Parter

Dansk Metalarbejderforbund, Metal Søfart, som mandatar for A
(advokat Nikolaj Bjørnholm)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Hans Chr. Vinten)

Afsagt af højesteretsdommerne

Asbjørn Jensen, Lene Pagter Kristensen, Poul Søgaard, Jon Stokholm og Poul Dahl Jensen.

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 3. afdeling den 21. april 2006.

Påstande

Appellanten, Dansk Metalarbejderforbund, Metal Søfart, som mandatar for A, har gentaget sine påstande.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Anbringender

Skatteministeriet har præciserende anført, at A ikke i indkomståret 2001 har været på rejse til et midlertidigt arbejdssted, da hans arbejde altid påbegyndtes og afsluttedes i G4 Havn. Han havde derfor en arbejdsplads, som var knyttet til en fast lokalitet.

Appellanten har heroverfor anført, at A alene havde et arbejdssted, færgen, som flyttede sig mindst 8 km i takt med arbejdets udførelse, og som dermed hele tiden har været et midlertidigt arbejdssted, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 5, 3. pkt.

Højesterets begrundelse og resultat

Adgangen til at få fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 9 A, stk. 7, jf. stk. 1, forudsætter, at lønmodtageren arbejder på et midlertidigt arbejdssted, og at det på grund af afstanden mellem det midlertidige arbejdssted og hans sædvanlige bopæl ikke er muligt for ham at overnatte på bopælen.

A var i hele indkomståret 2001 fastansat på færgeruten G3 med fast mødested på færgen, når den lå i færgelejet i G4 Havn, og hans arbejde sluttede samme sted. Han må dermed i relation til ligningslovens § 9 A anses for at have haft et fast arbejdssted tilknyttet G4 Havn i hele indkomståret. Det følger allerede heraf at han ikke er berettiget til at få fradrag for rejseudgifter som påstået.

Med denne begrundelse stadfæster Højesteret dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal Dansk Metalarbejderforbund, Metal Søfart, som mandatar for A betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.