| OplysningspligtSkattepligtige kan ved hjælp af sanktioner pålægges at opfylde oplysningspligten. De selskaber m.v., som ikke indsender skema 05.021, kan således med hjemmel i SKL § 5, stk. 1 og 2, pålægges skattetillæg og daglige bøder. Sanktionerne svarer til de tvangsmidler, der bruges i de situationer, hvor et selskab ikke indsender sin selvangivelse, idet skemaet betragtes som en integreret bestanddel af selvangivelsen, og en manglende indsendelse heraf sidestilles med ikke-overholdelse af selvangivelsespligten.
Daglige bøder til fremtvingelse af et manglende skema kan pålægges uafhængigt af skattetillægget, og bøderne kan forhøjes med en uges skriftlig varsel, hvis den hidtil fastsatte bødestørrelse ikke har givet det ønskede resultat. Det skal fremhæves, at der i et koncernforhold pålægges såvel skattetillæg som daglige bøder for hvert enkelt selskab.
I TfS 2000,569 TSS er sanktionerne ved manglende opfyldelse af oplysningspligten beskrevet nærmere. Dokumentationspligt
Bøder ved urigtige eller vildledende oplysninger - SKL § 14, stk. 3Der er bødestraf for afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger med hensyn til opfyldelse af betingelserne for anvendelse af de lempeligere dokumentationsregler i SKL § 3 B, stk. 6. Det vil sige afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger om antal beskæftigede, balance og omsætning.
Adgangen til at pålægge bødestraf forudsætter, at de urigtige eller vildledende oplysninger er afgivet med forsæt eller grov uagtsomhed.
►◄Bøder - manglende eller mangelfuld dokumentation - SKL § 17, stk. 3
Ved § 1, nr. 11 i lov nr. 408 af 1. juni 2005 er der indført bødestraf for den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader at opfylde pligten til at udarbejde skriftlig dokumentation. Hjemlen til at pålægge bøder fremgår af SKL § 17, stk. 3. Tilsvarende er der bødestraf for skattepligtige, der forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader at udarbejde en databaseundersøgelse, som told-og skatteforvaltningen har anmodet om, jf. SKL § 17, stk. 3.
Dokumentationspligten påhviler den skattepligtige (selvangivelsespligtige), hvorfor en eventuel bødestraf for manglende eller mangelfuld opfyldelse af dokumentationspligten i givet fald vil blive pålagt den skattepligtige. Er den skattepligtige et selskab, vil bødestraffen dermed påhvile selskabet som sådan.
Bødeniveauet forventes fastlagt ud fra følgende princip, nemlig at der ved manglende eller mangelfuld opfyldelse af dokumentationspligten skal betales en minimumsbøde svarende til to gange de sparede omkostninger ved ikke i første omfang at have udarbejdet dokumentation eller den fulde dokumentation. Rettes der op herpå - den manglende dokumentation udarbejdes og i den fornødne kvalitet - nedsættes bøden til det halve, dvs. en gang de sparede omkostninger. Hvis der yderligere bliver tale om en forhøjelse af indkomsten, som følge af, at armslængdeprincippet ikke er opfyldt, forhøjes minimumsbøden med et beløb svarende til 10 pct. af indkomstforhøjelsen.
►SKAT er bemyndiget til at behandle bødesager administrativt, men fastlæggelse af en bødepraksis i forbindelse med nye regler, der udvider det strafbare område, skal ske ved domstolene.◄
►◄Det skal bemærkes, at det i forarbejderne til lov nr. 408 af 1. juni 2005 samt i skatteministerens svar på spørgsmål 25 under behandlingen af lovforslaget (L 120) er forudsat, at de regler om indholdet af den skriftlige dokumentation, som skal fastsættes af told- og skatteforvaltningen og godkendes af Ligningsrådet - ►nu Skatterådet◄, jf. SKL § 3 B, stk. 5, 5. og 6. pkt., skal danne grundlag for vurderingen af, om dokumentationspligten er opfyldt, og dermed om der er grundlag for at pålægge bødestraf. Der vil således ikke kunne pålægges bøder for manglende opfyldelse af dokumentationspligten førend reglerne for indholdet af den skriftlige dokumentation er udarbejdet og godkendt af ►Skatterådet ◄.
Skønsmæssig ansættelse Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet dokumentation efter SKL § 3 B, stk. 5 eller 6, har ►SKAT◄ hjemmel til at fastsætte den skattepligtige indkomst vedrørende de kontrollerede transaktioner skønsmæssigt, jf. henvisningen i SKL § 3 B, stk. 8, til SKL § 5, stk. 3. Efter de almindelige regler om fri bevisbedømmelse i dansk ret, jf. RPL § 344, kan det have bevismæssig skadevirkning, såfremt sådanne oplysninger ikke gives. Bedømmelsen af hvilken konsekvens det vil have for virksomhederne, såfremt de ikke opfylder deres dokumentationspligt, vil således være underlagt domstolenes almindelige prøvelse.
Der gælder ingen forhåndsformodning for, at transaktionerne ikke er foretaget i overensstemmelse med armslængdeprincippet. ►SKAT◄ skal i alle tilfælde, forinden en eventuel korrektion af den skattepligtige indkomst foretages, rette henvendelse til de skattepligtige med henblik på at søge at fremskaffe den nødvendige dokumentation. En korrektion af den skattepligtige indkomst skal være begrundet.
►SKAT◄ skal i henhold til forvaltningslovens § 24 angive de forhold, de har tillagt betydning ved den skønsmæssige ansættelse, samt den metode de har anvendt til beregningen af priserne.
►SKATs◄ vurdering af om den skattepligtiges prisfastsættelse er i overensstemmelse med armslængdeprincippet, samt hvorvidt den udfærdigede dokumentation er et tilstrækkeligt grundlag herfor, skal ske i overensstemmelse med principperne i OECD's retningslinier for transfer pricing.
►SKATs ◄skønsmæssige ansættelse kan påklages efter de almindelige regler i ►SFL◄.
|