Mange af de ændringer, som SKAT foretager, sker på baggrund af oplysninger, der kommer fra borgeren/virksomheden selv. Andre ændringer sker på foranledning af SKAT, men accepteres umiddelbart af borgeren/virksomheden.

SelvangivelserLangt de fleste skattepligtige modtager hvert år en såkaldt forenklet selvangivelse, hvor de oplysninger, som arbejdsgivere, pengeinstitutter, forsikringsselskaber m.fl. har indberettet til told- og skatteforvaltningen, er fortrykte. Mange af disse skattepligtige modtager samtidig med den fortrykte selvangivelse en årsopgørelse, hvoraf skatteansættelsen af den pågældendes indkomst fremgår.

En stor del af de fortrykte selvangivelser godkendes ved, at den skattepligtige ikke skal foretage sig noget, hvis han/hun kan godkende den fortrykte selvangivelse. Hvis årsopgørelsen er baseret på den fortrykte selvangivelse, vil der være tale om en afgørelse, idet årsopgørelsen er baseret på oplysninger, som er indberettet til SKAT. Da den skattepligtige imidlertid ikke har haft indsigelser hertil, kan årsopgørelsen betragtes som en afgørelse, der fuldt ud imødekommer den skattepligtige, og der er derfor ikke krav om begrundelse, klagevejledning m.v., jf. afsnit E.

Herudover sker der en del rettelser af de fortrykte selvangivelser ved indsendelse af selvangivelse eller ved hjælp af tast-selv/tryk-selv. Hvis den efterfølgende årsopgørelse er baseret på de selvangivne (herunder selvtastede) og derfor godkendte oplysninger, er der på samme måde tale om en afgørelse, der fuldt ud imødekommer den skattepligtige. Der er derfor ikke pligt til agterskrivelser, klagevejledning, begrundelse m.v., jf. afsnit E.

I det omfang skattemyndighederne foretager ændringer i det selvangivne/fortrykte, som er bebyrdende for den skattepligtige, kræver det begrundelse, klagevejledning m.v., jf. afsnit E.

ForskudsregistreringFor forskudsregisteringer gælder det samme som for selvangivelser. Det vil sige, at hvis rettelser til den fortrykte forskudsregistering fuldt ud imødekommer den skattepligtige, er der ikke krav om begrundelse, klagevejlening m.v., jf. afsnit E.

Efterangivelser På told-, moms- afgifts- og arbejdsgiverkontrolområdet sker en del ændringer ved hjælp af efterangivelser, som den afgiftspligtige/indeholdelsespligtige/klarereren underskriver. Efterangivelsen forudsætter enighed mellem den afgiftspligtige/indeholdelsespligtige/klarereren og SKAT. Dette dokumenteres ved at den afgiftspligtige/indeholdelsespligtige/klarereren skriftligt bekræfter sin enighed og SKAT skriftligt tilkendegiver, at sagen kan afsluttes på denne måde.

Når efterangivelsen er underskrevet, er der ikke tale om en afgørelse i forvaltningsretlig forstand, idet den afgiftspligtige/indeholdelsespligtige/klarereren accepterer ændringen. Der er derfor tale om en vejledning, der giver anledning til en frivillig efterangivelse, og da der således ikke er tale om en afgørelse, vil ændringen ikke kunne påklages, og der skal ikke udarbejdes forslag til afgørelse, sagsfremstilling, begrundelse, klagevejledning m.v.

Når efterangivelsen er underskrevet, er sagen om ændringen afsluttet, uanset om et eventuelt skyldigt beløb ikke indbetales og efterfølgende må inddrives.

Den afgiftspligtige/indeholdelsespligtige/klarereren har ikke mistet sin mulighed for at klage, hvis den afgiftspligtige/indeholdelsespligtige/klarereren efterfølgende skulle mene, at ændringen er forkert. I disse tilfælde må den afgiftspligtige/indeholdelsespligtige/klarereren henvende sig til SKAT, som så skal træffe en egentlig afgørelse i sagen.

I toldsager kan en underskrevet efterangivelse dog kun ændres, hvis fristen for at anmode om godtgørelse ikke er overskredet, jf. toldkodeksens art. 236 og afsnit G.7.

Proceduren med underskrivelse af efterangivelsen kan ikke følges, hvis der er flere parter, idet de øvrige parter i så fald mister deres klagemulighed (fx kan en indkomstmodtager have en så væsentlig, direkte, retlig og individuel interesse i udfaldet af en sag, som arbejdsgiverkontrollen har rejst mod en indeholdelsespligtig, at han bliver part i sagen, jf. afsnit E.3.5.). I så fald må der træffes en egentlig afgørelse efter eventuel høring af alle parter efter forvaltningslovens regler.

Hvis den afgiftspligtige/indeholdelsespligtige/klarereren ikke er enig i efterangivelsen skal SKAT træffe en egentlig afgørelse i sagen. Det vil sige, at der skal udarbejdes et forslag til afgørelse og en sagsfremstilling med begrundelse, endvidere skal der gives klagevejledning m.v., se afsnit E.3. Det bemærkes i den forbindelse, at indbetaling af et eventuelt beløb uden underskrift ikke i sig selv kan tolkes som enighed.

Særligt om arbejdsgivere og hæftelseEfter kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 3, kan hæftelse for ikke indeholdt, ikke angivet A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag gøres gældende mod den indeholdelsespligtige, hvis  SKAT påviser, at den indeholdelsespligtige har udvist forsømmelighed. Sagen kan derfor ikke afsluttes med, at den indeholdelsespligtige tiltræder en efterangivelse i disse tilfælde. Der skal i stedet træffes en egentlig afgørelse.

Særligt om sager der giver anledning til strafansvarDer henvises til afsnit R om straffeproces.