Som følge af reglerne om dobbeltbeskatning vil der være en vis interesse i at lade en udlodning til hovedaktionæren fremstå som en fradragsberettiget driftsomkostning for selskabet. Udgangspunktet er, at omkostninger skal fradrages ved indkomstopgørelsen for det skattesubjekt, de vedrører.

Ved bedømmelsen af, om de vederlag, som et selskab har ydet hovedaktionæren, indeholder maskeret udbytte, er det ikke blot den egentlige løn og tantieme, der skal indgå i vurderingen. Også lønaccessorier såsom pensionsbidrag, fri bolig, fri bil, fri telefon, fri lystbåd og mere usædvanlige ydelser skal medregnes.

I SKM2005.228.ØLR påstod et datterselskab fradrag for et administrationsvederlag ydet til moderselskabet. Landsretten udtalte, at bevisbyrden for, at der forelå fradragsberettigede driftsomkostninger, påhvilede datterselskabet, og at bevisbyrden var skærpet, fordi parterne var interesseforbundne. Videre udtalte landsretten, at der ikke forelå nogen skriftlig administrationsaftale mellem moder- og datterselskabet, og landsretten fandt det heller ikke godtgjort, at en sådan skriftlig aftale havde foreligget men - i henhold til datterselskabets påstand - var bortkommet. Landsretten fandt det heller ikke dokumenteret, at moderselskabet havde udført arbejde for datterselskabet, der var således relateret til datterselskabets aktiviteter, at arbejdet kunne anses for udført for at erhverve, sikre og vedligeholde datterselskabets indkomst. Landsretten bemærkede herved, at fakturaen, i henhold til hvilken administrationsvederlaget var betalt, ikke indeholdt oplysninger om karakteren eller omfanget af det arbejde, der var faktureret. På det grundlag nåede landsretten til samme resultat som Landsskatteretten, nemlig at administrationsvederlaget ikke var en fradragsberettiget driftsomkostning men udbytte fra datterselskabet til moderselskabet.

Om udgifter til bod og bøder, se iøvrigt LV Erhvervsdrivende afsnit E.B.5.5. Om udgifter til erstatning se resume af TfS 1998, 10 LSR i afsnit S.F.2.3.6.

Det er en forudsætning for at anerkende en af selskabet afholdt udgift som et lønaccessorium, at hovedaktionæren har et berettiget krav på arbejdsvederlag.

Det er Landsskatterettens praksis at anse mere sædvanlige ydelser såsom lejeværdi, rejseudgifter, repræsentation og lign. som yderligere løn til hovedaktionæren, hvis hovedaktionæren udfører arbejde for selskabet, og forholdet mellem arbejdsindsats og aflønning i øvrigt levner plads hertil.