Ved indtræden i virksomhedsordningen kan der opstå et afgrænsningsproblem 
med hensyn til opdelingen af aktiver og gæld i en erhvervsmæssig og 
en privat del, jf. 
E.G.2.1.2.1 og 
E.G.2.1.2.2 
ovenfor.    
Det er som hovedregel kun erhvervsmæssige aktiver, der kan indgå i virksomheden. 
Private aktiver, som f.eks. privat indbo, værdien af en livsforsikringspolice 
og de finansielle aktiver, der er nævnt i VSL § 1, stk. 2, jf. 
E.G.2.1.5, 
kan ikke indgå i virksomheden. Fra praksis kan i denne forbindelse henvises 
til TfS 1990,186 (LSR) (Skat 1990.4.281): En statsautoriseret revisor, hvis revisionsvirksomhed 
var indgået under virksomhedsordningen, blev ikke anset for berettiget til 
også at henføre 2 parcelhuse under denne ordning, da husene var stillet 
vederlagsfrit til rådighed for forældre og svigerforældre. 
  Beregning af kapitalafkast, jf. 
E.G.2.8, 
E.G.2.9 og 
E.G.2.10, 
og rentekorrektion, jf. 
E.G.2.13, bevirker, 
at det som udgangspunkt er af mindre betydning, om finansielle aktiver og passiver, 
der ikke er nævnt i VSL § 1, stk. 2, indgår i virksomheden eller holdes 
udenfor. Derfor vil skattemyndighederne som udgangspunkt ikke have anledning til 
at undersøge den regnskabsmæssige opdeling, som den skattepligtige 
har foretaget, hvis indskudskontoen i åbningsbalancen er positiv eller nul, 
og de åbenbart erhvervsmæssige aktiver og gældsposter er medtaget.
Der kan imidlertid være forskel på den beregnede kapitalafkastsats og 
den faktiske rente i forhold til kontantværdien af fordringer og gæld. 
Hvis der er tale om store beløb, og forskellen mellem den faktiske rente- 
og kapitalafkastsats ligeledes er stor, kan der være en skattemæssig 
fordel af nogen betydning ved, at de finansielle aktiver og passiver indgår 
under virksomhedsordningen. 
  I de tilfælde, hvor der klart kun foreligger en skattemæssig begrundelse 
for at medtage en stor post finansielle aktiver og/eller passiver i virksomheden, 
kan der være anledning til at foretage en nærmere efterprøvelse 
af, om disse finansielle aktiver og/eller passiver kan karakteriseres som erhvervsmæssige 
eller private, med henblik på at afgøre, om de pågældende 
aktiver og/eller passiver kan medtages i virksomhedsordningen. 
  Selv om beregning af kapitalafkast og rentekorrektion i et vist omfang er et værn 
mod, at privat gæld medtages i virksomheden, er dette ikke ensbetydende med, 
at skattemyndighederne i omgåelsestilfælde er afskåret fra at 
tilsidesætte sådanne dispositioner. Dette følger af skattemyndighedernes 
generelle adgang til at efterprøve virksomhedernes regnskaber.