Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår dødsboet får overskydende skat for mellemperioden tilbage.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Regel
  • Eksempler.

Se afsnit C.E.14 om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet er omfattet af reglerne for skattefritagne dødsboer.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Bemærk

Når

  • dødsboet er udleveret til boudlæg efter DSL § 18 og
  • afdøde var gift og levede sammen med den længstlevende ægtefælle

er dødsboet også omfattet. Se DBSL § 78, stk. 2.

Se også

Se

  • KSL § 4 og afsnit C.A.8.1 om den ægteskabelige samlivsstatus i skattemæssig forstand
  • afsnit C.E.5.1 om de skattemæssige forhold ved skifteformen boudlæg.

Regel

Når beregnet skat for mellemperioden inkl. eventuelle yderligere skatter er mindre end de foreløbige indkomstskatter, har dødsboet betalt for meget i skat for mellemperioden.

Kun når den for meget betalte skat for mellemperioden udgør et grundbeløb eller derover, udbetaler Skattestyrelsen den overskydende skat til dødsboet. Se DBSL § 15, stk. 5.

Grundbeløbet i § 15, stk. 5, udgør 2.800 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL § 20. Se DBSL § 15, stk. 7. I 2024 udgør grundbeløbet 3.600 kr.

Se også

Se afsnit C.E.15 om, hvor meget grundbeløbet i DBSL § 15, stk. 5, er reguleret til for dødsåret.

Eksempler

Eksempel 1

Eksemplet viser en skatteberegning, hvor overskydende skat for mellemperioden ikke er stor nok til, at Skattestyrelsen betaler den tilbage.

Det er i eksemplet forudsat, at dødsfaldet er sket i 2024.

Beregning af overskydende skat for mellemperioden

Beløb

Samlet mellemperiodeskat

50.000

Samlede foreløbige indkomstskatter

53.300

Overskydende skat, som Skattestyrelsen ikke udbetaler til dødsboet, fordi beløbet er under beløbsgrænsen for dødsfald i 2024

3.300

Eksempel 2

Eksemplet viser en skatteberegning, hvor overskydende skat for mellemperioden er så stor, at Skattestyrelsen tilbagebetaler den.

Det er i eksemplet forudsat, at dødsfaldet er sket i 2024.

Beregning af overskydende skat for mellemperioden

Beløb

Samlet mellemperiodeskat

50.000

Samlede foreløbige indkomstskatter

54.000

Overskydende skat som Skattestyrelsen udbetaler til dødsboet

4.000