Vurderingsankenævnene behandler klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser efter vurderingsloven og efter § 8, stk. 1, nr. 3, i ejendomsavancebeskatningsloven.

Reglerne om fremgangsmåden ved klagebehandlingen findes i SFL §§ 38-39 og i bekendtgørelse nr. 961 af 12. oktober 2005 af forretningsorden for vurderingsankenævn i perioden 1. november 2005 - 30. juni 2006.

Endvidere tager vurderingsankenævnene stilling til klager over afslag på anmodning om genoptagelse af vurderinger efter bestemmelsen i SFL § 33, stk.2.

Vurderingsankenævnenes organisation er beskrevet under afsnit A.1.5.

KlagefristKlagen skal være modtaget i SKAT senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over, jf. SFL § 38, stk. 2, 2. pkt. Ved de almindelige vurderinger og ved omvurderinger efter vurderingslovens § 3 (årsomvurderinger) skal klage dog være modtaget i told- og skatteforvaltningen senest den 1. juli i året efter vurderingsåret, jf. SFL § 38, stk. 2, 3. pkt., medmindre skatteministeren fastsætter en længere frist. Der kan fx være tale om en situation, hvor vurderingsmeddelelserne er blevet forsinket.

SKAT offentliggør resultatet af den almindelige ejendomsvurdering senest 1 måned før udløbet af klagefristen efter SFL § 38, stk. 2, 3. pkt., for de almindelige vurderinger, således at en klager kan søge støtte i disse oplysninger. Vurderingsfortegnelsen offentliggøres på internettet.

Klagen afvises, hvis den indgives efter udløbet af fristen. Vurderingsankenævnet kan dog se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Hvis vurderingsankenævnet beslutter sig for at tage en for sent indgivet klage under påkendelse, kan det bede vedkommende told- og skatteforvaltning om en erklæring i sagen til brug for sin egen afgørelse.

Se i øvrigt om klagefrister generelt afsnit H.3.1.

Krav til klagenEn klage skal være skriftlig og begrundet, jf. SFL § 38, stk. 2, 1. pkt., og indgives til SKAT. Efter hidtidig praksis er der ikke blevet stillet større krav til klagens indhold, men det må kunne kræves, at klagen angiver den ejendom, det drejer sig om. Endvidere må det fremgå, hvad der er hensigten med klagen, dvs. om der klages til nedsættelse eller til forhøjelse.

Fremgår det ikke af klagen, kan SKAT eller vurderingsankenævnets sekretariat udbede sig oplyst, hvorvidt klagen omfatter vurderingen i dens helhed eller angår enkelte elementer alene, fx en ejerboligfordeling. Der kan om fornødent fastsættes en frist, inden for hvilken de supplerende oplysninger skal være afgivet.

Sagsbehandling når klage er indgivetEfter SFL § 38, stk. 3, har SKAT mulighed for at genoptage ansættelsen uden forelæggelse af klagen for vurderingsankenævnet. Det er tilfældet, hvis SKAT finder, at sagen bør genoptages, og klageren er enig i, at en fornyet behandling kan ske ved SKAT.

I forbindelse med genoptagelse af en ansættelse efter SFL § 38, stk. 3, kan SKAT besigtige den pågældende ejendom.

Genoptagelse antages at forudsætte, at klagen er rettidig indgivet.

Hvis klageren og SKAT ikke opnår en sådan enighed, skal SKAT videresende klagen sammen med en udtalelse om sagen til vurderingsankenævnet. Der stilles ikke krav om, at eventuelle andre parter i sagen end klageren skal være enige med SKAT om forvaltningens behandling af klagen. Med udtalelsen skal følge de bilag, som har dannet grundlag for SKATs afgørelse, jf. § 10, stk. 1, i den midlertidige forretningsorden for vurderingsankenævn.

Nævnets klagebehandlingNår vurderingsankenævnet behandler en klage, bør normalt et eller flere medlemmer af nævnet besigtige den pågældende ejendom, jf. forretningsordenens § 10, stk. 3, se dog om vurderingsankenævnets adgang til at bemyndige vurderingsankenævnets sekretariat til at foretage besigtigelse nedenfor.

BesigtigelseEjeren skal underrettes om besigtigelsen på forhånd. Ved underretningen meddeles dato og klokkeslet for besigtigelsen, dennes omtrentlige varighed og, hvorvidt besigtigelsen omfatter det indre af en eller flere bygninger. Der skal gives ejeren mulighed for at foreslå et andet tidspunkt, såfremt det varslede tidspunkt er ubelejligt. Ved besigtigelsens begyndelse skal ejeren eller dennes repræsentant oplyses om deltagernes navne og om deres egenskab af medlem af vurderingsankenævnet eller af sekretariatsmedarbejder. Deltagerne skal kunne legitimere sig på forlangende. Besigtigelse inde i bygninger skal foretages under ledsagelse af ejeren eller dennes repræsentant. Indvendig besigtigelse må ikke foretages, hvor der kun er børn til stede.

Vurderingsankenævnet kan bemyndige vurderingsankenævnets sekretariat til på sine vegne at foretage besigtigelse af ejendommen. Det fremgår af SFL § 38, stk. 9. Den bemyndigelse, der er tale om, er en bemyndigelse til at besigtige en konkret ejendom. Nævnet må således bemyndige ankenævnssekretariatet fra sag til sag.

Sagsfremstilling Ankenævnssekretariatet udarbejder en sagsfremstilling, der forelægges og godkendes af vurderingsankenævnet, jf. § 10, stk. 4, i den midlertidige forretningsorden for vurderingsankenævn, og foretager høring af sagens parter. Dette gælder dog ikke, hvis den påtænkte afgørelse imødekommer klagerens påstand fuldt ud. For sagsfremstillingen gælder SFL § 19, stk. 1 - 3, jf. § 38, stk. 4 og 5. Se afsnit E.3.6.2 og E.3.6.3.

Ved høringen skal der oplyses om, at sagens parter i øvrigt har ret til at udtale sig skriftligt eller mundtligt over for vurderingsankenævnet. Vurderingsankenævnet kan, hvis udtalelserne ikke er afgivet inden rimelig tid, fastsætte en frist for afgivelse af udtalelsen. Denne frist bør ikke fastsættes til under 14 dage.

Nævnets afgørelseVurderingsankenævnets afgørelse træffes under et møde, jf. forretningsordenens § 12, stk. 1.

Nævnet kan bemyndige formanden til at træffe afgørelse på nævnets vegne i de tilfælde, hvor der skal træffes afgørelse i overensstemmelse med sagsfremstillingen uden yderligere varsel efter SFL § 19, stk. 4, sidste pkt., dvs. når parterne ikke har udtalt sig inden fristens udløb, jf. § 38, stk. 4 og 5, og forretningsordenens § 12, stk. 2.

Hvis en af sagens parter har anmodet om lejlighed til at forelægge sagen for nævnet, indkaldes den pågældende til mødet med mindst 15 dages varsel, jf. forretningsordenens § 12, stk. 3, 1. pkt. Hvis den pågældende ikke er ejeren eller klageren i sagen, indkaldes tillige ejeren respektive klageren til mødet. Den pågældende skal samtidig underrettes om, at vedkommende i stedet kan vælge at udtale sig skriftligt, jf. forretningsordenens § 12, stk. 3, 3. pkt.

Tilsvarende gælder, hvis nævnet anser det for hensigtsmæssigt at indhente en mundtlig udtalelse fra klageren.

Sagens parter må ikke være til stede under nævnets drøftelse og afstemning, jf. forretningsordenens § 12, stk. 4.

Vurderingsankenævnets afgørelse skal være dateret og underskrevet af formanden og skal, medmindre der gives klageren fuldstændig medhold, indeholde en begrundelse, jf. forretningsordenens § 13, stk. 1.

Afgørelsen tilsendes klageren og dennes repræsentant og til andre, der har ejet ejendommen i vurderingsåret, og som berøres af ændringen. Hvis afgørelsen ikke giver klageren fuldstændig medhold, skal den ledsages af en kopi af sagsfremstillingen, og klageren og andre, der har ejet ejendommen i vurderingsåret, og som berøres af ændringen, skal vejledes om fristen for at indbringe nævnets afgørelse for Landsskatteretten, jf. forretningsordenens § 13, stk. 2.

Medvirken i landsskatteretssagerNår en afgørelse, som et vurderingsankenævn har truffet, er påklaget til Landsskatteretten, underretter Landsskatteretten nævnet om klagen, jf. forretningsordenens § 16, stk. 1. Vurderingsankenævnet skal herefter inden 1 måned indsende det materiale, der har dannet baggrund for afgørelsen, til Landsskatteretten, tillige med en erklæring. I erklæringen skal vurderingsankenævnet udtale sig om nye forhold, der skønnes at være af betydning for sagen. Der skal endvidere være taget stilling til samtlige synspunkter og argumenter, som nævnet ikke tidligere har taget stilling til, jf. forretningsordenens § 16, stk. 2.