Dato for udgivelse
10 maj 2011 13:28
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15 apr 2011 07:37
SKM-nummer
SKM2011.315.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
18. afdeling, B-892-11
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Motor - Registrerings- og vejbenyttelsesafgift
Emneord
Straffesag, civilsag, udsættelse, skadevirkning
Resumé
Østre Landsret stadfæstede byrettens afslag på sagsøgerens anmodning om udsættelse med henblik på at afvente resultatet af straffesagen mod sagsøgeren. Landsretten anførte, at sagsøgeren ikke var forpligtet til at afgive forklaring under sagen, og da hun til enhver tid under en eventuel forklaring ville kunne undlade at besvare spørgsmål, hvorved hun inkriminerede sig selv, ville sagens fremme ikke stride mod det selvinkrimineringsforbud, der følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6.
Reference(r)

Retsplejeloven § 305
Retsplejeloven § 345
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 6

Henvisning

Den juridiske vejledning 2011-1 A.C.3.4.6

Parter

A
(advokat Martin Henrichsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat David Auken)

Afsagt af landsdommerne

Henrik Gam, Ulla Staal og Thomas Booker (kst.)

Byrettens kendelse af 28. februar 2011 (BS 42B-5755/2010) om afslag på anmodning om udsættelse af sagen

Efter votering afsagdes sålydende kendelse

Da A ikke er forpligtet til at afgive forklaring under sagen, og da hun til enhver tid under en eventuel forklaring vil kunne undlade at besvare spørgsmål, hvorved hun inkriminerer sig selv, vil sagens fremme ikke stride mod det selvinkrimineringsforbud, der følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6. Det tiltrædes derfor, at As anmodning om sagens udsættelse ikke er taget til følge.

T h i   b e s t e m m e s

Byrettens kendelse stadfæstes.

Spørgsmålet om omkostninger i forbindelse med kæremålet afgøres af byretten i forbindelse med sagens afslutning.