Ved fastsættelse af unoterede aktiers handelsværdi pr. 19. maj 1993 er der mulighed for at opnå en bindende forhåndsbesked for LR, jf. SSL`s kapitel 2 A.
TSS har offentliggjort flere BF om fastsættelse af handelskursen pr. 19. maj 1993 i unoterede selskaber. Se TfS 1994, 166, 300, 321, 372, 373, 400, 430, 632, 833 og 835 samt 1995,116, 318, 554, 1996,182 og 1997,437.
Det er et gennemgående træk for de pågældende sager, at LR har søgt at tilvejebringe et så sikkert beslutningsgrundlag som muligt.
Ligningsrådet har ved fastsættelsen af handelskursen pr. 19. maj 1993 bl.a. henset til følgende:
  • Formueskattekursen ifølge kurslisten pr. 1. jan. 1991, 1. jan. 1992 og 1. jan. 1993.
  • Skattekursen beregnet på basis af sidste regnskab før 19. maj 1993. Sluttes regnskabet mindre end én måned efter den 19. maj 1993, er det dog dette regnskab, der skal anvendes. Det er kapitaliseringsfaktorerne pr. 1. januar 1993, der skal anvendes.
  • Kursen beregnes på basis af den regnskabsmæssige indre værdi for de seneste 3 regnskabsår før 19. maj 1993. Sluttes næste regnskab mindre end én måned efter den 19. maj 1993, skal den indre-værdi-kurs beregnes på basis af dette regnskab, men således at der i alt oplyses tre kurser (1. januar 1991, 1. januar 1992 og 1. januar 1993).
  • Hvilken pct. primoegenkapitalen er forrentet med i situationer, nævnt under forrige punkt (indre værdi). Resultatet både før og efter skat oplyses.
  • Det bør overvejes at indregne værdien af goodwill ved fastsættelse af kursen beregnet på basis af den regnskabsmæssige indre værdi. Indregnes goodwill, bør der redegøres for beregningen. Eventuelle andre skjulte reserver kan ligeledes indregnes, ligesom mindreværdi i forhold til den indre værdi må fragå.
  • Kursen beregnet på basis af den skattemæssige indre værdi for de seneste 3 regnskabsår. Sluttes næste regnskab mindre end én måned efter den 19. maj 1993, skal den skattemæssige indre værdikurs beregnes på basis af dette regnskab, men således at der i alt oplyses tre kurser.
  • Såfremt selskabets aktier har været handlet i perioden 1. jan. 1990 til 1. jan. 1994, bør det oplyses, hvor stor en post der er blevet overdraget, om handlen er sket mellem interesseforbundne parter, og til hvilken kurs handlen er sket.
  • Dokumenterede købstilbud.
  • Selskabet og dets virksomhed.
  • Bestemmelser i selskabets vedtægter eller aktionæroverenskomst, der fastsætter overdragelseskursen.
  • Price earning (P/E-metoden). Nøgletallet er et parameter, der kan medgå ved vurderingen af aktiernes kursværdi. Dog med et væsentligt kursnedslag p.g.a. af aktiernes manglende omsættelighed (unoterede aktier). P/E-metoden kan ikke anvendes som et enkeltstående parameter, men skal sammenholdes med andre kursrelaterede prisfastsættelsesmetoder.
Ovenenstående opregning af forhold, som LR har henset til ved fastsættelsen af handelsværdien pr. 19. maj 1993, er ikke udtømmende, idet man i det konkrete tilfælde må påse, om der eventuelt foreligger andre forhold, som påvirker handelsværdien. En faktor der bør indgå i skønnet er udskudt skat. I det omfang værdien af negativ udskudt skat pr. 19. maj 1993 med tilstrækkelig sikkerhed må anses for konstateret, skal der tillige tages hensyn hertil.
►TfS 1999, 973 (VLD), spørgsmål om handelsværdien pr. 19. maj 1993. Aktierne var ifølge selskabets vedtægter undergivet omsætningsbegrænsning. VL bemærkede, at der ikke kunne bortses fra de fastsatte omsætningsbegrænsninger, men VL lagde til grund, at et eksternt samlet salg blev anset for den eneste mulige, og at skatteyder den 19. maj 1993 kunne have solgt aktierne til en kurs, der væsentligt oversteg den af LR´s fastsatte kurs.  
◄I TfS 1998, 244 (LSR), skulle handelsværdien for aktier pr. 19. maj 1993, fastsættes i overensstemmelse med afgivet syns- og skønserklæring, uanset at aktierne i begrænset omfang havde været handlet til en lavere kurs nogenlunde svarende til, hvad selskabet opkøbte egne aktier for. En vedtægtsbestemmelse om bestyrelsens godkendelse af aktiesalg kunne ikke antages at påvirke handelsværdien.
TfS 1998, 651 (VLD), spørgsmål om handelsværdien pr. 19. maj 1993 for en post aktier tilhørende skatteyderen i selskabet hvori han var ansat som direktør, og hvis aktier var unoterede og underlagt omsætningsbegrænsninger. Landsretten fandt, at et salg i maj 1993 kunne være sket til en højere kurs end den af skattemyndighederne fastsatte. Sagen blev hjemvist til LR til fornyet skønsmæssig ansættelse af kursværdi. Af landsrettens dom fremgår,
at der er foretaget en nuanceret bevisvurdering af spørgsmålet om den salgspris, som sagsøgeren ville kunne opnå, hvis han havde solgt sine aktier den 19. maj 1993. Det er den pris - og ikke salgsprisen ved samlet salg af hele aktiekapitalen, der er i fokus. Beviset for de øvrige aktionærers "liebhaver-interesse" i netop sagsøgerens aktiepost har været afgørende for sagens udfald. Landsretten har lagt til grund, at de øvrige aktionærers ønske om at erhverve sagsøgerens aktiepost har været så stærk, at de må antages at have været villige til at betale en pris, der langt overstiger den vedtægtsmæssige kurs, den 19. maj 1993. Landsrettens dom er derfor udtryk for, at der i alle sager skal foretages en nuanceret helhedsvurdering af de foreliggende bevismomenter vedrørende spørgsmålet om, hvilken salgspris der ville kunne opnås ved salg af en konkret aktiepost. Klausuler om forkøbsret til en bestemt kurs kan derfor ikke være
eneafgørende i de tilfælde, hvor det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at prisen i den konkrete situation ville være fraveget
.I de sager, hvor LR eller LSR har truffet afgørelse, om fastsættelse af kursen på unoterede aktier pr. 19. maj 1993, vil kursen løbende blive offentliggjort, i LV bilag. LSR afgørelse, er gengivet med stjernemarkering.
Se TfS 1994, 635, hvor TSS ved angivelse af SE-numre blev anmodet om aktindsigt i en række af Ligningsrådets BF om handelskursen på unoterede aktier pr. 19. maj 1993, idet der i øvrigt var henvist til TfS 1994, 371. Anmodningen blev ikke imødekommet. Da selskabernes navne var kendte, var det ikke muligt at anonymisere dokumenterne, ligesom det heller ikke var muligt at give aktindsigt i faktiske omstændigheder uden at afsløre fortrolige forhold vedrørende virksomhederne.
I S.G.2.6.3 fremgår, at hvor der er beregnet gaveafgift, skal den kurs, der af TSR er lagt til grund ved gaveafgiftsberegningen, anses som afståelsessum. Uanset at der kort tid før eller efter den 19. maj 1993 er gaveoverdraget aktier i et unoteret selskab, kan det ikke uden videre forventes, at den af TSR accepterede gaveoverdragelseskurs vil blive lagt til grund som aktiernes handelsværdi pr. 19. maj 1993 ved en senere overdragelse af aktier i det pågældende selskab. Aktiernes handelsværdi pr. 19. maj 1993 vil i sådanne tilfælde blive gjort til genstand for en selvstændig prøvelse.