Indhold
Dette afsnit beskriver, hvornår dødsboet er skattefritaget, når dødsboet er omfattet af reglerne om begrænset skattepligt.
Afsnittet indeholder:
- Dødsboer omfattet af reglen
- Hovedregel
- Undtagelse.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen gælder for dødsboer, der er omfattet af DBSL kapitel 9.
Hovedregel
Dødsboet er skattefritaget, når dødsboets aktiver og nettoformue i den særlige boopgørelse ikke overstiger beløbsgrænserne i DBSL § 6.
Ved afgørelsen af om dødsboet er skattefritaget, indgår kun aktiver og passiver, der er omfattet af
Aktiver og passiver, som Danmark efter en dobbeltbeskatningsaftale ikke kan beskatte, skal ikke indgå. Se DBSL § 54, stk. 4.
Se også
Se også afsnit
- C.E.3.7.6 om den særlige boopgørelse
- C.E.15 om, hvor meget beløbsgrænserne i § 6 er reguleret til for det år, hvor dødsboets sidste aktiv er udloddet.
Bemærk
Hvis afdøde var gift ved dødsfaldet, skal afdødes
- andel af fællesboet og
- afdødes særbo
altid behandles som ét dødsbo, fordi reglen i DBSL § 4, stk. 4, om to dødsboer ikke gælder for et begrænset skattepligtigt dødsbo. Se DBSL § 54, stk. 2.
Undtagelse
Dødsboet er ikke skattefritaget, hvis den særlige boopgørelse sendes til Skattestyrelsen senere end 2 år og 3 måneder efter dødsfaldet. Se DBSL § 54, stk. 5.