Vurderingsankenævnene behandler klager over told- og skatteforvaltningens vurderinger af fast ejendom, jf. SSL § 16 B. Vurderingsankenævnene har ved ændringen af vurderingsorganisationen i 2002 afløst de tidligere skyldråd som første klageinstans. Skatteministeren udnævner et vurderingsankenævn for hvert amt. Endvidere udnævner skatteministeren et vurderingsankenævn for Bornholms Kommune og et fælles vurderingsankenævn for Københavns og Frederiksberg kommuner, jf. SSL § 16 C, stk. 1.

Vurderings-
ankenævnenes
sammensætningAntallet af medlemmer i hvert af de 15 vurderingsankenævn fastsættes af skatteministeren. Vurderingsankenævnenes størrelse fremgår af § 1 i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 474 af 18. juni 2002 af forretningsorden for vurderingsankenævn. For hvert medlem af et vurderingsankenævn udnævner skatteministeren tillige en suppleant. 

Forud for udnævnelsen af vurderingsankenævnet indhenter Told- og Skattestyrelsen en indstilling fra vedkommende amtsråd eller, for så vidt angår vurderingsankenævnet for Bornholms Kommune og vurderingsankenævnet for Københavns og Frederiksberg kommuner, fra vedkommende kommunalbestyrelser, jf. SSL § 16 C, stk. 2. Til vurderingsankenævnet for Københavns og Frederiksberg kommuner afgiver kommunalbestyrelsen i København indstilling med hensyn til 4 af de 5 medlemmer, som dette nævn består af, medens kommunalbestyrelsen på Frederiksberg afgiver indstilling med hensyn til ét medlem.

Der skal indstilles 2 personer sideordnet for hvert hverv i vurderingsankenævnet, dvs. at der til et vurderingsankenævn på 5 medlemmer skal indstilles 10 personer. De indstillede skal være valgbare til amtsrådet i det amt, som vurderingsankenævnet dækker. For så vidt angår vurderingsankenævnet for Bornholm og vurderingsankenævnet for Københavns og Frederiksberg kommuner skal de indstillede være valgbare til vedkommende kommunalbestyrelse. Valgbarhedsbetingelsen betyder i praksis, at de indstillede personer skal have bopæl i det geografiske område, som det pågældende nævn dækker.

Medlemmer af kommunalbestyrelser, skatteankenævn, Ligningsrådet eller Landsskatteretten kan ikke udnævnes som medlemmer af et vurderingsankenævn, jf. SSL § 36 A, stk. 2. Et medlem af et vurderingsankenævn, der indvælges i en kommunalbestyrelse eller bliver medlem af et skatteankenævn, Ligningsrådet eller Landsskatteretten, skal fratræde.

Udnævnelse til medlem af et vurderingsankenævn gælder for en periode af 4 år, således at funktionsperioden starter den 1. juli i det år, hvor den kommunale valgperiode starter, jf. SSL § 16 C, stk. 2, sidste punktum. Genudnævnelse kan finde sted. Opfylder et medlem af vurderingsankenævnet betingelserne for at fortsætte i hvervet, skal den pågældende efter sit ønske indstilles på ny.

Afgår et medlem af et vurderingsankenævn eller en suppleant i løbet af funktionsperioden, skal der udnævnes en efterfølger for den resterende del af perioden, jf. SSL § 16 C, stk. 3. Medlemmer og suppleanter kan afskediges, dersom deres vandel eller den måde, hvorpå de udfører deres arbejde, giver anledning til det, jf. SSL § 16 C, stk. 4.

Vurderingsankenævnet vælger en formand og én eller to næstformænd blandt nævnets medlemmer, jf. SSL § 16 D, stk. 1. Formandvalgene skal ske på nævnets første møde efter udnævnelsen efter regler, der er fastsat i § 2, stk. 2-4, i forretningsorden for vurderingsankenævn.

Forretningsorden for vurderingsankenævnI henhold til SSL § 16 D, stk. 4, kan skatteministeren fastsætte regler for vurderingsankenævnenes virksomhed. Det er sket ved den ovenfor nævnte bekendtgørelse nr. 474 af 18. juni 2002 af forretningsorden for vurderingsankenævn.

Ifølge forretningsordenens § 5, stk. 1, udøver vurderingsankenævnet sin virksomhed ved møder. Formanden for vurderingsankenævnet indkalder nævnet og fastsætter dagsorden for møderne, jf. § 5, stk. 2. Møderne er ikke offentlige. Afgørelsen af en klage til vurderingsankenævnet træffes i form af en kendelse.

BeslutningsdygtighedFor at vurderingsankenævnet kan afsige kendelse, skal mindst halvdelen af nævnets medlemmer eller deres stedfortrædere deltage i afgørelsen, jr. SSL § 16 D, stk. 2. Formanden eller en næstformand skal deltage i alle afgørelser. Et vurderingsankenævn kan ikke som et skatteankenævn opdele sig i mindre, besluttende led.

Vurderingsankenævnet træffer afgørelse ved afstemning, medmindre formanden (eller næstformanden) skønner, at nævnets stilling er så entydig, at en afstemning er overflødig, jf. forretningsordenens § 8, stk. 2 og 3. I tilfælde af stemmelighed er formandens eller næstformandens stemme afgørende.

MødeprotokolVurderingsankenævnets sekretær skal føre en mødeprotokol, hvori nævnets beslutninger skal indføres, jf. forretningsordenens § 9, stk. 1. Et medlem, der er uenig i en ansættelse, der er foretaget af vurderingsankenævnet, kan kræve sine indvendinger imod afgørelsen tilført protokollen og en kopi af protokollatet indsendt til Told- og Skattestyrelsen. Dette fremgår af SSL § 16 D, stk. 3, og forretningsordenens § 9, stk. 4 og 5. 

HabilitetHvis et medlem af et vurderingsankenævn på grund af inhabilitet er udelukket fra at deltage i forhandlingen og afgørelsen af en sag, skal mødeprotokollen indeholde oplysning herom, jf. forretningsordenens § 9, stk. 3. Det er forudsat, at nævnet selv træffer beslutning om, hvorvidt et medlems interesse i en sags udfald er af en sådan beskaffenhed, at medlemmet er udelukket fra at deltage i nævnets behandling af sagen. Det medlem, som er blevet anset for inhabil, kan kræve sine indvendinger mod nævnets beslutning tilført mødeprotokollen.  

BesigtigelseVurderingsankenævnet kan foretage fornøden besigtigelse af en ejendom, jf. SSL § 36 B, stk. 2, 1. pkt. Når vurderingsankenævnet behandler en klage, bør normalt et eller to medlemmer af nævnet besigtige den pågældende ejendom, jf. forretningsordenens § 10, stk. 3, se dog om vurderingsankenævnets adgang til at bemyndige vurderingsankenævnets sekretariat til at foretage besigtigelse nedenfor. 

Ejeren skal underrettes om besigtigelsen på forhånd. Ved underretningen meddeles dato og klokkeslet for besigtigelsen, dennes omtrentlige varighed og, hvorvidt besigtigelsen omfatter det indre af en eller flere bygninger. Der skal gives ejeren mulighed for at foreslå et andet tidspunkt, såfremt det varslede tidspunkt er ubelejligt. Ved besigtigelsens begyndelse skal ejeren eller dennes repræsentant oplyses om deltagernes navne og om deres egenskab af medlem af vurderingsankenævnet eller af sekretariatsmedarbejder. Deltagerne skal kunne legitimere sig på forlangende. Besigtigelse inde i bygninger skal foretages under ledsagelse af ejeren eller dennes repræsentant. Indvendig besigtigelse må ikke foretages, hvor der kun er børn til stede.

Vurderingsankenævnet kan bemyndige vurderingsankenævnets sekretariat, jf. SSL § 16 E, til på sine vegne at foretage besigtigelse af ejendommen. Det fremgår af SSL § 36 B, stk. 2, 2. pkt. Den bemyndigelse, der er tale om, er en bemyndigelse til at besigtige en konkret ejendom. Nævnet må således bemyndige ankenævnssekretariatet fra sag til sag.  

Påkendelses-
kompetenceVurderingsankenævnets afgørelse skal som hovedregel alene angå de påklagede punkter i vurderingen, men nævnet er dog uanset klagens indhold berettiget til at optage andre ansættelser vedrørende ejendommen, der er en følge af klagen, til påkendelse, jf. forretningsordenens § 11. Bestemmelsen indebærer, at vurderingsankenævnet f. eks. kan tage stilling til grundværdien, selv om klagen angår ejendomsværdiansættelsen. Nævnet kan også tage stilling til ansættelsen af et ansat fradrag i grundværdien for forbedringer, ligesom det kan tage stilling til eventuelle fordelinger i medfør af VUL § 33, stk. 2-10.

Nævnet kan kun påkende ansættelserne i den vurdering, der er påklaget. Nævnet kan ikke tage stilling til vurderinger, der er ældre eller yngre end den påklagede, selv om de vedrører den samme ejendom.

Medvirken i
landsskatte-
retssagerNår en kendelse, som et vurderingsankenævn har afsagt, er påklaget til Landsskatteretten, underretter Landsskatteretten nævnet om klagen, jf. forretningsordenens § 16, stk. 1. Vurderingsankenævnet skal herefter inden 1 måned indsende det materiale, der har dannet baggrund for afgørelsen, til Landsskatteretten, tillige med en erklæring. I erklæringen skal vurderingsankenævnet udtale sig om nye forhold, der skønnes at være af betydning for sagen. Der skal endvidere være taget stilling til samtlige synspunkter og argumenter, som nævnet ikke tidligere har taget stilling til, jf. forretningsordenens § 16, stk. 2.

I sager, hvor Landsskatteretten i medfør af § 5, stk. 1, i Skatteministeriets bekendtgørelse 563 af 2. juli 1999 af forretningsorden for Landsskatteretten har indhentet en udtalelse hos Told- og Skattestyrelsen i stedet for hos vurderingsankenævnet, afgiver nævnet efter anmodning en udtalelse til Told- og Skattestyrelsen.

Sekretariats-
bistandTold- og skatteforvaltningen stiller sekretariatsbistand til rådighed for vurderingsankenævnene, jf. SSL § 16 E. 

Ifølge Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 520 af 25. juni 2002 om myndighedsinddeling og sagsudlægning, § 30, varetages sekretariatsbetjeningen af følgende regionale told- og skattemyndigheder:

1. ToldSkat Nordsjælland-Bornholm sekretariatsbetjener Vurderingsankenævnet for Bornholms Kommune, Vurderingsankenævnet for Frederiksborg Amt, Vurderingsankenævnet for Københavns Amt og Vurderingsankenævnet for Københavns og Frederiksberg Kommuner.
2. ToldSkat Fyn sekretariatsbetjener Vurderingsankenævnet for Fyns Amt.
3. ToldSkat Nordjylland sekretariatsbetjener Vurderingsankenævnet for Nordjyllands Amt.
4. ToldSkat Vestjylland sekretariatsbetjener Vurderingsankenævnet for Ribe Amt og Vurderingsankenævnet for Ringkøbing Amt.
5. ToldSkat Sydsjælland sekretariatsbetjener Vurderingsankenævnet for Roskilde Amt, Vurderingsankenævnet for Storstrøms Amt og Vurderingsankenævnet for Vestsjællands Amt.
6. ToldSkat Østjylland sekretariatsbetjener Vurderingsankenævnet for Viborg Amt og Vurderingsankenævnet for Århus Amt.
7. ToldSkat Sydjylland sekretariatsbetjener Vurderingsankenævnet for Sønderjyllands Amt og Vurderingsankenævnet for Vejle Amt.

Som sekretariat for vurderingsankenævnet er vedkommende regionale told- og skattemyndighed bemyndiget til at træffe afgørelse om aktindsigt i vurderingsankenævnets sager, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 9. Klager over afgørelser truffet efter sagsudlægningsbekendtgørelsens § 9 afgøres af Told- og Skattestyrelsen, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 22, nr. 1. 

Vurderings-
ankenævnenes
tavshedspligtVurderingsankenævnene må anses for omfattet af den særlige tavshedsforskrift, der gælder for de statslige skattemyndigheder, jf. SSL § 37. Tavshedspligten har imidlertid ikke samme praktiske betydning som for skattemyndighederne, da ejendomsvurderingerne er offentligt tilgængelige. Som eksempel på oplysninger, som det vil være strafbart for medlemmerne af vurderingsankenævnet at videregive, kan nævnes iagttagelser, der er gjort under en besigtigelse, og som er klagebehandlingen uvedkommende.