Andelsboligforeningen A, der har både medlemmer og ikke-medlemmer, klager for indkomstårene 1997-1999 over, at de stedlige skattemyndigheder har ændret fordelingsnøglen vedr. fællesudgifter.

Det fremgår af sagen, at andelsboligforeningen, er en privat andelsboligforening bestående af 27 lejemål på i alt 2.112 m², heraf 5 erhvervslejemål på 762 m² udlejet til ikke andelshavere, og 22 beboelseslejemål på i alt 1.350 m², der er udlejet til såvel andelshavere som ikke andelshavere.

Sagen vedrører spørgsmålet om ejendommens fællesudgifter skal fordeles mellem den erhvervsmæssige skattepligtige lejeindtægt og den ikke erhvervsmæssige, ikke skattepligtige, boligafgift på grundlag af forholdet mellem den faktiske erhvervsmæssige lejeindtægt og andelsboligforeningens samlede lejeindtægter/boligafgift eller på et grundlag, hvori indgår såvel ejendommens faktiske lejeindtægter som areal.

Andelsboligforeningens revisor har ved opgørelsen af andelsboligforeningens skattepligtige indkomster for 1997, 1998 og 1999 fordelt ejendommens fællesudgifter på grundlag af forholdet mellem de erhvervsmæssige lejeindtægter og de samlede lejeindtægter og boligafgifter. Den selvangivne erhvervsmæssige andel af fællesudgifterne fremkom således:

1997:

1998:

1999:

De stedlige skattemyndigheder har ændret andelsboligforeningens skattepligtige indkomst på grundlag af følgende fordelingsnøgle:

Fællesudgifter * Erhvervsmæssige lejeindtægter      

Boligafgift + erhvervsboligafgift reguleret til lejeniveau + lejeindtægter

Som begrundelse for de foretagne ansættelser har myndighederne bl.a.. anført, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. selskabsskatteloven § 9, stk. 1, kun kan fratrækkes de udgifter, som vedrører de indtægtskilder, hvis indtægter er skattepligtige.

Den af andelsboligforeningen anvendte fordelingsnøgle efter forholdet mellem erhvervsmæssige lejeindtægter og samlede lejeindtægter/boligafgifter, kan ifølge de stedlige skattemyndigheder således ikke benyttes i et tilfælde som det foreliggende, hvor erhvervsindtægten hidrører fra udlejning af såvel beboelse som erhverv, og hvor lejere og andelshavere ikke betaler samme leje pr. m², jf. ligningsvejledningen 1999, afsnit S.C.6.1.7.

Myndighederne har godkendt fællesudgifter på baggrund af følgende beregning:

Andelsboligforeningens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at beregningsposten ”reguleret til lejeniveau” ikke har lovhjemmel, og at fordelingen af de fradragsberettigede omkostninger skønsmæssigt kan ske forholdsmæssigt på grundlag af de faktiske indbetalte huslejer, fordelt på lejere og andelshavere, hvilket har været administrativ praksis gennem mange år.

Til støtte herfor har han bl.a. anført, at de stedlige skattemyndigheder har henvist til ligningsvejledningen 1999, afsnit S.C.6.1.7, hvor der ikke fremgår nogen henvisning til lovbestemmelser, som giver medhold i beregningen af de fiktive huslejeforhøjelser. Repræsentanten har endvidere den opfattelse, at statsskatteloven § 4, stk. b, ikke hjemler mulighed for denne fiktive huslejeberegningsmetode.

Landsskatteretten skal udtale:

Det fremgår af selskabsskatteloven § 9, stk. 1, at de af selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6, omfattede foreninger m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kun kan fratrække udgifter, som vedrører de indkomstkilder, hvis indtægter er skattepligtige.

Den del af andelsboligforeningens udgifter, som ikke udelukkende kan henføres til indkomstkilder, hvis indtægter er skattepligtige, må fordeles forholdsmæssigt i en fradragsberettiget og en ikke-fradragsberettiget del. Fordeling må bero på et skøn, der tager udgangs­punkt i, hvilke indkomstkilder de skattepligtige indtægter kan henføres til.

Den kommunale skatteforvaltnings skøn er baseret på de faktiske årlige lejebetalinger fra ikke-medlemmer sat i forhold til de samlede årlige leje- og afgiftsbetalinger fra såvel medlemmer som ikke-medlemmer reguleret for den forskel i lejen eller afgiften pr. kvadratmeter, der eksisterer for medlemmer henholdsvis ikke-medlemmer. Denne fordelingsnøgle medfører, at fællesudgifterne fordeles med udgangspunkt i de indkomstkilder, til hvilke de årlige skattepligtige indtægter kan henføres.

Landsskatteretten finder ikke, at den af andelsboligforeningen anvendte fordelingsnøgle i samme udstrækning tager hensyn til, hvilke indkomstkilder de skattepligtige indtægter kan henføres til, idet den af andelsboligforeningen anvendte fordelingsnøgle tager udgangspunkt i forholdet mellem de erhvervsmæssige lejeindtægter og de samlede lejeindtægter og boligafgifter.

Landsskatteretten finder på baggrund heraf samt henset til TfS 2001.406 LSR og Ligningsvejledningen 1999 S.C.6.1.7, ikke grundlag for at tilsidesætte den af de stedlige skattemyndigheder anvendte fordelingsnøgle.  Den påklagede ansættelse stadfæstes dermed.