Ved fastsættelse af unoterede aktiers handelsværdi pr. 19. maj 1993 er 
der mulighed for at opnå en bindende forhåndsbesked for LR, jf. SSL`s 
kapitel 2 A.
TSS har offentliggjort flere BF om fastsættelse af handelskursen pr. 19. maj 
1993 i unoterede selskaber. Se TfS 1994, 166, 300, 321, 372, 373, 400, 430, 632, 
833 og 835 samt 1995,116, 318, 554, 1996,182 og 1997,437.
Det er et gennemgående træk for de pågældende sager, at LR har 
søgt at tilvejebringe et så sikkert beslutningsgrundlag som muligt.
Ligningsrådet har ved fastsættelsen af handelskursen pr. 19. maj 1993 
bl.a. henset til følgende:
- Formueskattekursen ifølge kurslisten pr. 1. jan. 1991, 1. jan. 1992 og 
1. jan. 1993.
- Skattekursen beregnet på basis af sidste regnskab før 19. maj 1993. 
Sluttes regnskabet mindre end én måned efter den 19. maj 1993, er det 
dog dette regnskab, der skal anvendes. Det er kapitaliseringsfaktorerne pr. 1. januar 
1993, der skal anvendes.
- Kursen beregnes på basis af den regnskabsmæssige indre værdi 
for de seneste 3 regnskabsår før 19. maj 1993. Sluttes næste regnskab 
mindre end én måned efter den 19. maj 1993, skal den indre-værdi-kurs 
beregnes på basis af dette regnskab, men således at der i alt oplyses 
tre kurser (1. januar 1991, 1. januar 1992 og 1. januar 1993).
- Hvilken pct. primoegenkapitalen er forrentet med i situationer, nævnt under 
forrige punkt (indre værdi). Resultatet både før og efter skat oplyses.
- Det bør overvejes at indregne værdien af goodwill ved fastsættelse 
af kursen beregnet på basis af den regnskabsmæssige indre værdi. 
Indregnes goodwill, bør der redegøres for beregningen. Eventuelle andre 
skjulte reserver kan ligeledes indregnes, ligesom mindreværdi i forhold til 
den indre værdi må fragå. 
- Kursen beregnet på basis af den skattemæssige indre værdi for 
de seneste 3 regnskabsår. Sluttes næste regnskab mindre end én måned 
efter den 19. maj 1993, skal den skattemæssige indre værdikurs beregnes 
på basis af dette regnskab, men således at der i alt oplyses tre kurser.
- Såfremt selskabets aktier har været handlet i perioden 1. jan. 1990 
til 1. jan. 1994, bør det oplyses, hvor stor en post der er blevet overdraget, 
om handlen er sket mellem interesseforbundne parter, og til hvilken kurs handlen 
er sket.
- Dokumenterede købstilbud.
- Selskabet og dets virksomhed.
- Bestemmelser i selskabets vedtægter eller aktionæroverenskomst, der 
fastsætter overdragelseskursen.
- Price earning (P/E-metoden). Nøgletallet er et parameter, der kan medgå 
ved vurderingen af aktiernes kursværdi. Dog med et væsentligt kursnedslag 
p.g.a. af aktiernes manglende omsættelighed (unoterede aktier). P/E-metoden 
kan ikke anvendes som et enkeltstående parameter, men skal sammenholdes med 
andre kursrelaterede prisfastsættelsesmetoder.
Ovenenstående opregning af forhold, som LR har henset til ved fastsættelsen 
af handelsværdien pr. 19. maj 1993, er ikke udtømmende, idet man i det 
konkrete tilfælde må påse, om der eventuelt foreligger andre forhold, 
som påvirker handelsværdien. En faktor der bør indgå i skønnet 
er udskudt skat. I det omfang værdien af negativ udskudt skat pr. 19. maj 1993 
med tilstrækkelig sikkerhed må anses for konstateret, skal der tillige 
tages hensyn hertil.
►TfS 1999, 973 (VLD), spørgsmål om handelsværdien pr. 19. maj 1993. Aktierne var ifølge selskabets vedtægter undergivet omsætningsbegrænsning. VL bemærkede, at der ikke kunne bortses fra de fastsatte omsætningsbegrænsninger, men VL lagde til grund, at et eksternt samlet salg blev anset for den eneste mulige, og at skatteyder den 19. maj 1993 kunne have solgt aktierne til en kurs, der væsentligt oversteg den af LR´s fastsatte kurs.  
◄I 
TfS 1998, 244 (LSR), skulle handelsværdien for aktier pr. 19. maj 1993, fastsættes 
i overensstemmelse med afgivet syns- og skønserklæring, uanset at aktierne 
i begrænset omfang havde været handlet til en lavere kurs nogenlunde svarende 
til, hvad selskabet opkøbte egne aktier for. En vedtægtsbestemmelse om 
bestyrelsens godkendelse af aktiesalg kunne ikke antages at påvirke handelsværdien.
TfS 1998, 651 (VLD), spørgsmål om handelsværdien pr. 19. maj 1993 
for en post aktier tilhørende skatteyderen i selskabet hvori han var ansat 
som direktør, og hvis aktier var unoterede og underlagt omsætningsbegrænsninger. 
Landsretten fandt, at et salg i maj 1993 kunne være sket til en højere 
kurs end den af skattemyndighederne fastsatte. Sagen blev hjemvist til LR til fornyet 
skønsmæssig ansættelse af kursværdi. Af landsrettens dom fremgår,
at der er foretaget en nuanceret bevisvurdering af spørgsmålet om den 
salgspris, som sagsøgeren ville kunne opnå, hvis han havde solgt sine 
aktier den 19. maj 1993. Det er den pris - og ikke salgsprisen ved samlet salg af 
hele aktiekapitalen, der er i fokus. Beviset for de øvrige aktionærers 
"liebhaver-interesse" i netop sagsøgerens aktiepost har været 
afgørende for sagens udfald. Landsretten har lagt til grund, at de øvrige 
aktionærers ønske om at erhverve sagsøgerens aktiepost har været 
så stærk, at de må antages at have været villige til at betale 
en pris, der langt overstiger den vedtægtsmæssige kurs, den 19. maj 1993. 
Landsrettens dom er derfor udtryk for, at der i alle sager skal foretages en nuanceret 
helhedsvurdering af de foreliggende bevismomenter vedrørende spørgsmålet 
om, hvilken salgspris der ville kunne opnås ved salg af en konkret aktiepost. 
Klausuler om forkøbsret til en bestemt kurs kan derfor ikke være
eneafgørende i de tilfælde, hvor det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, 
at prisen i den konkrete situation ville være fraveget
.I de sager, hvor LR eller LSR har truffet afgørelse, om fastsættelse 
af kursen på unoterede aktier pr. 19. maj 1993, vil kursen løbende blive 
offentliggjort, i LV bilag. LSR afgørelse, er gengivet med stjernemarkering.
Se TfS 1994, 635, hvor TSS ved angivelse af SE-numre blev anmodet om aktindsigt 
i en række af Ligningsrådets BF om handelskursen på unoterede aktier 
pr. 19. maj 1993, idet der i øvrigt var henvist til TfS 1994, 371. Anmodningen 
blev ikke imødekommet. Da selskabernes navne var kendte, var det ikke muligt 
at anonymisere dokumenterne, ligesom det heller ikke var muligt at give aktindsigt 
i faktiske omstændigheder uden at afsløre fortrolige forhold vedrørende 
virksomhederne.
I 
S.G.2.6.3 fremgår, at hvor der 
er beregnet gaveafgift, skal den kurs, der af TSR er lagt til grund ved gaveafgiftsberegningen, 
anses som afståelsessum. Uanset at der kort tid før eller efter den 19. 
maj 1993 er gaveoverdraget aktier i et unoteret selskab, kan det ikke uden videre 
forventes, at den af TSR accepterede gaveoverdragelseskurs vil blive lagt til grund 
som aktiernes handelsværdi pr. 19. maj 1993 ved en senere overdragelse af aktier 
i det pågældende selskab. Aktiernes handelsværdi pr. 19. maj 1993 
vil i sådanne tilfælde blive gjort til genstand for en selvstændig 
prøvelse.