Når en primær transfer pricing-regulering er fulgt op af en korresponderende regulering, er den skattemæssige indkomstfordeling bragt i overensstemmelse med armslængdeprincippet, jf. LL § 2. Se afsnit S.I.1.3. De underliggende transaktioner og pengestrømme vil imidlertid være uændrede, der er stadig ikke handlet på armslængdevilkår, og der er med andre ord sket en overførsel af midler fra den ene part til den anden. En sådan fordel vil et dansk selskab m.v. blive beskattet af som udbytte, tilskud, lån eller andet, denne beskatning kaldes en sekundær justering. Se nærmere i afsnit S.I.1.3.3.

Som nævnt i afsnit S.I.1.3.3, giver LL § 2, stk. 5, 1. pkt., skattepligtige mulighed for med en betalingskorrektion at bringe sine dispositioner i overensstemmelse med armslængdeprincippet og således undgå ovennævnte yderligere følgeændringer - dvs. den sekundære justering - ved en transfer pricing-regulering. Reglen gælder både interne og grænseoverskridende transaktioner.

For kontrollerede transaktioner omfattet af SKL § 3 B, skal følgende betingelser således være opfyldt for at undgå en sekundær justering:

1. Der skal være foretaget en korresponderende regulering (gælder også for udenlandske sambeskattede selskaber), og ►◄
2. den skattepligtige skal forpligtige sig til betaling i overensstemmelse med de priser og vilkår, som er fastsat i henhold til LL § 2, stk. 1.

EksempelEt eksempel på anvendelsen af LL § 2, stk. 5, vil være, hvor et udenlandsk moderselskab har ydet et dansk datterselskab et rentefrit lån, og den udenlandske skattemyndighed har fastsat/fikseret en rente på armslængdevilkår. Armslængdekorrektionen indebærer, at det udenlandske moderselskab beskattes af rentebeløbet (den primære regulering) og datterselskabet i Danmark får et tilsvarende rentefradrag (den korresponderende regulering). Datterselskabet vil imidlertid som udgangspunkt tillige blive beskattet af et tilskud fra moderselskabet (den sekundære justering) svarende til den sparede rente, der ikke er betalt til moderselskabet. Såfremt datterselskabet ønsker at undgå denne sekundære justering af den skattepligtige indkomst, kan datterselskabet i medfør af LL § 2, stk. 5, forpligte sig til betaling af rentebeløbet til moderselskabet.

Reglen om sekundære justeringer i LL § 2, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse i øvrige tilfælde af forhøjelser i overensstemmelse med armslængdeprincippet - f.eks. ved grænseoverskridende handel med varer, tjenesteydelser m.v.

Betalingsforpligtelsen skal påtages i tilknytning til gennemførelsen af de foretagne armslængdekorrektioner, og den skal være uforbeholden. Et tilsagn om betalingsforpligtelse kan godt være uforbeholden, selvom den skattepligtige forbeholder sig retten til alene at betale den pris, en eventuel klagemyndighed måtte nå frem til som armslængdepris. En påklage af korrektionen udskyder ikke tidspunktet for påtagelsen af betalingsforpligtelsen. Betalingsforpligtelsen har virkning fra det oprindelige transaktionstidspunkt, hvorfor der eksempelvis skal beregnes rente fra dette tidspunkt.

Vejledningspligt ►SKAT◄ skal ved enhver ansættelsesændring, som tænkes gennemført med hjemmel i LL § 2, stk. 1, vejlede skatteyderen om muligheden for ved betalingskorrektion at neutralisere virkningen af den påtænkte ændring.

Anvendelsen af LL § 2, stk. 5, forudsætter, at der er tale om korrektion af priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner mellem forbundne parter, jf. henvisningen i ►LL § 2, stk. 5◄  , til stk. 1. Se SKM2001.38.LSR -  hvor en skatteyder ikke kunne anvende LL § 2, stk. 5, fordi der var tale om en regulering for rette indkomstmodtager. Se endvidere TfS 2000,740,TSS som redegør for anvendelsen af LL § 2, stk. 5 (tidligere stk. 4), og afgrænsningen til omgørelse efter SKL § 37 C.