Spørgsmål
Skal virksomheden "Børnelægevagt" momsregistreres og dermed beregne moms af honorarer?
Svar
Nej.
Beskrivelse af de faktiske forhold
Virksomheden "Børnelægevagt" skal drives på samme måde som den offentlige lægevagt, dog med speciallæger inden for børnesygdomme. Honorar for et besøg betales enten på stedet til lægen, eller ved efterfølgende fakturering. Der er ikke indgået en aftale med sygesikringen om tilskud til betalingen.
Tilkald af en børnelægevagt har udelukkende karakter af en akut behandling af det syge barn. Der tages ved behandlingen og faktureringen ikke hensyn til, om det er etniske danskere, diplomater eller andre befolkningsgrupper, som ikke er omfattet af det danske sundhedssystem, der modtager behandling.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling
Det er spørgers opfattelse, at den afgørende forskel mellem registrering efter lønsumsafgiftsloven og efter momsloven, er at der er tale om behandling og ikke om levering af personlige serviceydelser, attester eller lægeerklæringer.
Herefter er det spørgers opfattelse, at virksomheden "Børnelægevagt" skal registreres efter lønsumsafgiftsloven, uanset at honorar ikke er fastsat efter overenskomsten med den private sygesikring og ikke berettiger til tilskud fra den offentlige sygesikring.
SKATs indstilling og begrundelse
Det fremgår af momslovens (lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005) § 4, stk. 1, at virksomheder der driver økonomisk virksomhed jf. momslovens § 3, stk. 1, skal betale afgift ved levering af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.
Af momslovens kapitel 2 og 3 fremgår følgende:
"Kap. 2. Afgiftspligtige personer
§ 3. Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.
(...)
Kap. 3. Afgiftspligtige transaktioner
Leverancer
§ 4. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.
(...)"
I henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, er virksomheder, der leverer ydelser i form af hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt tandlæge- og anden dentalvirksomhed fritaget for moms.
Af momslovens kap. 3 fremgår følgende:
"(...)
Fritagelser
§ 13. Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:
1) Hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt tandlæge- og anden dentalvirksomhed.
(...)"
Fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, har baggrund i momssystemdirektivets (Rådets direktiv 2006/112 af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem) artikel 132, stk. 1 litra b) og c), hvoraf følgende fremgår:
"b) hospitalsbehandling og pleje samt transaktioner i nær tilknytning hertil udført af offentligretlige organer eller, under sociale betingelser svarende til dem, der gælder for sådanne organer, af hospitaler, centre for lægebehandling og diagnostik og andre lignende behørigt anerkendte institutioner
c) behandling af personer som et led i udøvelse af lægegerning og dertil knyttede erhverv som fastsat af den pågældende medlemsstat"
Det fremgår af momsvejledningen 2007-4, afsnit D.11.1, at en selvstændig erhvervsdrivende, herunder en fysisk person kan være momsfritaget jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, hvilket følger EF-Domstolens dom i sagen C-141/00 "Ambulanter Pflegedienst Kügler GmbH". I sagen udtaler EF-Domstolen, at momsfritagelsen ikke afhænger af den juridiske form af den momspligtige, der udfører lægeydelserne.
EF-Domstolen har ved besvarelsen af de præjudicielle spørgsmål i sagerne C-212/01 og C-307/01 fastlagt hvorledes sjette momsdirektivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra c) (nu momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra c)) skal fortolkes, nærmere bestemt om bestemmelsen kan finde anvendelse på en række nærmere beskrevne ydelser, når de udføres som led i udøvelsen af lægegerningen.
I sag C-307/01 udtaler EF-Domstolen, at bestemmelsen ikke omfatter alle ydelser der kan udføres som led i lægegerningen og dertil knyttede erhverv, men udelukkende "behandling af personer", der er et selvstændigt fællesskabsretligt begreb. Ydelser der ikke kan henføres til begrebet "behandling af personer", er således momspligtige, desuagtet at de kan have karakter af almen interesse.
Domstolen udtaler i dommens præmis 57, at begrebet "behandling af personer" kun omfatter lægelige indgreb med det formål, at diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller sundhedsmæssige anomalier. Ydelser der udføres med henblik på at forebygge, er ligeledes omfattet af fritagelsesbestemmelsen.
Domstolen udtaler endvidere i dommens præmis 59-67, at det er formålet med den lægelige ydelse, der afgør om ydelsen skal være momsfritaget. Lægelige ydelser der udføres med et andet formål end at beskytte eller reetablere en persons sundhedstilstand, er således momspligtige.
Med henvisning til at der er tale om en praktiserende læge og at den af denne leverede ydelse, kan karakteriseres som behandling, i dette tilfælde børn i akutte situationer, da er det SKATs opfattelse, at ydelsen er omfattet af det fællesskabsretlige begreb "behandling af personer". Der er således tale om levering af ydelser, der ydes med det formål, at diagnosticere behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller sundhedsmæssige anomalier. Videre udføres ydelsen med det formål, at beskytte eller reetablere børns sundhedstilstand.
Det forhold, at den offentlige sygesikring ikke yder tilskud til virksomheden, skal i nærværende sammenhæng ikke tillægges selvstændig betydning, under forudsætning af, at ydelsen udføres af en autoriseret medicinalperson og i henhold til dennes autorisation. Videre skal der henses til, at det ifølge fast retspraksis er formålet med ydelsen, der er afgørende for, om den af virksomheden leverede ydelse er momspligtig eller momsfri.
Det er herefter SKATs opfattelse, at virksomheden "Børnelægevagt" er fritaget for moms jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.