Beskrivelse af de faktiske forhold
Mange arbejdsgivere tegner sundhedsforsikringer for deres medarbejdere. I sundhedsforsikringerne kan der indgå adgang til psykologhjælp i forbindelse med behandling af arbejdsrelaterede hændelser, eller som led i en generel personalepolitik efter lægefaglig henvisning eller godkendelse.
Spørgers kunde har indgået aftale med en række forsikringsselskaber om at tilbyde psykologhjælp omfattet af forsikringen.
Spørger har indgået aftale med kunden, om at levere en lægefaglig visitering af klienterne med henblik på at konstatere, om de opfylder betingelserne for at modtage psykologhjælp betalt af forsikringen.
Spørger har til det formål tilknyttet en række læger, der normalt har fuldtidsansættelse et andet sted, men arbejder som konsulenter for spørger.
Spørger modtager en henvendelse fra kunden. Henvendelsen gives videre til den vagthavende læge. Lægen kontakter klienten telefonisk og skal på baggrund af telefonsamtalen vurdere, om klienten er i krise og skal henvises til psykologhjælp.
De tilknyttede læger honoreres med 500 kr. pr. vagt inklusive de første 4 sager og herefter med 125 kr. pr. sag.
Spørger fakturerer kunden pr. sag.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling
Spørger har ikke selv nogen opfattelse af, hvad svaret skal være, men ønsker blot anvisning på, hvorledes der skal forholdes.
SKATs indstilling og begrundelse
Ad spørgsmål 1 og 2
Lovgrundlag
Ifølge momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, er hospitalsbehandling og lægevirksomhed fritaget for moms. Ydelser, der er i nær tilknytning til hospitalsbehandling og lægevirksomhed er ligeledes fritaget.
Praksis
Ifølge Ef-domstolens afgørelse C-45/01 gælder momsfritagelsen endvidere for ydelser, der udføres af personer, der ikke er læger, men som udfører ydelser, der er knyttet til lægegerningen - for eksempel psykologer og psykoanalytikere med akademisk erhvervseksamen.
Det fremgår af EF-domstolens afgørelse C-307/01 - d'Ambrumenil - at momsfritagelsen ikke omfatter alle ydelser, der kan udføres som led i udøvelsen af lægegerning og dertil knyttede erhverv, men udelukkende "behandling af personer". Ved behandling af personer forstås jf. præmis 57 "lægelige indgreb med det formål at diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller sundhedsmæssige anomalier". Ydelser der udføres med henblik på at forebygge er også omfattet af fritagelsen.
Det fremgår videre af præmis 59-67 at det er formålet med en lægelig ydelse, der afgør, om ydelsen er momsfritaget.
Begrundelse
Det ønskes besvaret, hvorvidt der skal afregnes moms af den ydelse, de enkelte læger leverer til spørger, henholdsvis den ydelse spørger leverer til kunden.
Det fremgår af EF-domstolens afgørelse i d'Ambrumenil sagen, at lægelige ydelser er omfattet af momsfritagelsen, når de hovedsageligt har til formål at beskytte personers sundhed.
Modsætningsvis kan det konkluderes, at ydelserne kan være momspligtige, hvis hensigten med ydelserne er et andet - for eksempel at danne et beslutningsgrundlag.
Hvis en lægelig ydelse således er udført i en sammenhæng, der gør det muligt at fastslå, at hovedformålet ikke er at beskytte, herunder fastholde eller reetablere en persons sundhedstilstand, men snarere at levere en udtalelse, der er påkrævet for, at der kan træffes en beslutning, der har retlige virkninger, er den ikke momsfritaget.
SKAT finder, at de lægelige udtalelser, som de læger, der er tilknyttet spørger som konsulenter, leverer til spørger, ligesom den ydelse spørger leverer til kunden er en ydelse, der ikke som hovedformål har at beskytte, fastholde eller reetablere en persons sundhedstilstand, men snarere at tilvejebringe et grundlag for at afgøre, hvorvidt den pågældende sundhedsforsikring skal dække klientens psykologhjælp.
Da der således er tale om en lægelig vurdering, der er påkrævet for, at der kan træffes en beslutning, der har retlige virkninger, er ydelsen ikke momsfritaget.
SKAT Finder således, at såvel lægernes ydelse til spørger, som spørgers ydelse til sin kunde skal pålægges moms.
Det indstilles derfor, at spørgsmål 1 og 2 besvares med "ja".
Ad spørgsmål 3
Spørger ønsker stillingtagen til, hvorvidt spørger skal betale lønsumsafgift.
Lovgrundlag
Det fremgår af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, at "Der betales en afgift til statskassen af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, ...".
Begrundelse
Efter lønsumsafgiftsloven skal der således alene betales lønsumsafgift, hvis den ydelse der leveres er fritaget for moms efter en række nærmeres angivne bestemmelser i momsloven.
Idet det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 1 og 2, at spørgers ydelser til kunden ikke er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, er det SKATs opfattelse, at spørger ikke skal betale lønsumsafgift.
Det indstilles derfor, at spørgsmål 3 besvares med "nej".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.