Afgiftssats
§ 3
Afgiften er 5 kr. pr. m3 vand.

MomsVed levering af vand fra momsregistrerede vandværker beregnes der moms af vandafgiften.

§ 14, stk. 1 og 2For ejere af ejendomme, der forsynes med vand fra lokale boringer/brønde samt for momsfri virksomheder, der er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, og institutioner, der er registreringspligtige efter loven, forhøjes afgiftsbeløbet med 25 pct.

Afgiftsbelastningen bliver på denne måde den samme, uanset om vandet leveres fra et momsregistreret vandværk eller fra en lokal boring/brønd eller indvindes af en anden registreringspligtig virksomhed.

Afgiften for ejere af ejendomme, der forsynes med vand fra lokale boringer/brønde, og som efter kommunens tilladelse afregner efter måler, er derfor 6,25 kr. pr. m3.

Beregnes afgiften efter et standardforbrug, jf. G.5.4.3, udgør afgiften for helårsboligenheder 1.062,50 kr. (170 m3 á 6,25 kr. pr. m3) og for andre boligenheder 437,50 kr. (70 m3 à 6,25 kr. pr. m3).

Almene vandværker, der på grund af omsætningens størrelse ikke skal registreres efter momsloven, jf. lovens § 49 (højst 50.000 kr.), skal dog ikke forhøje beløbet.