AktieindkomstFor personer er den praktiske hovedregel, at udbytte beskattes som aktieindkomst, som afgrænses ved § 4 a, stk. 1, i personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 29. august 2003 som senest ændret ved lov nr. 302 af 30. april 2004. Seneste cirkulære til personskatteloven er skd.cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994. Aktieindkomst omtales i cirkulærets kap. 5. Ifølge PSL § 4 a, stk. 5, indgår aktieindkomst ikke i den skattepligtige indkomst. Bestemmelsen i PSL § 4 a er udtømmende.

Ifølge PSL § 4 a, stk. 1, omfatter aktieindkomst det samlede beløb af:

1. Aktieudbytte efter LL § 16 A samt beløb omfattet af VOL § 4, stk. 4, 3. pkt., fra selskaber der er skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 4 eller 5 a, medmindre de har været hjemmehørende i udlandet, jf. nedenfor pkt. 5.
2. Afståelsessummer efter LL § 16 B samt beløb omfattet af VOL § 4, stk. 4, 2. pkt., der modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 4 eller 5 a, medmindre de har været hjemmehørende i udlandet, jf. nedenfor pkt. 6.
3. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. LL § 16 C, stk. 1. Dette gælder dog kun den del af udlodningerne, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens nettoindtægter omfattet af LL § 16 C, stk. 3, nr. 1-8, nedsat efter LL § 16 C, stk. 4, 1. pkt., LL § 16 C, stk. 5, nr. 1, og LL § 16 C, stk. 6, jf. stk. 4, 1. pkt. Den omhandlede del af udlodningerne kan dog, jf. bestemmelsens stk. 4, ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens positive nettoindtægter i form af indtægter omfattet af LL § 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat med det efter LL § 16 C, stk. 5, nr. 2, opgjorte beløb og forhøjet eller nedsat med foreningens nettogevinster eller -tab ved afståelse af aktier omfattet af ABL § 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger vedrører. Nettogevinsterne eller -tabene ved afståelse af aktier omfattet af ABL § 4 opgøres under anvendelse af reglerne i ABL § 4, stk. 1, og ABL § 4, stk. 3 og 4, samt ABL § 6.
   Om udbytte fra investeringsforeninger, se endvidere afsnit S.F.3.
4. Fortjeneste og tab efter ABL §§ 2 e og 4,
5. Aktieudbytte efter LL § 16 A samt beløb omfattet af VOL § 4, stk. 4, 3. pkt., som modtages fra selskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, medmindre aktierne er omfattet af ABL § 2 a.
6. Afståelsessummer efter LL § 16 B samt beløb omfattet af VOL § 4, stk. 4, 2. pkt., som modtages fra selskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, medmindre aktierne er omfattet af ABL § 2 a.
7. Aktieudbytte svarende til CFC-skattepligtig indkomst efter fradrag af den danske og udenlandske skat, der falder på CFC-indkomsten, for så vidt aktierne er omfattet af ABL § 2 a.

PSL § 4 a, stk. 1, nr. 1, medfører, at udbytter fra et tilflyttet selskab, der i væsentlig grad har været af finansiel karakter, kun er omfattet af aktieindkomst, når den til grund for udbyttet liggende selskabsindkomst er beskattet efter regler, der ikke afviger i væsentlig grad fra de danske skatteregler.

PSL § 4 a, stk. 1, nr. 2, medfører, at afståelsessummer omfattet af LL § 16 B, hidhørende fra salg af aktier i danske selskaber, der har været hjemmehørende i udlandet, kun er aktieindkomst i de tilfælde, hvor det godtgøres, at selskabsindkomsten er beskattet efter regler, der ikke afviger i væsentlig grad fra de danske skatteregler. I tilfælde, hvor dette ikke kan godtgøres, og selskabet i væsentlig grad har været af finansiel karakter, er afståelsessummen kapitalindkomst.

Efter PSL § 4 a, stk. 1, nr. 5 og 6, er aktieudbytter og afståelsessummer, som modtages af fysiske personer fra udenlandske selskaber, som hovedregel aktieindkomst for modtageren. Er aktierne omfattet af ABL § 2 a, er udbytterne eller afståelsessummerne dog kapitalindkomst for den pågældende, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 4 og 5. Disse regler gælder, uanset hvordan det udbytteudloddende selskab er blevet beskattet i udlandet.

►Udbytterne anses for udloddet efter et FIFO-princip.◄

Endvidere gælder efter PSL § 4 a, stk. 1, nr. 7, at udenlandske aktieudbytter svarende til CFC-skattepligtig indkomst efter fradrag af den danske og udenlandske skat på CFC-indkomsten, er aktieindkomst, for så vidt at aktierne er omfattet af ABL § 2 a.

Når et udenlandsk selskab udlodder udbytte på grundlag af ikke-finansiel indkomst eller på grundlag af almindeligt beskattet finansiel indkomst, er udbyttet således aktieindkomst for modtageren. Det samme gælder, når udbytte udloddes på grundlag af lavt beskattet finansiel indkomst, der samtidig er undergivet CFC-skattepligt i Danmark.

Udloddes udbytte af et udenlandsk selskab på grundlag af lavt beskattet finansiel indkomst, der ikke er undergivet dansk CFC-skattepligt, er udbyttet kapitalindkomst for modtageren. Dette vil være tilfældet, hvis aktionæren ikke kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på det udenlandske selskab, det vil sige ikke direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udenlandske selskab eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet, jf. LL § 16 H, stk. 1, jf. stk. 2.

Personaktionærer kan fortsat skattefrit hjemtage udbytter til betaling af den danske CFC-skat, jf. LL § 16 H, stk. 5, og har adgang til lempelse for udenlandsk skat efter LL § 33 G i de tilfælde, hvor der i den danske skattepligtige indkomst indgår udbytte af aktier omfattet af ABL § 2 a. Bestemmelsen i LL § 33 G svarer indholdsmæssigt til bestemmelsen i SEL § 17, stk. 2.

►Hvis den danske CFC-skat i et eller flere indkomstår ikke finansieres via hjemtagelse af udbytte i det pågældende indkomstår, vil der uden tidsbegrænsning i senere indkomstår være adgang til skattefrit at hjemtage udbytte svarende til den danske skat, som samlet set er betalt af CFC-indkomsten i tidligere indkomstår.◄

►Hvis den danske CFC-skat i et eller flere indkomstår ikke finansieres via hjemtagelse af udbytte i det pågældende indkomstår, vil der uden tidsbegrænsning i senere indkomstår være adgang til skattefrit at hjemtage udbytte svarende til den danske skat, som samlet set er betalt af CFC-indkomsten i tidligere indkomstår.◄

►Udbytte hjemtaget skattefrit efter Ligningslovens § 16 H, stk. 4, berettiger ikke til nedslag for udenlandsk kildeskat efter ligningslovens § 33 eller efter en indgået dobbeltbeskatningsaftale. Dette følger af, at nedslag for udenlandsk kildeskat aldrig kan overstige den danske skat (nul), der falder på udbyttet. Der vil endvidere ikke i praksis - fordi den danske skat er nul - kunne gives nedslag efter ligningslovens § 33 G.◄

►Eksempel på anvendelsen af ligningslovens § 16 H:◄

►En person (P) erhverver i år 1 alle aktierne i et CFC-selskab, som undergives en beskatning med 10 %. Aktierne er erhvervet til kurs 100. Selskabet opnår i år 1-4 årligt en finansiel indkomst på 1000, der beskattes hos P som CFC-indkomst - i år 4 dog kun med 750, da P den sidste dag i år 3 sælger 25 % af aktierne til kurs 200. I år 5 er CFC-indkomsten negativ. Den udenlandske stat er efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten afskåret fra at beskatte aktieavancen. P modtager følgende udlodninger fra selskabet, idet der opkræves udenlandsk kildeskat med 5 % af bruttoudbyttet:◄

► ◄

►Udbyttet undergives følgende skattemæssige behandling i Danmark:

År 1: Udbyttet på 240 kan hjemtages skattefrit efter ligningslovens § 16 H, stk. 4, idet den danske skat, der skal betales efter fradrag for udenlandsk selskabsskat, er 240 (340-100). Den udenlanske kildeskat skal ikke fragå ved opgørelsen efter ligningslovens § 16 H. Der gives ikke nedslag for den udenlandske kildeskat.

År 2: Udbyttet på 150 kan hjemtages skattefrit efter ligningslovens § 16 H, stk. 4, idet den danske skat, der skal betales efter fradrag for udenlandsk selskabsskat, er 240. De resterende 90, der ikke hjemtages skattefrit, overføres til et senere indkomstår.

År 3: Udbyttet på 240 hjemtages skattefrit i henhold til ligningslovens § 16 H, stk. 4, idet den danske CFC-skat, der skal betales efter fradrag af udenlandsk selskabsskat, er 240. Der gives ikke nedslag for den udenlandske kildeskat.

År 4: Der kan skattefrit hjemtages udbytte svarende til 270 (90 fra år 2 og 180 fra år 4). Der gives nedslag for den udenlandske udbyttekildeskat svarende til den udenlandske kildeskat på 5 %, der kan henføres til de 230 (500-270), dvs. 11,5.

År 5: Der skal ikke betales CFC-skat. Underskuddet på 100 kan ikke modregnes i anden indkomst, men alene fremføres til brug for senere år. Der gives nedslag for den udenlandske kildeskat på 5 %.

Ifølge PSL § 4 a, stk. 2, omfatter PSL § 4 a, stk. 1, nr. 1-6, ikke udbytter og fortjenester samt afståelsessummer efter LL § 16 B vedrørende aktier som nævnt i ABL § 2 a. Det præciseres hermed, at afståelsessummer efter LL § 16 B ved salg af aktier omfattet af ABL § 2 a ikke beskattes som aktieindkomst, men derimod som kapitalindkomst, jf. i øvrigt bemærkningerne til L 138 af 18. jan. 1995, til § 2, nr. 3.

Ifølge PSL § 4 a, stk. 2, 2. pkt. omfatter PSL § 4 a, stk. 1, (aktieindkomsten) heller ikke fortjeneste og tab ved afståelse af medlemsbeviser m.v. i foreninger m.v., der er skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, med undtagelse af fortjeneste eller tab som omhandlet i ABL § 4 ved afståelse 3 år eller mere efter erhvervelsen af omsættelige investeringsbeviser i investeringsforeninger.

Skat af aktieindkomst Ifølge PSL § 8 a beregnes skat af aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., som en endelig skat på 28 pct. Grundbeløbet reguleres efter PSL § 20 og udgør for 2005 kr. 43.300. For ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, er bundgrænsen for 2005 kr. 86.500 tilsammen.

Skat af aktieindkomst, der overstiger grundbeløbet, beregnes med 43 pct.

Indeholdt udbytteskat efter KSL § 65 af aktieindkomst, der ikke overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og udbytteskatten modregnes ikke i slutskatten efter KSL § 67. Dette betyder, at f.eks. skatteværdien af renteudgifter, ligningsmæssige fradrag eller personfradrag ikke kan modregnes i skatten. Såfremt selskabet ikke har indeholdt udbytteskat, f.eks. i tilfælde med maskeret udbytte, opkræves skatten som restskat. Skat af aktieindkomst, der overstiger grundbeløbet, indgår i slutskatten, og den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter KSL § 65, modregnes i slutskatten efter KSL § 67.

Aktieindkomsten opgøres som et nettobeløb, hvor tab ved salg af unoterede aktier, der har været ejet i 3 år eller mere, modregnes i eventuelle udbytter, inden skatten beregnes. Såfremt den indeholdte udbytteskat på 28 pct. af udbytterne overstiger 28 pct. af den samlede aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i slutskatten. Om den skattemæssige behandling af tab ved salg af unoterede aktier henvises til afsnit S.G.3.2.3.2, ved salg af børsnoterede aktier til afsnit S.G.3.2.2.2.

Såfremt den samlede aktieindkomst bliver negativ, hvilket kun kan lade sig gøre som følge af tab på unoterede aktier, kan den negative aktieindkomst modregnes i anden indkomst, med en skatteværdi svarende til skattesatsen for positiv aktieindkomst, jf. ABL § 4, stk. 4, se herom afsnit S.G.3.2.3.2.

Om beskatning af forbeholdt udbytte i forbindelse med aktiesalg henvises til afsnit S.G.2.4.3.

Om dobbeltbeskatningslempelse bemærkes, at den særligt beregnede skat af udbytteindkomst ikke indgår i lempelsesberegningen, idet der ikke indgår udenlandsk indtægt ved opgørelsen af udbytteindkomst, se Skattedepartementets afgørelse i TfS 1992, 538 DEP.

Kapitalindkomst Følgende udbytter m.v. beskattes som kapitalindkomst, jf. PSL § 4:

PSL § 4, stk. 1, nr. 4: Skattepligtigt aktieudbytte omfattet af LL § 16 A, bortset fra aktieindkomst (PSL § 4 a, stk. 1, nr. 1, 3 og 5) og personlig indkomst (PSL § 4, stk. 3-5).

PSL § 4, stk. 1, nr. 5: Skattepligtig fortjeneste, fradragsberettigede tab og skattepligtige afståelsessummer efter ABL §§ 2, 2 a, 2 c, 2 d, 2 f og 4 eller LL § 16 B bortset fra beløb omfattet af PSL § 4 a, stk. 1, nr. 2, 4, 6 og 7, jf. dog PSL § 4, stk. 3-5.

PSL § 4, stk. 1, nr. 5 a: Skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab ved udlodning af likvidationsprovenu og afståelse af andelsbeviser m.v. efter ABL § 2 b.

I kapitalindkomsten indgår således bl.a. aktieudbytter fra udenlandske selskaber beliggende i lande, hvis selskabsskattesystem ikke er godkendt, og afståelsessummer omfattet af LL § 16 B fra udenlandske selskaber beliggende i lande, hvis selskabsskattesystem ikke er godkendt.

Ifølge LL § 33 G, stk. 1, kan der efter ansøgning ske eftergivelse af en del af skatten i tilfælde, hvor der i den skattepligtige indkomst for en skattepligtig omfattet af KSL § 1 eller DBSL § 1, stk. 2, indgår aktieudbytte efter LL § 16 A fra selskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af PSL § 4 a, stk. 1, nr. 5.

Det beløb, der kan eftergives, er maksimeret til det beløb, hvormed summen af

• det beløb, som det udbyttegivende selskab (rent faktisk) har udredt i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet, og
• det beløb, som den skattepligtige (rent faktisk) har udredt i skat af den til udbyttet svarende del af indkomsten,

  overstiger summen af

• de beløb, der skulle have været udredt i skat af henholdsvis det udbyttegivende selskab og den skattepligtige, såfremt det udbyttegivende selskab skulle have været beskattet her i landet af den til grund for udbyttet liggende indkomst.

Såfremt der er indgået en DBO med den stat, hvor det udbyttegivende selskab er eller har været hjemmehørende, kan der ikke ved opgørelsen af det beløb, der kan eftergives, indregnes større skattebeløb end det, som den pågældende stat efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære, jf. LL § 33 G, stk. 2.

Personlig indkomst PSL § 4, stk. 3: For næringsaktier, jf. ABL § 3, sker der beskatning som personlig indkomst af fortjeneste ved afståelse af udbytte samt af afståelsessummer ved afståelse til det udstedende selskab, jf. PSL § 4, stk. 1 modsætningsvis og PSL § 4, stk. 5.

PSL § 4, stk. 4: Uanset bestemmelserne i PSL § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter LL § 16 B fra andelsforeninger omfattet af ABL § 2 b til den personlige indkomst. Dette gælder dog ikke, hvis udlodningen udgør en normal forrentning af en indbetalt andelskapital. Hvis udlodningen udgør normal forrentning, er den kapitalindkomst.

PSL § 4, stk. 5: Uanset bestemmelserne i PSL § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter LL § 16 B vedrørende aktier, som omfattes af ABL § 3, til den personlige indkomst.