| I kapitlerne II og III i OECD's retningslinier gennemgås metoder, som skattemyndigheder og skatteydere anbefales at anvende ved vurderingen af, om betingelserne i kommercielle eller finansielle transaktioner mellem forbundne parter er i overensstemmelse med armslængdeprincippet.
Traditionelle transaktionsbaserede metoderI kapitel II i OECD's retningslinier beskrives de såkaldte traditionelle transaktionsbaserede metoder. Disse metoder er den fri markedsprismetode (se afsnit S.I.2.7.2.1), videresalgsprismetoden (se afsnit S.I.2.7.2.2) og kostpris plus avancemetoden (Se afsnit S.I.2.7.2.3).
Transaktionsbestemte avancemetoderI kapitel III i OECD's retningslinier beskrives de såkaldte transaktionsbestemte avancemetoder, som er avancefordelingsmetoden (se afsnit S.I.2.7.2.5) og den transaktionsbestemte nettoavancemetode (se afsnit S.I.2.7.2.6).
Oversigt over OECD's anbefalede metoder:
Metode |
Baseres på |
Primær sammen-lignelighedsfaktor |
Typisk anvendelse |
Den fri markedsprismetode (CUP) |
Pris |
Produktegenskaberne |
Foretrukken metode, dog mest anvendt hvis internt sammenligningsgrundlag findes |
Videresalgspris-metoden (Resale Price Method) |
Brutto-avance |
Funktioner og risici |
Salgsselskaber, distributører - dog mest anvendt, hvor der ikke tilføres produkterne væsentlig værdi |
Kost plus avance- metoden (Cost Plus Method) |
Brutto-avance |
Funktioner og risici |
Produktion, ydelser, kontraktsforskning, handel med halvfabrikata |
Avancefordelings-metoden (Profit Split Method) |
Netto-avance |
Ved værdiansættelsen sammenlignes på funktioner, risici m.v. |
Komplekse transaktioner - f.eks. hvor flere parter bidrager med immaterielle aktiver |
Transaktionsbestemte nettoavancemetode (TNMM) |
Netto-avance |
Funktioner og risici - metoden er dog mindre følsom overfor eventuelle forskelle i funktioner mv. i forhold til ovennævnte traditionelle (bruttoavancebaserede) metoder |
Salgsselskaber, distributører, produktion, kontraktsproducenter, specielle tilfælde som f.eks. skibsværfter med få årlige leveringer |
De ovenfor anførte metoder er ikke udtømmende. Andre metoder kan i følge OECD's retningslinier også være anvendelige, men kun såfremt de er i overensstemmelse med armslængdeprincippet.
|