Indhold
Dette afsnit omhandler anden indkomst for fonde.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal fonde mv. omfattet af fondsbeskatningsloven også medregne den øvrige samlede ikke-erhvervsmæssige indkomst.
Denne anden indkomst omfatter alle indtægter, der efter skattelovgivningens almindelige regler er skattepligtige indtægter.
Der er fradrag for alle udgifter mv., som er fradragsberettiget efter de almindelige regler, der gælder for selskaber mv. Se afsnit C.D.9.6 om driftsomkostninger i fonde.
For fonde tales der desuden om det udvidede driftsomkostningsbegreb. Se nærmere beskrivelse i afsnit C.D.9.6.4.
Denne anden nettoindkomst beskattes i det omfang, den overstiger 25.000 kr. Se FBL § 3, stk. 2, 2. pkt. Se også afsnit C.D.9.5.7 om bundfradraget.
Opgørelse af anden indkomst for foreninger er beskrevet i afsnit C.D.9.11 og for arbejdsmarkedssammenslutninger i afsnit C.D.9.10.