Efter § 44, stk. 3, er der ikke pligt til at regulere for fradragsretten for 
købsmoms af investeringsgoder, hvis udsvinget i fradragsprocenten er mindre 
end 10 i forhold til fradragsprocenten på anskaffelses-/ibrugtagningstidspunktet. 
Virksomheden har imidlertid ret til at foretage regulering, hvis den selv ønsker 
det.
 
Denne bagatelgrænse gælder, hvad enten udsvinget er positivt eller negativt 
i forhold til fradragsprocenten på anskaffelses-/ibrugtagningstidspunktet.