Spørgsmål
Vil spørgeren blive efterbeskattet, hvis hans ophold i Danmark forlænges ud over to år?
Svar
Nej.
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørgeren er med virkning fra den 1. september 2007 ansat som post doc ved et dansk universitet og er i den forbindelse flyttet til Danmark. Spørgeren var umiddelbart forinden sin tilflytning bosat i Japan.
Det fremgår af artikel 20 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 3. februar 1968 mellem Danmark og Japan, at "en professor eller lærer, som midlertidigt opholder sig i en af de kontraherende stater i en periode af ikke over to år for at undervise eller drive forskning ved et universitet, en højskole, en skole eller en anden undervisningsanstalt, og som er eller umiddelbart før det pågældende ophold var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden kontraherende stat af vederlag for sådan undervisning eller forskning."
Spørgerens ansættelseskontrakt med universitetet løber frem til den 31. august 2008 og der er givet skattefritagelse med henvisning til artikel 20 i den dansk-japanske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Ansættelsen ved universitetet kan forlænges i yderligere ét år, således at hans samlede ansættelse kommer op på to år. Herefter skal stillingen genopslås.
Hvis det afhængig af omstændighederne efter de to år bliver aktuelt for spørgeren med en yderligere forlængelse af sit ansættelsesforhold ved universitetet, kan han søge stillingen på ny. Hans ophold i Danmark vil i så fald overstige de tilladte to år. Dette rejser så spørgsmålet, om dette vil medføre, at der indtræder beskatning med virkning tilbage til starten af det første ansættelsesforhold.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling
Spørgerens repræsentant har anført, at professorreglen stadig findes i en række af de ældre danske dobbeltbeskatningsoverenskomster. Indholdet af bestemmelsen varierer fra overenskomst til overenskomst, men det overordnede princip går ud på, at en professor eller gæstelærer, som modtager løn for undervisning eller forskning ved et universitet eller lignende under et midlertidigt ophold i en stat, skal være fritaget for beskatning af vederlaget i denne stat. De fleste professorregler betinger, at opholdet er midlertidigt, og typisk er der fastsat en tidsgrænse på to år.
Spørgsmålet er, hvad der sker, hvis denne tidsgrænse overskrides. Skal der ske beskatning med tilbagevirkende kraft, eller indtræder beskatning først på det tidspunkt, hvor perioden overskrides.
I dansk praksis findes der ikke mange afgørelser på området, og de afgørelser, der findes, giver efter repræsentantens opfattelse ikke en entydig praksis. Til gengæld er det repræsentantens opfattelse, at spørgsmålet behandles forskelligt i de enkelte skattecentre.
Professorreglen er ikke en del af OECD's modeloverenskomst, og reglen er typisk ikke medtaget i nyere overenskomster. Der har siden 1992 været et alternativ til professorreglen i form af muligheden for at anvende beskatningsreglen i kildeskattelovens § 48 E (25%-bruttobeskatning). Det grundlæggende formål med kildeskattelovens § 48 E er identisk med professorreglen, nemlig at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.
Det er vigtigt for Danmark at kunne tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, især på det forskningsmæssige område. Dette ønske har medført løbende ændringer af reglerne i kildeskattelovens § 48 E, herunder afskaffelse af reglerne om efterbeskatning af forskere. I forbindelse med afskaffelsen af efterbeskatningsreglen for forskere blev det fremhævet, at de udenlandske medarbejderes høje kapacitet og store ekspertise er til stor gavn for det danske samfund, og at det derfor hverken er rimeligt eller fornuftigt at opretholde skatteregler, der fører til, at dygtige medarbejdere må forlade Danmark, når det danske samfund har en positiv interesse i, at de fortsat lægger deres erhvervsmæssige indsats her i landet.
Senest i forbindelse med lovprogrammet 2007/2008 har skatteministeren udtalt, at man for yderligere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft vil foretage yderligere justeringer i forskerskatteordningen, både for at få flere til Danmark, men også for at forskerne kan forlænge deres ophold i Danmark, hvorved udbuddet af udenlandsk, velkvalificeret arbejdskraft øges.
Professorreglerne i de enkelte dobbeltbeskatningsoverenskomster er som nævnt typisk af ældre dato. I og med der ikke findes mange afgørelser på området, er der heller ikke sket en udvikling af praksis på området på samme måde, som der løbende er sket en udvikling af kildeskattelovens § 48 E.
Hvis spørgeren bliver mødt med et krav om efterbeskatning, vil han, når de to år er gået, formentlig ikke søge om yderligere forlængelse af sin stilling ved det danske universitet, og Danmark mister herved kvalificeret arbejdskraft. At spørgeren skulle vælge at forlade Danmark grundet et krav om efterbeskatning, vil efter vores opfattelse være politisk i strid med de tendenser, vi ser i dag, for så vidt angår beskatningsforhold for udenlandske nøglemedarbejdere.
I den forbindelse er det repræsentantens opfattelse, at eksistensen af en efterbeskatningsmulighed i et regelsæt, der ikke har samme bevågenhed som kildeskattelovens § 48 E, ikke skal komme spørgeren til skade. Han bør ikke presses ud af Danmark, som følge af en fortolkning af en ca. 40 år gammel bestemmelse, som ikke lever op til nutidens massive fokus på tiltrækning og fastholdelse af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.
Repræsentanten mener derfor, at der ikke bør ske efterbeskatning af spørgeren, hvis hans ophold i Danmark overstiger de to år, og at beskatning derfor først skal indtræde fra det tidspunkt, hvor to-års fristen er overskredet.
SKATs indstilling og begrundelse
Professorreglen i artikel 20 i den dansk-japanske dobbeltbeskatningsoverenskomst finder anvendelse på vederlag for undervisning eller forskning ved et universitet, en højskole, en skole eller anden undervisningsanstalt, når arbejdet udføres af en professor eller lærer, som
- midlertidigt opholder sig i én af de kontraherende stater
- i en periode af ikke over to år
- og som umiddelbart før det pågældende ophold var hjemmehørende i den anden kontraherende stat
- er hjemmehørende i mindst en af de to kontraherende stater (dette følger af overenskomstens artikel 1)
Professorreglen i den dansk-japanske dobbeltbeskatningsoverenskomst kan ikke anvendes, såfremt det allerede fra opholdets begyndelse her i landet har kunnet påregnes, at den pågældendes ophold vil strække sig ud over de nævnte to år. Dette er fastslået af Skattedepartementet i TfS 1988, 251.
Såfremt det ikke fra opholdets begyndelse kunne påregnes, at opholdet ville strække sig ud over to år, finder SKAT, er der ikke skal ske efterbeskatning af vederlag for undervisning/forskning, som er optjent de første to år efter opholdets påbegyndelse, selv om der efterfølgende bliver mulighed for at indgå en ny ansættelseskontrakt, hvorved opholdet i Danmark forlænges ud over to år.
På grundlag af de foreliggende oplysninger, er SKAT af den opfattelse, at spørgeren ikke ved opholdets begyndelse kunne påregne, at ansættelsesforholdet vil blive forlænget ud over to år, og der bør derfor ikke ske efterbeskatning af vederlag optjent de første to år fra opholdets begyndelse, såfremt han forlænger sit ophold i Danmark som følge af indgåelse af en ny ansættelseskontrakt.
Det bemærkes, at det er en forudsætning for professorreglens anvendelse, at spørgeren var hjemmehørende i Japan umiddelbart før opholdet i Danmark samt at han vedbliver med at være hjemmehørende (fuldt skattepligtig) i enten Danmark eller Japan eller begge stater.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder SKAT's indstilling og begrundelse.
Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode
I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.