| AfgiftssatserVed lov nr. 462 af 9. juni 2004 er der sket visse forenklinger samt justeringer af afgiftssatserne i energiafgiftslovene og CO2-afgiftsloven.
Der er tale om følgende satsændringer mv.:
- CO2-afgiftssatserne nedsættes med 10 pct.
- Den hidtidige afgiftsgodtgørelse for momsregistrerede virksomheder på 10 pct. af CO2-afgiften af energi til let proces ophæves.
- Energiafgiftssatserne hæves med et beløb, som svarer til det, som CO2-afgiften nedsættes med.
Der gælder følgende energiafgiftssatser for elektricitet
Forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i
helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet |
51,1 øre pr. kWh | Afgiften består af
- en energiafgift på 46,5 øre pr. kWh,
- et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og
- et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.
Forbrug af anden elektricitet |
57,6 øre pr. kWh | Afgiften består af
- en energiafgift på 53 øre pr. kWh,
- et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og
- et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.
Der betales derudover CO2-afgift af elektricitet med 9 øre pr. kWh, jf. F.5.
Lov nr. 1417►Ved lov nr. 1417 af 21. december 2005 er der sket en justering af afgiftssatserne for elektricitet. Energiafgiften forhøjes med 0,1 øre pr. kWh, medens CO2-afgiften sættes ned med 0,4 øre pr. kWh.◄
►Samtidig ophæves nedenstående bestemmelser om nedsat afgift af elektricitet, der anvendes til at fremstille varme i varmepumper. Værkerne vil i stedet kunne anvende de nye bestemmelser om afgiftslempelse på fjernvarme, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 17 og 18, se F.3.8.1◄.
►Skatteministeren sætter loven/ændringerne i kraft, når der foreligger en godkendelse fra Europa-Kommissionen, dog tidligst den 1. juli 2006.◄
►SKATs hovedcenter vil udarbejde nærmere information om ændringerne af afgiftssatserne mv.◄
Fremstilling af varme i varmepumperVed lov nr. 462 af 9. juni 2004 er der sket en nedsættelse af afgiften af el, der anvendes til at fremstille varme i varmepumper. De pågældende bestemmelser i lov nr. 462 (elafgiftslovens 6, stk. 3 og elafgiftslovens § 6, stk. 4) er gengivet nedenfor.
Elafgiftslovens § 6, stk. 3: "Af elektricitet fremstillet af varmeværket selv, der anvendes til fremstilling af varme i varmepumper i varmeværker, som leverer varme til de kollektive fjernvarmenet, betales afgift efter stk. 1." Dvs., at der skal betales afgift efter elvarmesatsen.
Elafgiftslovens § 6, stk. 4: "Af elektricitet fremstillet af varmeværket selv, der anvendes til fremstilling af varme i varmepumper i varmeværker, som leverer varme til de kollektive fjernvarmenet, betales i perioden fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 i alt en afgift på 43,1 øre pr. kWh, som består af
- en energiafgift på 38,5 øre pr. kWh,
- et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og
- et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.
Bestemmelserne i § 6, stk. 3 og stk. 4 trådte i kraft den 1. august 2005 med virkning fra den 1. juli 2004, jf. bekendtgørelse nr. 708 af 5. juli 2005.
Ved § 3 i lov nr. 1391 af 20. december 2004 skete en nedsættelse af afgiftssatserne i elafgiftslovens § 6, stk. 4 med en øre i forhold til de satser, som blev vedtaget ved lov nr. 462. Denne ændring trådte i kraft den 15. oktober 2005 med virkning fra den 1. juli 2004, jf. bekendtgørelse 941 af 12. oktober 2005.
Elafgiftslovens § 6, stk. 4 er gengivet nedenfor med de endeligt gældende afgiftssatser:
"Elafgiftslovens § 6, stk. 4: "Af elektricitet fremstillet af varmeværket selv, der anvendes til fremstilling af varme i varmepumper i varmeværker, som leverer varme til de kollektive fjernvarmenet, betales i perioden fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 i alt en afgift på 42,1 øre pr. kWh, som består af
- en energiafgift på 37,5 øre pr. kWh,
- et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og
- et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh."
Tidligere afgiftssatser Tidligere afgiftssatser, se F.3 Bilag.
Løbende leverancer - afgiftsforhøjelserFor løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden starter før og slutter efter en satsændring, anvendes de forhøjede satser på så stor en del af leverancen, som perioden fra datoen for satsforhøjelsen til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til hele afregningsperioden.
Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at der foretages afrunding af den brøkdel af leverancen, hvorefter fordelingen skal foretages.
|