Enkelt uddelingerUddelingen anses for foretaget, når der foreligger en retsgyldig forpligtelse for fonden til at præstere uddelingen, dvs. når modtageren får kendskab til uddelingen. Dette gælder uanset om betaling eller overgivelse af uddelingen først finder sted i det efterfølgende indkomstår, jf. FBL § 4, stk. 3, 1. pkt. Fonden vil således kunne fradrage en uddeling på det tidspunkt, hvor der er afgivet bindende tilsagn om ydelsen, TfS 1987, 566 DEP og TfS 1990, 240 LSR.

Fradragsretten og dermed den retlige forpligtelse til at præstere uddelingen anses for indtrådt, uanset at uddelingen endnu ikke kan fastsættes beløbsmæssigt. Det er dog et krav, at uddelingens størrelse kan opgøres efter objektive kriterier, og at giver eller modtager ikke har mulighed for at påvirke størrelsen af uddelingen.

Uddelinger af nettokursgevinster efter FL § 9, stk. 2, vil først kunne ske efter regnskabsårets udløb. Fonden vil kunne få fradrag for uddelingen af nettokursgevinsten, uanset at denne først kan opgøres beløbsmæssigt efter indkomstårets udgang. Det er dog en betingelse, at fonden ved den foretagne uddeling må anses for endeligt at have forpligtet sig til uddeling. Forpligtelsen skal være endeligt påtaget inden indkomstårets udløb. Det er dog et krav, at uddelingens størrelse kan opgøres efter objektive kriterier, og at giver eller modtager ikke har mulighed for at påvirke størrelsen af uddelingen.

I SKM2001.474.LSR var en fond i følge vedtægterne forpligtet til at udnytte adgangen i medfør af FL § 9, stk. 2, til at uddele årets nettokursgevinster. Fradragsretten blev anerkendt i det år, hvor forpligtelsen i henhold til vedtægterne påhvilede fonden, uanset at uddelingen først kunne opgøres og udbetales i det efterfølgende år. Det blev ved afgørelsen tillagt betydning, at uddelingernes størrelse kunne opgøres efter objektive kriterier og at den vedtægtsmæssige forpligtelse var legatmodtagerne bekendt. På dette grundlag fandt Landsskatteretten, at legatmodtagerne havde opnået et retskrav på uddelingerne.

SKM2002.580.LSR vedrørte en fond, som ifølge fundatsen var forpligtet til at uddele samtlige nettokursgevinster. Den nærmere beslutning om fordelingen af årets nettokursgevinster blev imidlertid først truffet efter indkomstårets udløb, hvorfor Landsskatteretten fandt, at fonden først havde påtaget sig en retlig forpligtelse på dette tidspunkt. Som følge heraf kunne fonden ikke foretage fradrag for årets uddelinger af nettokursgevinster i medfør af FBL § 4, stk. 2.

Successive uddelingerVed successive uddelinger, der strækker sig over flere indkomstår, har fonden eller foreningen valgfrihed mellem at fratrække uddelingerne på det tidspunkt, hvor fonden eller foreningen er retligt forpligtet til at foretage uddelingen eller på de tidspunkter, hvor de enkelte rater forfalder, jf. FBL § 4, stk. 3, 2. pkt. Det én gang valgte fradragstidspunkt efter FBL § 4, stk. 3, 2. pkt., kan ikke ændres for den konkrete uddeling, jf. bestemmelsens 3. pkt. Fonden er dog ikke bundet til samme princip ved forskellige løbende uddelinger.

Fradrag for uddelinger og hensættelser skal ikke foretages i nogen bestemt rækkefølge.

TilbageførselTilbageføres overskydende midler fra en klausuleret uddeling til en fond, skal det konkret afgøres, om fondens skatteansættelse for udbetalings- eller fradragsåret bør genoptages, jf. TfS 1988, 253 LR. Ved denne afgørelse bør henses til, om fonden som følge af tilbageførslen under forkerte forudsætninger har foretaget fradrag efter FBL § 4, stk. 1 og 2, eller efter FBL § 5, stk. 1. Der bør endvidere henses til, om uddelingen er foretaget af en hensættelse, således at der ved en tilbageførsel bør foretages en efterbeskatning i henhold til FBL § 4, stk. 6, for genoptagelsesåret.

Ved en flerårig uddeling må en tilbageførsel af en uddeling fortrinsvis anses for at vedrøre det eller de seneste uddelingsår.

Medfører disse hensyn ikke, at en genoptagelse er påkrævet, kan tilbageførslen indtægtsføres i fonden i tilbageførselsåret, medmindre andet taler imod.