SKL § 5Foreligger der ikke en behørig selvangivelse på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen i medfør af SKL § 5, stk. 3, foretages skønsmæssigt. Er den skønsmæssige ansættelse for lav, skal den skattepligtige inden 4 uger efter meddelelsen om ansættelsen underrette  skattemyndighederne herom. Fristen regnes fra selvangivelsesfristens udløb. Undladelse af at underrette SKAT om den for lave skatteansættelse er efter omstændighederne strafbart i medfør af SKL § 16.

Den skønsmæssige ansættelse skal foretages ud fra en realistisk vurdering af den skattepligtiges faktiske indkomstforhold, hvilket bl.a. indebærer, at selvangivelsen ikke må søges fremtvunget ved en urealistisk høj ansættelse. Selvangivelsen bør derimod søges fremtvunget ved pålæg af daglige bøder, jf. SKL § 5, stk 2. Se afsnit P.2.3.

Betingelser for skønSom følge af bestemmelsen i SFL § 20 skal den skattepligtige, når SKAT agter at foretage en skatteansættelse efter skøn, underrettes skriftligt herom. Den skattepligtige skal samtidig underrettes om, at vedkommende har ret til at udtale sig skriftligt eller mundtligt over for SKAT inden for en frist, der fastsættes af denne. Fristen bør ikke være under 15 dage. Har den skattepligtige ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan SKAT foretage skatteansættelsen i overensstemmelse med forslaget uden yderligere underretning. Har den skattepligtige udtalt sig, skal der gives skriftlig underretning om skatteansættelsen.

Grundlag for skønnetVed ansættelse efter skøn har SKAT som udgangspunkt ikke pligt til at indhente oplysninger fra andre end den skattepligtige selv. Der er som udgangspunkt ikke pligt til at indhente oplysninger fra tredjemand, det være sig fra en anden offentlig myndighed eller fra en privat virksomhed. Grundlaget for skønnet vil således typisk være tidligere års selvangivelser, forskudsregistreringer, indberettede oplysninger, momsangivelser mv. Omstændighederne vil dog kunne tale for, at der indhentes oplysninger fra tredjemand.

GenoptagelseIndgiver den skattepligtige en selvangivelse efter, at den skønsmæssige ansættelsen er foretaget, beror det på klage- og genoptagelsesreglerne i skatteforvaltningsloven, hvorvidt skatteansættelsen skal ændres.

Fortrykt selvangivelseSkattepligtige, der har modtaget en selvangivelsesblanket, der på forhånd er udfyldt med de oplysninger, som SKAT er i besiddelse af, og som ikke indsender en korrigeret selvangivelse senest den 1. maj, kan ikke ansættes skønsmæssigt efter SKL § 5, stk. 3.

SKAT må i stedet korrigere den/de enkelte poster, der anses for urigtig(e). Den skattepligtiges undladelse af inden 4 uger efter modtagelsen at underrette SKAT om, at en skatteansættelse (årsopgørelse) ifølge en fortrykt selvangivelse er for lav, kan straffes efter SKL § 16. Fristen regnes dog tidligst fra udløbet af selvangivelsesfristen (1. maj). Det er dog muligt at foretage en skønsmæssig forhøjelse af en skattepligtig person, der har modtaget en fortrykt selvangivelsesblanket, hvis en formueforklaring efter SKL § 6 B viser et nødlidende privatforbrug, eller den skattepligtige undlader at efterkomme et pålæg om at afgive en formueforklaring. Formueforklaringen skal også omfatte en ægtefælle, som den skattepligtige lever sammen med ved indkomstårets udgang. En formueforklaring kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, jf. SKL § 5, stk. 2. Se afsnit P.2.3.

Henstand med selvangivelsenHvor særlige grunde taler derfor, kan SKAT efter anmodning give henstand med selvangivelsesfristen. SKATs afgørelse kan ikke påklages. Henstand kan gives, hvis der ikke kan selvangives rettidigt fx på grund af sygdom eller fordi nødvendige oplysninger af grunde, der ikke kan tilregnes den selvangivelsespligtige, ikke kan fremskaffes til tiden. Det er den skattepligtige, der skal dokumentere tilstedeværelsen af de forhold, der kan begrunde henstand. En henstand gælder også for skatteyderens samlevende ægtefælle.