Dato for udgivelse
06 mar 2002 10:20
SKM-nummer
SKM2002.136.LR
Myndighed
Ligningsrådet
Sagsnummer
99/02-4330-00192
Dokument type
Meddelelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Kapitaliseringsfaktorer, unoterede aktier, værdiansættelse, dødsboer, interesseforbundne parter, gaveafgift
Resumé

Ligningsrådet har vedtaget følgende uændrede kursfaktorer for unoterede aktier og anparter. De uændrede kursfaktorer har virkning fra d. 1. april 2002.

Reference(r)

Cirkulære nr. 185 af 17/11 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning
Ligningsvejledningen 2001 A.B.7.2 og S.G.2.4.6

Ligningsrådet har vedtaget følgende kapitaliseringsfaktorer for unoterede aktier og anparter. De nye kursfaktorer har virkning fra den 1. april 2002.

Indtjeningsevne: 7,5
Modificerede regel: 3,75
Udbytte: 44,5
Indre værdi: 80 pct.

De beregnede kapitaliseringsfaktorer for unoterede aktier og anparter gælder i følgende situationer:

Ved beregning af værdien af unoterede aktier og anparter i dødsboer.
  • Ved overdragelse mellem interesseforbundne parter, hvor overdragelserne er omfattet af cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, jf. TSS-cirkulære 2000-09.
  • Ved gaveafgiftsberegning.

    De uændrede kursfaktorer skal anvendes i overensstemmelse med de retningslinier, der fremgår af Told- og Skattestyrelsens udtalelse offentliggjort i TfS 1997, 599, om mulighederne for anvendelse af skattekursreglerne ved værdiansættelse af unoterede aktier og anparter i visse overdragelsessituationer (arv og gave) efter gennemførelsen af lov nr. 1219 af 27/12 1996, (ændringer som følge af afskaffelse af formueskatten m.v.).

    Vedrørende den praktiske anvendelse af kapitaliseringsfaktorerne henvises der til selve cirkulære nr. 185 af 17. november 1982.