Efter FVL § 7, stk. 1, har forvaltningsmyndigheder pligt til at yde vejledning og bistand til fysiske personer, der retter henvendelse om spørgsmål indenfor myndighedens sagsområde. Som det fremgår af FOB 2000, s. 285 ff., gælder vejledningspligten efter omstændighederne også i tilfælde, hvor der ikke er sket henvendelse til myndighederne, fx hvis det synes at kunne lægges til grund, at borgeren er i vildrede om en regels anvendelsesområde. Bestemmelsen omfatter også henvendelser på vegne af juridiske personer.

Vejledning i afgørelsessagerReglerne gælder alene vejledning i forbindelse med konkrete afgørelsessager. Vejledning skal efter bestemmelsen gives i fornødent omfang efter en konkret vurdering. Vejledningspligten indebærer bl.a., at der i konkrete sager skal vejledes om, hvilke retsregler, der finder anvendelse, og reglernes betydning for sagens parter, samt om hvilke oplysninger, der skal tilvejebringes som led i sagens behandling.

Dette indebærer bl.a., at SKAT skal vejlede en part med hensyn til at uddybe eller præcisere eventuelle indsigelser vedrørende en sags faktum, eller i øvrigt vejlede borgerne/virksomhederne om udfyldelse af blanketter eller lignende på myndighedens område.

Endvidere skal myndighederne give oplysning om, hvor lang tid sagsbehandlingen forventes at vare. Det fremgår af FOB 2000, s. 285 ff., at vejledningspligten også omfatter situationer, der klart er lovgivet om, som i den foreliggende sag vedrørende acontoskattereglerne for selskaber.

Af SKM2004.199.VLR fremgår, at vejledningsforpligtelsen var opfyldt ved henvisning til den generelle beskrivelse i LV om beskatning af værdi af privat kørsel. Af SKM2005.230.HR fremgår, at vejledningsforpligtelsen ikke var tilsidesat i en situation, hvor Landsskatteretten havde givet tilsagn om genoptagelse, såfremt afgørelsen i en parallel sag gav grundlag herfor, men hvor Landsskatteretten ikke havde tilføjet, at tilsagnet ikke gjaldt, hvis den parallelle sag blev hævet. 

Vejledning i kommunal borgerservicecenter Det kommunale borgerservicecenter varetager opgaver af informationsmæssig og vejledningsmæssig karakter ved personlige henvendelser fra borgere og virksomheder vedrørende hele skatteområdet for SKAT, se nærmere herom afsnit A.1.10.  

Bindende tariferings- og oprindelsesoplysninger Om vejledning om muligheden for indhentelse af bindende tariferingsoplysninger (BTO) kan henvises til TfS 1999, 951 ØLD vedrørende toldafgifter. Her fandt landsretten, at told- og skatteregionen ikke havde tilsidesat vejledningspligten, idet det ikke var godtgjort, at told- og skatteregionen havde anledning til at henlede opmærksomheden på adgangen til at indhente en BTO.

Tolkebistand Efter FVL § 7, stk. 1, skal en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. Det følger af denne vejledningspligt og af officialmaksimen, at SKAT over for udlændinge er forpligtet til at skaffe fornøden tolkebistand, når den, der retter henvendelse, ikke behersker det danske sprog tilstrækkeligt godt. Dette gælder også uden for de tilfælde, hvor der efter en international konvention - som fx den nordiske sprogkonvention - er pligt hertil.

I afgørelsessager indebærer denne forpligtelse, at mundtlige forhandlinger, så vidt det er muligt, bør foregå ved hjælp af tolkebistand, ligesom der i fornødent omfang bør ydes tolkebistand ved meddelelse af afgørelser, hvis det findes påkrævet.

Når SKAT har vejledt om eventuelle dokumentationskrav, er det derimod den pågældende borgers/virksomheds eget ansvar, at denne dokumentation forelægges myndigheden i en umiddelbar forståelig herunder sproglig tilgængelig form.

Videresendelse til rette myndighed Efter FVL § 7, stk. 2, skal en forvaltningsmyndighed, der modtager en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, så vidt muligt videresende henvendelsen til rette myndighed, jf. FOB 1998, 304. Ombudsmanden udtalte, at en skattemyndighed, der havde truffet afgørelse i en sag, som ikke vedrørte dens sagsområde, burde have sikret sig, at den var kompetent til at behandle sagen, ligesom den burde have videresendt en henvendelse, der ikke vedrørte dens sagsområde, til rette myndighed. Da ombudsmanden anså afgørelsen for ugyldig på grund af kompetencemangel, burde den daværende Told- og Skattestyrelse endvidere efter hans opfattelse have ophævet afgørelsen og oversendt sagen til rette myndighed. Se endvidere SKM2005.365.LSR, hvor der var truffet afgørelse uden anvendelse af kompetencereglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 7. Se nærmere om den stedlige og saglige kompetence i afsnit A.2 og om konsekvenser af manglende iagttagelse af reglerne i afsnit F.1.

Særligt for toldområdet På toldområdet gælder herudover art. 11 i EF's toldkodeks, hvorefter enhver person kan anmode toldmyndighederne om oplysninger om anvendelse af toldforskrifterne.

Eksempler på konkret vejledningsforpligtelse  Vedrørende pligten til at vejlede om adgangen til omgørelse efter SFL § 29, henvises til O.1. Vedrørende muligheden for at foretage betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 4, gælder der almindelig vejledningsforpligtelse, se nærmere herom i Told- og Skattestyrelsens redegørelse offentliggjort i TfS 2000,740, afsnit 4.1. Vedrørende vejledning på straffesagsområdet henvises særligt til R.3 om forsvarerbistand. Vedrørende adgangen til at udligne forhøjelse af en skatteansættelse med yderligere af- og nedskrivning gælder ligeledes en almindelig vejledningsforpligtelse, se nærmere herom i SKATs bekendtgørelse nr. 1287 af 13. december 2005 (tidligere TSS-cirkulære 2000-34.)

Klagevejledning Der henvises i det hele til E.3.9.