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 bevares med Nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstillinger og begrundelser.