Når to lande har indgået en DBO, må det ene land (kildelandet) ikke beskatte et foretagende, der er hjemmehørende i landet, men som helt eller delvis ejes eller kontrolleres af personer, der er hjemmehørende i det andet land, hårdere, end landet beskatter andre tilsvarende foretagender. Se modeloverenskomstens artikel 24, stk. 5.

Forbuddet imod forskelsbehandling gælder for

  • Selve beskatningen. Det vil bl.a. sige beregningsgrundlag, opgørelsesmetode og skattesats.
  • De formaliteter, der omgiver beskatningen. Det vil bl.a. sige selvangivelsesregler, frister og betalingsregler.

Formålet med denne ikke-diskrimineringsbestemmelse er at sikre, at foretagender, der er hjemmehørende i samme land, behandles ens, uanset hvem der ejer eller kontrollerer foretagendet. Derimod er det ikke formålet at sikre ligebehandling af de udenlandske kapitalinteresser med kapitalinteresser i landet. Derfor tvinger bestemmelsen fx ikke landene til at tillade sambeskatning mellem hjemmehørende og ikke-hjemmehørende selskaber eller til at behandle udlodninger til hjemmehørende og ikke hjemmehørende moderselskaber ens. Se punkt 76-80 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 24 om rækkevidden af diskrimineringsforbuddet.

Eksempel

Dagældende transparensregel i LL § 15, stk. 8, der kun fandt anvendelse for danske moderselskaber, var i strid med ikke-diskrimineringsprincippet i artikel 21 i den dagældende dansk-franske DBO, der i denne forbindelse måtte fortolkes i overensstemmelse med artikel 4 i OECD's modeloverenskomst. Se TfS 2000, 172 LSR.

Se også

Oversigt over domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

TfS 2000, 172 LSR

Den dagældende bestemmelse i LL § 15, stk. 8, fandt efter sin ordlyd kun anvendelse for her i landet hjemmehørende og indregistrerede moderselskaber. Da den klagende koncern kun på baggrund af moderselskabets nationalitet blev behandlet anderledes efter danske regler, og ikke var sagligt begrundet, var den dagældende bestemmelse i LL § 15, stk. 8 diskriminerende over for det franske moderselskab. Bestemmelsen var derfor i strid med ikke-diskrimineringsprincippet i artikel 21 i den dagældende dansk-franske DBO, der i denne forbindelse måtte fortolkes i overensstemmelse med artikel 4 i OECD's modeloverenskomst.