| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteret |
| SKM2023.456.HR | Et luxembourgsk moderselskab var i medfør af SEL § 2, stk. 1, litra c, skattepligtig af udbytte udloddet af dets danske datterselskab. Der skulle ikke ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten efter moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg, fordi der forelå retsmisbrug efter EU-retten af direktivets fordele, og fordi det luxembourgske selskab ikke kunne anses som retmæssig ejer af udbyttet i overenskomstens artikel 10, stk. 2’s forstand. Den omstændighed, at koncernen ifølge datterselskabet som et alternativ til den skete udlodning kunne have foretaget en likvidation af selskabet i medfør af dagældende anpartsselskabslovs § 59, og likvidationsprovenuet herfra kunne være udloddet skattefrit til moderselskabet, havde ingen betydning for den skattemæssige bedømmelse, herunder for om der forelå misbrug, idet denne bedømmelse skulle baseres på den udbytteudlodning, som faktisk blev foretaget, og ikke på en grundlæggende anden disposition i form af likvidation af datterselskabet, som koncernen havde fravalgt. | Tidligere instans: Østre Landsrets dom SKM2022.469.ØLR. |
| Landsretsdomme |
| ►SKM2022.416.VLR◄ | ►Moderselskaber, der var hjemmehørende i henholdsvis Sverige og Luxembourg, var i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d), skattepligtige af renter, som moderselskaberne havde oppebåret på lån ydet til deres danske datterselskaber. Der skulle hverken efter rente-/royaltydirektivet eller den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst henholdsvis dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, da der forelå misbrug, og da moderselskaberne ikke kunne anses for retmæssige ejere af renterne i direktivets og overenskomsternes forstand. Datterselskabernes indsigelse om, at der skulle være tale om en praksisskærpelse, blev afvist. Datterselskaberne var ansvarlige for den manglende indeholdelse af renteskat i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1. Datterselskabet i sag BS-30/2012-VLR fik ikke medhold i sine subsidiære påstande om delvis nedsættelse af kildeskattekravet og hjemvisning til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, som selskabet støttede på et anbringende om, at de bagvedliggende investorer i kapitalfondene på Y2-by, som ejede det luxembourgske moderselskab, skulle anses for de retmæssige ejere af de omhandlede renter.◄ | ►Har været anket til Højesteret, men anken blev hævet. Tidligere instans: SKM2011.57.LSR og SKM2011.59.LSR◄ |
| SKM2021.304.ØLR | Moderselskaber, der var hjemmehørende henholdsvis på Cypern og i Luxembourg, var i medfør af SEL § 2, stk. 1, litra c), skattepligtige af udbytter fra deres danske datterselskaber, idet der hverken efter moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem Danmark og henholdsvis Cypern og Luxembourg skulle ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, fordi der forelå misbrug af direktivet og overenskomsterne. Datterselskabernes indsigelse om, at der skulle være tale om en praksisskærpelse, blev afvist. Datterselskabet i sag B-1980-12 var ansvarlig for den manglende indeholdelse af udbytteskat. For så vidt angår den ene af de to udbytteudlodninger fra selskabet i sag B-1980-12, fandt landsretten dog, at det hverken forelå misbrug af den dansk-cypriotiske dobbeltbeskatningsoverenskomst eller moder-/datterselskabsdirektivet, hvorfor denne udbytteudlodning ikke var skattepligtig efter SEL § 2, stk. 1, litra c). SEL § 2, stk. 1, litra c), 5. pkt. (nu 6. pkt.), skal fortolkes sådan, at skattefrihed efter bestemmelsen forudsætter, at betingelsen i bestemmelsen i dagældende 3. pkt. til SEL § 2, stk. 1, litra c), er opfyldt, dvs. at beskatningen af udbyttet skal frafaldes eller nedsættes efter moder/datterselskabsdirektivet eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. | To sager blev behandlet samlet. Begge domme er anket til Højesteret. Tidligere instanser: |
| SKM2012.121.ØLR | Østre Landsret stadfæstede Landsskatterettens kendelse, offentliggjort som SKM2010.268.LSR, med den begrundelse, at det udbetalte udbytte ikke blev ført videre af moderselskabet i Luxembourg til de bagvedliggende investorer, men tværtimod blev tilbageført som et lån til det danske selskab A A/S. Moderselskabet i Luxembourg måtte som følge heraf anses for retmæssig ejer af det modtagende udbytte. | Se også Skatteministeriets kommentar til Østre Landsrets dom i SKM2012.100.SKAT |
| Skatterådet |
| SKM2023.15.SR | H7 modtog d. xx. xxxx 20xx svar på deres anmodning om bindende svar. I det bindende svar bekræftede Skatterådet, at H5 ikke ville være begrænset skattepligtig af en påtænkt udbytteudlodning fra H7. Skatterådet lagde vægt på at udbytteudlodning vil blive anvendt af H5 til at opkøbe nye driftsselskaber. Der var således ikke tale om at udbyttet ville strømme videre til de bagvedliggende ejere. De opkøb, der blev overvejet på det tidspunkt blev særligt grundet den nuværende økonomiske usikkerhed samt høje renter, ikke gennemført. H7 ønskede derfor at udlodde udbytte til H5 som skal anvendes til at indfri selskabets gæld til dettes datterselskab, H6. Indfrielse af gælden indgik som en del af større refinansiering af koncernen. På den baggrund ønskede Spørger det bekræftet, at H5 ikke ville være begrænset skattepligtig af udbytteudlodningen fra H7. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at H5 ikke ville være begrænset skattepligtig af udbytteudlodningen fra H7. Det var Skatterådets opfattelse, at udbytteudlodningen skulle anses for at udgøre en del af et samlet arrangement, hvor formålet var at undgå udbytteskat. På den baggrund fandt Skatterådet, at H5, ingen reel råderet havde over midlerne fra H7 da udbyttet var bestemt til at blive ført videre til H6. Det forhold, at udbyttet strømmede videre til et datterselskab, ændrede ikke på, at der skete gennemstrømning. På den baggrund fandt Skatterådet, at H5 ikke kunne anses for at være den retmæssig ejer af udbytteudlodningen fra H7. | |
| SKM2022.495.SR | H-koncernen havde gennem de seneste år gennemført en række omstruktureringer, som bl.a. havde medført, at H9 havde et gældsbrev mod et andet koncernforbundet selskab, H15. Spørger ønskede derfor at vide, om udlodning af den nærmere beskrevne fordring til H15 i forbindelse med en likvidation af H9 skulle behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, og om LL § 3 fandt anvendelse. Skatterådet bekræftede, at udlodningen som udgangspunkt skulle behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jf. LL § 16 A, stk. 3. Skatterådet kunne dog imod Spørgers ønske ikke bekræfte, at LL § 3 ikke fandt anvendelse. | Påklaget til Landsskatteretten. |
| SKM2012.320.SR | Skatterådet afgjorde, at et selskab C AB var retmæssig ejer af en likvidationsudlodning. Der blev lagt vægt på, at hverken den modtagne aktiepost eller det modtagne likvidationsprovenu skulle videreudloddes og at fordringen, som A A/S opnår mod C AB, vil bortfalde ved konfusion, når fordringen udloddes som likvidationsprovenu, og at provenuet, herunder aktierne mv., ikke videreudloddes til overliggende koncernselskaber. | |
| SKM2012.246.SR | Skatterådet bekræfter, at en påtænkt omstrukturering medfører, at selskabet K anses for at have foretaget en udbytteudlodning til F A/S og videre til sit danske moderselskab E ApS og derefter gennem sit cypriotiske moderselskab D og op til C. Skatterådet bekræfter i afgørelsen, at C er retsmæssig ejer (beneficial owner) af udbyttebeløbet, samt at E ApS ikke er forpligtet til at indeholde udbytteskat i forbindelse med den påtænkte omstrukturering. | |
| SKM2011.142.SR | Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at modtageren i Nederlandene af en udbytteudlodning var den retmæssige ejer. Skatterådet tillagde det betydning, at udbytteudlodningen, der bestod af en fordring, ophørte ved konfusion, og at det oprindelige lånebeløb var blevet anvendt til at opkøbe aktier i et andet selskab. | |