I kapitlerne II og III i OECD's retningslinier gennemgås metoder, som skattemyndigheder og skatteydere anbefales at anvende ved vurderingen af, om betingelserne i kommercielle eller finansielle transaktioner mellem forbundne parter er i overensstemmelse med armslængdeprincippet.

Traditionelle transaktionsbaserede metoderI kapitel II i OECD's retningslinier beskrives de såkaldte traditionelle transaktionsbaserede metoder. Disse metoder er den fri markedsprismetode (se afsnit S.I.2.7.2.1), videresalgsprismetoden (se afsnit S.I.2.7.2.2) og kostpris plus avancemetoden (Se afsnit S.I.2.7.2.3).

Transaktionsbestemte avancemetoderI kapitel III i OECD's retningslinier beskrives de såkaldte transaktionsbestemte avancemetoder, som er avancefordelingsmetoden (se afsnit S.I.2.7.2.5) og den transaktionsbestemte nettoavancemetode (se afsnit S.I.2.7.2.6). 

Oversigt over OECD's anbefalede metoder:

Metode Baseres på Primær sammen-lignelighedsfaktor Typisk anvendelse

Den fri markedsprismetode (CUP)

 Pris  Produktegenskaberne

Foretrukken metode, dog mest anvendt hvis internt sammenligningsgrundlag findes

Videresalgspris-metoden (Resale Price Method)

 Brutto-avance  Funktioner og risici Salgsselskaber, distributører - dog mest anvendt, hvor der ikke tilføres produkterne væsentlig værdi

Kost plus avance-
metoden (Cost Plus Method)

 Brutto-avance  Funktioner og risici

Produktion, ydelser, kontraktsforskning, handel med halvfabrikata

Avancefordelings-metoden (Profit Split Method) Netto-avance Ved værdiansættelsen sammenlignes på funktioner, risici m.v.

Komplekse transaktioner - f.eks. hvor flere parter bidrager med immaterielle aktiver

Transaktionsbestemte nettoavancemetode (TNMM) Netto-avance Funktioner og risici - metoden er dog mindre følsom overfor eventuelle forskelle i funktioner mv. i forhold til ovennævnte traditionelle (bruttoavancebaserede) metoder

Salgsselskaber, distributører, produktion, kontraktsproducenter, specielle tilfælde som f.eks. skibsværfter med få årlige leveringer

De ovenfor anførte metoder er ikke udtømmende. Andre metoder kan i følge OECD's retningslinier også være anvendelige, men kun såfremt de er i overensstemmelse med armslængdeprincippet.