Indhold

Dette afsnit handler om hvilke krav, der stilles til virksomheder, som skal foretage målinger eller frivilligt foretager måling af udledningen af kvælstofoxider til luften ved forbrænding.

Afsnittet indeholder:

  • Krav til måling og målere
  • Homogene brændsler
  • Kvalitetskrav m.m. til målere
  • Andre målemetoder
  • Defekte målere
  • Dokumentationskrav.

Krav til måling og målere

Skatteministeriet har udstedt bekendtgørelse nr. 723 af 24. juni 2011 om måling af udledningen af kvælstofoxider (NOx) og om godtgørelse af afgiften. Kapitel 1 beskriver kravene til måling og målere.

Anlæg nævnt nedenfor skal foretage automatiske målinger, og opfylde de krav til målingen, der følger af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1940 af 4. oktober 2021 gældende for nye anlæg:

  • Energianlæg med en nominel termisk indfyret effekt større end 30 MW regnet for hvert anlæg og mindre end 100 MW i samlet indfyret nominel termisk effekt. Se NOXAL § 1, stk. 2, nr. 1.
  • Energianlæg med en samlet indfyret nominel termisk indfyret effekt på 100 MW eller derover. Se NOXAL § 1, stk. 2, nr. 2.
  • Industrianlæg, hvor den årlige udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding overskrider 200 t NOx. Se NOXAL § 1, stk. 2, nr. 4.

Affaldsforbrændingsanlæg skal måle udledningen af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding og opfylde de krav til målingen, der følger af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1271 af 21. november 2017. Se NOXAL § 1, stk. 2, nr. 3.

Virksomheder med anlæg, hvor der enten er pligt til at måle, eller hvor der frivilligt foretages måling af udledningen af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding, skal etablere automatiske målings-systemer (AMS flowmåling), så udledningen af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding kan beregnes på kontinuerlig basis. Se bekendtgørelse nr. 723 af 24. juni 2011 om måling af udledningen af kvælstofoxider, § 2, stk. 3.

Homogene brændsler

Virksomheder med anlæg, hvor der bruges homogene brændsler, og som har en kontrolleret og kalibreret brændselsmåling og en AMS iltmåler, kan for disse anlæg anvende en kontinuerlig flowberegning frem for at etablere en AMS flowmåler.

Beregning af udledningen af kvælstofoxider skal ske med samtidige værdier (maksimalt 1 times værdier) af henholdsvis flow og NOx koncentration.

Med homogene brændsler menes brændsler med en ensartet kemisk sammensætning og vandindhold. Gasformige og flydende brændsler kan normalt opfattes som homogene.

Faste brændsler kan også betragtes som homogene, når det kan dokumenteres, at ændringer i den kemiske sammensætning og vandindhold over tid betyder mindre end 5 pct. ændring i det beregnede røggasflow pr. masseenhed brændsel. Vandindholdet i brændslet kan udelades af homogenitetsbetragtningen, hvis vandindholdets bidrag til røggasflowet kan beregnes ud fra indirekte eller direkte målinger af vandindholdet i røggassen.

Se bekendtgørelse nr. 723 af 24. juni 2011 om måling af udledningen af kvælstofoxider, § 2, stk. 3.

Kvalitetskrav m.m. til målere

AMS målere skal opfylde "performance criteria" for DS/EN 15267-3 eller tilsvarende standarder.

DS/EN betyder, at det er en europæisk standard, der har status som dansk standard. Standard DS/EN 15267-3 fastsætter de generelle principper, procedurer og specifikationer for automatiske målesystemer (AMS) til måling af luftkvalitet og udledning fra stationære kilder.

Andre målere kan bruges, hvis de med hensyn til kvalitet og nøjagtighed svarer til ovennævnte målere.

Virksomheden skal kvalitetssikre og kalibrere NOx AMS efter DS/EN 14181. Standarden anviser, hvordan kvaliteten af kontinuerlige målere sikres i forbindelse med krav i fx miljøgodkendelse eller i forbindelse med dokumentation af udledning. Standarden stiller krav om akkrediterede referencemålinger af udledningskvaliteten (QAL), og har 4 indbyggede trin. Trin 2 kaldes QAL2 og det sidste trin AST. Formålet med at udføre QAL2 er bl.a. at få fastlagt en kalibreringsfunktion for anlægsmålerne. ATS beskriver proceduren for årlige kontroller, der dokumenterer målerens funktionalitet og tilstand, samt evaluerer variabiliteten og kalibreringen under QAL2.

Krav til virksomhedens kvalitetssikring og kalibrering:

1.      QAL2 består af mindst 15 målinger fordelt over mindst én dag og mindst 2 driftsområder. AST består af mindst 5 målinger

2.      Kvalitetskravet sættes til 10 pct. af måleområdet (120 pct. af højeste flowværdi)

3.      DS/ISO 10780 benyttes som referencemetode ved kalibrering og kontrol.

Ved nyinstallation af flow AMS testes installation og målested efter DS/EN 15259.

Se bekendtgørelse nr. 723 af 24. juni 2011 om måling af udledningen af kvælstofoxider, § 2, stk. 4-6.

Andre målemetoder

Virksomheder med anlæg, der udleder NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding, kan måle udledningen ved hjælp af en anden metode, der giver en tilsvarende sikkerhed for, at målingen af den udledte mængde af NOx, regnet som NO2-ækvivalenter, bliver som ved AMS-målingen. Den alternative metode skal kvalitetssikres, og kontrolleres efter samme regler som er angivet for AMS måling, i det omfang, det er teknisk muligt.

Virksomhedens regnskab skal indeholde en beskrivelse af den anvendte målemetode, der danner grundlag for opgørelsen af afgiften.

Skattestyrelsen kan forlange, at et laboratorium akkrediteret til at foretage sådanne målinger bekræfter, at den anvendte metode, herunder kvalitetssikringen m.m., giver en tilsvarende sikkerhed som ved AMS måling. Udgiften til dette afholdes af virksomheden.

Virksomheden skal kunne dokumentere resultatet af de gennemførte målinger af udledningen af NO2-ækvivalenter og føre regnskab over mængden af NO2-ækvivalenter, der er udledt til luften. Virksomheden skal også kunne dokumentere målemetoden for den udledte mængde og den beregnede afgift.

Se bekendtgørelse nr. 723 af 24. juni 2011 om måling af udledningen af kvælstofoxider (NOx), § 2, stk. 7-9.

Anlæg, der benyttes mindre end 500 timer på årsbasis

Ved lov nr. 1385 af 28. december 2011 (Højere af afgift på luftforurening fra NOx m.v.) er der indsat en bestemmelse i NOXAL § 6, stk. 1, hvorefter virksomheder, som har anlæg, der benyttes mindre end 500 driftstimer på kalenderårsbasis, kan undlade at foretage målinger og i stedet opgøre den afgiftspligtige mængde for anlægget på grundlag af et rimeligt skøn for kalenderåret.

Det er en betingelse, at der kan fremlægges anden dokumentation for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde end ved måling, og at virksomheden kan sandsynliggøre, at afgiftsbetalingen ikke er mindre, end den ville være ved måling.

Bestemmelsen er trådt i kraft den 1. januar 2012.

Bestemmelsen erstatter § 2, stk. 9, i bekendtgørelse nr. 723 af 24. juni 2011 om måling af udledningen af kvælstofoxider (NOx) og om godtgørelse af afgiften, der var gældende frem til og med den 31. december 2011.

Defekte målere

Hvis målerne er defekte, under reparation eller lignende i en periode mellem 1 time og 14 dage skal der betales afgift af den højst målte timeværdi for udledt NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding, der er registreret i den seneste uge, hvor der er foretaget måling under normalt forekommende maksimalt last.

Hvis perioden hvor måleren er ude af drift overstiger 14 dage, skal virksomheden underrette Skattestyrelsen om det.

Se bekendtgørelse nr. 723 af 24. juni 2011 om måling af udledningen af kvælstofoxider, § 3.

Dokumentationskrav

For anlæg i virksomheder, der enten har pligt til at måle eller frivilligt foretager måling af udledningen af kvælstofoxider til luften ved forbrænding, skal der føres journal over samtlige målinger, og herunder henvises til målerudskrifter eller anden tilsvarende dokumentation.

Journalen skal også indeholde oplysninger om

  • kalibrering
  • eftersyn
  • reparation
  • udfald og
  • andre forhold, der er af betydning for målingen.

Der skal også føres regnskab over andre forhold, der direkte eller indirekte har indflydelse på beregningen af den samlede mængde udledning af kvælstofoxider til luften ved forbrænding.

Virksomheden skal for hver afgiftsperiode kunne dokumentere, hvorledes den udledte mængde af kvælstofoxider til luften ved forbrænding er beregnet samt afgiften heraf. Regnskabet skal tilrettelægges på en sådan måde, at der kan føres kontrol for betaling af afgiften.

Skattestyrelsen kan som led i kontrolforanstaltninger forlange, at måleprocedure, målemetode og måleudstyr verificeres af et eksternt laboratorium akkrediteret til at foretage sådanne målinger. Udgiften til dette afholdes af virksomheden.

Se bekendtgørelse nr. 723 af 24. juni 2011 om måling af udledningen af kvælstofoxider, § 4.