Klagen skyldes, at skattecentret ikke fuldt ud har imødekommet H1 A/S' (herefter benævnt selskabet) anmodning om omkostningsgodtgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Skattecentrets afgørelse stadfæstes.

Sagens oplysninger

Landsskatteretten stadfæstede ved 2 kendelser af 23. marts 2007 ToldSkats afgørelser, hvorved selskabet for indkomstårene 1999, 2000 og 2001 var blevet nægtet sambeskatning med et helejet datterselskab, og hvorved selskabets anmodning om omvalg efter skattestyrelseslovens § 37 D var blevet afslået.

Selskabet indbragte Landsskatterettens kendelser af 23. marts 2007 for Byretten, der ved dom af 14. marts 2008 i det hele frifandt skatteministeriet. Retssagen vedrørte en skattebesparelse for selskabet på i alt 9.519.274 kr.

For så vidt angår sagsomkostninger blev selskabet dømt til at betale skatteministeriet 420.000 kr. inkl. moms i sagsomkostninger. Af Byrettens begrundelse for fastsættelse af sagsomkostningsbeløbet fremgår følgende:

"Da sagsøgte har fået fuldt ud medhold i sin påstand, godtgøres denne udgifterne til advokatbistand i forhold til sagens genstand, jf. de vejledende proceduretakster, med 420.000 kr. inkl. moms, idet sagsøgte har oplyst ikke at være momsregistreret, hvoraf sagsøgtes udgifter til udarbejdelse af materialesamling godtgøres denne med 1075 kr. inkl. moms."

Selskabets advokat har i brev af 16. maj 2008 anmodet skattecentret om omkostningsgodtgørelse for 50 % af en udgift på i alt 848.400 kr., ekskl. moms, i forbindelse med førelse af sagen for Byretten. Beløbet vedrører udgifter til honorar til revisor, honorar til advokat, retsafgift og pålagte sagsomkostninger og udgør henholdsvis 84.400 kr., 336.000 kr., 8.000 kr. og 420.000 kr. Altså i alt 848.400 kr.

Af advokatens honorarnota fremgår følgende om fastsættelsen af honoraret:

"For bistand i ovennævnte retssager vedrørende henholdsvis afslag på sambeskatning, jf. dagældende skattestyrelseslovs § 31 og afslag på omvalg, jf. dagældende skattestyrelseslovs § 37 D, herunder gennemgang af Landsskatterettens kendelser af 23. marts 2007, skriftveksling af sagerne, udarbejdelse af ekstrakter, møder, hovedforhandling af sagerne den 19. februar 2008, gennemgang af dommen, samt diverse korrespondance har jeg debiteret salær svarende til sagsomkostninger tilkendt sagsøgte, Skatteministeriet, 336.000 kr. plus moms på 25 % (84.000 kr.), hvilket i alt bliver 420.000 kr."

I brevet af 16. maj 2008 til skattecentret oplyste selskabets advokat, at hans tidsforbrug udgjorde 46,5 timer, men at der ved fastsættelsen af hans honorar var taget hensyn til det til sagsøgte, skatteministeriet, tilkendte sagsomkostningsbeløb.

Selskabets advokat oplyste i brev af 27. oktober 2008 til skattecentret, at hans timesats på tidspunktet for faktureringen af selskabet udgjorde 2.000 kr.

Skattecentrets afgørelse

Skattecentret har imødekommet selskabets anmodning om omkostningsgodtgørelse for så vidt angår 50 % af en udgift på 605.400 kr. i forbindelse med førelsen af sagen for Byretten.

Det godtgørelsesberettigede beløb er opgjort således, at honorar til revisor, honorar til advokat, pålagte sagomkostnonger og retsafgift udgør henholdsvis 84.400 kr., 93.000. kr., 420.000 kr. og 8.000 kr. Altså i alt 605.400 kr.

Det godtgørelsesberettigede beløb til honorar for advokatbistand er opgjort som 46,5 timer á 2.000 kr., svarende til 93.000 kr.

Ved behandlingen af ansøgninger om omkostningsgodtgørelse skal der ske en vurdering af rimeligheden i den sagkyndiges honorarkrav.

Det er ikke rimeligt, at honoraret til advokaten udgør 420.000 kr. inkl. moms, svarende til det beløb, som selskabet blev pålagt at betale i sagsomkostninger til skatteministeriet, idet advokatens honorar i henhold til den forbrugte tid og almindelige timesats udgjorde 93.000 kr. ekskl. moms. Der er derfor alene godkendt omkostningsgodtgørelse for et beløb på 93.000 kr. Der er herved henvist til SKM2008.115.VLR.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at der godkendes omkostningsgodtgørelse med 50 % af en udgift på i alt 848.400 kr. ekskl. moms i forbindelse med førelse af sagen for Byretten, således at der udbetales yderligere 121.500 kr. i omkostningsgodtgørelse til selskabet.

Honoraret til advokaten er fastsat svarende til sagsomkostningerne tilkendt skatteministeriet, der i henhold til dommen blev tilkendt sagsomkostninger i forhold til sagens genstand, jf. de vejledende proceduretakster fastsat af landsretspræsidenterne for advokatbistand i borgerlige retssager.

Der ses ikke fra skattecentrets side at være rejst kritik af honorarets størrelse, hvilket under hensyn til dommen også ville være noget usædvanligt. Reglerne om omkostningsgodtgørelse i skatteforvaltningslovens kapitel 19 med tilhørende bekendtgørelse nr. 958 af 10. oktober 2005 ses ikke at indeholde hjemmel til at reducere godtgørelsen i en situation som den foreliggende.

Endvidere har omkostningsgodtgørelsen til formål at kompensere partens sagsomkostninger til sagkyndig bistand og ikke advokatens tidsanvendelse, der i en sag som den foreliggende ikke er relevant og ej heller har dannet grundlag for honorarfastsættelsen.

Vestre Landsrets dom offentliggjort som SKM2008.115.VLR er irrelevant i denne sag, idet sagen angik bistand i forbindelse med en klagesag for Landsskatteretten, der ikke i sine kendelser kan idømme sagsomkostninger, ligesom bistanden var ydet af en tidligere advokat, som havde deponeret sin bestalling.

Selskabet er derfor berettiget til omkostningsgodtgørelse af honoraret til advokaten på 336.000 kr. ekskl. moms. Det yderligere omkostningsgodtgørelsesbeløb til udbetaling udgør 50 % af 243.000 kr., svarende til 121.500 kr.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, ydes der en godtgørelse på 50 % af de udgifter, som en person omfattet af § 53, ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 54, i de sager, der er nævnt i § 55. Dog ydes en godtgørelse på 100 %, hvis den pågældende person i sagen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad.

Af skatteforvaltningslovens § 57, stk. 3, fremgår følgende:

"Giver en ansøgning om omkostningsgodtgørelse alene anledning til nærmere at undersøge størrelsen af udgifterne til behandling af sagen, herunder den sagkyndiges honorar, udbetales godtgørelsen ifølge ansøgningen med forbehold for eventuel tilbagebetaling."

Skatteforvaltningslovens § 57, stk. 3, er enslydende med og en videreførsel af den tidligere skattestyrelseslovs § 33 F, stk. 3, der blev indsat ved lov nr. 388 af 6. juni 2002, fremsat som lovforslag nr. 54 af 17. januar 2002.

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår blandt andet, at oplysninger om honoraret til den sagkyndige afgives under strafansvar, og at udgangspunktet derfor er, at oplysningerne om udgifterne til behandling af sagen, herunder honoraret til den sagkyndige, er korrekte og rimelige, og at dette må kunne lægges til grund ved behandling af ansøgningen.

Ligeledes fremgår det af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at der i vurderingen af rimeligheden af den sagkyndiges honorarkrav blandt andet kan lægges vægt på sagens karakter, genstand og kompleksitet, størrelsen af honorartimesatsen sammenholdt med en gennemsnitlig timesats for den pågældende branche, antallet af timer der er anvendt, sagens resultat og sagens eventuelle vidererækkende betydning for andre skatte- eller afgiftspligtige eller for samme skatte- eller afgiftspligtige for samme eller andre år.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår således, at der i vurderingen af rimeligheden af den sagkyndiges honorarkrav som udgangspunkt ikke lægges vægt på, at den sagkyndiges honorar er fastsat til samme beløb, som skatteministeriet som modpart i en sag ved domstolene er blevet tilkendt i sagsomkostninger.

Henset til det af advokaten registrerede tidsforbrug, hans normale timesats, og til at selskabet ikke fik medhold i sine påstande ved Byretten er det med rette, at SKAT har tilsidesat advokatens honorar som urimeligt, idet det fakturerede honorar væsentligt overstiger det honorar, advokaten ville være berettiget til, hvis han havde faktureret efter tidsregistrering. Der er endvidere ikke grundlag for at ændre skattecentrets skøn over det godtgørelsesberettigede honorar, hvorefter der er godkendt omkostningsgodtgørelse for 46,5 timer á 2.000 kr., svarende til 93.000 kr. ekskl. moms.

Der er derfor ikke grundlag for at godkende yderligere omkostningsgodtgørelse med 50 % af 243.000 kr., svarende til 121.500 kr. ekskl. moms.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.